"henover" poems - Hello Poetry

Det var kortvarigt patronerne dansede sterilt henover himlen, og forgyldte os med regn. Vi løb. Forsøgte at slippe alt i en rusende dans. Stemningen omfavnede os med rødvinskys. Eliderede os fra virkeligheden. Vi er født af natten med hjerter døsige af kærlighed. Du talte i lydbølger og radiofonisk sammenlignede du mig med kokain. - du var bygget af mosaik og duftede af skrøbelighed. Der fór strøm igennem dit elektriske, bedøvede hjerte.' Da du sagde mit navn, tænkte jeg på forårsregn, og mit hjerte smeltede af poesi. Det var udefinerbart, Kortvarigt.

0

Jan 14, 2015

Jan 14, 2015 at 11:11 AM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Udefinerbart (?)

Det var kortvarigt patronerne dansede sterilt henover himlen, og forgyldte os med regn. Vi løb. Forsøgte at slippe alt i en rusende dans. Stemningen omfavnede os med rødvinskys. Eliderede os fra virkeligheden. Vi er født af natten med hjerter døsige af kærlighed. Du talte i lydbølger og radiofonisk sammenlignede du mig med kokain. - du var bygget af mosaik og duftede af skrøbelighed. Der fór strøm igennem dit elektriske, bedøvede hjerte.' Da du sagde mit navn, tænkte jeg på forårsregn, og mit hjerte smeltede af poesi. Det var udefinerbart, Kortvarigt.

12

den blodrøde neglelak stryges henover de nyvaskede lagner i håb om at finde noget værdifuldt til samlingen af ødelagte knogler og forvrængte haleben længslen øges efter de mange tilsidesatte vittigheder der tilhører glemmekassen men alligevel dukker op fra underbevisthedens pulterkammer så sart det føles efter en gennemruskende kæbedroppende uforsigtig maskinevask lagnet så sart på ydresiden men så skrøbelig at selv den blodrøde neglelak gennemborer den ellers så perfekte facade ligegyldigheden er ikke længere en fiktiv indbildning men den mest logiske konstatering trods den ellers så gennemførte maskinevask ses resterne af den giftige sæbe som en sygdomsspredende plamage der nu har overtaget de hvide lagner

0

Feb 12, 2015

Feb 12, 2015 at 8:56 AM UTC

carololololo

de hvide lagner

den blodrøde neglelak stryges henover de nyvaskede lagner i håb om at finde noget værdifuldt til samlingen af ødelagte knogler og forvrængte haleben længslen øges efter de mange tilsidesatte vittigheder der tilhører glemmekassen men alligevel dukker op fra underbevisthedens pulterkammer så sart det føles efter en gennemruskende kæbedroppende uforsigtig maskinevask lagnet så sart på ydresiden men så skrøbelig at selv den blodrøde neglelak gennemborer den ellers så perfekte facade ligegyldigheden er ikke længere en fiktiv indbildning men den mest logiske konstatering trods den ellers så gennemførte maskinevask ses resterne af den giftige sæbe som en sygdomsspredende plamage der nu har overtaget de hvide lagner

32

diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme. for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget. jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig. hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig. jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig" men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede. i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende, som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser

0

Sep 5, 2016

Sep 5, 2016 at 5:42 PM UTC

Louiselarsen22

[en dans på roser]

diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme. for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget. jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig. hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig. jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig" men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede. i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende, som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser

7

hej siger jeg mens jeg fluks prøver at smutte væk fra mine inderste tanker, der hober sig op i mit hovede, som var de myrer i en tue der var blevet stoppet til af et blad. let for alle andre, men kilotungt for mig. er du vågen? spørger jeg med en undren som kunne synes vemodig men interesseret. søvnen har fanget ham i sine arme, og jeg kan ikke få ham væk. få ham hen til mig. søvnen er et muskelbundt der har ham i et stramt knus. mmm mumler han fra det nederste af halsen, helt nede i maven. som i en koma ligge han, livløs næsten. nøgen, det eneste der dækker er et lagen der er blevet kastet henover, næsten iscenesat

0

Oct 7, 2015

Oct 7, 2015 at 3:10 AM UTC

flyvskefia

hej

hej siger jeg mens jeg fluks prøver at smutte væk fra mine inderste tanker, der hober sig op i mit hovede, som var de myrer i en tue der var blevet stoppet til af et blad. let for alle andre, men kilotungt for mig. er du vågen? spørger jeg med en undren som kunne synes vemodig men interesseret. søvnen har fanget ham i sine arme, og jeg kan ikke få ham væk. få ham hen til mig. søvnen er et muskelbundt der har ham i et stramt knus. mmm mumler han fra det nederste af halsen, helt nede i maven. som i en koma ligge han, livløs næsten. nøgen, det eneste der dækker er et lagen der er blevet kastet henover, næsten iscenesat

7

**** sapiens der savler over deres blå lys direkte i smasken. i trance af det finurlige univers der findes inde i metalklodsen med logo og til overpris. hjerneceller der langsomt blive udvisket. hvisket ud. en klump gummi der tværes henover over en fejl, som du ikke lavede med vilje. den fejl som du begik om og om igen. uger gik. måneder gik. der skal hviskes ud. du bukkede under for fejlen. han var fejlen. den lille fejl der fyldte så utroligt meget. nu er du fejlfri. efter lang tids frustration, irritation*

0

Oct 7, 2015

Oct 7, 2015 at 3:32 AM UTC

flyvskefia

fejlen

**** sapiens der savler over deres blå lys direkte i smasken. i trance af det finurlige univers der findes inde i metalklodsen med logo og til overpris. hjerneceller der langsomt blive udvisket. hvisket ud. en klump gummi der tværes henover over en fejl, som du ikke lavede med vilje. den fejl som du begik om og om igen. uger gik. måneder gik. der skal hviskes ud. du bukkede under for fejlen. han var fejlen. den lille fejl der fyldte så utroligt meget. nu er du fejlfri. efter lang tids frustration, irritation*

5

kommoden i hjørnet er begyndt at fortælle mig mine tankestrømme er for støjende for stærkt groende op ad de kølige vægge i symbiose med radiatorens lunkne ånde det er som om dit ansigt er begyndt at fortælle mig det ikke vil huskes som om det skrumper sammen til syv forskellige malerier alle af forskellige kunstnere alle lige forvirrende men blidt nuanceret til min smag det er som om vandfarven er begyndt at fortælle mig jeg er dens favorit som et rindende slør lægger den sig henover lærredet som dine øjne jeg godt så holdt øje med mig da jeg sank ned i eftertænksomhedens bæk det er som om ordene er begyndt at fortælle mig din tilstedeværelse smager af brombær og orange kridt

0

May 17, 2019

May 17, 2019 at 2:29 PM UTC

lauraamstutz

smager af mere

kommoden i hjørnet er begyndt at fortælle mig mine tankestrømme er for støjende for stærkt groende op ad de kølige vægge i symbiose med radiatorens lunkne ånde det er som om dit ansigt er begyndt at fortælle mig det ikke vil huskes som om det skrumper sammen til syv forskellige malerier alle af forskellige kunstnere alle lige forvirrende men blidt nuanceret til min smag det er som om vandfarven er begyndt at fortælle mig jeg er dens favorit som et rindende slør lægger den sig henover lærredet som dine øjne jeg godt så holdt øje med mig da jeg sank ned i eftertænksomhedens bæk det er som om ordene er begyndt at fortælle mig din tilstedeværelse smager af brombær og orange kridt

21