"havet" poems
20 minuter av frihet känns det
den härliga, kyliga brisen är renande.
Små fåglar delar glädjen av en ny dag.
Solen småtittar genom träden som släpper
små löv som liknar snö.
Trädens vaggnade och vinden påminner mig
om havet. Det känns fridsamt,
Jag vill stanna kvar.
10 minuter kvar av frisk vind som blåser
genom mig, känns helande. Alla tankar
försvinner.
Jag vill stanna kvar.
5 minuter kvar av otrolig harmoni av
öppet sinne for skönhet och inget annat.
Av känslor som flödar genom mig, av att
vara en del av det hela, av att vara
älskad och uppleva detta med all sinnen öppna.
Tiden är ute men jag vill stanna kvar. Nostalgi
May 16, 2011
May 16, 2011 at 1:36 PM UTC
Jeg boede engang med en fisker
Hans ansigt var endnu fint
Hans hår var et net om hans tanker
Hans liv var en gyngende skude
Hvor er han min fisker fra havet
Han sejler mod fjerne kyster
Hans tanker er fremadrettede
Hans krop blot et sted at bo
Hans ord brændte fast i træet
Dengang i mit glødende bål
Nu er det blot kul under mine fødder
Små tusind diamanter som vand
Dec 4, 2015
Dec 4, 2015 at 5:16 PM UTC
Well, you'll pobablly be in another womans arms in the years to come
but that doesnt faze this thing
welling
that runs through the tunnels and the funnels of this heart
my love
because it gives me conviction when you are weak
it gives you the loving that you seek
and yours
like chemistry
it gives me the wish fullfillment, the dream I'd always wanted to meet
you are my sorrows dry
the tear drops from tears
separated from thier highest fate
transmuted from young coal to old gold
you bring something with you
with that pride welled up in your heart
ike a wise kind serpant
that only seeks to help
only seeks to pleasre it self
to helping me
and those who are comming
you have the ancients in those eyes
considerable, and powerful
they recognize the same power inside
me
I didnt need your acknowledgment for it to be here
but without it
I wouldnt be here
it would die whith te last morsels of my heart
to a kindly but devious part
Ive been called from the old story books, then
when the gods were our best of friends
but now I am here
in a world that is no longered catered to
because of fear
the children are blind and weak
and recognition, friendship wa all that I really ever seeked
with shoulder bones of gold
you reached into me
and saw something old
saw something untouched by the hardships that has the power to turn something beautiful
decreppid and old
not that Ib havet
havent felt the shiver of the cold
by my own small fraction of foolishness
because I listened to what this life had shown
but all the while I thought of you
even while others ran me through
this same kindness isnt wasted on you
it gives me great pleasure to do
all of this for you
because you dont look down on me
yu see yoursef in my glee
and I see a young god
with a youthful nourished body from the glitters its mind contains
like a wise stag, you've lived your ife as not to shame
the wisdoms and truth carried in your name
you make love to me
my wounds you clearly see
My lovliness dare not loosen themselves from me
my spirit is wise
and its beauty
its heart
its demise
but I am safe with you making love from behind my thighs
I am recognized for the creature I really am
not the kind to still be walking the land
but with your face in mine
my eyes flicker with a hope, completely consolidated
by your firm touch
your firm kiss
upon my soft halo
we are
the same creature
May 12, 2013
May 12, 2013 at 6:57 AM UTC
jeg får lyst til at begrave mine negle i dine mørke krøller,
svømme rundt i havet som venter på mig i dine
brune øjne
jeg vil kysse dine læber blå, som en iskold
november nat
jeg kunne tegne tusind malerier på dine nøgne skuldre
af cirkler kreeret af mine fugtige fingerspidser
drømme om dine omfavnelser imens du er i en
koma af søvn, som var du næsten borte
mærke varmen i mit indre, når du hvisker mit navn
efterlader ildrøde linjer på dit bryst med skælvende
hænder, når du endelig får din vilje
kun så du ikke glemmer mig, når du ser dig i spejlet
næste morgen,
når din seng er kold, fordi jeg listede ud i
natten kl 4
Sep 11, 2014
Sep 11, 2014 at 3:34 PM UTC
lyden af a-mennesker
lyden af hundeluftere, af eneboere, af kærestepar og babyer og frimærkesamlere og dagdrømmere, lyden af regn, af busser, af cykel-ringeklokker og armbåndsure der tikker
tusinde af by-lyde smelter sammen til én stor, stille larm
regndråberne løber om kap på mit vindue
blomsterne på mit natbord er derimod visne
jeg har tre sammenfoldede digte i min ene jakkes lomme
avocadoplanten vokser og skyder nye blade, grønne og spinkle som håbet
havet bruser et sted langt væk herfra
bilerne snoer sig afsted på krøllede hovedveje og trækker spor af lys efter sig
månen følger bilen, hvis du spørger børnene indeni
alting sker lige nu. i universet lyser
stjerner og solen brænder sin evige brand
fordømt og velsignet
Mar 2, 2016
Mar 2, 2016 at 8:17 AM UTC
kridtet fedter af på alle overflader, med sin tørre tilstedeværelse strejfer den alles liv og efterlader sit uendeligt hvide mærke. kridtet tegner og støver og brækkes og ruller og gemmer sig under radiatoren i biologilokalet under jorden. kridtet kommer også fra et sted under jordens overflade - fra havet, siger de på stevns klint hvor vi er unge og nye og uspolerede af kridtet og af verden, hvor jeg er 15 og alt er nyt. kridtets forældede tilstand i sin oprindelse og i sin kapgang med plastiktavler og whiteboardtuscher.
kridtet, der følger folk fra barndomsgaden i flerfarvet naiv fantasi til institutionaliseret indlæren,
t a v l e u n d e r v i s n i n g e n
og vi ser ikke en brøkdel af vores asfalteventyr i de hvide, kompakte, pragmatiske ruller. et anstrengt forhold det hvide, sammenpakkede støv hersker i klassen, opdager vi i efter en dansktime, hvor jeg tænkte på mine fingre dækket i det omklamrende materiale, fingerneglene på tavlen,
g å s e h u d e n.
min mors yndlingsslik er skolekridt og *** spiser en pose på en halv time, hvorefter *** rystende genovervejer, om *** overhovedet kan lide dem. jeg dufter til kridtet der minder mig om kalk, om kælder, om saltsten fra limfjorden og kridtet sidder på mine fingre og i mine tanker
Mar 3, 2016
Mar 3, 2016 at 4:54 PM UTC
et persoligt *** kontra et privat ***
dramatiserende effekt; pilfingret
højrøstet
at kaste ord op i luften og krydse fingre for, at de lander
i en meningsfuld enhed
et solidt grundlag, en grundlæggende spørgsmål
irettesættelse og tvivlsommelighed
en helt er opbygget af oldtidens sten, tårer og menneskelige idealer
heltemod er et koncept; udødeligt og uopnåeligt
bølgerne vasker glasskår op på stranden, fremviser resultatet af et fler-årigt tilfældigt slibe-arbejde
glassets kanter slides langsomt ned og bliver omdannet
til noget mere appellerende, noget man ønsker at røre
så rundt og blødt at det føles forkert
så modificeret fra gadens skarpe skår at det er uundgåeligt at samle op
som en hånd der konstant flytter sig til et uvelkomment område, kradser skorpen af et nyligt helet sår
tiltrækningskraft
bølgen bærer gaver
vi smider skadelige genstande i havet,
men havet returnerer det menneskevenligt; kanteløst
en fjer daler langsomt men rammer også bunden
Dec 3, 2015
Dec 3, 2015 at 5:04 PM UTC
Jeg hader mig
Du hader dig
Lad os dræne hinanden for had
Til dagen lyser grønt og lyder som noget at glæde sig til i morgenstunden
Eller lad os blive i selvhadets øjeblik som muslinger der holder på tusinde perler på bunden af havet
Lad os aldrig se dagens lys
Lad os leve i selvhadet
Lad os
Lad os dø sammen
Dec 19, 2015
Dec 19, 2015 at 9:44 PM UTC
jeg vågner med
dugblå øjenlåg
til morgener der aldrig
ser dagens lys
min krop er en flod
fra top til
tå
jeg drypper
morgenlys og stjernestøv
Oct 23, 2015
Oct 23, 2015 at 8:20 PM UTC
Mig, jeg kaster skovle efter angsten
Kaster mig ud i diverse dårlige ideer
Kaster kroner i brønde der alligevel er tørre
Kaster karamelpapir til fuglene så de dør
Så de mærker alle andres lidelser og længsler
Kaster konkylier tilbage i havet fordi de
ikke skal have lov til at være andetsteds
end hvor de hører til
Kaster kabaler i kloakkerne så de kalder på mig
i takt til klapsalver
Klapper ude af takt
Klapper du af mig når jeg kvajer mig?
Klapper du af mine dårlige ideer og
konsultationer med kroppens
indre kaotiske kaos
Når jeg ikke selv kan konfrontere mig
selv?
Knuser kantstenens kølige, spørgende higen
efter mit latterlige liv
Feb 1, 2019
Feb 1, 2019 at 5:33 AM UTC
--Berörd--
Som att röra din hud
egentligen är jag den berörda
-- Avundsvärld --
inte alltid kunde jag känna stillheten
havet brusar också vintervilt nu
som om jag lagt mina tankar där
-- Vilse --
Jag känner din andedräkt
då du inte är här
så var är jag då?
Oct 27, 2015
Oct 27, 2015 at 10:04 AM UTC
i've a pounding headache.
i havet eaten much.
i need a coffee
and maybe some music
Aug 3, 2013
Aug 3, 2013 at 3:50 AM UTC
Havet giver mening for mig
Da det forklæder sig
Som skønhed og rolighed
Men narrer den der vil udforske
Med uendelighed og ukendthed
Havet giver mening for mig.
May 27, 2015
May 27, 2015 at 6:17 PM UTC