"handlinger" poems - Hello Poetry

gravlægger mine overskudsdage nu kommer vakuumet din efterklang i mine handlinger tornadoer af ingenting indeni mine hulrum nåleprik af skyld, af skam, af pinlighed undskyld, undskyld, undskyld når jeg fosser over med følelser som blod på det hvide lagen som den første ************ på konfirmationskjolen: u v e l k o m m e n t men jeg kan ikke binde mine knogler sammen og rejse mig op jeg kan ikke findele min hud og klistre den over de udsatte, røde muskler som et skjold jeg kan ikke gravlægge situationen din efterklang i mit liv i min identitet i min person jeg vokser som ukrudt i livets grøft for jeg ved at alle har ønsket om solen liggende under deres hud alle sitrer af indebrændthed og vi selvantænder

0

May 3, 2016

May 3, 2016 at 6:20 AM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

gravlægger mine overskudsdage nu kommer vakuumet din efterklang i mine handlinger tornadoer af ingenting indeni mine hulrum nåleprik af skyld, af skam, af pinlighed undskyld, undskyld, undskyld når jeg fosser over med følelser som blod på det hvide lagen som den første ************ på konfirmationskjolen: u v e l k o m m e n t men jeg kan ikke binde mine knogler sammen og rejse mig op jeg kan ikke findele min hud og klistre den over de udsatte, røde muskler som et skjold jeg kan ikke gravlægge situationen din efterklang i mit liv i min identitet i min person jeg vokser som ukrudt i livets grøft for jeg ved at alle har ønsket om solen liggende under deres hud alle sitrer af indebrændthed og vi selvantænder

17

din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder (det nemme er at falde fra) indersiden af låret mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede *** * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op bag en låst dør

0

Aug 22, 2019

Aug 22, 2019 at 9:08 AM UTC

victoria-wilhelm

Om metroen

din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder (det nemme er at falde fra) indersiden af låret mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede *** * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op bag en låst dør

72

kigger lidt op på himlen hvor månen skinner blændende klart jeg indånder koldt varm røg inhaler og puster ud igen gentager handlingen indtil cigaretten er brændt ned til filteret og jeg skoder mens jeg i den handling indser at cigaretten bliver en perfekt metafor for livet fordi livet, ligesom cigaretten kræver at to ting bliver forenet at sædcellen møder ægget ligesom ilden møder cigaretten og livet kan begynde og langsom forsvinder livet mens vi gentager de samme handlinger igen og igen ånder ind og ud og alle brænder en dag ned til filteret hvor der ikke er mere tobak tilbage at ryge og man bliver skodet og begravet i den kolde jord

0

Mar 21, 2016

Mar 21, 2016 at 7:55 PM UTC

ungdomspoet

cigaretter

kigger lidt op på himlen hvor månen skinner blændende klart jeg indånder koldt varm røg inhaler og puster ud igen gentager handlingen indtil cigaretten er brændt ned til filteret og jeg skoder mens jeg i den handling indser at cigaretten bliver en perfekt metafor for livet fordi livet, ligesom cigaretten kræver at to ting bliver forenet at sædcellen møder ægget ligesom ilden møder cigaretten og livet kan begynde og langsom forsvinder livet mens vi gentager de samme handlinger igen og igen ånder ind og ud og alle brænder en dag ned til filteret hvor der ikke er mere tobak tilbage at ryge og man bliver skodet og begravet i den kolde jord

23

*Fortryder jeg, At jeg lod dig ind Nej, Jeg fortryder ikke, At det var dig, Som jeg lod ind. Men jeg fortryder alt det, Som vi nu er blevet til... Jeg fortryder ikke handlingen gjort Under påvirkning af følelser Følelser, som jeg ikke kendte til Før jeg mødte dig Men jeg fortryder handlinger, Som jeg har gjort Fordi du sårede mig... For lige så meget, Som jeg holder af dig, Lige så meget smerter det mig nu at se dig. Allerhelst så vil jeg ikke Være i nærheden af dig. For dette gør ondt På mig... Jeg fortyder ord sagt i vrede, Hvor jeg mig befandt I en såret tilstand Hvor jeg kun kendte til en måde at afreagerer på... Jeg fortryder så mange ting, At skrive om dem Ville tage en evighed Men den ene ting, Som jeg ikke fortryder, er, At jeg lod dig ind....*

0

Mar 18, 2016

Mar 18, 2016 at 8:34 AM UTC

HeidiHenriksen

Fortryder Jeg...

*Fortryder jeg, At jeg lod dig ind Nej, Jeg fortryder ikke, At det var dig, Som jeg lod ind. Men jeg fortryder alt det, Som vi nu er blevet til... Jeg fortryder ikke handlingen gjort Under påvirkning af følelser Følelser, som jeg ikke kendte til Før jeg mødte dig Men jeg fortryder handlinger, Som jeg har gjort Fordi du sårede mig... For lige så meget, Som jeg holder af dig, Lige så meget smerter det mig nu at se dig. Allerhelst så vil jeg ikke Være i nærheden af dig. For dette gør ondt På mig... Jeg fortyder ord sagt i vrede, Hvor jeg mig befandt I en såret tilstand Hvor jeg kun kendte til en måde at afreagerer på... Jeg fortryder så mange ting, At skrive om dem Ville tage en evighed Men den ene ting, Som jeg ikke fortryder, er, At jeg lod dig ind....*

35

vælg at passe ind vælg at slukke gløden og tænde for fjernsynet vælg et trygt miljø med pænt friserede veje med anlagte børn der både kan bukke og neje vælg labrador til konen og fjerdreaflukkede omgivelser fadøl med drengene og en kattelem til at snige igennem når det hele blev FOR trykt vælg at fylde stilheden og stemme hende videre som et metaforisk "tak" for at gøre fredagen mere meningsfuld, og for at have noget at længes efter vælg at græde til begravelser vælg at mumle sympatisk med stå og stirre på kisten og undre dig over "hvor blød den mon er?" vælg fredagshygge, fælleskonto, dansetimer, rugbrødsmadder på jobbet, smurt af skilsmissehungrende kløer, vælg nabokonen og hendes ynge (og mere livlige) køkkenhave vælg bagdøren, vælg fordøren, vælg køkkenbordet, sofaen, kontoret, chaiseloungen, solsengen, trampolinen, barnesengen - både af hendes og af dit vælg at skændes til fodboldturningen vælg "pastasalat", "nej frikadeller", "nej pastasalat" til fællesspisningen på skolen vælg det perfekte liv, og vælg de diskursnæssige resultat af dine GRUSOMME handlinger. vælg at bortforklare det hele og fortæl hende hvordan alkohol flyder igennem familien, som gondolen fra bryllupsrejsen til venedig vælg at tage hjem tidligt vælg at betvivle din funktion og eksistens igennem den stille 9 timers lange køretur "hjem" vælg de svedige håndflader ved alteret at betvivle vægtskålenes indhold føl det blide og lette pres fra de stirrende øjne det overdøvende orgel mens lugten af trygge rammer og boliglån får dig til at gylpe et surt "ja" vælg halvdelen af sofaen, det ene barn, singelfyrslivet i en 33m2 kælderlejlighed vælg at drukne tårene i endeløs ************ og nyd alle kampene på fjernsynet vælg at bombadere telefonsvaren vælg at smadre spejlet vælg at kæmpe for det søde forstadsliv

0

Jul 30, 2014

Jul 30, 2014 at 7:39 PM UTC

arealmansman

forstad

vælg at passe ind vælg at slukke gløden og tænde for fjernsynet vælg et trygt miljø med pænt friserede veje med anlagte børn der både kan bukke og neje vælg labrador til konen og fjerdreaflukkede omgivelser fadøl med drengene og en kattelem til at snige igennem når det hele blev FOR trykt vælg at fylde stilheden og stemme hende videre som et metaforisk "tak" for at gøre fredagen mere meningsfuld, og for at have noget at længes efter vælg at græde til begravelser vælg at mumle sympatisk med stå og stirre på kisten og undre dig over "hvor blød den mon er?" vælg fredagshygge, fælleskonto, dansetimer, rugbrødsmadder på jobbet, smurt af skilsmissehungrende kløer, vælg nabokonen og hendes ynge (og mere livlige) køkkenhave vælg bagdøren, vælg fordøren, vælg køkkenbordet, sofaen, kontoret, chaiseloungen, solsengen, trampolinen, barnesengen - både af hendes og af dit vælg at skændes til fodboldturningen vælg "pastasalat", "nej frikadeller", "nej pastasalat" til fællesspisningen på skolen vælg det perfekte liv, og vælg de diskursnæssige resultat af dine GRUSOMME handlinger. vælg at bortforklare det hele og fortæl hende hvordan alkohol flyder igennem familien, som gondolen fra bryllupsrejsen til venedig vælg at tage hjem tidligt vælg at betvivle din funktion og eksistens igennem den stille 9 timers lange køretur "hjem" vælg de svedige håndflader ved alteret at betvivle vægtskålenes indhold føl det blide og lette pres fra de stirrende øjne det overdøvende orgel mens lugten af trygge rammer og boliglån får dig til at gylpe et surt "ja" vælg halvdelen af sofaen, det ene barn, singelfyrslivet i en 33m2 kælderlejlighed vælg at drukne tårene i endeløs ************ og nyd alle kampene på fjernsynet vælg at bombadere telefonsvaren vælg at smadre spejlet vælg at kæmpe for det søde forstadsliv

53

Jeg drømte, at du elskede mig og du fortalte mig det hele tiden ved hjælp af ord ved hjælp af blikke ved hjælp af handlinger Jeg drømte, at jeg kunne mærke dig og du kunne mærke mig og vi mærkede hinanden Jeg drømte at nutiden var vigtigst af alt fortiden var glemt fremtiden var uendelig Men jeg er vågen nu og det eneste, jeg kan mærke er kolde lagner regnen imod ruden omklamrende tomhed

0

May 13, 2014

May 13, 2014 at 12:52 PM UTC

nikoline

Elsk mig når vi vågner

Jeg drømte, at du elskede mig og du fortalte mig det hele tiden ved hjælp af ord ved hjælp af blikke ved hjælp af handlinger Jeg drømte, at jeg kunne mærke dig og du kunne mærke mig og vi mærkede hinanden Jeg drømte at nutiden var vigtigst af alt fortiden var glemt fremtiden var uendelig Men jeg er vågen nu og det eneste, jeg kan mærke er kolde lagner regnen imod ruden omklamrende tomhed

18

uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare

0

Nov 18, 2015

Nov 18, 2015 at 1:17 PM UTC

en-anonym-skikkelse

skyer

uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare

47

et stævnemøde mellem det mulige og det umulige 90'er lyrikken og romantikkens nationalistiske digte vi kan (først) grine når vi bliver gamle udskyd det nødvendige, det gode absolutistisk kommunikation siger ord mere end tanker? siger tanker mere end handlinger? to mennesker, der taler på skift dialog-løst, kontaktløst mindretals-mobning moralsk udhulning jeg vil tale om frosne ærter, om silkebånd, om stjerneskud og om biller så kompliceret at det er simpelt; så simpelt at det er kompliceret et modsvar fanges i halsen, synkes smertefuldt; langsomt selviscenesættelsens signalværdi generationens forbandelse et fyrværkeri af diversitet livet vælter os ikke agtværdig trodsighed store ord og globalisering og konkurrencedygtighed og individualisme digitalisering af menneskeligheden fængslende frihed pixelleret lydighed

0

Jan 27, 2016

Jan 27, 2016 at 8:48 AM UTC

en-anonym-skikkelse

pixels

et stævnemøde mellem det mulige og det umulige 90'er lyrikken og romantikkens nationalistiske digte vi kan (først) grine når vi bliver gamle udskyd det nødvendige, det gode absolutistisk kommunikation siger ord mere end tanker? siger tanker mere end handlinger? to mennesker, der taler på skift dialog-løst, kontaktløst mindretals-mobning moralsk udhulning jeg vil tale om frosne ærter, om silkebånd, om stjerneskud og om biller så kompliceret at det er simpelt; så simpelt at det er kompliceret et modsvar fanges i halsen, synkes smertefuldt; langsomt selviscenesættelsens signalværdi generationens forbandelse et fyrværkeri af diversitet livet vælter os ikke agtværdig trodsighed store ord og globalisering og konkurrencedygtighed og individualisme digitalisering af menneskeligheden fængslende frihed pixelleret lydighed

23

Han forlader mig, jeg ved det Jeg mister ham en dag Han er trist over mine handlinger dem jeg ikke kan ændre Han betyder alt, jeg betyder intet Vi var glade for en tid. Lykkelige måske. Han savner hende stadig Som et spøgelse sidder *** i hans sind og ødelægger alt Han siger han elsker mig Men han tænker for meget. Jeg tænker for lidt Jeg føler skyld for os begge, og jeg er bange Han er den eneste jeg har elsket. Den eneste jeg vil. Han tror ikke mine ord. Tror de er tomme.

0

May 5, 2015

May 5, 2015 at 8:54 AM UTC

M-lB

Forladt

Han forlader mig, jeg ved det Jeg mister ham en dag Han er trist over mine handlinger dem jeg ikke kan ændre Han betyder alt, jeg betyder intet Vi var glade for en tid. Lykkelige måske. Han savner hende stadig Som et spøgelse sidder *** i hans sind og ødelægger alt Han siger han elsker mig Men han tænker for meget. Jeg tænker for lidt Jeg føler skyld for os begge, og jeg er bange Han er den eneste jeg har elsket. Den eneste jeg vil. Han tror ikke mine ord. Tror de er tomme.

14

du tog hjem til mig for første gang vi sad der i køkkenet med den blå dør og snakkede om universet og dit armbånd optrevlede under samtalen måske var det også blåt måske drak vi te minder falmer så hurtigt, drænet for farver og detaljer vindueskarms-interaktioner indflydelsesrige handlinger og implicit opbakning manglen på det indforståede, det intime, det artikulerede det hele bliver væltet sammen i hovedet garnnøgler af ord, der aldrig bliver viklet ud dansende uden musik, konkurrencen: hvem har det fedest?? hvordan får man det federe end den, der har det allerbedst? kan vi ikke bare være glade på hinandens vegne

0

Feb 12, 2016

Feb 12, 2016 at 6:45 PM UTC

en-anonym-skikkelse

00.45

du tog hjem til mig for første gang vi sad der i køkkenet med den blå dør og snakkede om universet og dit armbånd optrevlede under samtalen måske var det også blåt måske drak vi te minder falmer så hurtigt, drænet for farver og detaljer vindueskarms-interaktioner indflydelsesrige handlinger og implicit opbakning manglen på det indforståede, det intime, det artikulerede det hele bliver væltet sammen i hovedet garnnøgler af ord, der aldrig bliver viklet ud dansende uden musik, konkurrencen: hvem har det fedest?? hvordan får man det federe end den, der har det allerbedst? kan vi ikke bare være glade på hinandens vegne

14

at arbejde så hårdt på at blive til en gåde et uløseligt puslespil, mysterium med et soundtrack i baggrunden endeløse poetiske øjeblikke det overdrevne og det usagte larmende stilfærdighed uventet ønske, energisk dovenskab skjulte fortællinger, bizarre handlinger indviklet kærlighedsliv ''jeg er ikke som de andre'' almen anderledeshed et blåt mærke og en tatovering blod og blæk en skæv særhed uspecifik og præcis jordbærfarvet og kulsort kontraster og komplimenterende farver elektrisk barn; tomrum intriger; tankeløs bagtanke at sælge sin sag komplikationer, indviklet at opbygge sig selv er en nedbrydelse kontra-intuitivt

0

Dec 6, 2015

Dec 6, 2015 at 3:31 PM UTC

en-anonym-skikkelse

hemmlig person

at arbejde så hårdt på at blive til en gåde et uløseligt puslespil, mysterium med et soundtrack i baggrunden endeløse poetiske øjeblikke det overdrevne og det usagte larmende stilfærdighed uventet ønske, energisk dovenskab skjulte fortællinger, bizarre handlinger indviklet kærlighedsliv ''jeg er ikke som de andre'' almen anderledeshed et blåt mærke og en tatovering blod og blæk en skæv særhed uspecifik og præcis jordbærfarvet og kulsort kontraster og komplimenterende farver elektrisk barn; tomrum intriger; tankeløs bagtanke at sælge sin sag komplikationer, indviklet at opbygge sig selv er en nedbrydelse kontra-intuitivt

24

der er så meget at snakke om men jeg vil være stille alt jeg ønsker er at det kan være u k o m p l i c e r e t og det er det måske men sådan føles det ikke de mindste handlinger de mindste følelser blæses ude af proportion perifære fantommennesker i mørket perifære fantomfornemmelser i natten syrenerne på mit bord er ved at visne hvis jeg føler noget, føler jeg det hvis ikke gør jeg ikke så simpelt så uendeligt indviklet det er så ligetil at jeg bliver rundtosset mit værelse er endelig rent men mine tanker er rodede ville gerne feje i mine følelser men jeg elsker det uforklarede

0

May 14, 2016

May 14, 2016 at 1:29 PM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

der er så meget at snakke om men jeg vil være stille alt jeg ønsker er at det kan være u k o m p l i c e r e t og det er det måske men sådan føles det ikke de mindste handlinger de mindste følelser blæses ude af proportion perifære fantommennesker i mørket perifære fantomfornemmelser i natten syrenerne på mit bord er ved at visne hvis jeg føler noget, føler jeg det hvis ikke gør jeg ikke så simpelt så uendeligt indviklet det er så ligetil at jeg bliver rundtosset mit værelse er endelig rent men mine tanker er rodede ville gerne feje i mine følelser men jeg elsker det uforklarede

16

en ud-af-kroppen oplevelse, ud-af-huset oplevelse ind i hovedet, et kig på al mekanikken og den rene energi der strømmer til og får systemet til at dreje rundt hvad er mennesker dannet af? trodsighed? idéer? viljestyrke? hvad holder folk oprejste under stærk storm under højt pres under belastning og bebrejdelse og kedsommelighed og stress og mistillid der er så meget menneskeskabt smerte hvad driver folk til deres handlinger, til deres kogepunkter, bristepunkter at danne netværk, snørre folk ind i fælden; indflydelsesrige stemmer, kernepersoner, målrettet samtale EN FØLELSE AF TOMHED MIDT I MYLDERET hvor blev alt af?

0

Dec 3, 2015

Dec 3, 2015 at 3:43 PM UTC

en-anonym-skikkelse

december

en ud-af-kroppen oplevelse, ud-af-huset oplevelse ind i hovedet, et kig på al mekanikken og den rene energi der strømmer til og får systemet til at dreje rundt hvad er mennesker dannet af? trodsighed? idéer? viljestyrke? hvad holder folk oprejste under stærk storm under højt pres under belastning og bebrejdelse og kedsommelighed og stress og mistillid der er så meget menneskeskabt smerte hvad driver folk til deres handlinger, til deres kogepunkter, bristepunkter at danne netværk, snørre folk ind i fælden; indflydelsesrige stemmer, kernepersoner, målrettet samtale EN FØLELSE AF TOMHED MIDT I MYLDERET hvor blev alt af?

13

oprindelsen skrider fra mig ustabilt underlag, pladetektonik og hverdagsjordskælv ord bærer præg af meningssøgen urovækkende stilhed kerneværdierne vedstår når alt andet skrælles af den fysiske ramme afspejler underlaget for personen indre handlinger, ydre refleksioner

0

Dec 7, 2015

Dec 7, 2015 at 5:34 PM UTC

en-anonym-skikkelse

rystelser

oprindelsen skrider fra mig ustabilt underlag, pladetektonik og hverdagsjordskælv ord bærer præg af meningssøgen urovækkende stilhed kerneværdierne vedstår når alt andet skrælles af den fysiske ramme afspejler underlaget for personen indre handlinger, ydre refleksioner

7