"handlingen" poems - Hello Poetry

kigger lidt op på himlen hvor månen skinner blændende klart jeg indånder koldt varm røg inhaler og puster ud igen gentager handlingen indtil cigaretten er brændt ned til filteret og jeg skoder mens jeg i den handling indser at cigaretten bliver en perfekt metafor for livet fordi livet, ligesom cigaretten kræver at to ting bliver forenet at sædcellen møder ægget ligesom ilden møder cigaretten og livet kan begynde og langsom forsvinder livet mens vi gentager de samme handlinger igen og igen ånder ind og ud og alle brænder en dag ned til filteret hvor der ikke er mere tobak tilbage at ryge og man bliver skodet og begravet i den kolde jord

0

Mar 21, 2016

Mar 21, 2016 at 7:55 PM UTC

ungdomspoet

cigaretter

kigger lidt op på himlen hvor månen skinner blændende klart jeg indånder koldt varm røg inhaler og puster ud igen gentager handlingen indtil cigaretten er brændt ned til filteret og jeg skoder mens jeg i den handling indser at cigaretten bliver en perfekt metafor for livet fordi livet, ligesom cigaretten kræver at to ting bliver forenet at sædcellen møder ægget ligesom ilden møder cigaretten og livet kan begynde og langsom forsvinder livet mens vi gentager de samme handlinger igen og igen ånder ind og ud og alle brænder en dag ned til filteret hvor der ikke er mere tobak tilbage at ryge og man bliver skodet og begravet i den kolde jord

23

*Fortryder jeg, At jeg lod dig ind Nej, Jeg fortryder ikke, At det var dig, Som jeg lod ind. Men jeg fortryder alt det, Som vi nu er blevet til... Jeg fortryder ikke handlingen gjort Under påvirkning af følelser Følelser, som jeg ikke kendte til Før jeg mødte dig Men jeg fortryder handlinger, Som jeg har gjort Fordi du sårede mig... For lige så meget, Som jeg holder af dig, Lige så meget smerter det mig nu at se dig. Allerhelst så vil jeg ikke Være i nærheden af dig. For dette gør ondt På mig... Jeg fortyder ord sagt i vrede, Hvor jeg mig befandt I en såret tilstand Hvor jeg kun kendte til en måde at afreagerer på... Jeg fortryder så mange ting, At skrive om dem Ville tage en evighed Men den ene ting, Som jeg ikke fortryder, er, At jeg lod dig ind....*

0

Mar 18, 2016

Mar 18, 2016 at 8:34 AM UTC

HeidiHenriksen

Fortryder Jeg...

*Fortryder jeg, At jeg lod dig ind Nej, Jeg fortryder ikke, At det var dig, Som jeg lod ind. Men jeg fortryder alt det, Som vi nu er blevet til... Jeg fortryder ikke handlingen gjort Under påvirkning af følelser Følelser, som jeg ikke kendte til Før jeg mødte dig Men jeg fortryder handlinger, Som jeg har gjort Fordi du sårede mig... For lige så meget, Som jeg holder af dig, Lige så meget smerter det mig nu at se dig. Allerhelst så vil jeg ikke Være i nærheden af dig. For dette gør ondt På mig... Jeg fortyder ord sagt i vrede, Hvor jeg mig befandt I en såret tilstand Hvor jeg kun kendte til en måde at afreagerer på... Jeg fortryder så mange ting, At skrive om dem Ville tage en evighed Men den ene ting, Som jeg ikke fortryder, er, At jeg lod dig ind....*

35

uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare

0

Nov 18, 2015

Nov 18, 2015 at 1:17 PM UTC

en-anonym-skikkelse

skyer

uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare

47

Når historien presses sammen til én stund Holder vejret og betragter en andens liv Med alle følelser griber ud efter øjeblikket Og halser efter handlingen som én der vil være med Kaster stjålne blikke efter situationernes virkelighed Håber på at mennesket vil vende om Se på én og ændre retning Men med handlingen som livet ændres kursen uden mig Kradser lydløst væggen tynd For at holde luften inde Men når øjeblikket er gået i stå Og historien blot fortsætter i mit hoved Er det at virkeligheden rammer som en lussing Starter op og sættes i omdrejninger Huskes handlingen efter Har øjeblikket undfanget virkeligheden Mennesket rækker ikke ud efter mig Men når jeg stopper tankernes forudrettede mønster Vender han sig om og kigger på mig Smiler adskildt fra en verden der formidler drømme jeg ikke kendte til

0

Dec 10, 2014

Dec 10, 2014 at 3:05 AM UTC

annastorm

Betragtende

Når historien presses sammen til én stund Holder vejret og betragter en andens liv Med alle følelser griber ud efter øjeblikket Og halser efter handlingen som én der vil være med Kaster stjålne blikke efter situationernes virkelighed Håber på at mennesket vil vende om Se på én og ændre retning Men med handlingen som livet ændres kursen uden mig Kradser lydløst væggen tynd For at holde luften inde Men når øjeblikket er gået i stå Og historien blot fortsætter i mit hoved Er det at virkeligheden rammer som en lussing Starter op og sættes i omdrejninger Huskes handlingen efter Har øjeblikket undfanget virkeligheden Mennesket rækker ikke ud efter mig Men når jeg stopper tankernes forudrettede mønster Vender han sig om og kigger på mig Smiler adskildt fra en verden der formidler drømme jeg ikke kendte til

22