"gyldne" poems - Hello Poetry

Rigt dyreliv i en tæt bevokset provinsby. Det er et svært gennemtrængeligt terræn, så vi skærer gennem natten med vores macheter og tører blodet af i græsset. I dette tropiske klima tørster vi alle, så vi hælder de gyldne dråber ned og banker på himlens porte i håbet om et svar, på et spørgsmål vi ikke kender. I dette forskurede etablissement vender vi jungleloven på hovedet. Her er det den svageste part, der klarer sig på den stærkestes bekostning. Jungletrommerne brager. Det uformelle netværk, hvor rygter og nyheder spredes hurtigere end sygdomme blandt divaer, i junglen.

0

Nov 11, 2014

Nov 11, 2014 at 6:36 PM UTC

FrederikBartho

En jungle af beton

Rigt dyreliv i en tæt bevokset provinsby. Det er et svært gennemtrængeligt terræn, så vi skærer gennem natten med vores macheter og tører blodet af i græsset. I dette tropiske klima tørster vi alle, så vi hælder de gyldne dråber ned og banker på himlens porte i håbet om et svar, på et spørgsmål vi ikke kender. I dette forskurede etablissement vender vi jungleloven på hovedet. Her er det den svageste part, der klarer sig på den stærkestes bekostning. Jungletrommerne brager. Det uformelle netværk, hvor rygter og nyheder spredes hurtigere end sygdomme blandt divaer, i junglen.

13

Samtaler i mørket mellem du, jeg og lidt af alt. Magtesløse i det magtfulde mørke med mørkerad og rad for mening. Korte sætninger efterfuldt af lange svar, og korte svar efterfulgt af længere spørgsmål. Den vinter i den hæms med dig og det kolde gulv under os med de fugtige vægge. Ligegyldigt var det og gyldne var vi. Med dig indenunder dynen og indenunder sindet, som knoppen af rosen og rosen af buketteten. Og nu hvor jeg fra tid til anden leger en eller andet sindsforvirret fanget mellem paradokse som; ædru og dranker, søvn og klarhed, mørke og morgen. Så mindes jeg dig og husker den cigaret du røg for at trække vejret og den ***** du drak for at tænke klart, og jeg tænker en stille tanke om din kærlighed til mig og den stjerneklarehimmel du lidt for ofte ville lidt for tæt på - og som engang imellem kom så tæt på os, at vi kunne se at det var skoldende sole forklædt som smukke stjerner. Ligesom du og jeg. Håber du har fundet dig til rette blandt solene

0

Dec 14, 2014

Dec 14, 2014 at 10:59 AM UTC

llcb

Samtaler i mørket

Samtaler i mørket mellem du, jeg og lidt af alt. Magtesløse i det magtfulde mørke med mørkerad og rad for mening. Korte sætninger efterfuldt af lange svar, og korte svar efterfulgt af længere spørgsmål. Den vinter i den hæms med dig og det kolde gulv under os med de fugtige vægge. Ligegyldigt var det og gyldne var vi. Med dig indenunder dynen og indenunder sindet, som knoppen af rosen og rosen af buketteten. Og nu hvor jeg fra tid til anden leger en eller andet sindsforvirret fanget mellem paradokse som; ædru og dranker, søvn og klarhed, mørke og morgen. Så mindes jeg dig og husker den cigaret du røg for at trække vejret og den ***** du drak for at tænke klart, og jeg tænker en stille tanke om din kærlighed til mig og den stjerneklarehimmel du lidt for ofte ville lidt for tæt på - og som engang imellem kom så tæt på os, at vi kunne se at det var skoldende sole forklædt som smukke stjerner. Ligesom du og jeg. Håber du har fundet dig til rette blandt solene

5

Strøg ned ad strøget forleden nat. En fredag aften fyldt med fordrukne gamle som unge tumlende rundt på brostenene. Engang var de blanke, nu ikke så meget, men jeg nyder lyden af mine træsåler mod de sorte sten. Alt idyl og selv stjernerne kan man se . En mand med en sjov hat spiller en sang, han giver et smil som jeg går forbi. Jeg synes jeg har hørt den før men ved ikke hvor. Kigger til højre, hvad fanden sker der?? En måned til jul med hvad ser jeg? Overflod af vulgært julepynt i vinduet. Vinduet bliver smadret i skærmen for alt er dækket af røde og gyldne kugler, julekugler! Med glimmer og balloner og en nisse til 495,- Jeg strøg ned ad strøget. Gamle fordrukne mennesker som tror de stadig er 20. Den ene øl efter den anden og så en flaske af det røde. Unge fordrukne BØRN som ikke har lært en skid. Stramme hvide bukser og en breezer i hver hånd. "Undskyld men hvor gammel er du, din refleks er ved at falde af". Men selvom brostenene protestere i foragt, mens de drukner i absinth og bliver kvælt i bræk, vil de smuldre af overlast og stadig lade som om de er nylagt. Jeg strøg ned ad strøget og vidste ikke hvor jeg skulle hen.

0

Dec 3, 2015

Dec 3, 2015 at 3:37 PM UTC

najaquist

Strøget

Strøg ned ad strøget forleden nat. En fredag aften fyldt med fordrukne gamle som unge tumlende rundt på brostenene. Engang var de blanke, nu ikke så meget, men jeg nyder lyden af mine træsåler mod de sorte sten. Alt idyl og selv stjernerne kan man se . En mand med en sjov hat spiller en sang, han giver et smil som jeg går forbi. Jeg synes jeg har hørt den før men ved ikke hvor. Kigger til højre, hvad fanden sker der?? En måned til jul med hvad ser jeg? Overflod af vulgært julepynt i vinduet. Vinduet bliver smadret i skærmen for alt er dækket af røde og gyldne kugler, julekugler! Med glimmer og balloner og en nisse til 495,- Jeg strøg ned ad strøget. Gamle fordrukne mennesker som tror de stadig er 20. Den ene øl efter den anden og så en flaske af det røde. Unge fordrukne BØRN som ikke har lært en skid. Stramme hvide bukser og en breezer i hver hånd. "Undskyld men hvor gammel er du, din refleks er ved at falde af". Men selvom brostenene protestere i foragt, mens de drukner i absinth og bliver kvælt i bræk, vil de smuldre af overlast og stadig lade som om de er nylagt. Jeg strøg ned ad strøget og vidste ikke hvor jeg skulle hen.

19

pigen der tavst traver gennem skoven der efterhånden er helt nøgen og iagttager de gyldne blade der er faldet med hendes rødvinsfarvede læber suger *** grådigt på den sidste cigaret *** kunne finde i lommen og vinden hiver i hendes lange lysebrune bølgede hår men *** er ligeglad, for *** kan kun tænke på at en dag, snart, vil *** forsvinde fra dette sted i ørene danser der stille toner komponeret af engle og sunget af Bon Iver pigens øjne er store og runde, og vidt åbne for *** prøver at sluge så meget af denne følelse før det er for sent igen og lyset der titter igennem de spinkle grene atter er forsvundet og erstattet af en grå tåge hendes tanker står så stille, samtidig med at stemmerne aldrig nogensinde stopper med at hviske til hende de hvisker, at en pige som hende aldrig vil blive lykkelig pigen griner da lyden af ordene giver genlyd i hendes hovede, *** havde nemlig for længst affundet sig med at lykken er den nøgne skov, gyldne blade, rødvinslæber, cigaretter, de sidste solstråler og Bon Iver

0

Nov 23, 2015

Nov 23, 2015 at 12:33 PM UTC

ungdomspoet

pigen med de rødvinsfarvede læber

pigen der tavst traver gennem skoven der efterhånden er helt nøgen og iagttager de gyldne blade der er faldet med hendes rødvinsfarvede læber suger *** grådigt på den sidste cigaret *** kunne finde i lommen og vinden hiver i hendes lange lysebrune bølgede hår men *** er ligeglad, for *** kan kun tænke på at en dag, snart, vil *** forsvinde fra dette sted i ørene danser der stille toner komponeret af engle og sunget af Bon Iver pigens øjne er store og runde, og vidt åbne for *** prøver at sluge så meget af denne følelse før det er for sent igen og lyset der titter igennem de spinkle grene atter er forsvundet og erstattet af en grå tåge hendes tanker står så stille, samtidig med at stemmerne aldrig nogensinde stopper med at hviske til hende de hvisker, at en pige som hende aldrig vil blive lykkelig pigen griner da lyden af ordene giver genlyd i hendes hovede, *** havde nemlig for længst affundet sig med at lykken er den nøgne skov, gyldne blade, rødvinslæber, cigaretter, de sidste solstråler og Bon Iver

21

På vejen med Gyldne træer Idyliske huse Ensomme søvnfyldte øjne En vej kun Forundt de færeste Forfulgt af de fleste Rejsen dertil er Hård Farlig Trættende Men også Givene Forklarende Dræbene Den kan kun fuldføres på enehånd Kun jeg kan komme igennem Denne vej kræver respekt Respekten for at klare rejsen Respekten for at ofre alt Respekten for at stå alene tilbage Jeg står nu foran målstrejen Et fatamogana Uvirkeligheden De sørgeliges paradis Var det rejsen værd? Jeg bor nu på de fortabtes gang nr 4

0

Feb 20, 2015

Feb 20, 2015 at 8:57 AM UTC

onn

Lykkevej

På vejen med Gyldne træer Idyliske huse Ensomme søvnfyldte øjne En vej kun Forundt de færeste Forfulgt af de fleste Rejsen dertil er Hård Farlig Trættende Men også Givene Forklarende Dræbene Den kan kun fuldføres på enehånd Kun jeg kan komme igennem Denne vej kræver respekt Respekten for at klare rejsen Respekten for at ofre alt Respekten for at stå alene tilbage Jeg står nu foran målstrejen Et fatamogana Uvirkeligheden De sørgeliges paradis Var det rejsen værd? Jeg bor nu på de fortabtes gang nr 4

24

med tårer i øjnene hiver jeg luft ned i mine ekspansive lunger, husker husker: det er bare nu'et. det er blot en brøkdel. og en dag vil jeg have glemt dette øjeblik, dette blink med øjnene, forbipasseret fortvivlelse og forvildelse og utilpashed og en dag vil jeg have varme, gyldne minder lokaliseret bag øjenhulen, bag drømmene og jeg vil have hængt hvidt vasketøj op, jeg vil have talt med en vred bille, kørt i en lyseblå bil og købt mine egne øko-appelsiner. jeg vil have klippet mit hår mindst ti gange, foldet fingrene om en andens krop, om en andens ømheder, en andens tanker, jeg vil have haft et hundrede forskellige par sko på mine to fødder, set nye vidundere og nye lavpunkter og det smelter sammen og alt det ubehagelige fylder mindst men lige nu kaster ubehag lange skygger

0

Apr 4, 2016

Apr 4, 2016 at 4:59 PM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

med tårer i øjnene hiver jeg luft ned i mine ekspansive lunger, husker husker: det er bare nu'et. det er blot en brøkdel. og en dag vil jeg have glemt dette øjeblik, dette blink med øjnene, forbipasseret fortvivlelse og forvildelse og utilpashed og en dag vil jeg have varme, gyldne minder lokaliseret bag øjenhulen, bag drømmene og jeg vil have hængt hvidt vasketøj op, jeg vil have talt med en vred bille, kørt i en lyseblå bil og købt mine egne øko-appelsiner. jeg vil have klippet mit hår mindst ti gange, foldet fingrene om en andens krop, om en andens ømheder, en andens tanker, jeg vil have haft et hundrede forskellige par sko på mine to fødder, set nye vidundere og nye lavpunkter og det smelter sammen og alt det ubehagelige fylder mindst men lige nu kaster ubehag lange skygger

8