"gylden" poems
enden er nær
enden på vores struktur-givne frihed
jeg har aldrig rigtig været andet end elev
først og fremmest
produktionens indlærte prioritering i min knoglemarv vi knækker uden skemaer over vores hverdag, hver dag er ikke vores
jeg har drømt om sommeren, om varmen og nu er den her den stikker
piskesmældssmil på solskinsform vi sveder
ingen gylden middelvej forude
vi fortsætter af den grå middelvej
slørede gråzoner
v a r m e b ø l g e r
jeg keder mig; jeg er overvældet
alt er for meget og
alt er for lidt
smiler til damen med demens i min gård, tænker på vejarbejdet på støvet
mine lår er klistret fast til stolen jeg føler mig
smaragdgrøn og rislende som en å
vi lukker af for verden de sagde ikke farvel til mig
er det kikset at være ordentlig? kan jeg tillade mig at smile til jer? kan jeg sige godmorgen uden at rødme over min akavethed?
TOLERANT ER IKKE ENSBETYDENDE MED SVAG
VENLIG ER IKKE SYNONYM FOR MINDREVÆRDIG
der ligger så meget forude og jeg kan ikke rigtig begribe det ikke forestille mig mere end det, der skal overkommes
en eller anden gang må det jo komme til mig
det der livsglæde
May 25, 2016
May 25, 2016 at 8:11 AM UTC
Hvorfor lader du mig hænge
Når du ved jeg afhænger af dig
Jeg lyser
Men aflyser
Så snart du er tæt
Vi danser på solen
Jeg bliver kun forbrændt
Mens du
Bliver gylden
I et ikke-eksisterende to-mands moment
Du iscenesætter en historie
Som så *** er fortalt
Men som dog
Fortælles forskelligt
En historie som burde være kompromiser og engelsang
Men som blot
Er en giftig afhængighed
Jeg bygger op
Mens du river ned
Jeg tæller hvert sekund
Du fortsætter
Jeg fortsætter
Hvorfor er vi ikke ærlige
Det er dét
Igen af os ved
En erklæring
Holder jeg inde
Mens jeg tror
På en kommende løsning
Men jeg ved
Og du ved
Der ingen er
I giftig afhængighed
Jun 25, 2015
Jun 25, 2015 at 10:32 AM UTC