"gulv" poems - Hello Poetry

Samtaler i mørket mellem du, jeg og lidt af alt. Magtesløse i det magtfulde mørke med mørkerad og rad for mening. Korte sætninger efterfuldt af lange svar, og korte svar efterfulgt af længere spørgsmål. Den vinter i den hæms med dig og det kolde gulv under os med de fugtige vægge. Ligegyldigt var det og gyldne var vi. Med dig indenunder dynen og indenunder sindet, som knoppen af rosen og rosen af buketteten. Og nu hvor jeg fra tid til anden leger en eller andet sindsforvirret fanget mellem paradokse som; ædru og dranker, søvn og klarhed, mørke og morgen. Så mindes jeg dig og husker den cigaret du røg for at trække vejret og den ***** du drak for at tænke klart, og jeg tænker en stille tanke om din kærlighed til mig og den stjerneklarehimmel du lidt for ofte ville lidt for tæt på - og som engang imellem kom så tæt på os, at vi kunne se at det var skoldende sole forklædt som smukke stjerner. Ligesom du og jeg. Håber du har fundet dig til rette blandt solene

0

Dec 14, 2014

Dec 14, 2014 at 10:59 AM UTC

llcb

Samtaler i mørket

Samtaler i mørket mellem du, jeg og lidt af alt. Magtesløse i det magtfulde mørke med mørkerad og rad for mening. Korte sætninger efterfuldt af lange svar, og korte svar efterfulgt af længere spørgsmål. Den vinter i den hæms med dig og det kolde gulv under os med de fugtige vægge. Ligegyldigt var det og gyldne var vi. Med dig indenunder dynen og indenunder sindet, som knoppen af rosen og rosen af buketteten. Og nu hvor jeg fra tid til anden leger en eller andet sindsforvirret fanget mellem paradokse som; ædru og dranker, søvn og klarhed, mørke og morgen. Så mindes jeg dig og husker den cigaret du røg for at trække vejret og den ***** du drak for at tænke klart, og jeg tænker en stille tanke om din kærlighed til mig og den stjerneklarehimmel du lidt for ofte ville lidt for tæt på - og som engang imellem kom så tæt på os, at vi kunne se at det var skoldende sole forklædt som smukke stjerner. Ligesom du og jeg. Håber du har fundet dig til rette blandt solene

5

Du har båret rundt på et hjerteformet stykke glas hele livet indtil du tabte det på det gulv der udløste smerten Glasset smadrede og splittede derefter til atomer Du prøvede at samle det men du fik glasskår ind mellem fingrene og du blødte sådan Du lod glasskårene ligge i et skab, satte en lås på og smed nøglen væk Nu vandrer du rundt med cigaretskodder i skoene og græder rødvin, du lader natten spise dig rå og sover på en pude der ikke er din Der går dage og der går år Du glemmer din identitet og ønsker ikke at redes mere, du har glemt alt om det glasformede hjerte Du var sikker på du gik alene i mørke gyder, men jeg har set dig og skriver dystre men smukke digte om dit knuste hjerteformede glas Hvis du læser disse ord en dag skal du smage på dem og skylle dem ned med kogende vand Jeg skrive dette digt i håb om du vil finde ud af du kan samle glasset og undgå angst og omklamrende sorg Du skal finde nøglen, det kan tage tid men når du står med den i hånden skal du gå hen til skabet og du skal kysse glasskårene Du vil bløde og du vil græde men så vil du mærke befrielse Du vil vide at ingen psykolog eller ingen mand ville kunne samle det men kun din egen tro på livet Du vil dø en dag og det kan være i morgen sågar som det kan være om tredive år men hjertet der før var af glas er solidt metal og du vil ikke lade nogle tabe det på jorden

0

Feb 2, 2015

Feb 2, 2015 at 4:09 PM UTC

frederikke-hyldgaard

et brev til dig

Du har båret rundt på et hjerteformet stykke glas hele livet indtil du tabte det på det gulv der udløste smerten Glasset smadrede og splittede derefter til atomer Du prøvede at samle det men du fik glasskår ind mellem fingrene og du blødte sådan Du lod glasskårene ligge i et skab, satte en lås på og smed nøglen væk Nu vandrer du rundt med cigaretskodder i skoene og græder rødvin, du lader natten spise dig rå og sover på en pude der ikke er din Der går dage og der går år Du glemmer din identitet og ønsker ikke at redes mere, du har glemt alt om det glasformede hjerte Du var sikker på du gik alene i mørke gyder, men jeg har set dig og skriver dystre men smukke digte om dit knuste hjerteformede glas Hvis du læser disse ord en dag skal du smage på dem og skylle dem ned med kogende vand Jeg skrive dette digt i håb om du vil finde ud af du kan samle glasset og undgå angst og omklamrende sorg Du skal finde nøglen, det kan tage tid men når du står med den i hånden skal du gå hen til skabet og du skal kysse glasskårene Du vil bløde og du vil græde men så vil du mærke befrielse Du vil vide at ingen psykolog eller ingen mand ville kunne samle det men kun din egen tro på livet Du vil dø en dag og det kan være i morgen sågar som det kan være om tredive år men hjertet der før var af glas er solidt metal og du vil ikke lade nogle tabe det på jorden

14

Hvorfor skal jeg altid Sige alle de forkerte ting Og aldrig ramme den rigtige Tangent Det er så tæt på Jeg smed det hele på gulvet Den smukke vase For mine fødder I tusinde stykker Det fineste følelsmosaik Dækker mit gulv Og mangker i Min bankende hjerne

0

Nov 21, 2014

Nov 21, 2014 at 5:07 PM UTC

Pladderromantikker

Hjernebanken

Hvorfor skal jeg altid Sige alle de forkerte ting Og aldrig ramme den rigtige Tangent Det er så tæt på Jeg smed det hele på gulvet Den smukke vase For mine fødder I tusinde stykker Det fineste følelsmosaik Dækker mit gulv Og mangker i Min bankende hjerne

13

lakerede negle tanken om et eventyr; på vej computergeneret velbefindende høj hestehale - en forandring, nye muligheder, nye udtryk anderledes udstråling velovervejet, pludseligt hjemmegroet plante, fejet gulv, følelsen på et stykke papir, efterladt sammenkrøllet, gult kondenseret vand på ruderne, kondenseret personlighed dovenskab, at gøre sig umage talemåder, ordsprog, genanvendelige, omvendelige jyske genbrugsforretninger, savner sommerferien sommeren, limfjorden, kunsten, garderobefornyelse lånte LP'er, bøger jeg aldrig får læst sæt tempoet ned; umuligt vi lever i en hurtig verden alt snurrer alle søndage føles underlige

0

Nov 22, 2015

Nov 22, 2015 at 8:58 AM UTC

en-anonym-skikkelse

velovervejet

lakerede negle tanken om et eventyr; på vej computergeneret velbefindende høj hestehale - en forandring, nye muligheder, nye udtryk anderledes udstråling velovervejet, pludseligt hjemmegroet plante, fejet gulv, følelsen på et stykke papir, efterladt sammenkrøllet, gult kondenseret vand på ruderne, kondenseret personlighed dovenskab, at gøre sig umage talemåder, ordsprog, genanvendelige, omvendelige jyske genbrugsforretninger, savner sommerferien sommeren, limfjorden, kunsten, garderobefornyelse lånte LP'er, bøger jeg aldrig får læst sæt tempoet ned; umuligt vi lever i en hurtig verden alt snurrer alle søndage føles underlige

18

Tager min flyvecykel Med blomstrede tanker Med min affaldssæk Til møntvaskeriet Med et gulv af skum og bobler Og kunstige pelsgardiner Vasker min hjerne Hjernevask

0

Aug 27, 2015

Aug 27, 2015 at 3:05 PM UTC

ukendtp1

Hjernevask

Tager min flyvecykel Med blomstrede tanker Med min affaldssæk Til møntvaskeriet Med et gulv af skum og bobler Og kunstige pelsgardiner Vasker min hjerne Hjernevask

8