"grene" poems - Hello Poetry

Syrenernes store buketter af sprøde blomster springer ud og spreder en duft af sitrende lykke som jeg tager del af, når jeg kan overskue at smile og være mig selv. Jeg sidder under det. Og jeg ejer al den stilhed jeg gemmer på, som jeg kun tager med mig når jeg er alene i natten, på mine lange vandringsrejser i mine udtrådte gummisko, som minder mig om dig. Når jeg fortæller mig selv at jeg tager mine tanker i at gå på afveje og drømme om den magt vi kan få af hele verden på markerne med de grønne stængler. Og at hvis man skruer tiden tilbage, så kan man lære at leve livet rigtigt. Hvis jeg nu havde givet mig selv lov, og havde sluppet mig selv fri. Så kommer der blade på syrenernes grene, for jeg har siddet der i flere timer end jeg kan tælle på hænderne. Og mærket mine følelser, selvom der er tusindvis og på trods af at de i hober går i krig mod hinanden, for at fortælle mig modsatte ting og at livet går videre. Så jeg rejser mig op, og går videre mod nye velduftende blomster i et forsøg på at lære af min erindringer.

0

May 29, 2016

May 29, 2016 at 5:26 AM UTC

holkenfeldt

Syren

Syrenernes store buketter af sprøde blomster springer ud og spreder en duft af sitrende lykke som jeg tager del af, når jeg kan overskue at smile og være mig selv. Jeg sidder under det. Og jeg ejer al den stilhed jeg gemmer på, som jeg kun tager med mig når jeg er alene i natten, på mine lange vandringsrejser i mine udtrådte gummisko, som minder mig om dig. Når jeg fortæller mig selv at jeg tager mine tanker i at gå på afveje og drømme om den magt vi kan få af hele verden på markerne med de grønne stængler. Og at hvis man skruer tiden tilbage, så kan man lære at leve livet rigtigt. Hvis jeg nu havde givet mig selv lov, og havde sluppet mig selv fri. Så kommer der blade på syrenernes grene, for jeg har siddet der i flere timer end jeg kan tælle på hænderne. Og mærket mine følelser, selvom der er tusindvis og på trods af at de i hober går i krig mod hinanden, for at fortælle mig modsatte ting og at livet går videre. Så jeg rejser mig op, og går videre mod nye velduftende blomster i et forsøg på at lære af min erindringer.

7

Jeg bad dig om at blive Og det gjorde du skam også Men kun som sølle spor på min krop Duften af lædersæderne i din Mercedes ligger som streger af ****** under min næse, og påvirker mig ligeså Din vrede har bosat sig under mine negle Skoven du boede ved, har efterladt grene i mine luftveje Og sprækkerne på mine læber er den tvivl der opstod hos dig, da du forlod mig

0

Oct 13, 2014

Oct 13, 2014 at 5:41 AM UTC

frederikke-hyldgaard

Mercedes

Jeg bad dig om at blive Og det gjorde du skam også Men kun som sølle spor på min krop Duften af lædersæderne i din Mercedes ligger som streger af ****** under min næse, og påvirker mig ligeså Din vrede har bosat sig under mine negle Skoven du boede ved, har efterladt grene i mine luftveje Og sprækkerne på mine læber er den tvivl der opstod hos dig, da du forlod mig

8

pigen der tavst traver gennem skoven der efterhånden er helt nøgen og iagttager de gyldne blade der er faldet med hendes rødvinsfarvede læber suger *** grådigt på den sidste cigaret *** kunne finde i lommen og vinden hiver i hendes lange lysebrune bølgede hår men *** er ligeglad, for *** kan kun tænke på at en dag, snart, vil *** forsvinde fra dette sted i ørene danser der stille toner komponeret af engle og sunget af Bon Iver pigens øjne er store og runde, og vidt åbne for *** prøver at sluge så meget af denne følelse før det er for sent igen og lyset der titter igennem de spinkle grene atter er forsvundet og erstattet af en grå tåge hendes tanker står så stille, samtidig med at stemmerne aldrig nogensinde stopper med at hviske til hende de hvisker, at en pige som hende aldrig vil blive lykkelig pigen griner da lyden af ordene giver genlyd i hendes hovede, *** havde nemlig for længst affundet sig med at lykken er den nøgne skov, gyldne blade, rødvinslæber, cigaretter, de sidste solstråler og Bon Iver

0

Nov 23, 2015

Nov 23, 2015 at 12:33 PM UTC

ungdomspoet

pigen med de rødvinsfarvede læber

pigen der tavst traver gennem skoven der efterhånden er helt nøgen og iagttager de gyldne blade der er faldet med hendes rødvinsfarvede læber suger *** grådigt på den sidste cigaret *** kunne finde i lommen og vinden hiver i hendes lange lysebrune bølgede hår men *** er ligeglad, for *** kan kun tænke på at en dag, snart, vil *** forsvinde fra dette sted i ørene danser der stille toner komponeret af engle og sunget af Bon Iver pigens øjne er store og runde, og vidt åbne for *** prøver at sluge så meget af denne følelse før det er for sent igen og lyset der titter igennem de spinkle grene atter er forsvundet og erstattet af en grå tåge hendes tanker står så stille, samtidig med at stemmerne aldrig nogensinde stopper med at hviske til hende de hvisker, at en pige som hende aldrig vil blive lykkelig pigen griner da lyden af ordene giver genlyd i hendes hovede, *** havde nemlig for længst affundet sig med at lykken er den nøgne skov, gyldne blade, rødvinslæber, cigaretter, de sidste solstråler og Bon Iver

21

Fordi mine arme er grene svajer jeg i vinden Når det rusker ryster jeg Træ er et smukt materiale birk er sublimt Jeg mærker hvordan roden dræner mit køn for væske Xylem gør sit job Giver mig sved på panden Straks derefter næsten umærkeligt springer jeg ud

0

Jan 6, 2015

Jan 6, 2015 at 6:22 AM UTC

maangata

Træ er et smukt materiale

Fordi mine arme er grene svajer jeg i vinden Når det rusker ryster jeg Træ er et smukt materiale birk er sublimt Jeg mærker hvordan roden dræner mit køn for væske Xylem gør sit job Giver mig sved på panden Straks derefter næsten umærkeligt springer jeg ud

13

Bladene forsvandt langsomt og stille fra træets grene, og gjorde det endnu mere skrøbeligt, end det allerede var. Med hvert vindpust hørte der en risiko for, at det ville knække, brase, falde til jorden. Som træet er jeg. Jeg er træet, som har mistet mine blade i stormen.

0

Nov 14, 2014

Nov 14, 2014 at 8:59 AM UTC

emmaak

Jeg, træet

Bladene forsvandt langsomt og stille fra træets grene, og gjorde det endnu mere skrøbeligt, end det allerede var. Med hvert vindpust hørte der en risiko for, at det ville knække, brase, falde til jorden. Som træet er jeg. Jeg er træet, som har mistet mine blade i stormen.

8

Halvnøgne træer hvis blade brænder selvlysende i en blændende sol svajende grene vinker sommeren farvel i stikkende kold efterårsvind

0

Oct 18, 2015

Oct 18, 2015 at 8:25 AM UTC

ukendtp1

Efterår

Halvnøgne træer hvis blade brænder selvlysende i en blændende sol svajende grene vinker sommeren farvel i stikkende kold efterårsvind

6