"det er jo platonisk kærlighed"
hvisker vi under gennemsigtige lagner, vi hvisker det igen og
igen
en til gang, og så lige endnu en gang
igen
vi tror næsten på det
begge to
og du er en god skuespiller, når du
kommer sent hjem, og træder ind
med beskidte ******>men jeg er ikke vant til skuespil,
så jeg græder
når du træder på mit hjerte
med beskidte ******>vi er paradoksale, vi er os to,
men vi er bare venner, der deler
lidt mere end en flaske rødvin, for
"det er jo platonisk kærlighed"

.. varme, hvide dyner med pletter fra weekendens lyster
ophidsende støn fra markerede læber
kolde fingre mod min gennemsigtige hud
ulidelig smerte kombineret med kys og smil
smagen af lyserød kærlighed og nybrygget kaffe

jeg savner ham
og jeg savner mig
med ham

Dit sind er sårbart
Du passer på
Men du vil ikke
Du kan mærke Det
Det der flyder ud igennem dine gennemsigtige åre
Det er kræften
Kræften der får dig til at dø
Dø langsom
Fordi du skal mærke smerten.