"gennemsigtig" poems - Hello Poetry

Ingen ****** med mig, en københavner For jeg er immun over røgen fra de Gule og blå kameler - selv når Du presser dem ned med din tunge, Og du fortæller mig hvor skøn du Synes min kolde krop er. Du euforiserer dig selv med Hash fra Christiania. Og lidt *** fra Vesterbro Ingen ****** med mig, en københavner Imens jeg dækker øjnene til, og Svinger ud foran en bil på Blegdamsvej Når jeg bander og svovler, over idioterne i Deres benzinslugende miljøforurenende biler Jeg cykler, hvor jeg vil - for cykelister Har da førsteret, selv på Lyngbyvejen En fredag aften. Ingen ****** med mig, en københavner Når jeg tager et sip af min lunkne Latte Og læser min egen halvkvalmende poesi Om mit efterårskolde kærlighedsliv På en lille kaffebar uden WIFI på Nørrebro For jeg er langt foran, på farten og lidt sejere end De andre poetiske narcisister Fra Nordjylland Ingen ****** med mig, en københavner For jeg har skandinavisk gennemsigtig hud Sjasket lyst hår, og fregner så mange at du Bliver grøn af misundelse For jeg er storbyens dronning Så kan du bare fucke hjem til Dit provinshul.

0

Dec 7, 2014

Dec 7, 2014 at 3:43 PM UTC

holkenfeldt

Ingen ****** med mig, en københavner

Ingen ****** med mig, en københavner For jeg er immun over røgen fra de Gule og blå kameler - selv når Du presser dem ned med din tunge, Og du fortæller mig hvor skøn du Synes min kolde krop er. Du euforiserer dig selv med Hash fra Christiania. Og lidt *** fra Vesterbro Ingen ****** med mig, en københavner Imens jeg dækker øjnene til, og Svinger ud foran en bil på Blegdamsvej Når jeg bander og svovler, over idioterne i Deres benzinslugende miljøforurenende biler Jeg cykler, hvor jeg vil - for cykelister Har da førsteret, selv på Lyngbyvejen En fredag aften. Ingen ****** med mig, en københavner Når jeg tager et sip af min lunkne Latte Og læser min egen halvkvalmende poesi Om mit efterårskolde kærlighedsliv På en lille kaffebar uden WIFI på Nørrebro For jeg er langt foran, på farten og lidt sejere end De andre poetiske narcisister Fra Nordjylland Ingen ****** med mig, en københavner For jeg har skandinavisk gennemsigtig hud Sjasket lyst hår, og fregner så mange at du Bliver grøn af misundelse For jeg er storbyens dronning Så kan du bare fucke hjem til Dit provinshul.

32

begyndte at græde i danskundervisningen idag men det er da også uforsvarlig at en ung pige med en depression på bagen og friske sår på håndledet skal side og analysere digte der handler om selvmordsforsøg og netop dét som *** går rundt og kæmper med at hendes evne til at forstå disse digte bliver til en skrøbelighed og denne helt samme skrøbelighed kommer nu til syne for hele klassen og alt hendes arbejde for at virke glad falder pludselig til jorden og *** føler sig gennemsigtig som om at hendes langærmede bluse nu ikke er lang nok til at skjule de lange sår på hendes håndled og de er til offentligt skue og skaber frygt og rædsel og alligevel sidder de bare dér og kigger med store øjne som om *** er et fremmed dyr der taler følelsernes sprog og det lyder som vulapyk i deres øre fordi de aldrig selv har følt apatien aldrig har indset at der ikke er noget der er værd at leve for

0

Jan 14, 2016

Jan 14, 2016 at 8:18 AM UTC

ungdomspoet

skrøbelighed

begyndte at græde i danskundervisningen idag men det er da også uforsvarlig at en ung pige med en depression på bagen og friske sår på håndledet skal side og analysere digte der handler om selvmordsforsøg og netop dét som *** går rundt og kæmper med at hendes evne til at forstå disse digte bliver til en skrøbelighed og denne helt samme skrøbelighed kommer nu til syne for hele klassen og alt hendes arbejde for at virke glad falder pludselig til jorden og *** føler sig gennemsigtig som om at hendes langærmede bluse nu ikke er lang nok til at skjule de lange sår på hendes håndled og de er til offentligt skue og skaber frygt og rædsel og alligevel sidder de bare dér og kigger med store øjne som om *** er et fremmed dyr der taler følelsernes sprog og det lyder som vulapyk i deres øre fordi de aldrig selv har følt apatien aldrig har indset at der ikke er noget der er værd at leve for

18

gennemsigtig person, glædeligt imødekommende bud, ordrer, holdninger hvem er du? en afspejling af andre sømmet fast sammenhængskraft og kraftanstrengelse hvor mange gange er du blevet kaldt en engel? en engel i kød og blod, i al sandhed. en engel som alle andre engle der vandrer på jorden. himmelsk du fortjener at kende dig selv, din ophøjethed, din uendelighed find et spejl og kig hele vejen gennem universerne og over på dig selv. ikke spejlbilledet men dig gennem al støjen og alle de råbende faktorer der skaber dit ydre jeg find dit indre, dit kompas der tillader dig at navigere inde i det kosmos der hersker på indersiden ellers er alt vendt på vrangen som menneskets nethinde, den optiske illusion af omvendthed - på hovedet en nikkedukke, en dårlig vane ret ryggen og indse din utilpassede uendeligheds grænseløshed luk støjen ude og fokuser på den indre stemme, kompasset far vild i dine galakser og lyt til universet (det indre og det ydre) tumulten er identitetsskabende, men der er grænser (mål, man endelig indhenter) dybt inde ved du hvem du er himmelsk og uvurderlig og alt for tilbøjelige til at bukke under stå fast, slå rod, vend dig indad så du først nu egentlig kan se resten af verden med klare øjne spejlblanke dig

0

Dec 22, 2015

Dec 22, 2015 at 5:58 PM UTC

en-anonym-skikkelse

spejl

gennemsigtig person, glædeligt imødekommende bud, ordrer, holdninger hvem er du? en afspejling af andre sømmet fast sammenhængskraft og kraftanstrengelse hvor mange gange er du blevet kaldt en engel? en engel i kød og blod, i al sandhed. en engel som alle andre engle der vandrer på jorden. himmelsk du fortjener at kende dig selv, din ophøjethed, din uendelighed find et spejl og kig hele vejen gennem universerne og over på dig selv. ikke spejlbilledet men dig gennem al støjen og alle de råbende faktorer der skaber dit ydre jeg find dit indre, dit kompas der tillader dig at navigere inde i det kosmos der hersker på indersiden ellers er alt vendt på vrangen som menneskets nethinde, den optiske illusion af omvendthed - på hovedet en nikkedukke, en dårlig vane ret ryggen og indse din utilpassede uendeligheds grænseløshed luk støjen ude og fokuser på den indre stemme, kompasset far vild i dine galakser og lyt til universet (det indre og det ydre) tumulten er identitetsskabende, men der er grænser (mål, man endelig indhenter) dybt inde ved du hvem du er himmelsk og uvurderlig og alt for tilbøjelige til at bukke under stå fast, slå rod, vend dig indad så du først nu egentlig kan se resten af verden med klare øjne spejlblanke dig

24

en forestilling; en gennemsigtig verden, en verden af luft, tanker - det pure opspind uvirkelighed en mentalt konstrueret realitet 'nu lader vi som om' indforstået univers opbygge; nedbryde at gennembryde illusionen selvbedrageri - vrangforestilling og så på scenen! intet er forkert - bortset fra det, du gør dér

0

Nov 14, 2015

Nov 14, 2015 at 5:09 PM UTC

en-anonym-skikkelse

impro

en forestilling; en gennemsigtig verden, en verden af luft, tanker - det pure opspind uvirkelighed en mentalt konstrueret realitet 'nu lader vi som om' indforstået univers opbygge; nedbryde at gennembryde illusionen selvbedrageri - vrangforestilling og så på scenen! intet er forkert - bortset fra det, du gør dér

10

løb gennem en dugvåd forstadshave ved daggry smag sommerens frugter i et smil fra en fremmed rør ved blonderne på en sårbar samtale, frynserne luk øjnene; se verden se den! duft hyacinten i dine drømme og vågn med nye holdninger læs en andens tanke, anerkendende jeg er blevet gennemsigtig! jeg er blevet nyttig jeg tror snart verden bliver for meget jeg støtter op om forår jeg bliver trist om vinteren jeg har lånt en bog på biblioteket med min mors lånerkort jeg tænker selvstændigt (af og til) tænd et stearinlys og se din egen negativitet brænde ned tænd et håb, flamme i natten smil med et melankolsk tilbageblik på dine mælketænder lån en bog på biblioteket uden at læse den. uden dårlig samvittighed livet går stærkt

0

Nov 10, 2015

Nov 10, 2015 at 1:16 PM UTC

en-anonym-skikkelse

biblioteksbøger

løb gennem en dugvåd forstadshave ved daggry smag sommerens frugter i et smil fra en fremmed rør ved blonderne på en sårbar samtale, frynserne luk øjnene; se verden se den! duft hyacinten i dine drømme og vågn med nye holdninger læs en andens tanke, anerkendende jeg er blevet gennemsigtig! jeg er blevet nyttig jeg tror snart verden bliver for meget jeg støtter op om forår jeg bliver trist om vinteren jeg har lånt en bog på biblioteket med min mors lånerkort jeg tænker selvstændigt (af og til) tænd et stearinlys og se din egen negativitet brænde ned tænd et håb, flamme i natten smil med et melankolsk tilbageblik på dine mælketænder lån en bog på biblioteket uden at læse den. uden dårlig samvittighed livet går stærkt

19

sort kunst, gennemsigtig kunst, tom kunst en kronisk smerte, udefinerbar; uundgåelig - som røg der smyger sig inde i knoglemarven, raslende håb, ikke nok til at udfylde din krop; ikke nok til at udfylde din sjæl en lænke om benet, om halsen, om tankerne trukket efter dig tung handling smertende frihed, snerrende valgmuligheder indsnørrende, dag for dag gråt

0

Nov 30, 2015

Nov 30, 2015 at 10:43 AM UTC

en-anonym-skikkelse

plage

sort kunst, gennemsigtig kunst, tom kunst en kronisk smerte, udefinerbar; uundgåelig - som røg der smyger sig inde i knoglemarven, raslende håb, ikke nok til at udfylde din krop; ikke nok til at udfylde din sjæl en lænke om benet, om halsen, om tankerne trukket efter dig tung handling smertende frihed, snerrende valgmuligheder indsnørrende, dag for dag gråt

9

Jeg har skrevet med koens saft Den er gennemsigtig Mælkehvid Hvilket gør mig til den usynlige kunstner Som ikke har råd til farverne, Og de tilføres ikke i denne verden Gratis.

0

Oct 26, 2015

Oct 26, 2015 at 1:24 PM UTC

lisette-margrethe-

Farver

Jeg har skrevet med koens saft Den er gennemsigtig Mælkehvid Hvilket gør mig til den usynlige kunstner Som ikke har råd til farverne, Og de tilføres ikke i denne verden Gratis.

7

føler mig atter gennemsigtig med hud lavet af nylon et punkteret hjerte der bløder igennem den sarte overflade så jeg kan ikke skjule at jeg stadig elsker dig det er tydeligt for alle med blod der drypper ned af maven på mig du står bare der og lader som om at jeg ikke eksisterer for det er nemmere så gør det ikke ondt du lader som om at du ikke kan se at jeg bløder at du ikke kan se at det stadig er for dig dine øjne er stadig grønne som smagrader så dybe at jeg kunne forsvinde i dem på ny og din mund er stadig sart og fin minder mig om dengang den rørte min så mange ord jeg gerne vil høre den sige men tavs er du og du kiggede lige igennem mig som om jeg ikke fandtes som om du ønskede at jeg ikke fandtes min hjerne krøller og spekulerer om du overhovedet stadig syntes at jeg er smuk nu hvor du ikke vil se på mig trods der var engang hvor du slet ikke kunne lade vær kun du har set på mig med de øjne ville ønske at du kunne læse mine utallige digte der fortæller historier om en dreng med et skrøbeligt sind en kompleks psyke som egentlig helst ville være alene men havde brug for en at holde om så han forelskede sig i en pige der løb lidt for stærkt og snakkede lidt for meget og lidt for højt historier om langsomme søndage forsvundet under grå dyner kroppe der lidenskabeligt var flettet ind i hinanden din hud mod min dit hjerte der bankede min tungespids på din mave dine kys i min pande hænder overalt på nøgen hud som jeg stadig kan mærke selvom det ikke længere er dig der rør mig vil ikke være gennemsigtig mere så jeg maler min krop i regnbuens farver jeg vil ses jeg vil betyde noget og det kan du ikke hjælpe med længere

0

Feb 19, 2018

Feb 19, 2018 at 3:26 AM UTC

ungdomspoet

historier om det der er sket

føler mig atter gennemsigtig med hud lavet af nylon et punkteret hjerte der bløder igennem den sarte overflade så jeg kan ikke skjule at jeg stadig elsker dig det er tydeligt for alle med blod der drypper ned af maven på mig du står bare der og lader som om at jeg ikke eksisterer for det er nemmere så gør det ikke ondt du lader som om at du ikke kan se at jeg bløder at du ikke kan se at det stadig er for dig dine øjne er stadig grønne som smagrader så dybe at jeg kunne forsvinde i dem på ny og din mund er stadig sart og fin minder mig om dengang den rørte min så mange ord jeg gerne vil høre den sige men tavs er du og du kiggede lige igennem mig som om jeg ikke fandtes som om du ønskede at jeg ikke fandtes min hjerne krøller og spekulerer om du overhovedet stadig syntes at jeg er smuk nu hvor du ikke vil se på mig trods der var engang hvor du slet ikke kunne lade vær kun du har set på mig med de øjne ville ønske at du kunne læse mine utallige digte der fortæller historier om en dreng med et skrøbeligt sind en kompleks psyke som egentlig helst ville være alene men havde brug for en at holde om så han forelskede sig i en pige der løb lidt for stærkt og snakkede lidt for meget og lidt for højt historier om langsomme søndage forsvundet under grå dyner kroppe der lidenskabeligt var flettet ind i hinanden din hud mod min dit hjerte der bankede min tungespids på din mave dine kys i min pande hænder overalt på nøgen hud som jeg stadig kan mærke selvom det ikke længere er dig der rør mig vil ikke være gennemsigtig mere så jeg maler min krop i regnbuens farver jeg vil ses jeg vil betyde noget og det kan du ikke hjælpe med længere

75