Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"gennem" poems
Det varme brød ånder på træbordet Sukker, efterlader spor af tilværelsen i sveden Smurt ind i olie Som mine lunger nu er smurt ind i tjære - så blev det hele værre Mit sind er nok sort nu fordi jeg fodrer det Med hvide vægge og blå kameler Farver indersiden af mine øjenlåg med nøgne løgne Fordi sandheden er som en knytnæve der tæver Og blod I skridtets indre maskineri Der fungerer som en rulletrappe Kører alle de ufødte børn ud Kyler alle de ufødte børn ud Skuffer moder jord igen Er ************ og abortion nu egentlig ikke det samme? Jeg drømmer så der står blomster ud af begge ører Danner min egen rosenhave Venter på en gartner graver sig gennem torne og forestillinger til han når De indre vægge i mit rytmisk, blodige hjertekammer
0
Nov 10, 2018
Nov 10, 2018 at 3:30 PM UTC
Subjektiv kvindekrop
drømmesind   februar måned - langt væk og lige om lidt før mig tilbage gennem tågen, gennem tankerne     minder; knyttet til sanserne (det duftede af noget bestemt, vi lyttede til denne her kunstner, det var koldt) og noget helt ubeskriveligt. en stemning tilbageblik, koldt    vinterferien: amsterdam, håndcreme, agnes obel, earl grey og støvet lugt i bygningen, helt bestemt væremåde, kold brun og mørkegrå og hvid og mintsmag et koldt hjem vejrmøller    at vågne fra en dyb søvn søndagssind
0
Nov 15, 2015
Nov 15, 2015 at 4:42 AM UTC
sindstilstande
Med stigende uvidenhed skaber jeg mig gennem de sene timer som en teaterdronning Taber min dyre cocktail i en rist, men køber bare lige en ny for alle de penge jeg ikke ved jeg ikke har. Danser som en kluntet prinsesse eller en elegant søko. Skaber balance mellem komplet umulighed og overdreven lykke. Hælene vokser med flydende magi og jeg nærmer mig jorden. Med de aller vildeste hiphop skills som jeg aldrig fik lært, bevæger jeg mig over dansegulvet. Strutter med munden kniber øjnene sammen prøver at se sejere ud end muligt kaster ikkeeksisterende håndtegn. Snart må alle kongerne da kaste sig på rockknæ og bejle som svinedrenge til det vidunderligt dansende ego. Med svindende tilstedeværelse kaster jeg mig i ærmerne på en ukronet fremmed, mine døve ører dræber musikken. Bliver ved med at vaccinere mig selv mod alt det jeg gerne vil glemme.
0
Jan 9, 2015
Jan 9, 2015 at 10:28 AM UTC
Royal nat
Jeg kravlede gennem dine snævre årer da dit hjerte gik i brand og krampede ind til en krævende muskel selv disse blodrøde læber der kyssede dig indefra kvæles i din hjerteåre der er ikke plads til mig her og du var den største løgner da du sagde at jeg var kommet hjem
0
Aug 16, 2014
Aug 16, 2014 at 5:39 PM UTC
Untitled
“There are two basic motivating forces: Fear and Love.” ~ John Lennon Frygt findes kun det ene sted du ikke kan flygte fra. Dit eget sind. Men til enhver frygt, findes der et håb. Et lys, til at blænde dig, så du ikke længere ser frygten. Men den er ikke væk, og en dag må du se den i øjnene. Du må lade frygten blive en del af dig, lade den løbe gennem dine årer, og så stå rank, og forkast den. Nogen frygter mørke, mens andre frygter døden, Men det alle egentlig frygter, er det ukendte. Kærlighed er også ukendt. Og dog er kærlighed det lys der får os til at glemme frygten. Måske er Frygt bare en illusion, det mørke, der skal opveje lyset, og opretholde balancen. Jeg har set min frygt i øjnene, og jeg er klar over at det jeg engang løb fra, i virkeligheden var mig selv. Jeg løb fra mit hjem, min familie, og mit liv, bare for at opdage at jeg aldrig kunne løbe fra mig selv.
0
Oct 26, 2014
Oct 26, 2014 at 12:00 PM UTC
Frygt
Jeg gav dig lov til at styre min tid. Til at bestemme over mine følelser. Til at mærke mit humør. Jeg ville gå med dig over alt, gennem alt, for alt. Jeg gav dig lov til at stikke i mit hjertet. Til at styre mine tanker. Til at røre det inderste af mig. Jeg ville gøre alt med dig over alt, se alt, vise dig alt. Jeg gav dig lov til alt. Jeg ville gøre alt.
0
Oct 25, 2015
Oct 25, 2015 at 4:50 PM UTC
Jeg gav dig lov
Rigt dyreliv i en tæt bevokset provinsby. Det er et svært gennemtrængeligt terræn, så vi skærer gennem natten med vores macheter og tører blodet af i græsset. I dette tropiske klima tørster vi alle, så vi hælder de gyldne dråber ned og banker på himlens porte i håbet om et svar, på et spørgsmål vi ikke kender. I dette forskurede etablissement vender vi jungleloven på hovedet. Her er det den svageste part, der klarer sig på den stærkestes bekostning. Jungletrommerne brager. Det uformelle netværk, hvor rygter og nyheder spredes hurtigere end sygdomme blandt divaer, i junglen.
0
Nov 11, 2014
Nov 11, 2014 at 6:36 PM UTC
En jungle af beton
Petrichor lugten af eftertænksomhed. De dage hvor du åbner dit vindue en lille anelse minder dig om alle de store dele – såsom du er en lille del af en del. Universets uendelighed som er uendeligt ubegribeligt og uhåndterligt. Tid og tider, som kan betænkes i større uendeligheder en selve stjerners hjem. De stjerner som minder dig om at almægtige ting findes uden at prale. De lyser jo kun når alt andet sover. Fortæller dig alt uden egentlig at fortælle dig noget. Kun fra åben himmel mindes du om; at storme og solskin, ravmørke og blændende lys eksisterer under samme åbne tag. Kun fra åben himmel mindes du om; at verden skal erfares ud fra din erfaring om at erindringer skaber erfaring om eksistensen. Den smukke eksistens, som du kender men kun eftermæles når du åbner ud til og ser med mere en bare blå små nethinder. Jeg byder CO2 og alverdens støj velkommen, så længe at reinkarneret regn og vild vind trænger gennem mit vindues sprække og stjerner fra tid til anden praler for mig i mørket, når man som jeg synes at natten bruges bedre med en Marlboro cigaret og halvkold kaffe i hånden, end dagen med stress i sindet. Mit vindue står ihvertfald åbent, fordi eftertænksomheden skal erfares.
0
Dec 10, 2014
Dec 10, 2014 at 5:32 PM UTC
Mit vindue står åbent
flyver på nattens sidste timer Med friske minder på min krop Jeg kigger op på månen Som *** rejser gennem natten min evige følgesven Jeg kunne forlade denne jord for hende og for evigt vandre i hendes sølven have med stjernerne til at vise mig vej
0
May 26, 2015
May 26, 2015 at 3:22 PM UTC
Nattens sidste tanker
Jeg har altid hadet hospitaler. Hospitaler med deres hvide vægge. Lægerne med deres hvide kitler. Glassene med de hvide piller. Sengene med det hvide betræk. Og for engangskyld hadede jeg månen. Så klam og hvid. Så pisse irriterende hvid og rund. *** var ret hvid. Ikke på den klamme og irriterende måde, men på en måde, der lyste i mørke. Som en gadelygte midt i nattens ingenting. En gadelygte, der lyste både dag og nat. Pludselig slukkede den. *** fortalte mig, at tidlige aftener bliver til morgener sent. Mine hvide fingre strøg gennem hendes bølgede hår. *** kiggede på mig med hendes lysende øjne. Jeg kiggede tilbage. *** smilede. Jeg tog fat i elefanten og gav den til hende. *** klemte den helt ind til sig, og en grå tåre faldt fra hendes hvide kind. f.b
0
Jun 15, 2014
Jun 15, 2014 at 1:21 PM UTC
Engel af natten
jeg ønsker et liv fyldt med roser lyserødt papir i skrivemaskiner, samlet i en bog kærlighed kærlighed kærlighed magoritter, tusindfryd, susanne med det sorte øje fuglesang, solen - gennem blafrende blade en rislen fra åen kys og varm hud, afslappet og blidt hængekøjer i solen karbade bål og stjerneklare nætter sejlture og forlystelser latterkramper og søvnig glæde hvide, rene flader og saftige grønne planter sæbeduft, overskud tidlige morgener, sort the, appelsiner fotografier og broderi og maleri ansvar og tillid og fællesskab viden og nysgerrighed og åbenhed måneskin og gåture vinyler og vin genbrugstøj i alverdens lettere afblegede farver dristige outfits, personlighed blommefarvet øjenskygge, kongeblå jakker friske lagner støvfrit, skinnende glæde og tilpashed uden arbejdsmarkedets brusende angstprovokation uden ensomheden uden dem
0
Feb 2, 2016
Feb 2, 2016 at 4:01 PM UTC
endnu et digt om fremtiden
Du er diamanter, jeg kan mærke mit hjerteslag. Og du føler at du er i live igen. Oplevelser igennem hinder af koldsvedende løfter. Vinden på stranden flyvende gennem mit hår. Hvis vi kun har det her liv, med idéfyldte tanker Lad os nyde det sammen, for husk; Det er mørkest lige inden - du står op. Så jeg føler at jeg er i live igen. Jeg er din diamant, jeg kan mærke dit hjerteslag.
0
Nov 7, 2015
Nov 7, 2015 at 5:12 PM UTC
Op løft/lev/lys
mere eller mindre enten eller det er ligemeget efter efteråret er det vinter det er elegant sneen dækker det hele natten er dunkel men dér i midten af himmelen lyser en stjerne shh shh stille se sådan som solen skinner gennem skyerne se hvordan strålerne slikker din hud synes du lidenskaben i lyset er spektakulær? solen er den største stjerne skønt du kommer straks efter at tænke tanker tænder intellekten ti tusind ting at tænke i timen tak til tænkning utak til tristhed tag fat i din tekop teen er tempereret det er som at træde på tidsler
0
Mar 8, 2015
Mar 8, 2015 at 3:04 PM UTC
e s t
I knivskarpe stiletter galoperer jeg tværs gennem København. Broerne rejser sig som bjerge, og jeg bestiger dem med glasskår under mine gribende negle. Med isklumpede propiller stirrer jeg mig blind i mørket. Jeg skråler af ubehag og mine øjenlåg sitrer i takt med bumpene i min halshvirvel. Vanviddet er larmende, og rødvinen forstærker den skrattende bas. Min mund er tør som en ørken, men den har heller ikke noget fornuftigt at sige. I knivskarpe stiletter galoperer jeg tværs gennem København.
0
Jan 9, 2015
Jan 9, 2015 at 9:42 AM UTC
Galop
Mine drukne indvolde afskyr deres beholder. Gennem nervebanen sendes stødende gnister af had. Hvor vil de overbevise og kalder på den sødmede gift hvor vil de have dens spreden af koma lignende afkom. Først ubehagen, så oppustet smerte der brister som en ballon og brændsel med selvantændelige kræfter. Den springer og opkast omsluger horisonten af mennesker, klipper, udviskede farver. Ujævne striber af rød er udfyldte billeder der drypper en anelse ro på mine øjne, det leder det fører ind gennem nervebanens flod. To mørke eller fire i hvert fald én gør døsig gør modig gør opgivenhed udholdenhed. De dage der kommer er vel taget imod i skrigen og styrke og tomhedens sod. Selskrevne ord fordamper salt. Efterladt, afsluttet, genfortalt i latterlige evig kedsomhed der udfylder fyldte *** af bevidsthed hvor pladsmanglens rod eliminerer sig selv. Usammenhængende lort skaber lyrik gør intet som helst og findes for ingenting. Jeg læner tilbage og betragter et snitteværk en udhugget skulptur. Stærke farver vender tilbage i kindrødt gennem abstrakt maleri og så rammer svien af blomster og fryd på eksperimenter af målrettet kunst. Skammende lys i hvid og i sort. Nøgterne syner synes skarpe for blikket og lukker en port. Brosten for brosten lægges på ny og en fejl af en vej af smil og meditativ.
0
Jul 27, 2015
Jul 27, 2015 at 4:36 PM UTC
Ensomheden
Stemmer udefra Overdøver larmen indefra Tomme tankestrømme flyder med kraft Gennem mine hjerneceller. Slår mod kanten af mit hoved Indre afbrudt af ydre Bølgerne af lyd skærer i mine øre Døv for toner og stemmeføring Men ikke for valg af ord. Tunge larmende fraser - Spyttes vildt ud gennem fedtede læber I et desperat forsøg på at Slette sporene i sandet.
0
Jul 16, 2015
Jul 16, 2015 at 6:27 AM UTC
Hav
en taxatur gennem nattens uforudsigelige. torsdag aften. klokken 01.00 hoppede jeg ind. klokken 01.15 hoppede jeg ud. på en gade jeg ikke kendte gik jeg op i en lejlighed som *** ikke boede i. i lejligheden overnattede *** overnattede jeg. sammen alligevel. vi snakkede så meget. sagde så lidt. hendes øjne sagde mere end hendes mund. *** vidste hvad *** ville have og jeg vidste det også. et afslørende blik og matchende undertøj gjorde grænserne for hvad vi kunne gøre ikkeeksisterende. jeg gav hende ikke hvad *** ville have. *** måtte vente det samme måtte jeg. *vandet er så kønt på overfladen men endnu kønnere er det at dykke ned på bunden og afsløre alle dets hemmeligheder. Udforske hvert et hjørne hvert et sandkorn og hver en nysgerrighed. først der kan du nyde overfladen.* (f.b)
0
Feb 20, 2015
Feb 20, 2015 at 4:33 PM UTC
udspring fra 10-meter vippen i reberbansgade
Endorfiner pumper gennem mit blod for hvert like post follow Undskylder og gemmer min trang like post follow Wi-Fi er priotet No. 1 Impulsive depressive symptomer uden mit platoniske sociale netværk Rastløs uden Føler mig glemt når jeg ikke har været levende i flere dage Tager  på lange trips Behøver ikke politikens rejseguide Verden er så nem og ligetil derinde Har prøvet rehab Holdte kun til de værste abstinenser gav mig wi-fi Er jeg afhængig eller bare et produkt af min tid?
0
Jul 15, 2015
Jul 15, 2015 at 3:17 PM UTC
Instagram ******
.I mørket hvor hundene miaver og kattene gør der vandrer en mand, og en kvinde i slør siger intet, som kun generte tør alting har ændret ingenting, så alt er som før nattens gule øjne og dødbringende klør de/den kradser sig gennem realiteten på en søvnig chauffør Den nat beviser, at det kun er de hellige der dør. f.b
0
Jun 6, 2014
Jun 6, 2014 at 1:45 PM UTC
Tdnevmo
Vi ses igen du rækker din hånd gennem drømmenes masker Vi ses igen du står i en rude på tiende sal Vi ses igen passerer hinanden på hældende trapper Vi ses igen sover tilfældigt i det samme tog Jeg ser dig igen på den mørke plads månen hælder sølv i dit hår Du ser mig vente for grønt som om jeg vented på nogen Ses igen blikkene standser i mængden Ses igen i en tilsneet have Ses igen i en opbrudt gade
0
Jul 17, 2014
Jul 17, 2014 at 6:41 PM UTC
vi ses
Jeg søger søgte søger stadig efter brikker pusler spil spiller med brikkerne til de samles jeg samler dem i et spil og jeg spiller det spiller levende spillevende og lever i de spil som jeg finder i haven for jeg har en have og haven har et træ jeg har et træ der bærer æbler somme tider sidste år bar det ingen ingenting men tingene kom kom ud af luften blev luftet luftet ud med sproget sproget sprang ud og det blomstrede pludselig og puslede raslede og voksede og skabte sproget skabte gennem mig jeg skabte mig og sproget i haven og udenfor men mest indeni så jeg nu søger forsøger at finde *** mellemrum imellem *** og ord for billeder forbilleder uden for mig
0
Jun 29, 2013
Jun 29, 2013 at 4:55 PM UTC
Skabelse i mellemrum
Hendes negle er perfekt formede og lakerede sorte (*hendes fingre knækker, når *** bladrer i bogen*) Hendes hår falder naturligt ned ad ryggen med de små tjavser der former hendes ansigt (hendes hoved føles tungt men tomt) Hendes stemme er let og lyder af klokkeklang (hendes indre stemme skriger evigt) Hendes smil kan smelte enhver, og tænderne er en perlerække (hendes spejlbillede har ikke set et smil længe) Hendes ben er kilometerlange og giver hende en svævende gang (*hendes ben er blå af selvskyldige **** Hendes latter klinger gennem lokalet (hendes tanker griner ad hende selv)
0
Sep 4, 2014
Sep 4, 2014 at 6:34 PM UTC
*** #3
din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder                (det nemme er at falde fra) indersiden af låret   mavens rundhed    brysternes buen     ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer   som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede ***   * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere  på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op         bag en låst dør
0
Aug 22, 2019
Aug 22, 2019 at 9:08 AM UTC
Om metroen
din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder                (det nemme er at falde fra) indersiden af låret   mavens rundhed    brysternes buen     ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer   som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede ***   * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere  på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op         bag en låst dør
Continue reading...
72
Tårerne falder og maler gulvet sort ligesom den blanke kaffe jeg spejler mig i. Jeg ser din månehvide hud alt imens natkanonen sender toner blå, af melankoli gennem mine årer og bider sig fast på min krogede rygsøjle og jeg kan mærke mine lunger. Synet af dig skærer i mine blå øjne Jeg tænker tilbage på tiden med dådyrøjne og cashmerehjerter. Nu har vi kun reptilblikke og vinylindre. Omridset af dit ansigt har jeg glemt og jeg famler hjælpeløs i tågen for at nå dine krystalgrå hænder med farer for at blive spist af fortrængelsen. Åh. Jeg husker din pastelhud og dine øjne som lilla ferskner. Duften var som jorden selv. Du smagte af knuste drømme og hypotetiske realiteter. Jeg tænker på dig, så stille som en marts nat. Du er så smuk Især når du er stille. 'Men hvad ved jeg også om det?' Platonisk kærlighed. Jeg har allerede fortrudt min tanke og ønsket om at vende om, sætter sig som glasskår i mine øjne. Måske er du noget jeg har fundet på? Mine kinder bløder og stjernerne danser røde og blå. Lysår væk.
0
Jan 2, 2015
Jan 2, 2015 at 1:43 PM UTC
Natkanon