Du stråler virkelig i blændende lys
og på broer over søer i københavn
og om morgenen til kaffe
og på mandage under grå himmel
og bare sådan generelt.
Din personlighed smiler til folk,
og det er nok derfor du stråler.

Du fortæller historier med dine øjne
og kysser folk med dine smil
og krammer dem med din latter.

Men alligevel kender ingen dig;
du børster tårer væk med fingrespidserne
og løber videre ud på vejen.
Du kysser drenge du ikke kan lide,
og aldrig dem du har kigget på i baren.
og du vælger altid at tage hjem med fremmede. Du fortalte mig en gang at det er den tid du bruger på at lære dig selv at kende. At du sammen med fremmede bliver mindre fremmed for dig selv. Så kyssede du min næse og forsvandt bag gadelampernes skygger med en jeg ikke kender i hånden.

Jeg er den som kender dig bedst af alle. Jeg har set dig stråle overalt, men jeg har på fornemmelsen at for at kunne stråle som du gør med folk, så er du i mørke uden dem.
Og jeg kender dig godt nok til at vide
at du har mørkerad.

lange, krøllede hår på benene - lange, krøllede tanker i hovedet

omfavn en skygge
jeg beskæftiger mig med det forbipasserede
     jeg bukker under  og
jeg gør det rigtige
min radiator larmer, jeg beslutter mig for at gå i seng
      aktiv kedsomhed

ovenpå:
- gulvbrædder
- mennesker
- væsker
- keramik
- skænderier
- dørkarme
- spindelvæv
- tanker, støv
- puder
- elektronik
- drømme

      en samtale
tomandshold, alle mod alle
at danne alliance; at gå i opløsning
      intern / ekstern motivation
          forkludrende
en dagbog, et digt
livet som en kunstform, uforstået, uforstående
altopslugt
   blege opmuntringer
pulserende irritation, bankende hjerte
      intuitiv beskyttelse

nedenunder:
- sygdom
- maling
- stof
- teorier
- legemsdele
- bøger
- lys
- relationer

her:
- mig
- søvnløshed
- samtale og stilhed på én gang

    generelt og meget specifikt
godnat