"gangen" poems
*** har rodet hår
*** har spenderet natten i hans seng igen
selvom *** sidste gang sagde
at det var sidste gang
men det sagde *** også gangen før
(og gangen før det)
og *** sagde det også til ham i morges
da han gik i bad
for at vaske hende af sig
og *** tog tøjet på fra nattens strabadser
men *** ved godt
at *** siger det igen næste weekend
Sep 4, 2014
Sep 4, 2014 at 6:22 PM UTC
der sad vi
4 venner om et terrassebord
en tidlig tirsdag morgen
hvor solen var på vej op
småfulde, glade og trætte
efter én mandagsøl
der blev til flere
der blev til en flaske Southern Comfort
og vi skal være stille
for de andre i lejligheden sover
men vi fniser og er fulde
og Karina skal til eksamen i morgen
så det er vigtigt vi er stille
altanen vender ned mod gaden
og udsigten er eventyrlig
vi evaluerer aftenen og fniser igen
vi prøver at fnise stille, Karina jo
4 venner der er enige om
at denne aften har været sjov
4 venner der er enige om
at onklen og nevøen kunne lære det
da de blev smidt ud af dørmanden
4 venner der er enige om
at vi hvert fald skal i skole i morgen
eller det er jo faktisk senere i dag
eller det er jo faktisk om 3 timer vi skal møde
der bliver rullet en og den går på runde
for 2 er det første gang
for 2 er der ikke tal på gangen
den kører rundt og rundt om bordet
vi fniser igen, men dæmpet, Karina
3 tager hjem og 1 bliver tilbage
vi fniser hele vejen til bussen
hele vejen i bussen og hjem
3 bliver til 2, 2 bliver til 1
jeg er tilbage og når mine 14 kvadratmeter
jeg går i seng smilende
ikke fnisende, det gør 4 venner sammen
bare smilende
og føler mig velsignet over disse 4 venner
og dér er alt udmærket
(Marolle)
May 14, 2015
May 14, 2015 at 5:41 AM UTC
diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme.
for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget.
jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig.
hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig.
jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig"
men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede.
i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende, som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser
Sep 5, 2016
Sep 5, 2016 at 5:42 PM UTC
Man sku ha været barn af en anden verden
Tænk sig aldrig at skulle tabe noget på gulvet
Eller aldrig plages af lyden af service fra køkkenet
Mit livs værste dage har været alle dage
Og de dage hvor jeg har underlagt mig systemet
Jeg kan ikke holde alle lydene ud
Jeg har ikke lyst til andet end at spise nudler
I sengen med en jeg elsker
Jeg kan ikke fungere ret længe ad gangen uden hende
*** ser mine bare fødder og mine udvoksede kønshår
*** ser mine tårer og hører mig græde 500 kilometer væk
Kun hende vil jeg se om kun hende drejer min verden
Og kun kan jeg undvære hende fordi jeg ved *** kommer tilbage
Sep 3, 2014
Sep 3, 2014 at 2:09 PM UTC
jeg kan høre
dine nervøse
skidt
på gangen
din endeløse mumlen
din pusten og stønnen
jeg kan fornemme dit selvhad
gennem dine tomme ord
dit syge
blik
dit nervøse tonefald
din nervøse gestik
den raslen
med dine piller
dine klik med musen
der gentagende gange
får dig til at græde
dit skrig
dine råb
om hjælp
Oct 15, 2014
Oct 15, 2014 at 10:56 AM UTC
I skolen skriver jeg sagprosa,
og rækker flittigt hånden op i dansktimerne.
Jeg smiler til lærerne på gangen
og kommer med åndssvage sarkastiske kommentarer,
som de alligevel i et-eller-andet omfang,
finder humoritiske.
Jeg løber ture ad hovedvejen,
og løber mod bilerne,
i håbet om,
at en-eller-anden vil lægge mærke til den tåre,
der løber ned af min højre kind.
Når jeg kommer til den sidevej,
hvor min dansklærer bor,
vender jeg hovedet,
kigger,
og efterfølgende leder jeg i mængden,
efter en sort bil, der kunne være hendes.
Når jeg kommer til stranden,
standser jeg brat op.
Tager musikken ud af ørene og prøver at få tiden til at stå stille.
Når jeg kommer hjem skriver jeg digte.
Apr 7, 2015
Apr 7, 2015 at 1:54 PM UTC
Wat zijn mond vertelt, verschilt
van wat zijn ogen fluisteren.
Hij tracht daarmee te verduisteren
dat hij tijd aan anderen verspilt.
Een chirurg, een dokter, neuro-loog,
die met een verpleegster, echtgenote,
zonder het te zeggen, z’n vrouw bedroog.
In de gangen van het ziekenhuis
vertelt men dat ze tijdens pauzes echt genoten
Nu heeft zij het al gezegd, de hare wist het al,
hier was iets niet pluis.
Ze noemde hem haar zwijntje
maar hij hield haar aan het lijntje
Zij weet het nog niet, maar binnenkort
keert hij terug naar zijn eerste wal,
terwijl langzaamaan haar vrucht verdort,
zij, eenzaam, neerdaalt in het diepste dal.
Feb 28, 2019
Feb 28, 2019 at 4:38 PM UTC
jeg smider mig
voldsomt
på gulvet
sætter mine høretelefoner
i ørene
her igangsætter jeg en gennemtrængende tinitus lyd,
der måske
kan overdøve skridtene
på gangen
Oct 15, 2014
Oct 15, 2014 at 11:20 AM UTC
så er jeg på den igen
længe har der kun været nogen
én nat ad gangen
lige som jeg ville have det
men ham her
han må blive her for evigt
Dec 10, 2015
Dec 10, 2015 at 3:03 PM UTC
Iemand heeft mij ondermijnd,
gangen gegraven en vijanden geseind.
De grond onder mijn voeten,
die stilaan verdwijnt, zal moeten houden
tot ik mijn gouden
eieren heb gelegd.
Terwijl ik lang geleden heb besproken
en geroepen
dat ik niet vruchtbaar ben.
Ik heb lang geleden en geroken
dat de wolken zijn gaan zakken.
Zo Danig dat ze nu rond mijn oren plakken.
Mijn hoofd wordt zo gedragen door die witte wollen wolken,
met mijn voetjes op de grond. Zonde dat zij voor mij
mijn willens niet vertolken. Zonde dat ik mezelf het niet heb durven vragen.
Het enige wat ik nog lijk te hebben,
lijk te kunnen,
is klagen.
Mar 10, 2019
Mar 10, 2019 at 6:22 PM UTC
Mijn school is als een eerste thuis
Het tweede komt er nog niet bij
Zodra ik door de deur heen loop
Voel ik me bijna geketend vrij
De zon schijnt langzaam door de ramen
Ik heb uitzicht op de lucht
In de klas heerst er een vage stilte
Met alleen af en toe een zucht
Ik ben omringd door zo veel mensen
En ik kan nergens meer naartoe
Maar daar staan mijn vrienden weer
En dan is de rest van de wereld taboe
En als ik langzaam door de gangen loop
In stilte ongestoord
Dan voel ik me veilig hier
En niet alleen, zoals het hoort
Feb 20, 2020
Feb 20, 2020 at 4:00 PM UTC