Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
siger til mig selv enogtyve gange, at det jo ikke er det,
jeg vil, men hvad ved jeg om det, når jeg ikke har prøvet
det endnu, det er jo så dumt, det jeg formår at gøre det
til, det at jeg ikke formår at fortælle dig det, jeg gerne ville
det gør det ikke mere falsk, bare indpakket i alt det fra ganen
der nu har forgrenet sig med løgne, der er viklet ind i
nylonsstrømper og neglespidser, der flænser dem og det
hele, når det ikke er, som det skal være, siger vi, det er
fint nok, men når det er, som det skal være, kalder vi det
for acceptabelt, vi siger det ikke, som det er, for hvordan
er det nu også lige, det er, udover det er svært at uddybe
er det også svært at fortælle dig alt det, jeg gerne ville for
jeg har kalk på tungen og mine øjne er grå, jeg er ikke smuk
men det er jeg også ligeglad med nu, for det er i hvert fald
ikke det, jeg behøver, at sige flere gange nu
- digte om et papmachesind
Ida Glitre Mar 2015
falske delfiner på armene
hvad glæder du dig til?
jeg glæder mig til at dø
modne bær der sprænges i munden
varm pizza der brænder ganen
æbleskræl der skærer i tandkødet
føle sig så tilpas til overs
at det kan mærkes i rygsøjlen
den skæve rygsøjle
de skæve tær
de skæve tænder
det sidder i knoglerne

— The End —