Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"fungere" poems
Jeg frygter en verden uden dig Jeg er bange for om solen vil skinne, og om blomsterne vil blomstre. Vil min verden kunne fungere? For når du spørger mig om, hvorfor jeg ikke viser dig frem til alle. Er det fordi jeg er bange for at du forsvinder, Finder ud af at der er mange smukke mennesker Og at jeg bare bliver en forvildet del, Af den fortid, som alle glemmer.
0
Apr 7, 2015
Apr 7, 2015 at 8:19 AM UTC
En verden uden dig
den er ubrydelig med dens aluminiums indpakning har fået gode anmeldelser og stærk opbakning, skærmen lyser op som en håndfuld af stjerner den er så intelligent med dens fire hjerner, måneknapperne skinner, ud i natten og forsvinder. den har potentiale til at blive noget stort potentiale til at vise vej når alt er sort, svært gennemtrængelig og beskyttet med koder, men når barrieren brydes overvældes man af goder, for den er ikke blot endnu et moderne produkt, som vil skubbe dig længere mod selvtugt. - DET ER DEN SAMME TRUMMERUM DAG UD OG DAG IND, ALTID ET TOMRUM ET PÅBEGYNDENDE DELIRIUM, JEG BLIVER TÆNDT OG SLUKKET KLAPPET SAMMEN OG LUKKET VENTER BLOT PÅ AT STIKKET BLIVER TRUKKET, SÅ JEG DAGEN EFTER KAN BLIVE STARTET, TIL EN NY DAG, SOM ER ENSARTET, JEG LADER FRUSTRATIONERNE SYNGE INDEN JEG FÅR SPARKET. JEG BLEV SKABT AF EN GRUND, DER IKKE LÆNGERE EKSITERER MÅLET VAR EN MASKINE, DER ALTID VILLE FUNGERE MIN PROCESSOR KØRER PÅ HØJTRYK OG JEG ER TÆT PÅ AT EKSPLODERE, MIN SOFTWARE ER FORÆLDET OG MIT HUKOMMELSESKORT ER FYLDT MED VIRUS NYE PRODUKTER KØRER MIG RUNDT I MANEGEN OG JEG VIL IKKE MED I DET CIRKUS JEG FRYGTER IKKE AT BLIVE SMIDT UD, JEG VILLE BETRAGTE DET SOM EN GESTUS, LAD MIG NU MÆRKE JEG LEVER, FOR FØRSTE GANG, LAD MINE HØJTALERE SPILLE DEN SIDSTE SANG, FØR JEG BLIVER EN DEL AF DET, DER VAR ENGANG. - En maskine var jeg – en defekt er jeg blevet.
0
Nov 1, 2014
Nov 1, 2014 at 8:07 PM UTC
endnu 1 MODERNE Produkt
Man sku ha været barn af en anden verden Tænk sig aldrig at skulle tabe noget på gulvet Eller aldrig plages af lyden af service fra køkkenet Mit livs værste dage har været alle dage Og de dage hvor jeg har underlagt mig systemet Jeg kan ikke holde alle lydene ud Jeg har ikke lyst til andet end at spise nudler I sengen med en jeg elsker Jeg kan ikke fungere ret længe ad gangen uden hende *** ser mine bare fødder og mine udvoksede kønshår *** ser mine tårer og hører mig græde 500 kilometer væk Kun hende vil jeg se om kun hende drejer min verden Og kun kan jeg undvære hende fordi jeg ved *** kommer tilbage
0
Sep 3, 2014
Sep 3, 2014 at 2:09 PM UTC
STRØMAFBRYDELSE
jeg bliver nødt til at lade være med at, kigge på hende men det er så svært når det er hende jeg behøver for, at fungere, ordentligt. *** er så blændende smuk så naturlig og jeg ville ønske at *** ville holde, op med at lave grimme grimasser der slet ikke passer til sådan et perfekt ansigt, når jeg fortæller hende det (e.k.j.)
0
Apr 5, 2015
Apr 5, 2015 at 9:15 PM UTC
vægten
hver nat lægger solen sig til at dø så månen kan pryde natten og hver morgen trækker stjernerne sig tilbage så solen kan lyse jorden op og på præcis samme måde holder jeg mig væk fra cafeen hvor vi altid drak kaffe fra gaden hvor vi havde vores første (og sidste) kys og fra kælderen hvor vi gjorde vores bedste fund (hinanden) ene og alene for at du kan fungere
0
Dec 22, 2014
Dec 22, 2014 at 2:16 PM UTC
noget om at ofre
livet som en bedrift beundrelsesværdigt at grave livet op, erfaring under neglene nogle gange er det bedste man kan gøre at leve og så må erfaringerne hobe sig op og banke på og blive inviteret ind til reevaluering en gang imellem tilstrækkelighed at stikke en finger i jorden, en fod i vandet at starte et kapitel, en bog ryst livet ud i et sovende ben, levende, prikkende, knitrende tv - knasende at fungere på forskellige frekvenser er et menneskeligt vilkår at gå helt i stå og så starte op igen et mirakel du skal ikke andet end at leve
0
Nov 22, 2015
Nov 22, 2015 at 2:29 PM UTC
banebrydende
Du og jeg er som et timeglas. Den ene fuld, den anden tom. Når jeg løber tør for tid, har du tid. Og når jeg løber tør for kærlighed, har du kærlighed. Som to magneter af samme stof frastøder vi hinanden. Aldrig vil vi kunne hænge sammen, aldrig vil vi kunne fungere. Vi to
0
Oct 15, 2014
Oct 15, 2014 at 10:59 AM UTC
Timeglas