"fulde" poems
Fulde hænder og hænderne fulde
Fuglehænder og hændernes fugle
Tankespind fra hjernen, hver gang dine
Beskidte hænder får mig til at gispe
Af ængstelse efter berøring fra andre
Himlen lyser mørkerødt, men indeni
Er min lunge kollapset. Sort.
Skænker dig ikke en tanke når jeg
Mærker himlende fornemmelser,
Som tager mig langt væk fra dig
Trækker vejret dybt og sukker -
Søde tanker mod de dybblå
Have, og strømmende bølger
Himlen brænder og dyrene skriger
For at sætte dig fri; fra mig
Dømmende blikke og blikkende dømmes
Deres øjne følger mig når jeg går ned
Nedenom og hjem, ned af gaden
Nedværdige kommentarer snurrer.
Månen lyser himlen op, men kroppen
Damper mørke skyer på boulevarden.
Spejder og søger, efter svar på vores
Problemstillinger, af nederste skuffe,
Min yndlings dig, mit hjerteskud på
Øverste del af himlen. Ses kun i kort tid.
Vandrende på vejen leder jeg efter
Det vi begyndte med at have. Kærlighed
Du elskede mig ind til benet, men mit
Skind bedragede, min eneste dig, du
Skal forgudes, tilbedes og elskes.
Feb 1, 2015
Feb 1, 2015 at 2:44 AM UTC
der sad vi
4 venner om et terrassebord
en tidlig tirsdag morgen
hvor solen var på vej op
småfulde, glade og trætte
efter én mandagsøl
der blev til flere
der blev til en flaske Southern Comfort
og vi skal være stille
for de andre i lejligheden sover
men vi fniser og er fulde
og Karina skal til eksamen i morgen
så det er vigtigt vi er stille
altanen vender ned mod gaden
og udsigten er eventyrlig
vi evaluerer aftenen og fniser igen
vi prøver at fnise stille, Karina jo
4 venner der er enige om
at denne aften har været sjov
4 venner der er enige om
at onklen og nevøen kunne lære det
da de blev smidt ud af dørmanden
4 venner der er enige om
at vi hvert fald skal i skole i morgen
eller det er jo faktisk senere i dag
eller det er jo faktisk om 3 timer vi skal møde
der bliver rullet en og den går på runde
for 2 er det første gang
for 2 er der ikke tal på gangen
den kører rundt og rundt om bordet
vi fniser igen, men dæmpet, Karina
3 tager hjem og 1 bliver tilbage
vi fniser hele vejen til bussen
hele vejen i bussen og hjem
3 bliver til 2, 2 bliver til 1
jeg er tilbage og når mine 14 kvadratmeter
jeg går i seng smilende
ikke fnisende, det gør 4 venner sammen
bare smilende
og føler mig velsignet over disse 4 venner
og dér er alt udmærket
(Marolle)
May 14, 2015
May 14, 2015 at 5:41 AM UTC
men ekkoer af stilhed raser når jeg kigger mod vindueskarmen.
lagnerne er krusede, men aftrykkene efter dig er her stadig. derfor har de sidste nætter været på de splintrede gulvbrædder, hvor du engang stod. dig. i fulde figur.
selv min morgenkaffe smager af dig, men jeg savner den bitre smag, så vil du ikke nok ?
f.b
Apr 28, 2014
Apr 28, 2014 at 1:03 AM UTC
Jeg kigger på månen
og ser den er fuld
Måske kigger du også?
Mine tanker er fulde
fulde af dengang
fulde af minder
fulde af beslutninger.
Beslutninger om
at jeg vil passe på mig selv
passe på mit hjerte
passe på mit helbred
passe på ikke at blive såret
Derfor, beskytter jeg mig
Derfor, lukker jeg alle ude
Derfor, lukker jeg mig inde
(Marolle)
Dec 3, 2014
Dec 3, 2014 at 11:28 AM UTC
Minigranater af sølv;
boblevand af guld;
øjne med diamanter;
Et land for sig selv
med landskaber af blå trekanter
og hvide firkanter
og fulde mennesker.
Venner på bakken
Kærester blandt musikken
Fjender ved toiletterne
Fordampet carbamid,
knust benzoylmethylecgonin
og lunken ethanol.
N/L/K/P/East osv.
Årh Roskilda du er så fin og jeg er forelsket i dig,
selvom du ****** på mig og jeg kun ser dig en gang om året.
Det er en kort kærlighedsnovelle,
men er du vanvittig det er en historie
mine børnebørn
vil få fortalt.
Jul 3, 2016
Jul 3, 2016 at 8:09 AM UTC
Nogle har brug for at brække sig for at vide de er fulde
*** ser på mine øjne ikke i dem. Jeg vil gerne sige dig noget, der ikke siger dig noget, for at se, hvor du kigger hen.
For træt til at forstå, så jeg dividerer min søvn med nul.
Vinterlyset er væk.
Dec 20, 2014
Dec 20, 2014 at 8:03 PM UTC
vi bader
halvnøgne i maaneskinet
på en lun juninat
vi løber
smadder fulde
ned mod stranden
men famler i blinde
jeg træder i torne
hvorfor husker jeg kun
hånden på min ryg
maaneskinet
dine forsigtige støn
men ikke den smerte
da mine fødder var skåret fuldstændig til blods?
Nov 8, 2014
Nov 8, 2014 at 1:05 PM UTC
landskaber af følelser
bakker fulde af modvind, dale af nedture, søer af tårer
implicit diminutiv: årh, du er bare så sød (så naiv, så idealistisk, så stresset og letpåvirkelig)
årh, vi skal passe på dig (du kan ikke håndtere det, du er så følsom, du kan ikke lade være med at bryde sammen)
du er ikke modig, du er ikke impulsiv - disciplineret, intetsigende
gråzoner gennemploves, vi forveksles og sammenflettes i alles opfattelser
"du tænker for meget" "rolig nu" "årh, du kan jo aldrig tale en beslutning"
al oprør virker formålsløst, ufrugtbart
JERES ORD ER VIRKELIGHEDSSKABENDE OG JEG SKRUMPER OG SKRUMPER OG SKRUMPER TIL JEG IKKE ER MERE END EN SOK OG ET GAB
Feb 2, 2016
Feb 2, 2016 at 4:54 PM UTC
Vi bader
halvnøgne i maaneskinet
på en lun juninat
vi løber
smadder fulde
ned mod stranden
men famler i blinde
jeg træder i torne
Hvorfor husker jeg kun
hånden på min ryg
maaneskinet
dine forsigtige støn
men ikke den smerte
da mine fødder var skåret fuldstændig til blods?
Apr 7, 2015
Apr 7, 2015 at 2:00 PM UTC
Arabic is my mouth
Hausa, my tongue
And, English my teeth
Chinese my ready food
French is my epiglottis
Persian, my soft drink
Hebrew, hidden palatal
Fulde is my labial
Jun 30, 2020
Jun 30, 2020 at 4:36 PM UTC
lørdag aften, hvor mine jævnaldrende drak sig fulde i diverse alkoholiske væsker
forvekslede ord og kys
sad jeg på mit værelse
mit forbandede værelse
og så rørende kortfilm med dramatiske tematikker
og mens jeg sad der, tænkte jeg på
hvordan mit liv ville se ud i en kortfilm
jeg tænkte på mine løbeture fulde af længsel
og mine lørdag aftener
fulde af ensomhed
Jun 13, 2015
Jun 13, 2015 at 2:20 PM UTC