"frihed" poems - Hello Poetry

Det er en normal dag Med mit es i tænkeren. Udødelig tryghed. Rejsen mod esset dækker mine tanker, Som et lagen af frihed. Lagnet varmer mere og mere jo tættere destinationen nærmer sig. Da jeg når destinationen Bliver jeg genforenet med mit es Udødelig frihed Vi vasker vores sociale vasketøj Og stier ud mod horisonten. Udødelig Harmoni.

0

May 10, 2015

May 10, 2015 at 4:11 PM UTC

kristian-ulrik-hungeberg

Tykke bånd

Det er en normal dag Med mit es i tænkeren. Udødelig tryghed. Rejsen mod esset dækker mine tanker, Som et lagen af frihed. Lagnet varmer mere og mere jo tættere destinationen nærmer sig. Da jeg når destinationen Bliver jeg genforenet med mit es Udødelig frihed Vi vasker vores sociale vasketøj Og stier ud mod horisonten. Udødelig Harmoni.

12

Lort nok bliver råbt i gaderne Baglæns fra politi Autoritære magtnydere Magtliderlige voldsbrugere Råbende autonomer skriger LORT NOK Derude i natten Løber de fra staten Staten siges at passe på Os Løgn løgn løgn det er lort nok! De begrænser os kun Lader os ej studere Den anden verden af Frihed Vi lærer kun at leve I en ulidelig frihedsløs Verden Vi lever ikke Kun efter regler Sat og bestemt Fra barnsben af Jeg skal være lydig For ellers får jeg gas Mens alle voldsmænd går fri Du skal underlægge dig voldsmændene Din ytringsfrihed bliver dig frataget Og du må aldrig lære at nedbryde DIN regering For hvis du nedbryder den Bliver de frihedsberøvede frie Og voldsmændene bliver taget Folket er underdanige

0

Feb 9, 2015

Feb 9, 2015 at 4:21 AM UTC

amalie-kjr-andersen

doughnut mave

Lort nok bliver råbt i gaderne Baglæns fra politi Autoritære magtnydere Magtliderlige voldsbrugere Råbende autonomer skriger LORT NOK Derude i natten Løber de fra staten Staten siges at passe på Os Løgn løgn løgn det er lort nok! De begrænser os kun Lader os ej studere Den anden verden af Frihed Vi lærer kun at leve I en ulidelig frihedsløs Verden Vi lever ikke Kun efter regler Sat og bestemt Fra barnsben af Jeg skal være lydig For ellers får jeg gas Mens alle voldsmænd går fri Du skal underlægge dig voldsmændene Din ytringsfrihed bliver dig frataget Og du må aldrig lære at nedbryde DIN regering For hvis du nedbryder den Bliver de frihedsberøvede frie Og voldsmændene bliver taget Folket er underdanige

32

Jeg tror mennesket stræber efter ansvarsløshed. Vi bliver født uden ansvar; i den totale afmagt. Til sidst er vi ligeså skrøbelige og uselvstændige som i begyndelsen, og ind i mellem det og den, så prøver folk at påtage sig opgaver og roller for at tildele årene og dagene noget værdi. Hertil følger ansvar. Men frihed under ansvar er ikke frihed. Når man erkender, at man forsøgte at tillægge noget nogen værdi, så er man bundet af frigørelsen. Så ser man at uanset hvilken værdi, man har lyst til at give, kan man give, så værdien pludselig får værdi, og man frigøres fra frigørelsen. Det er frihed uden ansvar og selvstændighed og årets frugt.

0

Apr 6, 2015

Apr 6, 2015 at 10:00 PM UTC

JGolem

&3&4&

Jeg tror mennesket stræber efter ansvarsløshed. Vi bliver født uden ansvar; i den totale afmagt. Til sidst er vi ligeså skrøbelige og uselvstændige som i begyndelsen, og ind i mellem det og den, så prøver folk at påtage sig opgaver og roller for at tildele årene og dagene noget værdi. Hertil følger ansvar. Men frihed under ansvar er ikke frihed. Når man erkender, at man forsøgte at tillægge noget nogen værdi, så er man bundet af frigørelsen. Så ser man at uanset hvilken værdi, man har lyst til at give, kan man give, så værdien pludselig får værdi, og man frigøres fra frigørelsen. Det er frihed uden ansvar og selvstændighed og årets frugt.

1

enden er nær enden på vores struktur-givne frihed jeg har aldrig rigtig været andet end elev først og fremmest produktionens indlærte prioritering i min knoglemarv vi knækker uden skemaer over vores hverdag, hver dag er ikke vores jeg har drømt om sommeren, om varmen og nu er den her den stikker piskesmældssmil på solskinsform vi sveder ingen gylden middelvej forude vi fortsætter af den grå middelvej slørede gråzoner v a r m e b ø l g e r jeg keder mig; jeg er overvældet alt er for meget og alt er for lidt smiler til damen med demens i min gård, tænker på vejarbejdet på støvet mine lår er klistret fast til stolen jeg føler mig smaragdgrøn og rislende som en å vi lukker af for verden de sagde ikke farvel til mig er det kikset at være ordentlig? kan jeg tillade mig at smile til jer? kan jeg sige godmorgen uden at rødme over min akavethed? TOLERANT ER IKKE ENSBETYDENDE MED SVAG VENLIG ER IKKE SYNONYM FOR MINDREVÆRDIG der ligger så meget forude og jeg kan ikke rigtig begribe det ikke forestille mig mere end det, der skal overkommes en eller anden gang må det jo komme til mig det der livsglæde

0

May 25, 2016

May 25, 2016 at 8:11 AM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

enden er nær enden på vores struktur-givne frihed jeg har aldrig rigtig været andet end elev først og fremmest produktionens indlærte prioritering i min knoglemarv vi knækker uden skemaer over vores hverdag, hver dag er ikke vores jeg har drømt om sommeren, om varmen og nu er den her den stikker piskesmældssmil på solskinsform vi sveder ingen gylden middelvej forude vi fortsætter af den grå middelvej slørede gråzoner v a r m e b ø l g e r jeg keder mig; jeg er overvældet alt er for meget og alt er for lidt smiler til damen med demens i min gård, tænker på vejarbejdet på støvet mine lår er klistret fast til stolen jeg føler mig smaragdgrøn og rislende som en å vi lukker af for verden de sagde ikke farvel til mig er det kikset at være ordentlig? kan jeg tillade mig at smile til jer? kan jeg sige godmorgen uden at rødme over min akavethed? TOLERANT ER IKKE ENSBETYDENDE MED SVAG VENLIG ER IKKE SYNONYM FOR MINDREVÆRDIG der ligger så meget forude og jeg kan ikke rigtig begribe det ikke forestille mig mere end det, der skal overkommes en eller anden gang må det jo komme til mig det der livsglæde

24

et stævnemøde mellem det mulige og det umulige 90'er lyrikken og romantikkens nationalistiske digte vi kan (først) grine når vi bliver gamle udskyd det nødvendige, det gode absolutistisk kommunikation siger ord mere end tanker? siger tanker mere end handlinger? to mennesker, der taler på skift dialog-løst, kontaktløst mindretals-mobning moralsk udhulning jeg vil tale om frosne ærter, om silkebånd, om stjerneskud og om biller så kompliceret at det er simpelt; så simpelt at det er kompliceret et modsvar fanges i halsen, synkes smertefuldt; langsomt selviscenesættelsens signalværdi generationens forbandelse et fyrværkeri af diversitet livet vælter os ikke agtværdig trodsighed store ord og globalisering og konkurrencedygtighed og individualisme digitalisering af menneskeligheden fængslende frihed pixelleret lydighed

0

Jan 27, 2016

Jan 27, 2016 at 8:48 AM UTC

en-anonym-skikkelse

pixels

et stævnemøde mellem det mulige og det umulige 90'er lyrikken og romantikkens nationalistiske digte vi kan (først) grine når vi bliver gamle udskyd det nødvendige, det gode absolutistisk kommunikation siger ord mere end tanker? siger tanker mere end handlinger? to mennesker, der taler på skift dialog-løst, kontaktløst mindretals-mobning moralsk udhulning jeg vil tale om frosne ærter, om silkebånd, om stjerneskud og om biller så kompliceret at det er simpelt; så simpelt at det er kompliceret et modsvar fanges i halsen, synkes smertefuldt; langsomt selviscenesættelsens signalværdi generationens forbandelse et fyrværkeri af diversitet livet vælter os ikke agtværdig trodsighed store ord og globalisering og konkurrencedygtighed og individualisme digitalisering af menneskeligheden fængslende frihed pixelleret lydighed

23

hende der hjalp den lille dreng der faldt og slog sit knæ pustede på såret for det havde hendes mor lært hende hjalp på smerten hende der gerne tog den upopulære pige i klassens parti selvom *** vidste det ville være en ukorrekt social bedrift men med et retfærdigheds-gen som hendes var det en ligegyldig pointe hende der gerne delte sin ostemad eller hjalp med dansk lektierne tegnede tegninger til alle dem der ville have en hende der ikke var bange for at få drengelus men istedet frygtløst tog deres hånd og løb med et fnis fra dem på legepladsen hende der altid satte en dyd i at være der for sine medmennesker og forstå dem og deres inderste tanker hende der cyklede rundt på hendes turkis farvede cykel i sommerkjoler med håret opsat i en hestehale i den nordsjællandske provins ved slottet mens solen gik ned og skyerne blev lyserøde hende hvor livet ikke kunne gå hurtigt nok *** har danset på bordene drukket af den søde røde vin mærket de euforiske følelser i alle årer i hendes krop set solen stå op og kysset frøer der bare aldrig blev til en prins hende der røg tyve cigaretter på én aften i håbet på at forkorte sit liv med bare et par år leve i ung ignorance hende der blev bange for kærlighed bildte sig selv ind at *** ikke forstod den fordi hendes forældre aldrig lærte hende det hende der aldrig passede helt ind i gymnasiets firkantede kasser og formalia med en livlig fantasi og en drøm om frihed og kreativitet hende der skar åbne sår i sig selv og lod drenge slikke smerten væk med deres rug tunger pålagde dem en værdi som de ikke besad men hende naboens datter med det lange brune hår er blevet voksen og *** vil være designer *** har stjerner i øjnene og der står flammer ud af munden på hende ingen bakke er høj nok for hende at bestige ingen by er stor nok for hende at udforske *** vil noget mere noget større og intet kan holde hende tilbage ingen mand kan stoppe hende eller stjæle hendes livsglæde hendes mod *** har set sig selv være svag og lille men aldrig igen for verden er hendes

0

May 27, 2018

May 27, 2018 at 4:59 PM UTC

ungdomspoet

hende

hende der hjalp den lille dreng der faldt og slog sit knæ pustede på såret for det havde hendes mor lært hende hjalp på smerten hende der gerne tog den upopulære pige i klassens parti selvom *** vidste det ville være en ukorrekt social bedrift men med et retfærdigheds-gen som hendes var det en ligegyldig pointe hende der gerne delte sin ostemad eller hjalp med dansk lektierne tegnede tegninger til alle dem der ville have en hende der ikke var bange for at få drengelus men istedet frygtløst tog deres hånd og løb med et fnis fra dem på legepladsen hende der altid satte en dyd i at være der for sine medmennesker og forstå dem og deres inderste tanker hende der cyklede rundt på hendes turkis farvede cykel i sommerkjoler med håret opsat i en hestehale i den nordsjællandske provins ved slottet mens solen gik ned og skyerne blev lyserøde hende hvor livet ikke kunne gå hurtigt nok *** har danset på bordene drukket af den søde røde vin mærket de euforiske følelser i alle årer i hendes krop set solen stå op og kysset frøer der bare aldrig blev til en prins hende der røg tyve cigaretter på én aften i håbet på at forkorte sit liv med bare et par år leve i ung ignorance hende der blev bange for kærlighed bildte sig selv ind at *** ikke forstod den fordi hendes forældre aldrig lærte hende det hende der aldrig passede helt ind i gymnasiets firkantede kasser og formalia med en livlig fantasi og en drøm om frihed og kreativitet hende der skar åbne sår i sig selv og lod drenge slikke smerten væk med deres rug tunger pålagde dem en værdi som de ikke besad men hende naboens datter med det lange brune hår er blevet voksen og *** vil være designer *** har stjerner i øjnene og der står flammer ud af munden på hende ingen bakke er høj nok for hende at bestige ingen by er stor nok for hende at udforske *** vil noget mere noget større og intet kan holde hende tilbage ingen mand kan stoppe hende eller stjæle hendes livsglæde hendes mod *** har set sig selv være svag og lille men aldrig igen for verden er hendes

76

dine fødder danser. dit sind gnistrer dine tanker løber i vand, dit hjerte brænder dans gennem morgenduggen, kærtegn stjernerne og fuglene og søen og sølvskæret og der er L Y S i dine øjne, løber løbsk en frihed, ét individ, en glæde, en skamløshed

0

Sep 7, 2015

Sep 7, 2015 at 4:52 PM UTC

en-anonym-skikkelse

magi nr 4

dine fødder danser. dit sind gnistrer dine tanker løber i vand, dit hjerte brænder dans gennem morgenduggen, kærtegn stjernerne og fuglene og søen og sølvskæret og der er L Y S i dine øjne, løber løbsk en frihed, ét individ, en glæde, en skamløshed

10

flot!, formegentligt fremadrettet for sent?, fremmedartet, forvirret, farverigt, farvande, forår farvel, fare, faldefærdig, forloren, forlovet, fortalelse, frelst, fred, frihed fryd, frygt, flamme, fyr, forbandet, fint! flagrende, flitrende filtret fagdygtig, flamboyant flagstang, fremmedhad fine fingre, flot forsigtig fordeling, forfinet fnys, flad

0

Sep 7, 2015

Sep 7, 2015 at 4:27 PM UTC

en-anonym-skikkelse

storm

flot!, formegentligt fremadrettet for sent?, fremmedartet, forvirret, farverigt, farvande, forår farvel, fare, faldefærdig, forloren, forlovet, fortalelse, frelst, fred, frihed fryd, frygt, flamme, fyr, forbandet, fint! flagrende, flitrende filtret fagdygtig, flamboyant flagstang, fremmedhad fine fingre, flot forsigtig fordeling, forfinet fnys, flad

20

i det vildledte lys ser jeg dine hårstrå bevæge sig til lyden af glemsel mærker stenen i lommen den er kold og fin lidt ru fordi jeg tabte den måske med vilje fordi jeg var VRED over ikke at have adgang til egen frihed jeg vil dø i luften som en fugl der dør i luften jeg vil dø i luften som en fugl hvis hjerte pludselig standser så den falder uden at slå sig

0

Jul 11, 2019

Jul 11, 2019 at 3:24 PM UTC

lauraamstutz

i luften

i det vildledte lys ser jeg dine hårstrå bevæge sig til lyden af glemsel mærker stenen i lommen den er kold og fin lidt ru fordi jeg tabte den måske med vilje fordi jeg var VRED over ikke at have adgang til egen frihed jeg vil dø i luften som en fugl der dør i luften jeg vil dø i luften som en fugl hvis hjerte pludselig standser så den falder uden at slå sig

23

sort kunst, gennemsigtig kunst, tom kunst en kronisk smerte, udefinerbar; uundgåelig - som røg der smyger sig inde i knoglemarven, raslende håb, ikke nok til at udfylde din krop; ikke nok til at udfylde din sjæl en lænke om benet, om halsen, om tankerne trukket efter dig tung handling smertende frihed, snerrende valgmuligheder indsnørrende, dag for dag gråt

0

Nov 30, 2015

Nov 30, 2015 at 10:43 AM UTC

en-anonym-skikkelse

plage

sort kunst, gennemsigtig kunst, tom kunst en kronisk smerte, udefinerbar; uundgåelig - som røg der smyger sig inde i knoglemarven, raslende håb, ikke nok til at udfylde din krop; ikke nok til at udfylde din sjæl en lænke om benet, om halsen, om tankerne trukket efter dig tung handling smertende frihed, snerrende valgmuligheder indsnørrende, dag for dag gråt

9