Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"frem" poems
julemusikken går i ring på mc D Julen er musik på en fastfood restaurant Platte pop numre blusser glæden frem i mig Og selvom jeg ikke vil, nynner jeg med i mit hoved Hvad er jul uden plastik og dårlig samvittighed? Hvad får bjælder til at ringe hvis ikke de blev spillet i radioen? Jeg sidder her på det falske lædersæde og drikker cola Og venter på sne For for mig og alle andre på mc D er sne det eneste der mangler
0
Dec 10, 2014
Dec 10, 2014 at 3:00 AM UTC
MC. D
jeg var. En latterlig københavner, som spillede dit spil En fanatisk tøs, gjorde dig til min porcelænsdukke. køen til dit hjerte er vokset jeg er bange for at stå bagerst, skubber min kurv frem. prøver at springe over. DET ER MIG skriger jeg, men du er døv. måske. jeg er. Bundet af snørebåndende fra andres sko Kvalt i garnet fra dit lange Kashmir tørklæde. elsker ind til spindet.
0
Apr 1, 2015
Apr 1, 2015 at 6:39 AM UTC
kø til hjerte
Jeg frygter en verden uden dig Jeg er bange for om solen vil skinne, og om blomsterne vil blomstre. Vil min verden kunne fungere? For når du spørger mig om, hvorfor jeg ikke viser dig frem til alle. Er det fordi jeg er bange for at du forsvinder, Finder ud af at der er mange smukke mennesker Og at jeg bare bliver en forvildet del, Af den fortid, som alle glemmer.
0
Apr 7, 2015
Apr 7, 2015 at 8:19 AM UTC
En verden uden dig
Den dag var det som om, at selv himlens blå bebrejdede min eksistens. Regnen faldt anderledes. Det hele var anderledes. Dem. Jeg. Hvem? Jeg tror, at jeg bevægede mig - Sørgede for ikke at se mig tilbage. Ej heller frem. Forpustet, forkommen, forladt. Blå. begyndte jeg at se monstre i spejlet i stedet for under sengen som ja, dengang. Fortroligheder var gemt i gulvsprækkerne, hvilke der viskede historier til væggene om stort og blåt. Om hvordan længere ud, ikke var langt nok. Om at der kun var mig, og at ej heller det var nok. Om at blive afhængig, og hvordan organer skæres. Om hvordan to fingre i halsen og et sind i krig kan romantiseres. Om at samvittigheden bliver for ivrig. At vi skal knuselske alt blåt, at det aldrig bliver blåt nok, at vi en dag nok skal blive væk.
0
Apr 8, 2015
Apr 8, 2015 at 11:50 AM UTC
Blåligt
*** spurgte om vi skulle drikke kaffe. bestilte kakao istedet. jeg drak min kaffe. som aftalt. vi snakkede som dengang. ingen hæmninger. hudløst ærlige - om alt andet end os. *** sov med smykker på. iført sine læderbukser og en nedringet t-shirt. nattetimernes tomhed blev afbrudt af en snorken, som jeg besynderligt nok fandt tiltrækkende. *** bad mig om at finde min gamle lighter frem. rive i tandhjulet i et forsøg på at skabe en gnist. en gammel flamme kunne opstå. med lidt held og den rette fremgangsmåde. kaffen er skyld i, at jeg ikke er en del af hendes drømme. kakaoen er skyld i, at *** ikke er en del af min virkelighed.
0
Mar 14, 2015
Mar 14, 2015 at 2:38 PM UTC
Koffein
Jeg håber at jeg er pigen, som du slap for tidligt og for hurtigt Fordi du var for ung og dum og usikker Men som du har fundet ud af NU Er hende du vil være sammen med. Du er desværre drengen, som er boret inde i mine tanker endnu. Specielt når jeg er fuld og træt og ensom For det du gjorde ved mig FØR Kan stadigvæk få kuldegysninger frem
0
Dec 12, 2015
Dec 12, 2015 at 1:38 PM UTC
The one who got away
Jeg gemmer mig bag alt. Her for tiden, er det somom der intet forhæng er, foran mig. Jeg kan kun gemme mig bag mennesker jeg elsker, mange ting er ved at gå op for mig nu. Tingene bliver seriøse. Jeg bliver ældre, uden min egen vilje. Og så dog ja. Jeg vil gerne blive ældre, opleve verden, møde nye artsfæller og musik skal spille forbi mig i en **** Jeg vil være lært. Bekræftet. Elsket, ikke af alle, men af nogen. Men lige nu er jeg ikke den jeg vil være, endu. Lige nu skal jeg gemmes væk fra det skæmmende og tænke frem. Ikke være i nuet som alle andre. Ikke kigge tilbage på de gamle billeder. Kun frem. Kune frem. Kun frem. Jeg er der snart. Jeg består ikke det der ****** Men når lige at hoppe med inden det kører fra mig, mod det hvide, uklare lys. Hent mig. Fra dette skræmmende sted. Læg dig ved siden af mig og sig ingen lyd. Kun dig og dit åndedræt, har jeg brug for. Kun dit nærvær. Kun nærvær. Nærvær. Og gem mig væk.
0
Jan 31, 2015
Jan 31, 2015 at 7:06 AM UTC
Gem mig
Jeg må da være den værste datter af alle døtre Jeg lod ham sidde der mutters alene Et ovalt bord og en lun lasagne foran sig En rank ryg iført en perfekt strøget blå skjorte Og han var så skuffet ked af det grædefærdig Fordi jeg var egoistisk - sagde han og han var hensynsløs - sagde jeg Og nu er alt bare så trist Trist af alt, var synet af ham alene ved bordet Det ovale bord Hvor han stirrede ind i væggen istedet for på mig Egoistiske jeg, mig men aldrig dig Ikke en lyd spillede for at opmundre ham Ikke andet end gaflen som tilsidst ramte den tomme tallerken som nok forundre og dundre frem for at opmundre Egoisme er min alkoholisme af individualisme men denne samvittighed smager af likør midt på dagen Han er måske den værste far af alle fædre men jeg må da være den værste datter af alle døtre
0
Nov 24, 2014
Nov 24, 2014 at 2:22 PM UTC
Jeg må da være den værste datter af alle døtre
Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat. Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.
0
Sep 12, 2015
Sep 12, 2015 at 10:53 AM UTC
Billedrammer og Neonlys
Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat. Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.
Continue reading...
2
Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.
0
Dec 11, 2015
Dec 11, 2015 at 5:01 PM UTC
selvfølgeligheder
Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.
Continue reading...
92
10cc spiller uendeligt følelser jeg ikke troede fandtes Brusende som sommeren når den skyller livet op på land "And you're looking for an answer in her eyes" Synger for mine egne skjulte skatte Afkroge af følelser jeg ikke havde før 10cc kender mig bedre end jeg selv Bruser sommerens liv frem på en vinterdag
0
Jan 28, 2015
Jan 28, 2015 at 5:10 PM UTC
10cc kender mig bedre end jeg selv
jeg synes, jeg er den mest inspirerende person i verden. jeg kan alt muligt. jeg  kan tegne, jeg  kan  skrive, jeg  kan læse  mine  egne  tanker, ikke  altid fejlfrit, men  mine  følelser  får  jeg  i  hvert  fald  nogenlunde  forstået,  og jeg ved, hvem jeg kan lide og hvad jeg kan lide og hvem jeg var. jeg synes, mine  følelser  for  hende  der  jeg på  en  måde elsker  (det  er  i hvert  fald det, jeg har læst mig frem til) er  mere  interessante end  hende,  det  synes alle andre også, det  ved  jeg,  det synes jeg er fornuftigt at synes, og jeg er fornuftigere  end dem. jeg har  god musiksmag  og god  tøjstil, og de fleste er  dummere  end  jeg.  nogle  gange  ønsker  jeg, at  de  ikke  ville være så dumme  og  uforstående  og stabile, og nogle  gange har  jeg ondt af  dem, fordi de  ikke inspirerer mig, med  mindre jeg tænker noget  om dem. men så skifter  jeg mening igen, jeg skifter mening, fordi jeg er glad for at jeg er sindsforstyrret og kan læse tanker og se mig ud af alting og rive mit ansigt fra       hinanden      og     skabe      kunst     af       de      hjerneceller,       der ryger                                                  med                                                       ud.
0
Jan 12, 2015
Jan 12, 2015 at 5:09 PM UTC
hjerne
jeg synes, jeg er den mest inspirerende person i verden. jeg kan alt muligt. jeg  kan tegne, jeg  kan  skrive, jeg  kan læse  mine  egne  tanker, ikke  altid fejlfrit, men  mine  følelser  får  jeg  i  hvert  fald  nogenlunde  forstået,  og jeg ved, hvem jeg kan lide og hvad jeg kan lide og hvem jeg var. jeg synes, mine  følelser  for  hende  der  jeg på  en  måde elsker  (det  er  i hvert  fald det, jeg har læst mig frem til) er  mere  interessante end  hende,  det  synes alle andre også, det  ved  jeg,  det synes jeg er fornuftigt at synes, og jeg er fornuftigere  end dem. jeg har  god musiksmag  og god  tøjstil, og de fleste er  dummere  end  jeg.  nogle  gange  ønsker  jeg, at  de  ikke  ville være så dumme  og  uforstående  og stabile, og nogle  gange har  jeg ondt af  dem, fordi de  ikke inspirerer mig, med  mindre jeg tænker noget  om dem. men så skifter  jeg mening igen, jeg skifter mening, fordi jeg er glad for at jeg er sindsforstyrret og kan læse tanker og se mig ud af alting og rive mit ansigt fra       hinanden      og     skabe      kunst     af       de      hjerneceller,       der ryger                                                  med                                                       ud.
Continue reading...
2
åh hvor er du afhængig af den forbandede nikotin du kan jo ikke give slip du kan jo ikke vælge han er din e-cigaret en midlertidig løsning mod en konstant trang du savner dine cigaretter men de er jo bare så skadelige de er jo bare så fandens farlige du tager en cigaret mellem dine læber tændes den du inhalerer ikke du sidder bare med den til den går ud så finder du din e-cigaret frem igen og suger indtil dine lunger kaster op for så virker cigaretterne knap så fristende så er trangen knap så stor (f.b)
0
Feb 12, 2015
Feb 12, 2015 at 6:41 PM UTC
Ubeslutsom
biler kører stærkt forbi ude på Ringvejen barn cykler rundt og råber på et fremmed sprog flere biler kører forbi computertasterne siger de velkendte klik’s, når jeg skriver dette barnet cykler frem og tilbage jeg kan høre cykelhjulets tikken der bremses hård op på cyklen en motorcykel i det fjerne gasser op og en bil kører forbi ude ved blokkens gade et andet barn i det fjerne råber: ”Papa, papa…” der er fuglesang af fuglearter jeg ikke kender og efterårsvinden suser i de gule trækroner der er fodtrin nedenfor mit vindue tunge skridt der bliver slæbt hen ad jorden trafikken står aldrig stille der vil altid være lyde at høre (Marolle)
0
Oct 4, 2015
Oct 4, 2015 at 9:21 AM UTC
Åbent vindue
og pludselig sidder du pakket ind i +5 dyner og burde egentlig ikke fryse, men der er så fandens koldt over det hele. laver flere liter te for at få det bedre men hælder kop efter kop ud i vasken, for bare lugten giver dig brækfornemmelser. modern family er ikke så sjovt længere og de eneste sange der får lov at spille færdigt er dem han linkede til dig. hans ******* musiksmag ramte plet hver gang. du kan ikke finde ud af om smerten mellem dine ribben er pga den halve flaske tequila du formådede at hælde ned i går eller om det bare skyldes de ord han sagde og hvor let han havde ved at droppe alt det han selv havde været med til at bygge op. du er ikke sikker på om han lagde mærke til dig da du løb gennem byen med en veninde i hånden og prøvede alt hvad du overhovedet kunne for ikke at lade ham se dig græde. du ved bare at lige nu gør det hele ondt og du tør ikke bevæge dig uden for din dør i frygt for at se dem sammen - han har jo tydeligvis ikke noget problem med at vise hende frem foran dig - end ikke på din egen fødselsdag. tillykke. du sidder i stedet i din dobbeltseng hvor jeres kroppe for første gang kolliderede. og du kan ikke slippe for det uanset hvad du gør. stryger tændstikker, for forhelvede, hvor ville det være let bare at lade det hele brænde væk. du vil bare væk. jeg vil bare så gerne væk.
0
Dec 6, 2014
Dec 6, 2014 at 6:52 AM UTC
Untitled
jeg er hende den sjove hende der med beton i øjnene smiler og griner jeg er hende den sjove hende der danser ballet hen over tilværelsen, iført blodige sko jeg hende den sjove hende der med et smil, fjerner de knuste glas uden at skære sig jeg er hende den sjove hende der har det vidunderligt, selv med tårer trillendne ned af kinderne jeg er hende den sjove hende der får det bedste frem i dig, når din selvtillid er i kælderen jeg er hende den sjove hende der som talent kan skjule smerte med den efterhåden slidte frase "jeg er hende den sjove, jeg har aldrig haft det bedre" jeg er hende den sjove men det er bare ikke sjovt
0
Feb 16, 2015
Feb 16, 2015 at 6:14 PM UTC
portræt
jeg stirrer på uret mens tonerne hvirvler rundt i mit hovede tempoet er hurtigt stemmen er forførende og hvisker til mig at jeg spilder mit liv på at side og kigge fortabt ind i en rød væg for intet er godt her jeg er ikke glad for alle de bøger og regler jeg ville hellere male og tegne til lyden af glasdråber der spiller på trommer som når regn rammer husets blanke tag vandrer fortabt rundt på sorte gader oplyst af stjerner der står oprejst langs breden af de kolde sten lukker mine øjne og åbner mit sind tænder en cigaret flammen fra lighteren giver den liv og røgen danser i mund mine blå konger med tomme hjerter hvor er min hvide prins? jeg er alene min blå konge forlader mig ligesom de mange før ham skoder jeg ham han dør tavst på den kolde sorte vej hvor jeg før dansede rundt til høj musik men jeg nåede at blive afhængig så jeg finder min magiske flamme frem og giver en ny blå konge liv lader ham kysse mig gøre mig glad og tilfreds indtil han ikke er der mere og jeg må starte helt forfra
0
Nov 11, 2014
Nov 11, 2014 at 4:57 AM UTC
blå konger
Og som jeg forestiller mig fremtiden Overvældes jeg af en kvalmende følelse Jeg vil ingen anden end dig Lad mig blive gammel mens jeg ligger på dit bryst Og lytter til lyden af dine rolige åndedrag Tanken om at du måske en dag Ikke er her længere Får tårerne til at krybe frem Min mave snorer sig sammen Prøver at glemme tanken Men det er for sent De snurrer rundt og gør mig svimmel Jeg troede aldrig at jeg ville blive så Involveret i dig Du skræmmer mig Fra vid og sans Vær sød ikke at knuse mit hjerte
0
Nov 4, 2013
Nov 4, 2013 at 4:33 PM UTC
Mandag (uden dig)
så mange mennesker der går med smerter indeni eller udenpå; overset eller identitetsdannende skævheder, sammenkrøllethed, bider det i sig indelukkethed, folk som er låst fast, har givet op på en drøm en rusten forventning til hvad livet nu vil bringe en livet vil noget andet med en, tag imod **** på **** sammen, stå fast en stille hjerteskærende eksistens, siger ikke meget men hvis nu man tager sig tid, studerer, bemærker, dykker ned står smerten klart frem modsatretteder længsler; det nemme og det, man virkelig vil sikkert eller spændende? livet er kompromiløst og man kan ikke få det hele en ømhed, noget småt men betydningsbærende hvor så du dig selv være nu? ikke her, ikke med de mennesker, ikke som den jeg er blevet jeg håber aldrig, at det bliver mig med skår i hjertet på så mut en facon
0
Sep 9, 2015
Sep 9, 2015 at 4:02 PM UTC
'se mig som jeg er'
for sandheden er at jeg har fucket op og at du også har fucket op og sandheden er at du kunne kvæle mig og at jeg sgu nok stadig ville sige undskyld fordi jeg fik dig der ud til det punkt hvor du følte det var nødvendigt for at få mig til at holde kæft og sandheden er at selvom jeg burde daffe at mit vindue stadig er åbent men jeg bor på femte sal og når jeg ved hvordan du er og hvordan du tænker så tror jeg ikke dine svedige håndflader ville kunne klare en tur op af vandrøret (A.M)
0
Mar 1, 2015
Mar 1, 2015 at 11:13 AM UTC
det at gå frem og tilbage
Jeg savner din duft og dit smil Og dit rolige blik Dit nærvær der gjorde mig tryg og glad Og dine varme knus da du omfavnede mig Du dømte mig aldrig Du elskede mig og du viste det Jeg kan knap nok huske det Men dine knus var perfekte Du er her stadig men bare ikke hos mig Hvor jeg ellers følte at du tilhørte Men mennesker tilhører ikke hinanden Og det ved jeg også godt Jeg prøver at acceptere det Og selvom jeg tænker på dig hver dag Så er det ved at gå op for mig At jeg heller ikke tilhører dig Jeg tror at jeg har givet slip Men inderst inde vil du jo altid være den bedste Og jeg ville altid vælge dig frem for alt og alle Også selvom at vi ikke har talt i flere år
0
Dec 20, 2015
Dec 20, 2015 at 12:44 PM UTC
Bedste ven
Jeg siger ubertænksome ord for tiden Snubler over mig selv Taler vågent i søvne Krummer tæer når jeg er alene Straffer mig selv psykisk Gemmer mig bag flovhed Komplet forvirring er min dagligdag Lær at føle dig hjemme her er allerede druknet Glemmer frem og tilbage Vil så meget men gør så lidt For jeg er forvirret - komplet forvirret Tager to skridt tilbage for hvert fremad.
0
Oct 1, 2015
Oct 1, 2015 at 4:55 PM UTC
Av
Det er nat og mørkets kryb myldrer frem. Det er deres tur til at se lyset. Alle sover men - ikke jeg. Jeg er totalt plugged mens sangene fra piger der intet føler buldrer igennem mine ører og Fylder mit indre Med tørre tårer og tomme ord. Akkurat som dem du lukker ud. Sangene gør mine følelser flade og snart er jeg intet. Ligesom dem. Det er nat.
0
Dec 20, 2014
Dec 20, 2014 at 3:53 PM UTC
Nat