"forvirrende" poems - Hello Poetry

Som tusindvis af kriblende myrer; Myrer der slæber rundt på en fyrenål, på små bitte kviste eller en lille klump sammenhængende jord, Som et stort kaotisk system af spinkle ben, følende horn og ækle insektkroppe, Et system med en usynlig og uigennemskuelig dagsorden, Samarbejdsvillige, Men med forskellige funktioner, Umulige at skelne fra hinanden , Forvirrende og spørgsmålsrejsende, Svage alene, Men revolutionerende og gennemslagskraftige sammen, Eksistensbetvivlende og formålsforvirrende, Hjerteskærende små myrer.

0

Nov 23, 2014

Nov 23, 2014 at 9:47 AM UTC

counter-intuitive

Tanker

Som tusindvis af kriblende myrer; Myrer der slæber rundt på en fyrenål, på små bitte kviste eller en lille klump sammenhængende jord, Som et stort kaotisk system af spinkle ben, følende horn og ækle insektkroppe, Et system med en usynlig og uigennemskuelig dagsorden, Samarbejdsvillige, Men med forskellige funktioner, Umulige at skelne fra hinanden , Forvirrende og spørgsmålsrejsende, Svage alene, Men revolutionerende og gennemslagskraftige sammen, Eksistensbetvivlende og formålsforvirrende, Hjerteskærende små myrer.

12

udprintede ord at finde tilbage til sin kerne, noget autentisk, noget egentligt sort sengetæppe, forudbestemt uduelighed - skæbnens skrøbelighed menneskelig fornægtelse og sorte huller i sokkerne, i universet at forsvinde fra det hele, fra alt det planlagte bare tage afsted, ud i himmelrummet, alene producere nostalgisk eller glad eller forelsket musik fra en komet i rummet tage sig en rundtur i stjernetegn, stjernetåger, astrofysisk kigge på livets vidundere ikke sige farvel, ikke sige på gensyn bare flygte, fordufte efterlade alle folk med alle deres forvirrende følelser til at rode sig selv ud som barn ville jeg altid drømme om rumrejser aeronautisk hjerte, dagdrømmer som altid det mægtige, det endeløse, det u-udforskede vægtløshed, universet! så meget mere end bare moder jord så meget mere end blot det konkrete og forståelige per aspera

0

Nov 22, 2015

Nov 22, 2015 at 9:28 AM UTC

en-anonym-skikkelse

ad astra

udprintede ord at finde tilbage til sin kerne, noget autentisk, noget egentligt sort sengetæppe, forudbestemt uduelighed - skæbnens skrøbelighed menneskelig fornægtelse og sorte huller i sokkerne, i universet at forsvinde fra det hele, fra alt det planlagte bare tage afsted, ud i himmelrummet, alene producere nostalgisk eller glad eller forelsket musik fra en komet i rummet tage sig en rundtur i stjernetegn, stjernetåger, astrofysisk kigge på livets vidundere ikke sige farvel, ikke sige på gensyn bare flygte, fordufte efterlade alle folk med alle deres forvirrende følelser til at rode sig selv ud som barn ville jeg altid drømme om rumrejser aeronautisk hjerte, dagdrømmer som altid det mægtige, det endeløse, det u-udforskede vægtløshed, universet! så meget mere end bare moder jord så meget mere end blot det konkrete og forståelige per aspera

21

Du er lidt som en matematik opgave Du ikke let Du er skide svær Jeg fatter dig ikke Du er forvirrende Jeg kan ikke finde ud af dig Men jeg bliver ved med at prøve at løse dig Og til sidst giver det mening.

0

Mar 3, 2015

Mar 3, 2015 at 11:58 AM UTC

annesofie-olsen

Matematik

Du er lidt som en matematik opgave Du ikke let Du er skide svær Jeg fatter dig ikke Du er forvirrende Jeg kan ikke finde ud af dig Men jeg bliver ved med at prøve at løse dig Og til sidst giver det mening.

8

Jeg tror, at jeg er en anden person for dig, end jeg er for mig selv. Jeg har tænkt længe, og jeg er forundret over, at du kan se alle de fejl ved mig, som jeg kan, men du ser dem ikke. Du kigger i stedet på mig, som har du set noget godt. Noget rigtigt. Jeg knækkede din vindueskarm, da jeg satte mig på den og du grinte bare. Jeg kastede op ud over mine egne og dine sko, og du smilte bare og fulgte mig hjem med din jakke om mig. Jeg er lidt for forvirrende at høre på og lever lidt for meget i min egen verden, og jeg kan ikke helt fanges når jeg flyver ind i den og jeg kan ikke helt gribes når jeg falder, men alligevel, så hver gang jeg tænker, at jeg ikke er rigtig klog, så ligner du en, der synes, at jeg er mere rigtig end alle de korrekte. Jeg forstår det ikke, men det er måske heller ikke alting der skal forsvares eller forklares.

0

Oct 11, 2019

Oct 11, 2019 at 11:16 PM UTC

llcb

hvad

Jeg tror, at jeg er en anden person for dig, end jeg er for mig selv. Jeg har tænkt længe, og jeg er forundret over, at du kan se alle de fejl ved mig, som jeg kan, men du ser dem ikke. Du kigger i stedet på mig, som har du set noget godt. Noget rigtigt. Jeg knækkede din vindueskarm, da jeg satte mig på den og du grinte bare. Jeg kastede op ud over mine egne og dine sko, og du smilte bare og fulgte mig hjem med din jakke om mig. Jeg er lidt for forvirrende at høre på og lever lidt for meget i min egen verden, og jeg kan ikke helt fanges når jeg flyver ind i den og jeg kan ikke helt gribes når jeg falder, men alligevel, så hver gang jeg tænker, at jeg ikke er rigtig klog, så ligner du en, der synes, at jeg er mere rigtig end alle de korrekte. Jeg forstår det ikke, men det er måske heller ikke alting der skal forsvares eller forklares.

1

kommoden i hjørnet er begyndt at fortælle mig mine tankestrømme er for støjende for stærkt groende op ad de kølige vægge i symbiose med radiatorens lunkne ånde det er som om dit ansigt er begyndt at fortælle mig det ikke vil huskes som om det skrumper sammen til syv forskellige malerier alle af forskellige kunstnere alle lige forvirrende men blidt nuanceret til min smag det er som om vandfarven er begyndt at fortælle mig jeg er dens favorit som et rindende slør lægger den sig henover lærredet som dine øjne jeg godt så holdt øje med mig da jeg sank ned i eftertænksomhedens bæk det er som om ordene er begyndt at fortælle mig din tilstedeværelse smager af brombær og orange kridt

0

May 17, 2019

May 17, 2019 at 2:29 PM UTC

lauraamstutz

smager af mere

kommoden i hjørnet er begyndt at fortælle mig mine tankestrømme er for støjende for stærkt groende op ad de kølige vægge i symbiose med radiatorens lunkne ånde det er som om dit ansigt er begyndt at fortælle mig det ikke vil huskes som om det skrumper sammen til syv forskellige malerier alle af forskellige kunstnere alle lige forvirrende men blidt nuanceret til min smag det er som om vandfarven er begyndt at fortælle mig jeg er dens favorit som et rindende slør lægger den sig henover lærredet som dine øjne jeg godt så holdt øje med mig da jeg sank ned i eftertænksomhedens bæk det er som om ordene er begyndt at fortælle mig din tilstedeværelse smager af brombær og orange kridt

21