"fortalt" poems - Hello Poetry

Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.

0

Dec 11, 2015

Dec 11, 2015 at 5:01 PM UTC

najaquist

selvfølgeligheder

Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.

92

Minigranater af sølv; boblevand af guld; øjne med diamanter; Et land for sig selv med landskaber af blå trekanter og hvide firkanter og fulde mennesker. Venner på bakken Kærester blandt musikken Fjender ved toiletterne Fordampet carbamid, knust benzoylmethylecgonin og lunken ethanol. N/L/K/P/East osv. Årh Roskilda du er så fin og jeg er forelsket i dig, selvom du ****** på mig og jeg kun ser dig en gang om året. Det er en kort kærlighedsnovelle, men er du vanvittig det er en historie mine børnebørn vil få fortalt.

0

Jul 3, 2016

Jul 3, 2016 at 8:09 AM UTC

llcb

UGE 25

Minigranater af sølv; boblevand af guld; øjne med diamanter; Et land for sig selv med landskaber af blå trekanter og hvide firkanter og fulde mennesker. Venner på bakken Kærester blandt musikken Fjender ved toiletterne Fordampet carbamid, knust benzoylmethylecgonin og lunken ethanol. N/L/K/P/East osv. Årh Roskilda du er så fin og jeg er forelsket i dig, selvom du ****** på mig og jeg kun ser dig en gang om året. Det er en kort kærlighedsnovelle, men er du vanvittig det er en historie mine børnebørn vil få fortalt.

20

Hvorfor lader du mig hænge Når du ved jeg afhænger af dig Jeg lyser Men aflyser Så snart du er tæt Vi danser på solen Jeg bliver kun forbrændt Mens du Bliver gylden I et ikke-eksisterende to-mands moment Du iscenesætter en historie Som så *** er fortalt Men som dog Fortælles forskelligt En historie som burde være kompromiser og engelsang Men som blot Er en giftig afhængighed Jeg bygger op Mens du river ned Jeg tæller hvert sekund Du fortsætter Jeg fortsætter Hvorfor er vi ikke ærlige Det er dét Igen af os ved En erklæring Holder jeg inde Mens jeg tror På en kommende løsning Men jeg ved Og du ved Der ingen er I giftig afhængighed

0

Jun 25, 2015

Jun 25, 2015 at 10:32 AM UTC

kajk

Giftig afhængighed

Hvorfor lader du mig hænge Når du ved jeg afhænger af dig Jeg lyser Men aflyser Så snart du er tæt Vi danser på solen Jeg bliver kun forbrændt Mens du Bliver gylden I et ikke-eksisterende to-mands moment Du iscenesætter en historie Som så *** er fortalt Men som dog Fortælles forskelligt En historie som burde være kompromiser og engelsang Men som blot Er en giftig afhængighed Jeg bygger op Mens du river ned Jeg tæller hvert sekund Du fortsætter Jeg fortsætter Hvorfor er vi ikke ærlige Det er dét Igen af os ved En erklæring Holder jeg inde Mens jeg tror På en kommende løsning Men jeg ved Og du ved Der ingen er I giftig afhængighed

33

hendes øjenlåg var farvelagte hendes læber tøvede sjældent ordene var limet fast tæt til hendes månehvide hud, og *** smilte kun, når ingen andre så det for lykken var et sted, der gemte sig, og kun viste sig, når ingen andre så på hendes mor havde fortalt hende, at unge kvinder som hende ofte endte ud som sindssyge, men *** tog det let, og trak på skuldrene som man nu gør, når ens ord bliver intetsigende *** fortalte mig en hverdagsaften foran københavns rådhus, at *** havde læst for meget Charles Bukowski til at forelske sig, og det var sådan en aften, jeg havde lyst til at kysse de altsigende læber det var sådan en aften, hvor københavn hang fast i baggrunden det var sådan en aften, hvor jeg opdagede, hvor meget jeg kunne holde af et andet menneske

0

Sep 27, 2015

Sep 27, 2015 at 5:11 AM UTC

kristine-jensen

Kære du

hendes øjenlåg var farvelagte hendes læber tøvede sjældent ordene var limet fast tæt til hendes månehvide hud, og *** smilte kun, når ingen andre så det for lykken var et sted, der gemte sig, og kun viste sig, når ingen andre så på hendes mor havde fortalt hende, at unge kvinder som hende ofte endte ud som sindssyge, men *** tog det let, og trak på skuldrene som man nu gør, når ens ord bliver intetsigende *** fortalte mig en hverdagsaften foran københavns rådhus, at *** havde læst for meget Charles Bukowski til at forelske sig, og det var sådan en aften, jeg havde lyst til at kysse de altsigende læber det var sådan en aften, hvor københavn hang fast i baggrunden det var sådan en aften, hvor jeg opdagede, hvor meget jeg kunne holde af et andet menneske

22

jeg kan ikke mere jeg nægter jeg er sød jeg ved det godt det har du selv fortalt mig flere gange imens du ligeså fint har kysset min pande, og holdt om mig jeg kan ikke mere jeg nægter at græde mere jeg ved ikke hvorfor du har ikke fortalt mig hvad der er sket fortæl mig det nu kram mig og sig det hele var et uheld jeg kan ikke mere jeg nægter at blive trådt på du var så sød det ved du godt det fortalte jeg dig én enkelt gang og nu synes du ikke om mig mere

0

Jan 8, 2017

Jan 8, 2017 at 2:22 PM UTC

annacharlotte

Untitled

jeg kan ikke mere jeg nægter jeg er sød jeg ved det godt det har du selv fortalt mig flere gange imens du ligeså fint har kysset min pande, og holdt om mig jeg kan ikke mere jeg nægter at græde mere jeg ved ikke hvorfor du har ikke fortalt mig hvad der er sket fortæl mig det nu kram mig og sig det hele var et uheld jeg kan ikke mere jeg nægter at blive trådt på du var så sød det ved du godt det fortalte jeg dig én enkelt gang og nu synes du ikke om mig mere

20