Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"fortabt" poems
Træt af dagene Går og går Tiden slår Ingen stop En dag får vi nok Mon vi så siger stop? Hulter til bulter Tankerne kludrer Forvirret og fortabt Der er ingen livskræft Jeg nåede aldrig at sige stop. S.
0
Nov 18, 2013
Nov 18, 2013 at 3:22 PM UTC
Livskræft
Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.
0
Feb 6, 2016
Feb 6, 2016 at 11:55 AM UTC
Dengang vi ejede hele verden
Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.
Continue reading...
47
Vores bløde stemmer Blev væk i mængden af mennesker Allerede inden det hele var for sent; Da stjernene lyste klart på himlen. men, før jeg blev fanget af hjernens psykedeliske blomsterhær. Floraen i mit indre, dræbt af syrenbuskenes smukke små vidundere, da min udstråling blev fortabt. Og mit syn svækket. Er for fuld til at ane noget af jeres indre Fuld på livet spørger de. Fuld af lort siger jeg. Mutationer i kærlighedslivet Dele af mig taget væk, skiftet ud. Med kemisk opløslige følelser. Du får mine øjne til at løbe i vand. Bliver het fanatisk, elektrisk, allergisk. Gå væk, når du kysser, men bliv ved.
0
Jun 1, 2015
Jun 1, 2015 at 2:57 AM UTC
HVAD LIVET ER FULD AF (DOME II)
Uret slår Tik, Tok Tik, Tok Dagene forsvinder Revet ud af kalenderen De forsvinder i mængden Bilerne kører i pendulfart Først på arbejde i byen Så hjem til forstaden Ugerne passerer De bliver til måneder Der bliver til år I en ivrig iver efter det hele Forsvinder mennesket Jeg prøvede. Jeg ville have det hele Nu. Mennesket smeltede sammen Som en robot En dødsdømt robot Rutiner blev udvasket Adrenalinen pumpede Et euforiserende stof Jeg tabte. Min robot brændte sammen For altid.
0
Feb 20, 2015
Feb 20, 2015 at 9:04 AM UTC
En Fortabt Robot
min far har altid sagt at jeg skulle tage det sure med det søde at jeg skulle nyde livet, og de morgner som er røde dog så jeg kun natten sort, jeg så det hele galt mit spørgsmål er, hvordan jeg kunne ende så fortabt og fatalt ikke et barn, endnu ikk’ en voksen, døde øjne og coked op på lykkepiller hvor længe lever jeg endnu og fortæl mig, hvornår er det tågen forsvinder? jeg prøver at ånde ud fra den røgsky jeg mig befinder men det er bare som om jeg mangler en stifinder kærlighed, siger de kærlighed, håber vi men idag er det penge og analsex og selv de fattigste i DK har råd til et kompleks vi er bundet på hænder og fødder skatter og politi, for de første ord vi snakker i dk er egoisme og “pansersvin” selvorienteret, disorienteret vi er alle født så uendeligt privligeret opvokset med en guldske i røven, vi spiller alle så fandens civiliseret -Cathrine Berendt
0
Jan 22, 2015
Jan 22, 2015 at 3:42 AM UTC
velfærdsstat
kolde fingre, der glider over den kolde skærm skriver, hentyder, prøver at få dig til at give mig mit fix, opmærksomhed, kærlighed og som de kolde fingre, hurtigt glider over den kolde skærm, i takt med de snavsede høje hæler virrer sig fortabt over brostenene, så spørger jeg mig selv, om det er for meget for stalker, for desperat, men gør det alligevel gør alt for at få et fix, opmærksomhed, kærlighed, et kram, *** håber på det bliver til mere, så fixet bliver dagligt, og ikke bare en løsning, når alkoholen dunker i venerne, når spillet er tabt, når brækken er i toiletten, og ham den anden i byen
0
Dec 29, 2014
Dec 29, 2014 at 10:28 AM UTC
engangsknald
jeg stirrer på uret mens tonerne hvirvler rundt i mit hovede tempoet er hurtigt stemmen er forførende og hvisker til mig at jeg spilder mit liv på at side og kigge fortabt ind i en rød væg for intet er godt her jeg er ikke glad for alle de bøger og regler jeg ville hellere male og tegne til lyden af glasdråber der spiller på trommer som når regn rammer husets blanke tag vandrer fortabt rundt på sorte gader oplyst af stjerner der står oprejst langs breden af de kolde sten lukker mine øjne og åbner mit sind tænder en cigaret flammen fra lighteren giver den liv og røgen danser i mund mine blå konger med tomme hjerter hvor er min hvide prins? jeg er alene min blå konge forlader mig ligesom de mange før ham skoder jeg ham han dør tavst på den kolde sorte vej hvor jeg før dansede rundt til høj musik men jeg nåede at blive afhængig så jeg finder min magiske flamme frem og giver en ny blå konge liv lader ham kysse mig gøre mig glad og tilfreds indtil han ikke er der mere og jeg må starte helt forfra
0
Nov 11, 2014
Nov 11, 2014 at 4:57 AM UTC
blå konger
Føler ikke glæde Men heller ingen sorg Føler mig ikke fortabt Men heller ikke fuldendt Føler ingen smerte Men heller ingen glæde Føler mig ikke hel Men heller ikke halv Føler mig ikke vissen Men heller ikke blomstrene Føler intet for dig Som du føler for mig For tiden er gået i stå rundt om mig, og jeg føler  Intet
0
Jul 5, 2015
Jul 5, 2015 at 12:42 PM UTC
Emptyness
Et barn Om natten Synger om kap Med månens skær Synger intet andet Der er noget værd Skriger blot en enkelt gang Før fars hånd igen Giver skam Du er forladt Og fortabt et døende korpus Nedbrydende, midefyldt Æder dit indre Forlader dig tom henrettede følesanser illusioner et tabu En hemmelighed alle Hvisker om Sh  der  er  ro, Far  han  elsker  dig Du  er  bare  blevet  lidt Blå ?
0
Feb 11, 2015
Feb 11, 2015 at 3:04 AM UTC
dørkarmen
følelsen af ikke at føle noget der er noget galt med mig apatisk tankegang tom ligegyldigheden summer jeg er fortabt i en sort verden fuld af vigtige ting som jeg ikke forstår vigtigheden af tanker der skriger alene med sit eget sind følelsesløst en diagnose af tomhed depressiv opfattelse hvide piller du skal føle noget det modsatte af had og kærlighed følelsen af ikke at føle noget apati
0
Oct 6, 2014
Oct 6, 2014 at 11:12 AM UTC
apati
Jeg vader rundt i usunde venskaber, en verden der ville hjælpe hinanden men gør ikke noget ved det udover at skabe flere krige og diskussioner. Jeg føler mig fanget og fortabt Jeg vil væk herfra det hele falsk Ville finde det såkaldte paradis, men var det ikke bare en myte ?
0
Jul 29, 2015
Jul 29, 2015 at 5:46 PM UTC
Myte