"formet" poems
Dit navn smager af efterår, og dine læber udstråler sommer
Din glød viser forår, mens dit hår er formet som vinter
Dine øjenvipper mod min kind er august, og dine fingerspidser er februar
Dine fregner er juni og dine øjne er klart oktober
Dine blodårer er marts, men dit hjerte er maj
Din hud er januar, og dit smil er juli og de lidt for tydelige kraveben er da helt sikkert april
Linjerne i dine hænder er september, og de sorte rander om øjnene minder mig om november
og nu forstår du vel, at jeg ikke kan svare på, hvilken af månederne der er min yndlings.
Sep 29, 2014
Sep 29, 2014 at 2:13 PM UTC
En strøm af glæde i gennem min krop.
En ekstatisk glæde ud i fingerspidserne.
en øl, to øl.
et smil bliver til grin
en berøring bliver til kys
et skridt bliver til løb
Løb igennem gader
febrilske hænder
lystige blikke
let
flyvende
lykkelig i et tog mod endestationen
En del af noget, en del af dig
nattens mørke omslutter vores kroppe
toget bumler ud i mørket
med øjene mod livet
i mørke er alle bange
Ikke os for vi er børn af mørket
rodløse børn hånd i hånd
alligevel ikke
et hjem i din favn
kærlighed formet af dig
et silkebånd binder vores blod sammen
vi er ikke ét
vi, vi er én.
Apr 4, 2015
Apr 4, 2015 at 3:49 PM UTC
blev formet og mast og presset ind
i en cirkel forklædt som en ramme,
der gjorde det vanedannende at være
en udgave af mig selv, jeg ikke kunne
genkende
så jeg kendte ikke nogen, og følte
mig hjemløs i min egen entré
gik ture ved din opgang, og læste
dit navn op indtil mine læber blødte
af savnet fra dine nøgne fingerspidser
og blå øjne, der kunne få mig til at
smile med tårer i øjnene
jeg var altid elleve år gammel
i undertøj på din højre side med dine
ribben op ad mine egne
lænede mig så meget op ad dig, at jeg
glemte at trække vejret selv
om det så var på marmorgulvet i dit
køkken med ømme ankler af berøringer
havde kun klaustrofobi, da du ikke
var her
jeg var kun et menneske, da jeg
elskede dig
havde kun hjemve
da jeg holdte
op igen
Jun 2, 2015
Jun 2, 2015 at 6:48 AM UTC