"forladt" poems
Den dag var det som om, at selv himlens blå bebrejdede min eksistens.
Regnen faldt anderledes. Det hele var anderledes.
Dem. Jeg. Hvem?
Jeg tror, at jeg bevægede mig -
Sørgede for ikke at se mig tilbage. Ej heller frem.
Forpustet, forkommen, forladt. Blå.
begyndte jeg at se monstre i spejlet
i stedet for under sengen som ja, dengang.
Fortroligheder var gemt i gulvsprækkerne, hvilke der viskede historier til væggene om stort og blåt.
Om hvordan længere ud, ikke var langt nok.
Om at der kun var mig, og at ej heller det var nok.
Om at blive afhængig, og hvordan organer skæres.
Om hvordan to fingre i halsen og et sind i krig kan romantiseres.
Om at samvittigheden bliver for ivrig.
At vi skal knuselske alt blåt,
at det aldrig bliver blåt nok,
at vi en dag nok skal blive væk.
Apr 8, 2015
Apr 8, 2015 at 11:50 AM UTC
Jeg er helt alene og forladt,
når jeg er sammen med folk.
Gående mod strømmen
Når vi går i samlet flok.
Ensomheden gør at jeg er
Hungrende kærlighedsliderlig
Savlende efter bekræftelse
I desperate forsøg, stadigvæk
Klamrende til dine mange -
Gamle beskedne beskeder.
Vi kender hinanden godt
Du ved hvem jeg er bedst
For engang var vi tætte - nu
Kan jeg virke lidt fremmed.
Selvom vores hænder matcher
Vores kroppe hører sammen.
Og vores hjerterytmer slår i takt.
I hvertfald lidt endnu.
Dec 1, 2015
Dec 1, 2015 at 4:51 PM UTC
En tom stol, forladt, ensom og itu
ligesom det kys der er blevet gemt ovre i hjørnet
et kys der aldrig vil blive samlet op igen
Du fortalte mig at det føltes som om
at livet glider igennem dine kolde hænder
men det eneste der bør glide gennem dine fingre
er mine fingre
Jeg går rundt med et kort over himlen
ikke én eneste sky at se, ingen syngende fugle
eller hurtige flyvemaskiner
Måske er dit hjerte ikke det eneste der er tomt
Men hvorfor siger man så
at der er mere mellem himmel og jord, spørger du
May 26, 2015
May 26, 2015 at 10:15 AM UTC
Jeg savnr at elskes,
at varmes,
at kunne elske.
Der sker noget som jeg ikke kender til
og der rører sig noget i hele min krop,
den ryster,
den ryster afsindigt meget.
Jeg vågner og hører lyden af en knorren og fuglene i baggrunden,
det er nat,
jeg kunne mærke dig i et par sekunder,
inden jeg drukner i sorg og det er kulsort.
Hvad er det sker? I hvad befinder jeg mig?
Jeg løber væk fra det onde,
men kan kun finde læ under et træ
fyldt med sorte fugle.
Hvad er det der sker?
Hvorfor er der ingen der kan røre mig,
holde om mig,
varme mig?
Jeg er forladt og dog er alt og alle rundt om mig.
Feb 1, 2015
Feb 1, 2015 at 2:51 AM UTC
får du kolde fødder? sikke et varmt hjerte
indvendig blæst, hul
rusker bladende af træerne,
efterladt på gaderne
tomme, snørklede blodårer leder til et støvet midtpunkt; centrum
forladt, drænet for mennesker, for energi
overgangen til vinter, livsløst, koldt, nøgne træer
cementen med mærker fra alle fodgængere; alle dem, du omgås
sætter præg på dig
som en krakeleret glasrude, der kun
mangler ét prik
for at brase sammen
så alle omkring vinduet kan skære sig på fragmenterne, mindes
dit sammenbrud
din modtagelighed
skrøbelig
årstiden reflekterer dit kollaps
min næsetip fryser og jeg mindes din konstant kolde tilstand
at gå gennem en kold og ensom gade
november kommer, dernæst de koldeste måneder
må hellere skaffe en vinterjakke
og håbe på forår
Oct 25, 2015
Oct 25, 2015 at 10:15 AM UTC
Et barn
Om natten
Synger om kap
Med månens skær
Synger intet andet
Der er noget værd
Skriger blot en enkelt gang
Før fars hånd igen
Giver skam
Du er forladt
Og fortabt
et døende korpus
Nedbrydende, midefyldt
Æder dit indre
Forlader dig tom
henrettede følesanser
illusioner
et tabu
En hemmelighed alle
Hvisker om
Sh der er ro,
Far han elsker dig
Du er bare blevet lidt
Blå ?
Feb 11, 2015
Feb 11, 2015 at 3:04 AM UTC
ordene maser sig ud og krøller sig sammen og dumper ud af munden; triller ned af kinderne og bliver efterladt på den kolde, hårde asfalt. alene
verden er stille og jeg er alene, endelig
forladt,
alene,
fredeligt
koldt men klart
efterlad mig på asfalten, vil gerne være alene
Sep 9, 2015
Sep 9, 2015 at 5:11 PM UTC
mit hjerte vil altid tilhøre dine ravne klør
du så igennem min skal og fandt perlen
under vandet hvor jeg gemmer mig forladt
i et hav af glemte sager og hav-gudinder
hørte du mine lydløse skrig efter hjælp
mit hjerte vil altid tilhøre et tomrum
ingen ser igennem min skal perlen
faldt til bunds og gemmer sig under
sandet omfavner de ubrugelige rester af
hvad der engang var dit er nu mit
dine fjer ligger trygt i min skal
Feb 19, 2015
Feb 19, 2015 at 11:50 AM UTC
Han forlader mig, jeg ved det
Jeg mister ham en dag
Han er trist over mine handlinger
dem jeg ikke kan ændre
Han betyder alt, jeg betyder intet
Vi var glade for en tid. Lykkelige måske.
Han savner hende stadig
Som et spøgelse sidder *** i hans sind
og ødelægger alt
Han siger han elsker mig
Men han tænker for meget. Jeg tænker for lidt
Jeg føler skyld for os begge, og jeg er bange
Han er den eneste jeg har elsket. Den eneste jeg vil.
Han tror ikke mine ord. Tror de er tomme.
May 5, 2015
May 5, 2015 at 8:54 AM UTC
og det var sådan en morgen
hvor solen strakte sig i hver en
strengformet sene
jeg kunne mærke sygdommen
havde forladt min krop
jeg lod aldrig tanker omkring
dit spindelvævssind gro fast
i længere tid, vidste det ville
sætte sig som ar på sjælen
den slags man påstår ikke kan
smitte ved berøring
den slags påstande jeg påstår
de forkerte mennesker har påstået
du gjorde mig mere syg end rask
rev celler i stykker og efterlod
bidemærker langs min rygsøjle
jeg græd oftere end jeg grinte
sommetider med tårer i øjnene
andre gange med metalsakse
i håret og øjne af granit
jeg glemte helt hvordan det var
at være alene
da du havde forladt min krop
jeg glemte helt jeg var sindssyg
Jun 7, 2015
Jun 7, 2015 at 1:07 PM UTC
nyt år, uden sår
ikke et piv, ikke et kvæk
al smerte vil være væk
måske nyt hår, hvem ved hvad der sker i det nye år?
ikke jeg. men dig har jeg forladt
det vil nogen måske finde plat
men efter denne tid, og alt denne slid
er det nok endelig ovre, tid til at plovre en ny mark
og kun til mig selv kan jeg sige tak
Dec 3, 2014
Dec 3, 2014 at 1:17 PM UTC
skarp sårbarhed
du stikker dig selv
det, at du ikke kan få mast dig selv ind i denne verdensorden
er et sundhedstegn
det klæder ham at blive forladt
brudstykke
alt for mange lider af planlægning
nutidens dagsorden:
eliminer kaos, impuls, LYST
done!
Sep 14, 2015
Sep 14, 2015 at 12:08 PM UTC
Tågeregn
Og der stod vi
Med rødder i himlen
Fast bundet til jorden
Vi drejer om os selv
For det drejer om os
Ingen kan stop
To hjerter af glas
Men ingen har plads
Vi tabte hinanden
Blev fejet op
Nu er vi sammen igen
Knust og forladt
Nov 10, 2017
Nov 10, 2017 at 2:21 PM UTC