"forkerte" poems - Hello Poetry

Skruehoved, en skrue løs. Hovedet forskruet, sætter skruen til hovedet, trykker 1, trykker 2. Mit hoved, det troede at det følte sig truet, så nu har jeg skruet det fast, det er skruet på plads, i en **** i en hast, hast...Jeg tror godt du kender det, mit hoved, for du vender det, tænder det og sender det uendelige tanker, jeg vender mit hoved, for mit bryst det vibrere, det mit hjerte der banker. Hjertebanken, blot et bankende hjerte, sender tanker om smerte, sender dem til. Att: til den forkerte. Så vend dig dog om, og gå. nej vent, stå, bliv stående, selvom du er gået, er du ham den gående, ikke ét sted, ét menneske kan få dig til at blive stående!

0

Apr 21, 2019

Apr 21, 2019 at 4:22 PM UTC

HazelLamb

EN SKRUE LØS

Skruehoved, en skrue løs. Hovedet forskruet, sætter skruen til hovedet, trykker 1, trykker 2. Mit hoved, det troede at det følte sig truet, så nu har jeg skruet det fast, det er skruet på plads, i en **** i en hast, hast...Jeg tror godt du kender det, mit hoved, for du vender det, tænder det og sender det uendelige tanker, jeg vender mit hoved, for mit bryst det vibrere, det mit hjerte der banker. Hjertebanken, blot et bankende hjerte, sender tanker om smerte, sender dem til. Att: til den forkerte. Så vend dig dog om, og gå. nej vent, stå, bliv stående, selvom du er gået, er du ham den gående, ikke ét sted, ét menneske kan få dig til at blive stående!

6

Knoglemarven skifter i takt med humørets svingninger Frekvensen bliver højere og mere skinger, forfærdelig Krummede kroppe klistret sammen på lange rækker Uden nogen form for holdning - i frygt for fremtid, Plastic indenfor grænserne af mit lukkede land ******* fake, ægtheden, menneskeligheden forsvinder - Sammen med gode værdier og et fælles ansvar Laver om, men det vender den forkerte vej Ingen er velkomne, kom os ikke nær. Danmark falder sammen, som brikker i et spil, farvel.

0

Sep 30, 2015

Sep 30, 2015 at 2:27 AM UTC

holkenfeldt

Mit land

Knoglemarven skifter i takt med humørets svingninger Frekvensen bliver højere og mere skinger, forfærdelig Krummede kroppe klistret sammen på lange rækker Uden nogen form for holdning - i frygt for fremtid, Plastic indenfor grænserne af mit lukkede land ******* fake, ægtheden, menneskeligheden forsvinder - Sammen med gode værdier og et fælles ansvar Laver om, men det vender den forkerte vej Ingen er velkomne, kom os ikke nær. Danmark falder sammen, som brikker i et spil, farvel.

10

diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme. for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget. jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig. hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig. jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig" men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede. i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende, som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser

0

Sep 5, 2016

Sep 5, 2016 at 5:42 PM UTC

Louiselarsen22

[en dans på roser]

diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme. for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget. jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig. hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig. jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig" men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede. i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende, som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser

7

Støvet dufter af dig. Du, et gammelt minde Tabt, og trådt ned i de slidte gulvbrædder Som en flig har du boret dig ind under huden, og dybt inde rammer du en nerve. Jeg har ledt steder jeg vidste du ikke var, for at finde en anden smerte. Jeg har fløjet sammen med spurve i retninger du ikke er, for at finde et andet sind. Jeg har hejst hvide flag, og begravet stride økser, men alligevel har blodet strømmet som en flod i Amazonas sumpede skovbunde. Jeg snittede med vilje forkerte initialer ind i træetskerne, fordi jeg vidste at du ikke ville besøge min fremtidsseance.

0

Feb 15, 2018

Feb 15, 2018 at 4:58 PM UTC

HazelLamb

STØVALLERGI

Støvet dufter af dig. Du, et gammelt minde Tabt, og trådt ned i de slidte gulvbrædder Som en flig har du boret dig ind under huden, og dybt inde rammer du en nerve. Jeg har ledt steder jeg vidste du ikke var, for at finde en anden smerte. Jeg har fløjet sammen med spurve i retninger du ikke er, for at finde et andet sind. Jeg har hejst hvide flag, og begravet stride økser, men alligevel har blodet strømmet som en flod i Amazonas sumpede skovbunde. Jeg snittede med vilje forkerte initialer ind i træetskerne, fordi jeg vidste at du ikke ville besøge min fremtidsseance.

7

Tager toget den forkerte vej så vi kan snakke syv minutter mere men du er en snyder og pludselig står jeg i centrum bliver et lille bymenneske der køber mad og kaffe jeg gemmer mig blandt byens ansigter kører over langebro i bus aftensolen er min svaghed jeg ønkser at bussen vil blive ved med at køre skrive føre mig men med et skal jeg af og jeg er efterlandt med mindet om de syv lange sekunder du fastholde mit blik

0

Sep 21, 2014

Sep 21, 2014 at 3:22 PM UTC

mercedes-b

Tog

Tager toget den forkerte vej så vi kan snakke syv minutter mere men du er en snyder og pludselig står jeg i centrum bliver et lille bymenneske der køber mad og kaffe jeg gemmer mig blandt byens ansigter kører over langebro i bus aftensolen er min svaghed jeg ønkser at bussen vil blive ved med at køre skrive føre mig men med et skal jeg af og jeg er efterlandt med mindet om de syv lange sekunder du fastholde mit blik

18

Hvorfor skal jeg altid Sige alle de forkerte ting Og aldrig ramme den rigtige Tangent Det er så tæt på Jeg smed det hele på gulvet Den smukke vase For mine fødder I tusinde stykker Det fineste følelsmosaik Dækker mit gulv Og mangker i Min bankende hjerne

0

Nov 21, 2014

Nov 21, 2014 at 5:07 PM UTC

Pladderromantikker

Hjernebanken

Hvorfor skal jeg altid Sige alle de forkerte ting Og aldrig ramme den rigtige Tangent Det er så tæt på Jeg smed det hele på gulvet Den smukke vase For mine fødder I tusinde stykker Det fineste følelsmosaik Dækker mit gulv Og mangker i Min bankende hjerne

13

og det var sådan en morgen hvor solen strakte sig i hver en strengformet sene jeg kunne mærke sygdommen havde forladt min krop jeg lod aldrig tanker omkring dit spindelvævssind gro fast i længere tid, vidste det ville sætte sig som ar på sjælen den slags man påstår ikke kan smitte ved berøring den slags påstande jeg påstår de forkerte mennesker har påstået du gjorde mig mere syg end rask rev celler i stykker og efterlod bidemærker langs min rygsøjle jeg græd oftere end jeg grinte sommetider med tårer i øjnene andre gange med metalsakse i håret og øjne af granit jeg glemte helt hvordan det var at være alene da du havde forladt min krop jeg glemte helt jeg var sindssyg

0

Jun 7, 2015

Jun 7, 2015 at 1:07 PM UTC

kristine-jensen

forladt

og det var sådan en morgen hvor solen strakte sig i hver en strengformet sene jeg kunne mærke sygdommen havde forladt min krop jeg lod aldrig tanker omkring dit spindelvævssind gro fast i længere tid, vidste det ville sætte sig som ar på sjælen den slags man påstår ikke kan smitte ved berøring den slags påstande jeg påstår de forkerte mennesker har påstået du gjorde mig mere syg end rask rev celler i stykker og efterlod bidemærker langs min rygsøjle jeg græd oftere end jeg grinte sommetider med tårer i øjnene andre gange med metalsakse i håret og øjne af granit jeg glemte helt hvordan det var at være alene da du havde forladt min krop jeg glemte helt jeg var sindssyg

24

Væk fra svedlugt, lunkne bajere, og gennemsnitsdanskere I sølvmånens skær danser de deres holografiske sjæle ud som i en drømmepsykose glimter og reflekterer Iført 90'ernes restparti født i den forkerte generation Du finder dem ikke på hvert gadehjørne De overholder normen i dagslys Besætter byen i natten Fylder luften med Dr. Frank'n'Furterfremstillelse og identitetsdigteri Følg skyggerne hen til euforiserende og bizarre rytmer Du vil føle dig velkommen For alle er ens på hver deres måde

0

Apr 30, 2015

Apr 30, 2015 at 3:31 PM UTC

damkjr

Clubkids

Væk fra svedlugt, lunkne bajere, og gennemsnitsdanskere I sølvmånens skær danser de deres holografiske sjæle ud som i en drømmepsykose glimter og reflekterer Iført 90'ernes restparti født i den forkerte generation Du finder dem ikke på hvert gadehjørne De overholder normen i dagslys Besætter byen i natten Fylder luften med Dr. Frank'n'Furterfremstillelse og identitetsdigteri Følg skyggerne hen til euforiserende og bizarre rytmer Du vil føle dig velkommen For alle er ens på hver deres måde

21