Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"forevigt" poems
forevigt jeg trasker stille rundt på mine stylter som gør mig syv centimeter længere kigger op mod himlen hvor stjernerne aldrig har lyst så klart før undtagen den gang da vi sad på din altan og smilte med røde roser i munden og røgen i vores lunger dansede vi sad under præcis de samme stjerner jeg betragtede himlen og tænkte det kunne aldrig blive mere perfekt at side under denne sorte himmel med nogen andre end dig bliver ved med at spole vores liv tilbage vi er verdens største kærlighedsdrama en roman der kunne sælge tusinde kopier for vores læber er groet sammen og syet med nål og tråd og det gør ondt at sprætte op jeg ved ikke om jeg tør at hive stingene ud og lade min blomsterhave tilgro igen bange for at du altid vil være syet sammen men jeg ved at jeg nænsomt og smertefrit ville kunne hjælpe dig, så du igen kunne tale smukke ord og puste røg ind i min røde mund jeg ligger her alene på en torsdag aften og dufter lidt af sort kaffe og grå røg i den seng hvor du engang lå ved siden af og fyldte min seng med kærlighed men nu er her kun mig tomhed på hvide lagner min fornuft er forsvundet jeg vil ikke gå en til dag uden dig mit skelet visner uden dig ikke meget for at indrømme det men jeg har brug for dig det er ikke en mulighed at leve uden hvordan endte jeg her en pige som mig bliver ikke forelsket men da jeg så gjorde var det forevigt
0
Mar 5, 2015
Mar 5, 2015 at 5:46 PM UTC
forevigt
Dine fødder, der bruger en str. 46 i sko trådte på mig ydmyget med halen mellem benene flygtede jeg men jeg kunne aldrig slippe væk fra dig du er forevigt i mine tanker gemt væk i de hjørner der gør ondt når man kommer til at nærme sig dem
0
Nov 16, 2013
Nov 16, 2013 at 2:11 PM UTC
46
vi er ingenting du gentager altid dig selv og vrøvler og som L.O.C rapper "og vi jo intet, men intet varer forevigt" intet er uendeligt man kan ikke miste noget man aldrig har haft du har aldrig haft mig men du var altid mit alting så jeg tvivler på hvad jeg er for dig vil du være mit ingenting for evigt? for jeg vil intet elske for altid
0
Nov 6, 2014
Nov 6, 2014 at 1:49 PM UTC
vi er uendelige
jeg er en konstellation af ord kun eksisterende i kraft af spildt blæk og søvnløse nætter jeg har ord under huden, ord i blodet ord på læberne og ord i munden ord under neglene ord i håret ord på skrå, kryds, tværs ord i lungerne ind ud ind ud ind jeg udånder ord ord, der kommer snublende, vaklende frem som om de frygter dagens lys og aldrig tør være andet end usagt; forevigt hvis jeg havde været et ord havde jeg heller ikke turdet
0
May 30, 2015
May 30, 2015 at 4:54 PM UTC
tør du?
kysset på min kind fryser min krop til is og dine sukkersøde undskyldninger smager lidt af gamle minder som jeg forlængst har begravet i den kolde vinterjord men du bliver ved med at så nye frø, selvom jeg siger til dig at det er for sent og jorden er død og kold nu her kan ingen kærlighed blomstre dengang det var sommer i mit sind og jeg bad dig hjælpe med at plante røde roser havde du travlt med at stikke mig med tornene og jeg blødte i hvad der føltes som en uendelighed jeg har stadig synlige ar overalt på min krop så nu når du endelig dufter min rosenhave og siger at det burde have været dig og mig forevigt kan jeg ikke andet end at fnise og kigge på dig med mine store grønne øjne og fortælle dig at nu er det alt for sent for jeg har allerede givet mine roser til en anden
0
Jan 7, 2016
Jan 7, 2016 at 5:20 PM UTC
rosenhaven
jeg spørger ikke om forevigt jeg spørger kun om svar svar som jeg egenligt godt ved du ikke har svar som jeg kræver men egenligt burde lade ligge ligesom jeg nu ligger her kl 00, på en hverdag som jeg altid gør og skriver digte om ting jeg elsker, og ikke kan få
0
Feb 23, 2015
Feb 23, 2015 at 5:57 PM UTC
#2356
du umulige kærlighed snart glemt, men alligevel forevigt gemt inde i min indre og ydre bevidsthed du popper oftes op i mine tanker, de gange jeg foruroliget passerer; destinationer, individer, genstande dér minder mig om dig jeg kæmper stadig med afvendelsen af gamle vaner der gang på gang, har formået at sætte hele mit tankesystem i livlige flammer, som har brændt mig op, indefra og ud jeg ligger nu alene i græsset glimtende illusioner springer så fint frem på den mørke nattehimmel som det sidste jeg ser inden jeg lukker begge mine øjne i og møder dig i en af mine mange drømme åh så naivt og med forvrængede forhåbninger om du og jeg tørrer blidt, med knyttet hånd en tåre af min venstre kind, mens jeg lader den højre dråbe løbe hele vejen ned til starten af mit kraveben og dæmpet, fortæller jeg mig selv lavmælt   med en snert af gråd i mit slidte stemmebånd at dét forvrængede tankesystem her er bygget på, at jeg så ynkeligt går og venter ivrigt og utålmodigt på dét jeg på én og samme tid absolut er bevidst om, aldrig kommer til at ske udover i mine drømme
0
Sep 5, 2016
Sep 5, 2016 at 6:05 PM UTC
[opslugt]
jeg gemmer mig ikke længere sætter min hat, ‘som jeg vil’ effekten er forlængst overstået, det er, selvfølgelig kun hvis den indtræffede jeg har altid undret mig over hvorfor det gør mig så rolig så meget mere mig aldrig afhængig, for dopen virker ikke blæst af ren personlighed forevigt fuld af tanker altid ondt i hovedet mine ord er dumme jeg gemmer mig igen lykkelig, det er bare noget vi leger
0
Jun 11, 2021
Jun 11, 2021 at 3:16 AM UTC
fredag