Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"forenes" poems
Grålige toner turnerer rundt, isnende. Smaragder, forklædt som mine bankede, tunge og paniske hjerteslag. Febrilsk narrer vi hinanden til at være glade Følelses-dækkende smil og hjerter, I dette mørke, som har sænket sig ned over os. Alle går vi rundt med minder, miner, sorte og triste. Trængede efter lyst og lys kaster vi os over hinanden. Skyder med en stjerneregn af følelser mod personlige parader. Når solen kaster sig over mig og jeg stiger til vejrs. Vi skal forenes og forsones, vi vil kende til hiannden. Så husker du mig, så vil du kendes ved mig.
0
Jan 13, 2016
Jan 13, 2016 at 2:36 PM UTC
NÅR SOLEN KOMMER
jeg danser i cirkler i 360 grader kraftigt farve bølger over mig den varme stilhed bliver højrøstet og hvad laver jeg her uvante gulve, der klistrer mig fast med klister, som sidder i 118 dage men det er jo spild af skridt kraftige farver, som forenes i ét langt mørke der strækker sig ud samtidig med, at det råber en melodi en kronisk sammenhæng af toner og jeg suger det ind, så det sætter sig på rygraden
0
Mar 14, 2015
Mar 14, 2015 at 9:08 AM UTC
-
folk går, men måden de går på, forlader aldrig intet af det du sagde, gjorde nogen forskel, på hvad jeg så i dine øjne, i den måde du havde ændret dig selv så ubevidst på, sagde nok i sig selv det er ikke det du sagde det er alt det du ikke sagde alt det du fortiede alt det du skulle have sagt, for at vi som to kunne forenes forenes før det gik galt jeg havde igen anelse, før jeg nu, bruger al tiden jeg besidder, på at læse alt du har skrevet, bruger tiden på tænke på alt du har sagt og gjort i det hele så jeg en form for løgn, en form for misvisende kærlighed du gik halvhjertet ind i noget, selvom resten af dit hjerte lå bankende og klart hvorfor forstår jeg ikke
0
May 21, 2016
May 21, 2016 at 10:25 AM UTC
Untitled