"fodrer" poems - Hello Poetry

Det varme brød ånder på træbordet Sukker, efterlader spor af tilværelsen i sveden Smurt ind i olie Som mine lunger nu er smurt ind i tjære - så blev det hele værre Mit sind er nok sort nu fordi jeg fodrer det Med hvide vægge og blå kameler Farver indersiden af mine øjenlåg med nøgne løgne Fordi sandheden er som en knytnæve der tæver Og blod I skridtets indre maskineri Der fungerer som en rulletrappe Kører alle de ufødte børn ud Kyler alle de ufødte børn ud Skuffer moder jord igen Er ************ og abortion nu egentlig ikke det samme? Jeg drømmer så der står blomster ud af begge ører Danner min egen rosenhave Venter på en gartner graver sig gennem torne og forestillinger til han når De indre vægge i mit rytmisk, blodige hjertekammer

0

Nov 10, 2018

Nov 10, 2018 at 3:30 PM UTC

lauraamstutz

Subjektiv kvindekrop

Det varme brød ånder på træbordet Sukker, efterlader spor af tilværelsen i sveden Smurt ind i olie Som mine lunger nu er smurt ind i tjære - så blev det hele værre Mit sind er nok sort nu fordi jeg fodrer det Med hvide vægge og blå kameler Farver indersiden af mine øjenlåg med nøgne løgne Fordi sandheden er som en knytnæve der tæver Og blod I skridtets indre maskineri Der fungerer som en rulletrappe Kører alle de ufødte børn ud Kyler alle de ufødte børn ud Skuffer moder jord igen Er ************ og abortion nu egentlig ikke det samme? Jeg drømmer så der står blomster ud af begge ører Danner min egen rosenhave Venter på en gartner graver sig gennem torne og forestillinger til han når De indre vægge i mit rytmisk, blodige hjertekammer

20

Jeg skal have dig ud af mit system Men du har sat dig Som en virus mit immunforsvar ikke kan fjerne Mine tanker vender tilbage til dig Hele tiden Du er virussen Der ikke vil forsvinde Og alligevel Har du ingen intentioner om at blive Du ved det ikke selv Men du er virussen der aldrig forsvinder For jeg fodrer den med opmærksomhed Hvordan Kan mine tanker altid være hos dig Når hele mit system ved At intet nogensinde har været mere spild af tid End at dedikerer min tid til dig Jeg skal have dig ud af mit system Men du har sat dig Som hovedpulsåren jeg ville forbløde uden Som virussen mit immunforsvar ikke kan bekæmpe Som en opmærksomhedskrævende tanke Jeg bliver ved med at vende tilbage til For du er kærligheden jeg aldrig vil glemme -men det har du allerede

0

Jan 13, 2015

Jan 13, 2015 at 5:11 PM UTC

anonymvg

Virus

Jeg skal have dig ud af mit system Men du har sat dig Som en virus mit immunforsvar ikke kan fjerne Mine tanker vender tilbage til dig Hele tiden Du er virussen Der ikke vil forsvinde Og alligevel Har du ingen intentioner om at blive Du ved det ikke selv Men du er virussen der aldrig forsvinder For jeg fodrer den med opmærksomhed Hvordan Kan mine tanker altid være hos dig Når hele mit system ved At intet nogensinde har været mere spild af tid End at dedikerer min tid til dig Jeg skal have dig ud af mit system Men du har sat dig Som hovedpulsåren jeg ville forbløde uden Som virussen mit immunforsvar ikke kan bekæmpe Som en opmærksomhedskrævende tanke Jeg bliver ved med at vende tilbage til For du er kærligheden jeg aldrig vil glemme -men det har du allerede

25

Mit hoved Synger negative tanker Fodrer min nethinde med Grusomme scenarier Dræber hver en lille blomst Jeg har plantet Før de nåede at gro fast

0

Nov 15, 2013

Nov 15, 2013 at 8:46 PM UTC

jd-2

Depression

Mit hoved Synger negative tanker Fodrer min nethinde med Grusomme scenarier Dræber hver en lille blomst Jeg har plantet Før de nåede at gro fast

7

vi snakkede i kulden til mine tanker frøs jeg åbnede vinduet og bildte mig selv ind at en sol ophedede mine knogler nu er jeg kun mineraler fodrer ensomme celler du hang i mine øjnes inderlåg så jeg blev træt men aldrig af dig huskede dig på at min krop ikke er dit hjem men at du er en gæst

0

May 10, 2019

May 10, 2019 at 4:55 PM UTC

lauraamstutz

tunge låg

vi snakkede i kulden til mine tanker frøs jeg åbnede vinduet og bildte mig selv ind at en sol ophedede mine knogler nu er jeg kun mineraler fodrer ensomme celler du hang i mine øjnes inderlåg så jeg blev træt men aldrig af dig huskede dig på at min krop ikke er dit hjem men at du er en gæst

11