"flyve" poems
Fuglene flyver kun fordi de brændes nedefra.
Og vi er teenagetragedier der sucker for elendighed.
Vi griber efter pigtråden og blodet minder os om dig.
"Jeg smager af galakser" sagde du, men bed mig.
Vores hænder stiger febrilsk fra undergrundens hjertetåge.
Ingen ser og ingen rækker deres hånd i frygt for afhængighed.
For blå øjne er farlige.
Det var sådan et drag at se dig.
Dyrke aliensex i mørket med mine fjender,
drikke kaffe med mine dæmoner, og selv dér var du rødvinssmuk.
Vodkaen smager af ensomhed.
På jagt efter den perfekte choker . På perfekt
I mine endeløse flugt fra det ordinære. Måske man skulle passe ind?
Men separatismen sidder i mine kindben.
Autistisk-sukkende strømmer blodet i mine smerteknuste vener.
Søgende efter varme, men med et nul graders hjerte der kun pumper anakroniske **** kan man ikke flyve.
Jan 5, 2015
Jan 5, 2015 at 1:51 PM UTC
Vi var oppe at flyve, men nu lander vi!
Lander du, lander jeg.
Dit ja blev et nej.
Så hvor fra letter vi, og hvorhenne ender vi?
For ja, hvor i verden lander de?
Når vi er dem, og "de" er "vi"!
Jul 31, 2017
Jul 31, 2017 at 11:55 AM UTC
Tomhed fylder i mig
Som dine hænder i mine
Stakket åndedrag
Som da du sagde
At tomhed kommer af kærlighed
Skærer tænder
Som da jeg druknede i natten
Druknede i dig
Spændt krop
Som da du foldede vingerne sammen
Og sagde du ikke ville flyve længere
Flyve i tomhed
Dec 12, 2014
Dec 12, 2014 at 4:58 PM UTC
Alting er så flygtigt
Som
Det sidste kys
Der trækkes ud
jointen der forsvinder
byturen der nærmer sig sin ende
nattens dug på min skulder
lyset der brænder
drypper sin stearin på mine fingre
temperaturerne der skifter
sæsoner der begynder
og slutter
den første sommerdag
den sidste sommerdag
jeg vil helst bare holde fast
trække tiderne ud
leve i min verden
leve i mit tempo
bare leve
Følelsen af at føle sig fiktiv
Føles mere jordnær
End
Ideen om at eksistere
I en verden så fuckd som denne
Verden er så ******* fiktiv
Fikseret
kun med sig selv
Jeg findes ikke
Alting er så flygtigt
Det er så fandens svært at få lov til leve
så fandens svært at få lov til at dø
Enden virker nogen gange som et bedre sted at starte
Slutning
er håndterlig i sin uhåndterlighed
Som en bekræftelse af det abstrakte
Til ****
Kan også jeg flyve
Alting
er så flygtigt
May 22, 2017
May 22, 2017 at 8:51 AM UTC
hvem definerer hvad? sætter du dig over en anden person
godt så siger vi det!!! det er jo så ganske nemt for dig
når det ikke er dig, det går ud over
hvad er hele ideen med
idolisering, forhøjning af ganske
almene mennesker
alle er egnede
barriererne er dine
hvordan gør man? det ved jeg ikke - sådan her, vel
INGEN HAR STYR PÅ DET!! det er bare noget man bliver nødt til at lære (at leve med)
ingen plads til at flyve, tænke, idealistisk
vi er på jorden:
på r e g n e a r k e t
Sep 7, 2015
Sep 7, 2015 at 4:56 PM UTC