Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"flyve" poems
Fuglene flyver kun fordi de brændes nedefra. Og vi er teenagetragedier der sucker for elendighed. Vi griber efter pigtråden og blodet minder os om dig. "Jeg smager af galakser" sagde du, men bed mig. Vores hænder stiger febrilsk fra undergrundens hjertetåge. Ingen ser og ingen rækker deres hånd i frygt for afhængighed. For blå øjne er farlige. Det var sådan et drag at se dig. Dyrke aliensex i mørket med mine fjender, drikke kaffe med mine dæmoner, og selv dér var du rødvinssmuk. Vodkaen smager af ensomhed. På jagt efter den perfekte choker . På perfekt I mine endeløse flugt fra det ordinære. Måske man skulle passe ind? Men separatismen sidder i mine kindben. Autistisk-sukkende strømmer blodet i mine smerteknuste vener. Søgende efter varme, men med et nul graders hjerte der kun pumper anakroniske **** kan man ikke flyve.
0
Jan 5, 2015
Jan 5, 2015 at 1:51 PM UTC
(Højt at flyve) Dybt at falde
Vi var oppe at flyve, men nu lander vi! Lander du, lander jeg. Dit ja blev et nej. Så hvor fra letter vi, og hvorhenne ender vi? For ja, hvor i verden lander de? Når vi er dem, og "de" er "vi"!
0
Jul 31, 2017
Jul 31, 2017 at 11:55 AM UTC
Flyvetur
Tomhed fylder i mig Som dine hænder i mine Stakket åndedrag Som da du sagde At tomhed kommer af kærlighed Skærer tænder Som da jeg druknede i natten Druknede i dig Spændt krop Som da du foldede vingerne sammen Og sagde du ikke ville flyve længere Flyve i tomhed
0
Dec 12, 2014
Dec 12, 2014 at 4:58 PM UTC
Tomhed
Alting er så flygtigt Som Det sidste kys Der trækkes ud jointen der forsvinder byturen der nærmer sig sin ende nattens dug på min skulder lyset der brænder drypper sin stearin på mine fingre temperaturerne der skifter sæsoner der begynder og slutter den første sommerdag den sidste sommerdag jeg vil helst bare holde fast trække tiderne ud leve i min verden leve i mit tempo bare leve Følelsen af at føle sig fiktiv Føles mere jordnær End Ideen om at eksistere I en verden så fuckd som denne Verden er så ******* fiktiv Fikseret kun med sig selv Jeg findes ikke Alting er så flygtigt Det er så fandens svært at få lov til leve så fandens svært at få lov til at dø Enden virker nogen gange som et bedre sted at starte Slutning er håndterlig i sin uhåndterlighed Som en bekræftelse af det abstrakte Til **** Kan også jeg flyve Alting er så flygtigt
0
May 22, 2017
May 22, 2017 at 8:51 AM UTC
Alting er så flytigt
hvem definerer hvad? sætter du dig over en anden person godt så siger vi det!!! det er jo så ganske nemt for dig når det ikke er dig, det går ud over hvad er hele ideen med idolisering, forhøjning af ganske almene mennesker alle er egnede barriererne er dine hvordan gør man? det ved jeg ikke - sådan her, vel INGEN HAR STYR PÅ DET!! det er bare noget man bliver nødt til at lære (at leve med) ingen plads til at flyve, tænke, idealistisk vi er på jorden: på r e g n e a r k e t
0
Sep 7, 2015
Sep 7, 2015 at 4:56 PM UTC
røg