Fuglene flyver kun fordi de brændes nedefra.
Og vi er teenagetragedier der sucker for elendighed.
Vi griber efter pigtråden og blodet minder os om dig.
"Jeg smager af galakser" sagde du, men bed mig.
Vores hænder stiger febrilsk fra undergrundens hjertetåge.
Ingen ser og ingen rækker deres hånd i frygt for afhængighed.
For blå øjne er farlige.
Det var sådan et drag at se dig.
Dyrke aliensex i mørket med mine fjender,
drikke kaffe med mine dæmoner, og selv dér var du rødvinssmuk.
Vodkaen smager af ensomhed.
På jagt efter den perfekte choker . På perfekt
I mine endeløse flugt fra det ordinære. Måske man skulle passe ind?
Men separatismen sidder i mine kindben.
Autistisk-sukkende strømmer blodet i mine smerteknuste vener.
Søgende efter varme, men med et nul graders hjerte der kun pumper anakroniske ****, kan man ikke flyve.

Alting er så flygtigt

Som
Det sidste kys
Der trækkes ud

jointen der forsvinder

byturen der nærmer sig sin ende

nattens dug på min skulder

lyset der brænder
drypper sin stearin på mine fingre
temperaturerne der skifter

sæsoner der begynder
og slutter

den første sommerdag
den sidste sommerdag

jeg vil helst bare holde fast
trække tiderne ud

leve i min verden
leve i mit tempo
bare leve


Følelsen af at føle sig fiktiv
Føles mere jordnær
End
Ideen om at eksistere
I en verden så fuckd som denne

Verden er så ******* fiktiv
Fikseret
kun med sig selv

Jeg findes ikke

Alting er så flygtigt

Det er så fandens svært at få lov til leve
så fandens svært at få lov til at dø

Enden virker nogen gange som et bedre sted at starte

Slutning
er håndterlig i sin uhåndterlighed
Som en bekræftelse af det abstrakte

Til ****
Kan også jeg flyve

Alting
er så flygtigt

hvem definerer hvad?       sætter du dig over en anden person

                godt så siger vi det!!!        det er jo så ganske nemt for dig
    når det ikke er dig, det går ud over
hvad  er  hele  ideen  med  
                        idolisering, forhøjning af ganske
almene mennesker

    alle    er    egnede
barriererne er  dine

    hvordan gør man?    det ved jeg ikke - sådan her, vel

INGEN HAR STYR PÅ DET!! det er bare noget man bliver nødt til at lære (at leve med)

   ingen plads til at flyve, tænke, idealistisk

                  vi er på jorden:

   på     r e g n e a r k e t