Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"flygtigt" poems
Du er alt Alt hvad jeg vil have Min måne Og mine stjerner Men måske Måske er jeg solen For din berøring Den føles så klar Så klar at det gør ondt Vi rør hinanden Så let så flygtigt For når du er månen Månen og stjernerne Og jeg er solen Så rammer vi hinanden Men kun lige akkurat Akkurat nok til at vide Vide at vi rør hinanden Ja, for vi ved nemlig godt At vi fandeme ikke Er skabt til at være sammen
0
Jun 9, 2015
Jun 9, 2015 at 6:49 AM UTC
Noget om universets kræfter
Du er udefinerbar Du giver kun mening, når jeg placerer dig Et sted mellem mine sansers sammenfald Gennem kropslig perception Du er den nerve, der danser på min læbe En prik på grænselandets ukendte terræn Hvor ellers kun sorg og glæde bugter sig Mellem to mundvige Du er den hvide bue ved roden af min negl En betydningsnuance lige under overfladen Så fængende for min opmærksomhed Indtil du forsvinder Du er følelsen lige inden mine nys Et fremmedartet forventningsfænomen Skønt forårsaget af ubekendt irritament Så uforligneligt uforløst Du er varmen fra solstrålen mod min hud Der omfavner mig og kysser min kind Et momentant strejf af glæde og lykke Som stryger flygtigt forbi
0
May 4, 2015
May 4, 2015 at 11:00 AM UTC
Udefinerbar (da)
efterhånden havde jeg glemt hvordan det var at nyde det jeg havde glemt hvorfor jeg gjorde det eller ikke gjorde det jeg havde glemt hvordan det var og hvordan det burde være hvordan det føltes at kigge dig i øjnene dig eller hvem som helst anden og ikke blive mødt med andet end et flygtigt blik desperat efter mere men alligevel så meget mindre jeg var, er, blevet blind for hvem jeg er når du er der, her jeg havde glemt hvorfor vi gjorde det havde glemt hvorfor jeg begyndte uden at slutte jeg havde glemt hvad det vil sige at begære jeg havde glemt hvad det vil sige at elske
0
Oct 14, 2014
Oct 14, 2014 at 6:51 PM UTC
jeg havde glemt
Alting er så flygtigt Som Det sidste kys Der trækkes ud jointen der forsvinder byturen der nærmer sig sin ende nattens dug på min skulder lyset der brænder drypper sin stearin på mine fingre temperaturerne der skifter sæsoner der begynder og slutter den første sommerdag den sidste sommerdag jeg vil helst bare holde fast trække tiderne ud leve i min verden leve i mit tempo bare leve Følelsen af at føle sig fiktiv Føles mere jordnær End Ideen om at eksistere I en verden så fuckd som denne Verden er så ******* fiktiv Fikseret kun med sig selv Jeg findes ikke Alting er så flygtigt Det er så fandens svært at få lov til leve så fandens svært at få lov til at dø Enden virker nogen gange som et bedre sted at starte Slutning er håndterlig i sin uhåndterlighed Som en bekræftelse af det abstrakte Til **** Kan også jeg flyve Alting er så flygtigt
0
May 22, 2017
May 22, 2017 at 8:51 AM UTC
Alting er så flytigt