"flygtigt" poems
Du er alt
Alt hvad jeg vil have
Min måne
Og mine stjerner
Men måske
Måske er jeg solen
For din berøring
Den føles så klar
Så klar at det gør ondt
Vi rør hinanden
Så let så flygtigt
For når du er månen
Månen og stjernerne
Og jeg er solen
Så rammer vi hinanden
Men kun lige akkurat
Akkurat nok til at vide
Vide at vi rør hinanden
Ja, for vi ved nemlig godt
At vi fandeme ikke
Er skabt til at være sammen
Jun 9, 2015
Jun 9, 2015 at 6:49 AM UTC
Du er udefinerbar
Du giver kun mening, når jeg placerer dig
Et sted mellem mine sansers sammenfald
Gennem kropslig perception
Du er den nerve, der danser på min læbe
En prik på grænselandets ukendte terræn
Hvor ellers kun sorg og glæde bugter sig
Mellem to mundvige
Du er den hvide bue ved roden af min negl
En betydningsnuance lige under overfladen
Så fængende for min opmærksomhed
Indtil du forsvinder
Du er følelsen lige inden mine nys
Et fremmedartet forventningsfænomen
Skønt forårsaget af ubekendt irritament
Så uforligneligt uforløst
Du er varmen fra solstrålen mod min hud
Der omfavner mig og kysser min kind
Et momentant strejf af glæde og lykke
Som stryger flygtigt forbi
May 4, 2015
May 4, 2015 at 11:00 AM UTC
efterhånden havde jeg glemt hvordan det var at nyde det
jeg havde glemt
hvorfor jeg gjorde det
eller ikke gjorde det
jeg havde glemt hvordan det var og hvordan det burde være
hvordan det føltes at kigge dig i øjnene
dig eller hvem som helst anden
og ikke blive mødt med andet end et flygtigt blik
desperat efter mere
men alligevel så meget mindre
jeg var, er,
blevet blind for hvem jeg er
når du er der, her
jeg havde glemt hvorfor vi gjorde det
havde glemt hvorfor jeg begyndte
uden at slutte
jeg havde glemt hvad det vil sige at begære
jeg havde glemt hvad det vil sige at elske
Oct 14, 2014
Oct 14, 2014 at 6:51 PM UTC
Alting er så flygtigt
Som
Det sidste kys
Der trækkes ud
jointen der forsvinder
byturen der nærmer sig sin ende
nattens dug på min skulder
lyset der brænder
drypper sin stearin på mine fingre
temperaturerne der skifter
sæsoner der begynder
og slutter
den første sommerdag
den sidste sommerdag
jeg vil helst bare holde fast
trække tiderne ud
leve i min verden
leve i mit tempo
bare leve
Følelsen af at føle sig fiktiv
Føles mere jordnær
End
Ideen om at eksistere
I en verden så fuckd som denne
Verden er så ******* fiktiv
Fikseret
kun med sig selv
Jeg findes ikke
Alting er så flygtigt
Det er så fandens svært at få lov til leve
så fandens svært at få lov til at dø
Enden virker nogen gange som et bedre sted at starte
Slutning
er håndterlig i sin uhåndterlighed
Som en bekræftelse af det abstrakte
Til ****
Kan også jeg flyve
Alting
er så flygtigt
May 22, 2017
May 22, 2017 at 8:51 AM UTC