"flygte" poems - Hello Poetry

“There are two basic motivating forces: Fear and Love.” ~ John Lennon Frygt findes kun det ene sted du ikke kan flygte fra. Dit eget sind. Men til enhver frygt, findes der et håb. Et lys, til at blænde dig, så du ikke længere ser frygten. Men den er ikke væk, og en dag må du se den i øjnene. Du må lade frygten blive en del af dig, lade den løbe gennem dine årer, og så stå rank, og forkast den. Nogen frygter mørke, mens andre frygter døden, Men det alle egentlig frygter, er det ukendte. Kærlighed er også ukendt. Og dog er kærlighed det lys der får os til at glemme frygten. Måske er Frygt bare en illusion, det mørke, der skal opveje lyset, og opretholde balancen. Jeg har set min frygt i øjnene, og jeg er klar over at det jeg engang løb fra, i virkeligheden var mig selv. Jeg løb fra mit hjem, min familie, og mit liv, bare for at opdage at jeg aldrig kunne løbe fra mig selv.

0

Oct 26, 2014

Oct 26, 2014 at 12:00 PM UTC

jane-deer

Frygt

“There are two basic motivating forces: Fear and Love.” ~ John Lennon Frygt findes kun det ene sted du ikke kan flygte fra. Dit eget sind. Men til enhver frygt, findes der et håb. Et lys, til at blænde dig, så du ikke længere ser frygten. Men den er ikke væk, og en dag må du se den i øjnene. Du må lade frygten blive en del af dig, lade den løbe gennem dine årer, og så stå rank, og forkast den. Nogen frygter mørke, mens andre frygter døden, Men det alle egentlig frygter, er det ukendte. Kærlighed er også ukendt. Og dog er kærlighed det lys der får os til at glemme frygten. Måske er Frygt bare en illusion, det mørke, der skal opveje lyset, og opretholde balancen. Jeg har set min frygt i øjnene, og jeg er klar over at det jeg engang løb fra, i virkeligheden var mig selv. Jeg løb fra mit hjem, min familie, og mit liv, bare for at opdage at jeg aldrig kunne løbe fra mig selv.

3

Det eneste jeg vil læse, er dine tanker, men alligevel bladrer jeg videre i bøgerne, æder dem op. Jeg er blevet weekendnarkoman, og din kærlighed er mit stof. Jeg er blevet afhængig. Verden forsvinder under mig, så jeg kan flygte ud over den sorte hinde af kulstof, vi har spredt. Du er lykken i lykkelighed, men jeg er ked af det. Selvom du ikke ved det. For jeg vil have DIG til at være med MIG, jeg vil se på intet. Jeg vil lade være med alt. Jeg ser på dig opgivende. - Over de ting du ikke gør, og ikke siger du vil, Men som jeg i fortabelse af dig, ved at din underbevidsthed kan føle jeg vil have. Du skal kunne mærke mit hjerteslag, slå som 1000 piskesmæld hver gang DU er i nærheden, og ser ind i mine sårede safir-blå øjne og sarte sjæl, Den er kombineret og komponeret af lange klagesange fra alle de mennesker, Der har det svært. Som jeg hjælper, og elsker. Selvom, jeg selv føler mig I underskud af kærlighed, men anderledes. Fra dig. Til mig. Til dig. Fra mig. Vi er samlet, når vi ligger ned, sammen - smilende i solen. En melankolsk drøm. Jeg gør mit liv, til et univers alene. Virkelighed… For ikke at blive fuld med mig selv - over dig, speeder jeg mig selv; med for mange for evigt, forandrede tanker. Du forstår ikke, det er dig. Og kun dig. Min hyldest til den sommer, vi ikke får sammen. For jeg er den, og du er det, som jeg er bange for, forlader mig i efterårets mørke. Jeg ser solen går ned og jeg ser mit maniske humør gøre det samme. Pladserne i de små byer er fyldt med folk, som drikker italiensk rødvin, det kan vi også. Det bliver et sted jeg tager mig og dig tilbage til, når jeg gennemgår min hjerne. Vi var der ikke. Vi kommer ikke sådanne steder. Men hvis du bare så på mig, Så ville du vide, at jeg vil give dig hele min verden, på trods af den er rodet og grim, Og du er smuk og ordentlig. Men vi er ens, med få modsætninger, en symbiose.

0

Mar 13, 2016

Mar 13, 2016 at 12:44 PM UTC

holkenfeldt

For evigt for mange

Det eneste jeg vil læse, er dine tanker, men alligevel bladrer jeg videre i bøgerne, æder dem op. Jeg er blevet weekendnarkoman, og din kærlighed er mit stof. Jeg er blevet afhængig. Verden forsvinder under mig, så jeg kan flygte ud over den sorte hinde af kulstof, vi har spredt. Du er lykken i lykkelighed, men jeg er ked af det. Selvom du ikke ved det. For jeg vil have DIG til at være med MIG, jeg vil se på intet. Jeg vil lade være med alt. Jeg ser på dig opgivende. - Over de ting du ikke gør, og ikke siger du vil, Men som jeg i fortabelse af dig, ved at din underbevidsthed kan føle jeg vil have. Du skal kunne mærke mit hjerteslag, slå som 1000 piskesmæld hver gang DU er i nærheden, og ser ind i mine sårede safir-blå øjne og sarte sjæl, Den er kombineret og komponeret af lange klagesange fra alle de mennesker, Der har det svært. Som jeg hjælper, og elsker. Selvom, jeg selv føler mig I underskud af kærlighed, men anderledes. Fra dig. Til mig. Til dig. Fra mig. Vi er samlet, når vi ligger ned, sammen - smilende i solen. En melankolsk drøm. Jeg gør mit liv, til et univers alene. Virkelighed… For ikke at blive fuld med mig selv - over dig, speeder jeg mig selv; med for mange for evigt, forandrede tanker. Du forstår ikke, det er dig. Og kun dig. Min hyldest til den sommer, vi ikke får sammen. For jeg er den, og du er det, som jeg er bange for, forlader mig i efterårets mørke. Jeg ser solen går ned og jeg ser mit maniske humør gøre det samme. Pladserne i de små byer er fyldt med folk, som drikker italiensk rødvin, det kan vi også. Det bliver et sted jeg tager mig og dig tilbage til, når jeg gennemgår min hjerne. Vi var der ikke. Vi kommer ikke sådanne steder. Men hvis du bare så på mig, Så ville du vide, at jeg vil give dig hele min verden, på trods af den er rodet og grim, Og du er smuk og ordentlig. Men vi er ens, med få modsætninger, en symbiose.

23

Du bidder i din underlæbe til den er helt blodig og hudløs. Dine hænder er gemt inde i dine alt for lange ærmer. Neglelakken farver dine nedbidte negle grå, den er halvt afpillet og krakeleret, så der kun er en lille plet af grå tilbage. Dine øjne er mere røde end blå og de ser ned på dine sammenkrøllede tær og skæve fødder. Dit blonde hår er uglet efter et forsøg på at rive det ud af din blege blødende hovedbund i frustration. Du skriger, men skrigene når ikke ud til nogen. Bare der var nogen der ville fortælle dig at det du prøver at flygte fra er noget indeni. Det kommer krybende op igennem din ømme mave på de mest uventede tidspunkter. Den kryber sig videre op til din hals og den kvæler dig så du bliver nødt til at snappe efter vejret. Du tænker, men tankerne er kun disse negative tanker som du så *** får når du er alene om natten under din ikke så varme dyne. Du kan flygte så længe du vil, men den vil altid være i dig.

0

Aug 16, 2015

Aug 16, 2015 at 12:59 PM UTC

CecilieA

Indeni

Du bidder i din underlæbe til den er helt blodig og hudløs. Dine hænder er gemt inde i dine alt for lange ærmer. Neglelakken farver dine nedbidte negle grå, den er halvt afpillet og krakeleret, så der kun er en lille plet af grå tilbage. Dine øjne er mere røde end blå og de ser ned på dine sammenkrøllede tær og skæve fødder. Dit blonde hår er uglet efter et forsøg på at rive det ud af din blege blødende hovedbund i frustration. Du skriger, men skrigene når ikke ud til nogen. Bare der var nogen der ville fortælle dig at det du prøver at flygte fra er noget indeni. Det kommer krybende op igennem din ømme mave på de mest uventede tidspunkter. Den kryber sig videre op til din hals og den kvæler dig så du bliver nødt til at snappe efter vejret. Du tænker, men tankerne er kun disse negative tanker som du så *** får når du er alene om natten under din ikke så varme dyne. Du kan flygte så længe du vil, men den vil altid være i dig.

3

udprintede ord at finde tilbage til sin kerne, noget autentisk, noget egentligt sort sengetæppe, forudbestemt uduelighed - skæbnens skrøbelighed menneskelig fornægtelse og sorte huller i sokkerne, i universet at forsvinde fra det hele, fra alt det planlagte bare tage afsted, ud i himmelrummet, alene producere nostalgisk eller glad eller forelsket musik fra en komet i rummet tage sig en rundtur i stjernetegn, stjernetåger, astrofysisk kigge på livets vidundere ikke sige farvel, ikke sige på gensyn bare flygte, fordufte efterlade alle folk med alle deres forvirrende følelser til at rode sig selv ud som barn ville jeg altid drømme om rumrejser aeronautisk hjerte, dagdrømmer som altid det mægtige, det endeløse, det u-udforskede vægtløshed, universet! så meget mere end bare moder jord så meget mere end blot det konkrete og forståelige per aspera

0

Nov 22, 2015

Nov 22, 2015 at 9:28 AM UTC

en-anonym-skikkelse

ad astra

udprintede ord at finde tilbage til sin kerne, noget autentisk, noget egentligt sort sengetæppe, forudbestemt uduelighed - skæbnens skrøbelighed menneskelig fornægtelse og sorte huller i sokkerne, i universet at forsvinde fra det hele, fra alt det planlagte bare tage afsted, ud i himmelrummet, alene producere nostalgisk eller glad eller forelsket musik fra en komet i rummet tage sig en rundtur i stjernetegn, stjernetåger, astrofysisk kigge på livets vidundere ikke sige farvel, ikke sige på gensyn bare flygte, fordufte efterlade alle folk med alle deres forvirrende følelser til at rode sig selv ud som barn ville jeg altid drømme om rumrejser aeronautisk hjerte, dagdrømmer som altid det mægtige, det endeløse, det u-udforskede vægtløshed, universet! så meget mere end bare moder jord så meget mere end blot det konkrete og forståelige per aspera

21

DET ER LIGSOM MØRKET. SOM AT SOVE. FOR AT DRØMME. SÅ AT VÅGNE. JEG VIL FLYGTE.

0

Jan 14, 2018

Jan 14, 2018 at 4:10 PM UTC

HazelLamb

...

DET ER LIGSOM MØRKET. SOM AT SOVE. FOR AT DRØMME. SÅ AT VÅGNE. JEG VIL FLYGTE.

5

Flygter rundt i kolde Danmark, og er steder mine forældre, ikke ved hvor jeg er. Men er alligevel er jeg fanget, af at jeg ikke kommer nogle steder. Render rundt i min egen lille verden, som folk ikke helt forstår. De forstår ikke den eller mig. Stjæler bøger, tøj og ord. Imens mine tanker går amok inde i mit hovede, om at jeg bare skal væk. Flygte væk fra mine forældre og alle de andre, men nu mest mig selv. Eftersom det stadig er et stort mysterium om hvem jeg er. Ved det ikke selv, det er os svært med mine 547 personligheder, og alt for forvirret hovede at afgøre det.

0

Feb 12, 2016

Feb 12, 2016 at 3:49 PM UTC

annesofie-olsen

Flygter

Flygter rundt i kolde Danmark, og er steder mine forældre, ikke ved hvor jeg er. Men er alligevel er jeg fanget, af at jeg ikke kommer nogle steder. Render rundt i min egen lille verden, som folk ikke helt forstår. De forstår ikke den eller mig. Stjæler bøger, tøj og ord. Imens mine tanker går amok inde i mit hovede, om at jeg bare skal væk. Flygte væk fra mine forældre og alle de andre, men nu mest mig selv. Eftersom det stadig er et stort mysterium om hvem jeg er. Ved det ikke selv, det er os svært med mine 547 personligheder, og alt for forvirret hovede at afgøre det.

3

det handler ikke om dig længere eller hvad du gjorde nej nu handler det om at komme videre flygte det er jeg så god til nu jeg vil flygte væk fra det jeg flygtede til efter jeg flygtede fra dig

0

Oct 14, 2014

Oct 14, 2014 at 1:02 PM UTC

andrea-svanne

flygt

det handler ikke om dig længere eller hvad du gjorde nej nu handler det om at komme videre flygte det er jeg så god til nu jeg vil flygte væk fra det jeg flygtede til efter jeg flygtede fra dig

11

en sort kat på en mørkegrøn trappe hvæser af den anden reserverede kat, som trækker sig tilbage og jeg kan relatere til følelsen af at fordufte, at flygte vi går rundt som observerende, i en fremmed bys liv med vores sorte notesbøger, som vi fylder med rodet skrift fra gåturen og vi har travlt med ikke at gøre et stort nummer ud af, at vi har spidse samtaler og kantet kommunikation med hemmeligheder sendt ud i æteren som glaspusterens kreationer, holdt af en uhensigtsmæssig tilskuers klodsede hænder at omforme følelser til erfaringer min underkøje er klaustrofobisk og værelset er koldt og lyset er skarpt det bliver en hvirvelvindsuge

0

Mar 11, 2016

Mar 11, 2016 at 4:38 PM UTC

en-anonym-skikkelse

hvirvelvindsuge

en sort kat på en mørkegrøn trappe hvæser af den anden reserverede kat, som trækker sig tilbage og jeg kan relatere til følelsen af at fordufte, at flygte vi går rundt som observerende, i en fremmed bys liv med vores sorte notesbøger, som vi fylder med rodet skrift fra gåturen og vi har travlt med ikke at gøre et stort nummer ud af, at vi har spidse samtaler og kantet kommunikation med hemmeligheder sendt ud i æteren som glaspusterens kreationer, holdt af en uhensigtsmæssig tilskuers klodsede hænder at omforme følelser til erfaringer min underkøje er klaustrofobisk og værelset er koldt og lyset er skarpt det bliver en hvirvelvindsuge

15