"flyder" poems
mIt VÆrelSe
roDEr s0M aLdRIg fØr
DeT fLydEr mEd brEve oM FreMtidsTrUsler frA p0Litiet
eN maSSe tøj
PenGe jeG ik ke vEd hvOrdAn Jeg hAr sKafFet [eLLer ikkE vIL vIde]
AfLeveringEr fra mIt ANdet FænGsel
MiN moR SigER AT jEg skAl rydDe 0p
MeN hVad FanD en nyTter deT nÅr jEg aLliGevel Rod3r det Til
IgeN
Im0rn
Mar 23, 2015
Mar 23, 2015 at 6:31 PM UTC
Luften er tyk af tanker og løgne.
Foragt og fordærv
Det regner som syreregn
ætsende med depressioner og angst
der gør luften giftig og usigtbar.
Vores lunger giver op.
Lykkepiller flyder i grundvandet,
lammer al ægthed fra livet,
der ikke længere er noget værd.
En hel nation på stoffer,
der har glemt
-
skaderne er for store,
tilværelsen intetsigende.
Det er ligemeget.
Vi er høje på materialisme og transparent lykke.
Jan 3, 2015
Jan 3, 2015 at 11:27 AM UTC
Stemmer udefra
Overdøver larmen indefra
Tomme tankestrømme flyder med kraft
Gennem mine hjerneceller.
Slår mod kanten af mit hoved
Indre afbrudt af ydre
Bølgerne af lyd skærer i mine øre
Døv for toner og stemmeføring
Men ikke for valg af ord.
Tunge larmende fraser -
Spyttes vildt ud gennem fedtede læber
I et desperat forsøg på at
Slette sporene i sandet.
Jul 16, 2015
Jul 16, 2015 at 6:27 AM UTC
Højt højt oppe.
Stadig under skyerne.
Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet.
Intet kan sammenlignes, intet er smukkere
end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme.
Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende?
Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv.
Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen, svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du?
Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende?
Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra.
Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra.
Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden
Apr 12, 2018
Apr 12, 2018 at 4:00 PM UTC
I just went to bed
left you on Read
I did it on purpose to mess with your head
Laid in gossamer sheets
tinged sickly red
with the blood of words
that went unsaid
hard to deny
who made the bed
who caught whom
in whose spinnerets
Distraught with rotting thoughts
locked in my own stocks
stalking twisted halls
the clocks have all stopped
Stuck in my head
kicking myself
with broken knees
and buckled legs
struggling to free myself
from myself
Entombed by one I never could deceive
darkness abounding when all that I need
is to catch the right light
and stop trying to fight
Oh, what a tangled web we weave
May 9, 2019
May 9, 2019 at 12:02 AM UTC
Jeg frygter fremtiden,
at fortidens spor, der er i dag er
altafgørende
alt vi gør er at kæmpe for at eksistere.
Smagen af verden ændrer sig,
og hvor skal jeg gå hen?
Weekendens distraktioner bliver en inhibitor
der holder fast i glasøjne og naivitet.
Jorden er sort og jeg ser mine organer blive
gennemboret
af snefnuggene, der falder.
Tankeløst.
I et splitsekund,
forstår jeg uvisheden, om måske aldrig at møde dig.
Mit hjerte falder ud, og lander i dine hænder.
Ud af min blodsprængte øjenkrog skimter jeg kaffen.
Jeg kan se mine lunger punktere
og skyerne kommer nærmere,
og jeg ser det falde, nattens blod
eller din sjæl?
og orkesterets toner spiller kærlighed under min hud,
men intet kan jeg mærke.
Jeg smadrer min hånd
Et antiklimaks af ferskenhud og fløjlstårer.
Når du siger mit navn vokser der universer på min krop
"månen er død" flyder det ud af din mund og intet kan jeg stille op.
Man skulle have været barn af en anden tid.
Jan 3, 2015
Jan 3, 2015 at 2:30 PM UTC
vælg at passe ind
vælg at slukke gløden
og tænde for fjernsynet
vælg et trygt miljø
med pænt friserede veje
med anlagte børn
der både kan bukke og neje
vælg labrador til konen
og fjerdreaflukkede omgivelser
fadøl med drengene
og en kattelem til at snige igennem
når det hele blev FOR trykt
vælg at fylde stilheden og stemme hende videre
som et metaforisk "tak"
for at gøre fredagen mere
meningsfuld, og for at have
noget at længes efter
vælg at græde til begravelser
vælg at mumle sympatisk med
stå og stirre på kisten
og undre dig over
"hvor blød den mon er?"
vælg fredagshygge, fælleskonto, dansetimer, rugbrødsmadder på jobbet, smurt af skilsmissehungrende kløer, vælg nabokonen og hendes ynge (og mere livlige) køkkenhave
vælg bagdøren, vælg fordøren, vælg køkkenbordet, sofaen, kontoret, chaiseloungen, solsengen, trampolinen, barnesengen - både af hendes og af dit
vælg at skændes til fodboldturningen
vælg "pastasalat",
"nej frikadeller",
"nej pastasalat"
til fællesspisningen på skolen
vælg det perfekte liv, og vælg de diskursnæssige resultat af dine GRUSOMME handlinger.
vælg at bortforklare det hele
og fortæl hende
hvordan alkohol flyder igennem
familien, som gondolen fra bryllupsrejsen til venedig
vælg at tage hjem tidligt
vælg at betvivle din funktion og eksistens igennem
den stille
9 timers lange køretur
"hjem"
vælg de svedige håndflader ved alteret
at betvivle vægtskålenes indhold
føl det blide og lette pres
fra de stirrende øjne
det overdøvende orgel
mens lugten af trygge rammer og boliglån
får dig til at gylpe et surt "ja"
vælg halvdelen af sofaen, det ene barn,
singelfyrslivet i en 33m2 kælderlejlighed
vælg at drukne tårene i endeløs ************
og nyd alle kampene på fjernsynet
vælg at bombadere telefonsvaren
vælg at smadre spejlet
vælg at kæmpe for det søde forstadsliv
Jul 30, 2014
Jul 30, 2014 at 7:39 PM UTC
jeg ser dig gå i stykker
jeg ser dit hjerte ændre nuance fra rødt til gråt
jeg ser dit univers ramle
men bare rolig
jeg samler dine skår op
jeg skær mig på dig, til mine hænder svier, men jeg gør det for dig
der flyder nu sort blod fra mine åre
jeg distrahere fra smerten
du ridser mig med dine egne skår og du fylder is i mine sår
mine organer er døde og hvide linjer danser rundt på min krop
min blyantspidser er gået i stykker og det er jeg også
Mar 5, 2015
Mar 5, 2015 at 5:28 PM UTC
jeg har haft nok åbne sår til at
tømme min krop
for blod
men mit hjerte forlanger, at
rød væske
flyder i mine
vener
så jeg tømmer endnu en flaske rødvin
fordi jeg lytter altid til mit
hjerte
og den fjerde flaske rødvin
smager bedre end tanken
om dig
sammen med en
anden
Apr 23, 2015
Apr 23, 2015 at 9:38 AM UTC
et rystende maleri. han har brugt lang tid på det, får jeg at vide
det ligner noget et barn har tegnet. bogstaverne er runde
og vaklende og skæve. han har malet farverne ind over hinanden.
det rammer som en snestorm, som en iskold bølge inde i hjernen, tårerne som spor af følelsen
kernen af et menneske, hvem er man når den svinder, når den
ryster og hiver efter vejret og falder
og langsomt smelter bort?
det er smertefuldt at være vidne til. forsvinder han? er det hans sidste maleri?
ikke til at holde ud, jeg må væk, jeg må besøge ham eller
skrive et digt, jeg må gøre noget
for ellers flyder jeg over
af salte, kolde bølger der vælder
Sep 9, 2015
Sep 9, 2015 at 1:00 PM UTC
Der er områder af mig der ikke er menneskelige.
Statisk elektricitet som jeg udånder gennem min munds korridor.
Mine fingerspidser er blå, og jeg kan ikke mærke DIG.
Jeg er alt for lav og jeg kan ikke nå dig.
Min katastrofebevidsthed er skrækkeligt fin og træder jeg forkert,
er det ****
I mistillid frygter jeg et væsen der dukker op og kvæler mig.
At du forstøver uden at skrige mit navn.
Én enkelt gang.
For verden.
Der er ingen der må se os.
Uden værn.
Jeg drømmer om en kognition.
En kulminering af ærlighed, der får verden til at falde sammen.
Ét øjeblik der slipper lyset ind.
Hvor fortiden flyder.
Vi skal aldrig mere falde
Vi lander på fødderne.
Et ukendt humør passerer min hjerne i takt med, at vi rammer jorden.
I et sindssygt øjeblik af ærlighed.
Jan 2, 2015
Jan 2, 2015 at 3:58 PM UTC
før stilheden ramte os som en kold vinterstorm
blomstrede der roser i din mund
som når du kyssede mig fik min tunge til at bløde
og jeg slugte mit røde blod som var jeg kannibal
jeg ville aldrig kunne få nok af duften fra dine roser
forblindet narkoman
en grim afhængighed af tung røg og dybe samtaler
men en dag visnede blomsterne i din mund
og dine skæve tænder kom til syne
duften var forsvundet og dine kys fik mig ikke til at bløde
men den kolde vinter fik mig til at fryse til is
hver gang du rørte ved mig fik du kolde fødder
en snefnug landede på min grædende kind
jeg er færdig med afvænning
du flyder ikke længere rundt i mine åre
så hvis jeg bløder vil det ikke dufte af roser længere
Jan 6, 2015
Jan 6, 2015 at 6:34 PM UTC
En varm væske i en brunrød farve
Næsten usynelig varm luft stiger
til vejrs
Et lidt for gennemblødt
lidt for brugt tebrev flyder rund
I bunden af den limegrønne kop
Snart begynder de små korn at flyde
Flyde ud af en mør og næsten ødelagt pose af tyndt papir
Først rundt i det lunkne snart kolde vand
Derefter vil det samle sig på bunden i en lille bunke
Når den bliver for kedelig ender det
I den gamle rustne og lidt for lille håndvask i kolonihavens køkken
Feb 22, 2015
Feb 22, 2015 at 11:23 AM UTC
ferskenfarvet
skrattende
over os er himmelen kongeblå og pyntet med stjerner, med vidundere, med vidner til dette
rundt
kirsebær-rød
blødt og varmt gulvtæppe
sen-septemberens luft
lyde, mennesker
åbent vindue som en varm invitation til gadens liv
intet er for meget eller for lidt
lige præcis tilpas, balanceret, roligt men spændende
komfortabelt men udfordrende
voksende følelse, lysende, brændende - men let
lavendel
ingen tårer; tunge, skamfyldte, drænende
kun et let smil
fyrfadslys
cremefarvet og fjerlet latter
rosmarin
lykkelig stilhed
poetisk øjeblik, stilnet samtale
citrongræs
smuk og stilfærdig fortællerform; ydmyg
inspirationen ligger så tæt i rummet at dug former sig på ruden
og tanker i hovederne
og samtaler der flyder sammen og fletter sig til ét forhold; én tanke
et ideal
sommerfugle-flagrende øjenvipper
morgenfruer
vi ligger på gulvet
en brise af brænde-røg
pladespilleren kører, dæmpet, upåtrængende
dyb vejrtrækning
vi føler os okay
ferskner
Jan 11, 2016
Jan 11, 2016 at 12:49 PM UTC
et lille stykke sky
et lille blad, der har fløjet rundt indtil den landede på vejen
et græsstrå, der ikke bliver klippet, fordi det står et sted hvor græsslåmaskinen ikke kommer
en tom taleboble, der venter på at nogen snakker
et enligt ben der leder efter en makker
et mindre skænderi, der aldrig blev løst
en lille glød i et slukket bål
en knækket kam
et forhenværende hvidt snørrebånd der nu er brunt
en lille nullermand nede i min mørkeste skuffe
en førstepræmie, der aldrig blev vundet
en afklippet tånegl på badeværelsesgulvet
en tyggegummi-klat foran et storcenter
et vindue ingen kigger ud af
et udbrændt fyrfadslys
en sæbebobbel der aldrig sprang
en lille månesten der flyder rundt i rummet
en streg på væggen, som ikke kan fjernes med vand
en bøtte maling, der ikke ved hvordan en pensel ser ud
et vissent blad, der ikke vil give slip på sin gren
en stor plet
en brugt papkasse, der er blevet bølget i regnen
et glimt i øjet
en rusten skrue, der engang har siddet i et skib
et håbefuldt smil, som ingen så, og som hurtigt blev glemt igen
Dec 14, 2015
Dec 14, 2015 at 1:15 PM UTC
poesien i det ucharmerende
det smålige, det trivielle, det kedelige og det ubetydelige
skriv, selvom du føler dig blottet og lille og som en teenager, der skriver dagbog
'i dag ville jeg ønske, jeg kunne trække mig totalt ind i min egen fantasiverden'
totalopslugt, indlevelse
lyde (sange) der er kantede, farveprægede, pigmenterede, spjættende eller rumlende eller glidende
sanser, der flyder sammen; et net af indtryk
at arbejde sig selv ind i et mønster; udtøm uforudsigelighed til det hele
forbrugersamfund - fortærer!
at tage afstand for at repositionere sig
og genindsætte sig
Nov 19, 2015
Nov 19, 2015 at 5:04 PM UTC
Dit sind er sårbart
Du passer på
Men du vil ikke
Du kan mærke Det
Det der flyder ud igennem dine gennemsigtige åre
Det er kræften
Kræften der får dig til at dø
Dø langsom
Fordi du skal mærke smerten.
Mar 10, 2016
Mar 10, 2016 at 1:46 PM UTC