Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Julian Delia Aug 2018
M’hemm ebda mod ieħor
Li stajt niddivina, biex forsi tisimgħuni –
Bil-Malti issa qlibt, jekk forsi qegħdin tinnutawni.
L-ewwel ħaġa:
Fehmuni għalfejn għadha tezisti d-duttrina.
Akkost li xi ħadd jibgħatni nieħdu jien u nirfes il-bankina,
Ser ngħidha!

Għax ma ngħallmux lit-tfal tagħna
Jifhmu l-imħabba lejn il-proxxmu
Minflok il-liġi inuffiċjali
‘Min mhux magħna kontra tagħna?’  
Għax ma nitgħallmux niddiskutu u niddibattu,
Forsi nċedu ftit, flok dejjem nċaħħdu u nirribattu?
Forsi immexxu bl-eżempju; flok immorru sa’ tempju
Nitpaxxew b’deheb misruq u b’moħħ magħluq,
Nitgħallmu nieqfu niskappaw u nistaħbew,
Wara wiċċ imżejjen falz, jew xi metafora.

It-tieni ħaga, u għalissa nieqaf haw’:
Fehmuni għalfejn lesti li l-futur taghna ninġazzaw?
Nikkompromettu, nidħlu fid-dejn,
Il-valuri tagħna nirremettu, basta fl-aħħar tax-xahar
Jidħlulna imqar dawk l-elfejn.

Qabli hawn oħrajn li dan il-kliem diġà qaluh –
Malta m’hijiex ward u żahar u kollox ifugħ.
Anzi, l-intiena tal-korruzzjoni tqanqallek id-dmugħ.
Jien ma ġejtx hawn biex immaqdar u nitlaq,
Nixtieq li nkunu konxji u nieħdu dak li jixraq.
Jekk inti tixtieq hekk ukoll,
Mela ejja ningħaqdu, għax għandna ħafna xoghol.

__________________

­[in English]

There is no other way I could divine
To make you hopefully listen to me –
You may have noticed I switched to Maltese.
The first thing on the list;
Can someone explain why (religious) doctrine still exists?
Although this may elicit someone’s anger as I step out on the sidewalk,
I shall say it!

Why don’t we teach our children
To understand loving one’s fellow man
Instead of the unofficial law
‘Whoever is not with us, is against us?’
Why don’t we learn to discuss and debate,
Maybe concede a bit, rather than deny and rebate?
Maybe lead by example; instead of going to a temple,
Awed by stolen gold and closed minds,
Learn to stop escaping and hiding
Behind a fake, decorated face, or a metaphor.

The second thing on the list, and I’ll stop ‘ere:
Can someone explain why we’re ready to ruin our future?
Compromising, racking up debt,
Our values we are regurgitating as long as, at the end of the month,
We get a couple thousand (as in, money).

Others before me have already said these words –
Malta isn’t all flowers and roses, and not everything is fragrant.
Actually, the stench of corruption will make you cry.
I am not here to complain and leave,
I just wish we’d be aware so we can get what we deserve.
If you want this as well,
Then let us join together, for we have a lot of work to do.
A poem in my native tongue, Maltese.
Jeg er helt alene og forladt,
når jeg er sammen med folk.
Gående mod strømmen
Når vi går i samlet flok.
Ensomheden gør at jeg er  
Hungrende kærlighedsliderlig
Savlende efter bekræftelse
I desperate forsøg, stadigvæk
Klamrende til dine mange -
Gamle beskedne beskeder.
Vi kender hinanden godt
Du ved hvem jeg er bedst
For engang var vi tætte - nu
Kan jeg virke lidt fremmed.
Selvom vores hænder matcher
Vores kroppe hører sammen.
Og vores hjerterytmer slår i takt.
I hvertfald lidt endnu.
Louise Sep 2016
det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege

jeg selv er en del af det, og jeg trasker nynnende rundt mellem lattergaspatroner, smadrede oliofska flasker og knækkede stoleben
lad os kalde det en smuk losseplads

jeg er så stærkt fascineret af atmosfæren
også selv når mit hoved sumre og pumpes op af den velkendte klang af dak
og når jeg næsten dehydrere, af alt det vand jeg burde ha indtaget, i stedet for at anvende det til at drukne min hjerne i, når mine tanker lader sig sejle roterende rundt i orange bølger
dette dræner også én fra energi
så jeg mindes tydeligt øjeblikket, hvor vi tillod os selv at falde hen en times tid
og derefter, med et sæt, vågne op af tørsten samt trangen til at fortsætte indtagelsen af det påvirkende væske

vi går over mod apollo for at
endnu en gang
opleve nydelsen af tame impala's smukke udsendelser af øregangsorgasmer
jeg har det lidt halvdårligt, og forsøger lidt akavet at rette fokus mod mine eksotiske babyhår i panden, som stikker ud fra den gule skyggekasket, der meget udiskret og med en ekstrem ensfarvet sammensætning, matcher alt andet gult på min krop
for en stund virkede ignorancen

åh, se, en pomfritbod

et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær, lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes. selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet af et råsnaveri, og jeg ryster let på hovedet
mine midlertidige følgesvende hiver straks deres mobiler frem og filmer et nøjagtigt pragteksemplar af mit sørgelige kærlighedsliv, mens jeg står standhaftigt og udstråler et hjerteskærende ansigtstryk
under mit humoristiske og selvironiske lag af skuespil, står jeg og overvejer alvoren i den thomas helmig sang, mine ører skuer i det fjerne
og med ét fremstår hele situationen nærmest egentlig som en bedrøvelse i sig selv, når jeg realiserer sandhedens betydning

en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok, er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape
og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der dybt mærkes langs min rygsøjle
om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendige, fjollede småting eller de mange udmattende gåture på pladsen er jeg ikke helt klar over

nu ligger jeg herhjemme
ikke i teltet eller hos andrea, for den sags skyld
men helt hjemme
mine øjenlåg vibrerer af savn, når jeg hører musik, der minder mig om roskilde gengivelsen af de mange øjeblikke, 'nede mette' har sejlet rundt mellem mine slidte øregange, kan ikke fremstå på samme måde, som det gjorde på festivalpladsen
lugten af cigaretter sidder stadig mellem mine fingre
jeg spekulerer over, om det måske skyldes de mange gennempillet filtre

alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag
men jeg sidder alligevel her, inde i min nøddeskal og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder
Frederik B Mar 2016
HAR JEG RENT MEL I POSEN?
ELLER VÅGNER JEG OP MED PSYKOSEN?
KALD MIG EN LÆGE - JEG STILLER DIAGNOSEN
OG NÅR JEG SER PROBLEMER FORHØJER JEG DOSEN

FOR VI POPPER PILLER SOM VI POPPER BUMSER
EGENTLIG ER VI BARE EN FLOK POPPEDE BUMSER
MED HOVEDET SÅ LANGT OPPE I DAMENUMSER
AT VI HAR SVÆRT VED AT SE JERES HUNDEKUNSTER

DJÆVLEN LUKKER MIG IND I SIT PARADIS
STIKKER KNIVEN I MIN SPAREGRIS
SÅ JEG KAN KØBE DRINKS TIL OVERPRIS
OG UNDERSTREGE AT JEG ER MIN EGEN NEMISIS

*(f.b.)
carololololo Nov 2014
en flok af engle
der danser i mine drømme
rammer min næsetip
med deres tryllestøv
bevæger mig over imod
den uimodståelige
regnbue
der fortæller mig
at om lidt
vil jeg krydse den
finde guld
og vågne op

*c.t
Louise Sep 2016
det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege

jeg selv er en del af det
og jeg trasker nynnende rundt mellem
lattergaspatroner,
smadrede oliofska flasker
og knækkede stoleben
lad os kalde det en smuk losseplads

der er noget helt specielt ved atmosfæren
også selv når hovederne sumre og pumpes op af den nu velkendte klang af dak
og når man næsten dehydrerende, forstår manglen på alt det vand man burde ha indtaget
i stedet for det euforiserende væske

et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær,
lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes.
Selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet med et råsnaveri
og jeg ryster let på hovedet.
Samtidigt står jeg og overvejer alvoren i den
thomas helmig sang,
mine ører skuer i det fjerne.
Det hele får mig til at tænke over, hvad ægte kærlighed egentlig er

en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok,
er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape
og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der mærkes dybt langs min rygsøjle
om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendigt gøgl
eller de mange udmattende gåture på pladsen
er jeg ikke helt klar over

nu ligger jeg herhjemme
ikke i teltet, som jeg nu havde vænnet mig til
men helt hjemme
alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag
men jeg sidder alligevel her, inde i min egen boble og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder

— The End —