"flok" poems - Hello Poetry

Jeg er helt alene og forladt, når jeg er sammen med folk. Gående mod strømmen Når vi går i samlet flok. Ensomheden gør at jeg er Hungrende kærlighedsliderlig Savlende efter bekræftelse I desperate forsøg, stadigvæk Klamrende til dine mange - Gamle beskedne beskeder. Vi kender hinanden godt Du ved hvem jeg er bedst For engang var vi tætte - nu Kan jeg virke lidt fremmed. Selvom vores hænder matcher Vores kroppe hører sammen. Og vores hjerterytmer slår i takt. I hvertfald lidt endnu.

0

Dec 1, 2015

Dec 1, 2015 at 4:51 PM UTC

holkenfeldt

Helt alene

Jeg er helt alene og forladt, når jeg er sammen med folk. Gående mod strømmen Når vi går i samlet flok. Ensomheden gør at jeg er Hungrende kærlighedsliderlig Savlende efter bekræftelse I desperate forsøg, stadigvæk Klamrende til dine mange - Gamle beskedne beskeder. Vi kender hinanden godt Du ved hvem jeg er bedst For engang var vi tætte - nu Kan jeg virke lidt fremmed. Selvom vores hænder matcher Vores kroppe hører sammen. Og vores hjerterytmer slår i takt. I hvertfald lidt endnu.

18

HAR JEG RENT MEL I POSEN? ELLER VÅGNER JEG OP MED PSYKOSEN? KALD MIG EN LÆGE - JEG STILLER DIAGNOSEN OG NÅR JEG SER PROBLEMER FORHØJER JEG DOSEN FOR VI POPPER PILLER SOM VI POPPER BUMSER EGENTLIG ER VI BARE EN FLOK POPPEDE BUMSER MED HOVEDET SÅ LANGT OPPE I DAMENUMSER AT VI HAR SVÆRT VED AT SE JERES HUNDEKUNSTER DJÆVLEN LUKKER MIG IND I SIT PARADIS STIKKER KNIVEN I MIN SPAREGRIS SÅ JEG KAN KØBE DRINKS TIL OVERPRIS OG UNDERSTREGE AT JEG ER MIN EGEN NEMISIS (f.b.)

0

Mar 2, 2016

Mar 2, 2016 at 6:02 PM UTC

FrederikBartho

POPKULTUR

HAR JEG RENT MEL I POSEN? ELLER VÅGNER JEG OP MED PSYKOSEN? KALD MIG EN LÆGE - JEG STILLER DIAGNOSEN OG NÅR JEG SER PROBLEMER FORHØJER JEG DOSEN FOR VI POPPER PILLER SOM VI POPPER BUMSER EGENTLIG ER VI BARE EN FLOK POPPEDE BUMSER MED HOVEDET SÅ LANGT OPPE I DAMENUMSER AT VI HAR SVÆRT VED AT SE JERES HUNDEKUNSTER DJÆVLEN LUKKER MIG IND I SIT PARADIS STIKKER KNIVEN I MIN SPAREGRIS SÅ JEG KAN KØBE DRINKS TIL OVERPRIS OG UNDERSTREGE AT JEG ER MIN EGEN NEMISIS (f.b.)

13

det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege jeg selv er en del af det og jeg trasker nynnende rundt mellem lattergaspatroner, smadrede oliofska flasker og knækkede stoleben lad os kalde det en smuk losseplads der er noget helt specielt ved atmosfæren også selv når hovederne sumre og pumpes op af den nu velkendte klang af dak og når man næsten dehydrerende, forstår manglen på alt det vand man burde ha indtaget i stedet for det euforiserende væske et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær, lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes. Selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet med et råsnaveri og jeg ryster let på hovedet. Samtidigt står jeg og overvejer alvoren i den thomas helmig sang, mine ører skuer i det fjerne. Det hele får mig til at tænke over, hvad ægte kærlighed egentlig er en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok, er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der mærkes dybt langs min rygsøjle om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendigt gøgl eller de mange udmattende gåture på pladsen er jeg ikke helt klar over nu ligger jeg herhjemme ikke i teltet, som jeg nu havde vænnet mig til men helt hjemme alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag men jeg sidder alligevel her, inde i min egen boble og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder

0

Sep 13, 2016

Sep 13, 2016 at 3:29 AM UTC

Louiselarsen22

roskilde tanker pt 2

det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege jeg selv er en del af det og jeg trasker nynnende rundt mellem lattergaspatroner, smadrede oliofska flasker og knækkede stoleben lad os kalde det en smuk losseplads der er noget helt specielt ved atmosfæren også selv når hovederne sumre og pumpes op af den nu velkendte klang af dak og når man næsten dehydrerende, forstår manglen på alt det vand man burde ha indtaget i stedet for det euforiserende væske et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær, lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes. Selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet med et råsnaveri og jeg ryster let på hovedet. Samtidigt står jeg og overvejer alvoren i den thomas helmig sang, mine ører skuer i det fjerne. Det hele får mig til at tænke over, hvad ægte kærlighed egentlig er en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok, er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der mærkes dybt langs min rygsøjle om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendigt gøgl eller de mange udmattende gåture på pladsen er jeg ikke helt klar over nu ligger jeg herhjemme ikke i teltet, som jeg nu havde vænnet mig til men helt hjemme alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag men jeg sidder alligevel her, inde i min egen boble og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder

30

en flok af engle der danser i mine drømme rammer min næsetip med deres tryllestøv bevæger mig over imod den uimodståelige regnbue der fortæller mig at om lidt vil jeg krydse den finde guld og vågne op c.t

0

Nov 30, 2014

Nov 30, 2014 at 5:43 PM UTC

carololololo

drømme

en flok af engle der danser i mine drømme rammer min næsetip med deres tryllestøv bevæger mig over imod den uimodståelige regnbue der fortæller mig at om lidt vil jeg krydse den finde guld og vågne op c.t

13