"flod" poems - Hello Poetry

Mine drukne indvolde afskyr deres beholder. Gennem nervebanen sendes stødende gnister af had. Hvor vil de overbevise og kalder på den sødmede gift hvor vil de have dens spreden af koma lignende afkom. Først ubehagen, så oppustet smerte der brister som en ballon og brændsel med selvantændelige kræfter. Den springer og opkast omsluger horisonten af mennesker, klipper, udviskede farver. Ujævne striber af rød er udfyldte billeder der drypper en anelse ro på mine øjne, det leder det fører ind gennem nervebanens flod. To mørke eller fire i hvert fald én gør døsig gør modig gør opgivenhed udholdenhed. De dage der kommer er vel taget imod i skrigen og styrke og tomhedens sod. Selskrevne ord fordamper salt. Efterladt, afsluttet, genfortalt i latterlige evig kedsomhed der udfylder fyldte *** af bevidsthed hvor pladsmanglens rod eliminerer sig selv. Usammenhængende lort skaber lyrik gør intet som helst og findes for ingenting. Jeg læner tilbage og betragter et snitteværk en udhugget skulptur. Stærke farver vender tilbage i kindrødt gennem abstrakt maleri og så rammer svien af blomster og fryd på eksperimenter af målrettet kunst. Skammende lys i hvid og i sort. Nøgterne syner synes skarpe for blikket og lukker en port. Brosten for brosten lægges på ny og en fejl af en vej af smil og meditativ.

0

Jul 27, 2015

Jul 27, 2015 at 4:36 PM UTC

marmaladescreams

Ensomheden

Mine drukne indvolde afskyr deres beholder. Gennem nervebanen sendes stødende gnister af had. Hvor vil de overbevise og kalder på den sødmede gift hvor vil de have dens spreden af koma lignende afkom. Først ubehagen, så oppustet smerte der brister som en ballon og brændsel med selvantændelige kræfter. Den springer og opkast omsluger horisonten af mennesker, klipper, udviskede farver. Ujævne striber af rød er udfyldte billeder der drypper en anelse ro på mine øjne, det leder det fører ind gennem nervebanens flod. To mørke eller fire i hvert fald én gør døsig gør modig gør opgivenhed udholdenhed. De dage der kommer er vel taget imod i skrigen og styrke og tomhedens sod. Selskrevne ord fordamper salt. Efterladt, afsluttet, genfortalt i latterlige evig kedsomhed der udfylder fyldte *** af bevidsthed hvor pladsmanglens rod eliminerer sig selv. Usammenhængende lort skaber lyrik gør intet som helst og findes for ingenting. Jeg læner tilbage og betragter et snitteværk en udhugget skulptur. Stærke farver vender tilbage i kindrødt gennem abstrakt maleri og så rammer svien af blomster og fryd på eksperimenter af målrettet kunst. Skammende lys i hvid og i sort. Nøgterne syner synes skarpe for blikket og lukker en port. Brosten for brosten lægges på ny og en fejl af en vej af smil og meditativ.

45

Støvet dufter af dig. Du, et gammelt minde Tabt, og trådt ned i de slidte gulvbrædder Som en flig har du boret dig ind under huden, og dybt inde rammer du en nerve. Jeg har ledt steder jeg vidste du ikke var, for at finde en anden smerte. Jeg har fløjet sammen med spurve i retninger du ikke er, for at finde et andet sind. Jeg har hejst hvide flag, og begravet stride økser, men alligevel har blodet strømmet som en flod i Amazonas sumpede skovbunde. Jeg snittede med vilje forkerte initialer ind i træetskerne, fordi jeg vidste at du ikke ville besøge min fremtidsseance.

0

Feb 15, 2018

Feb 15, 2018 at 4:58 PM UTC

HazelLamb

STØVALLERGI

Støvet dufter af dig. Du, et gammelt minde Tabt, og trådt ned i de slidte gulvbrædder Som en flig har du boret dig ind under huden, og dybt inde rammer du en nerve. Jeg har ledt steder jeg vidste du ikke var, for at finde en anden smerte. Jeg har fløjet sammen med spurve i retninger du ikke er, for at finde et andet sind. Jeg har hejst hvide flag, og begravet stride økser, men alligevel har blodet strømmet som en flod i Amazonas sumpede skovbunde. Jeg snittede med vilje forkerte initialer ind i træetskerne, fordi jeg vidste at du ikke ville besøge min fremtidsseance.

7

Jeg fanger ord der er blevet til natsværmere Jeg kysser vandet fordi jeg ved at det ikke vil forsvinde Der vil altid været et hav, en flod eller en å Jeg forstiller mig din silhuet, rindende af mine tåre Der svømmer glasskår i dine øjne og river hul i din pupil Men det er ikke dig der græder Det er mig der står i en flodbølge af gråd

0

Nov 1, 2014

Nov 1, 2014 at 1:23 PM UTC

frederikke-hyldgaard

Vand

Jeg fanger ord der er blevet til natsværmere Jeg kysser vandet fordi jeg ved at det ikke vil forsvinde Der vil altid været et hav, en flod eller en å Jeg forstiller mig din silhuet, rindende af mine tåre Der svømmer glasskår i dine øjne og river hul i din pupil Men det er ikke dig der græder Det er mig der står i en flodbølge af gråd

7

at totaludslette sig selv i krampagtige forsøg på at udvinde enhver dråbe af potentiale i en udslukt flod, udtørret at dele sig selv op i procenter, prioriteret 35,4% der, 100% der, indtil man pludselig er i minus hvor er man så? (på bunden) kold klarsindethed varm panik blodet strømmer til kinderne, stemningslæggende, smilende rammer tvivlen som en enkelt optrevlet maske i et udarbejdet system hold fingrende fra det, ubevidst pilfingret gennemanalyseret

0

Nov 8, 2015

Nov 8, 2015 at 10:28 AM UTC

en-anonym-skikkelse

flod

at totaludslette sig selv i krampagtige forsøg på at udvinde enhver dråbe af potentiale i en udslukt flod, udtørret at dele sig selv op i procenter, prioriteret 35,4% der, 100% der, indtil man pludselig er i minus hvor er man så? (på bunden) kold klarsindethed varm panik blodet strømmer til kinderne, stemningslæggende, smilende rammer tvivlen som en enkelt optrevlet maske i et udarbejdet system hold fingrende fra det, ubevidst pilfingret gennemanalyseret

16

jeg vågner med dugblå øjenlåg til morgener der aldrig ser dagens lys min krop er en flod fra top til tå jeg drypper morgenlys og stjernestøv

0

Oct 23, 2015

Oct 23, 2015 at 8:20 PM UTC

klara

havet på afstand

jeg vågner med dugblå øjenlåg til morgener der aldrig ser dagens lys min krop er en flod fra top til tå jeg drypper morgenlys og stjernestøv

9