Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Når døren er åben
Lader *** sit hår falde ned på ryggen
Sætter håret op stramt og godt
Lige på toppen af det perfekte ansigt
Det hele er lige og fint
Men hvad med indeni?

Når døren er åben
Lader *** sine kinder blusse rødt
Den kolde luft er som is men den feder ikke
Det er en perfekt rød farve
Det hele er rødt og fint
Men hvad med indeni?

Når døren er åben
Lader *** sig veje og måle
Folk kigger og beundre den bare hud
Den perfekte krop
Det hele er hvidt og fint
Men hvad med indeni?

Når døren er lukket
Lader *** tåren trille for nu er *** endelig alene
Her kigger folk ikke
Den perfekte krop som ryster indeni
Det hele er sørgeligt og fint på samme tid
Indeni er der mørkt og koldt

Lad en ny dag begynde
llcb Nov 2016
z


Alt er så fint i stil          heden her lige nu        
hvor du ligger til         venstre for mig og        
dynen er så varm          og brisen fra den          
skarpe luft uden          for lister igennem          

vinduet og triller ned ad mit højre ben, så det fun  
gerer som luftrør for resten af min glade krop. Det
er virkelig fint at ligge her og det er virkelig rart    
at du ligger der. Med dit hoved gravet ind mellem
min skulder og hals og det kilder næsten når du ån
der ud. Jeg kan høre dit åndedrat tydeligt og  det ly
der roligt. Bekvemt. Beroligende. Jeg ved ikke hvor
længe vi kan ligge fint her i stilheden. Du vågner    
nok om lidt og går ud for at tisse og så er det ikke  
det samme som lige nu, ellers ringer det sikkert på
døren, ellers begynder jeg sikkert at blive sulten ind
en for en times tid. Det er bare ærgerligt når det er  
så fint at ligge lige her og det er så rart at du ligger  

lige der.
llcb Jul 2015
Du fik mig til at drikke champagne på landet og have høne i lejligheden. Du kunne få selv en blå himmel til at rødme. Og du levede livet så fint så fint lille kat, og det er måske derfor en engel forelskede sig i dig

Og de sagde at man ikke skulle kalde sig selv hel med sin elskede. At man selv var en hel. Men jeg er ingen hel nu. Ingen halv heller. Snarer ingenting. En sørgelig ting.
Min farfar til min farmor
siger til mig selv enogtyve gange, at det jo ikke er det,
jeg vil, men hvad ved jeg om det, når jeg ikke har prøvet
det endnu, det er jo så dumt, det jeg formår at gøre det
til, det at jeg ikke formår at fortælle dig det, jeg gerne ville
det gør det ikke mere falsk, bare indpakket i alt det fra ganen
der nu har forgrenet sig med løgne, der er viklet ind i
nylonsstrømper og neglespidser, der flænser dem og det
hele, når det ikke er, som det skal være, siger vi, det er
fint nok, men når det er, som det skal være, kalder vi det
for acceptabelt, vi siger det ikke, som det er, for hvordan
er det nu også lige, det er, udover det er svært at uddybe
er det også svært at fortælle dig alt det, jeg gerne ville for
jeg har kalk på tungen og mine øjne er grå, jeg er ikke smuk
men det er jeg også ligeglad med nu, for det er i hvert fald
ikke det, jeg behøver, at sige flere gange nu
- digte om et papmachesind
enits Oct 2015
duften havde brændt sig fast
som det brændmærke jeg havde på håndleddet
og jeg så dig stadig
på tågede torsdage
jeg tænkte
om duften nogensinde ville gå væk

for selvom den summende lyd
stadig er der
er jeg i tvivl
om jeg er
summende
.....

og jeg talte regndråberne
i flere dage
*** fortalte mig at det var fint
fint
og jeg vidste, at alt jeg skrev
var rene indtryk fra virkeligheden
som ingen sammenhæng havde
med hvad der i virkeligheden foregik

for selvom den summende lyd
stadig er der
er jeg i tvivl
om jeg er
forvirret og i tvivl
llcb Nov 2015
.
Kafferinge på skrivebordet, hænder på gelænderet, for lange bukser, fransk om onsdagen og cigaret til frokost, AT og NG og NV og AP, krudseduller på bordet, børster tænder i bad, kold kaffe i stuen, kruseduller i mit hoved, 10 minutter i tog, 6 timers søvn, et kvarters grin og et par sekunders gab, knækker fingre, kysser kinder, skriver beskeder, hvide gummisko i støvregn, capri Sonne på stationen, en god snak, Naja Marie Aidt, søndagsmiddag, aflevering på lectio, lektion ved min computer, møde om innovation og introduktion til AT konklusion, smukke mennesker, januarudsalg, skilsmisser, nye mennesker, øhm og det er så fint.
sabinasophie Feb 2015
jeg finder min trøst i sort poesi, du ikke forstår
mit porcelænshjerte er vandaliseret og
mine ribben skriger
du bydder mig din eskapisme
og jeg bydder mig selv metalsølv smerte
vi er kun børn, men jeg er vokset op i takt med en ballerina på det kongelige teater
derfor forstår du ikke hvad jeg forstår
og du ser ikke hvad jeg ser
små hvide linjer danser så fint omkring på min krop og blodige minder jager min hukommelse og jeg fortæller ikke mere
min rygsøjle er i kontant smerte, grundet alle de upubliceret hemmeligheder den hver dag bærer på
i et sort hul med duft af sprit befinder jeg mig, tynget og jeg kan ikke finde vej
et elektrisk sind - sabina sandager
AnnaStorm Dec 2015
Jeg boede engang med en fisker
Hans ansigt var endnu fint
Hans hår var et net om hans tanker
Hans liv var en gyngende skude
Hvor er han min fisker fra havet
Han sejler mod fjerne kyster
Hans tanker er fremadrettede
Hans krop blot et sted at bo
Hans ord brændte fast i træet
Dengang i mit glødende bål
Nu er det blot kul under mine fødder
Små tusind diamanter som vand
sabinasophie Feb 2015
få tårer skær sig vej ud af min øjenkrog og i mit hjertekammer har snefnug bosat sig
smerten fra samfundets umenneskelige idealer sætter sig som glasskår i mine øjne
i de lodrette sår på mine kinder, drysser omverdenen fint salt
mine blodbaner fryser til, jeg føler mig pludselig som en fejl
sakse danser på mine knogler, i en tidsløs cirkel og jeg ved det ikke mere
med en tandstik gennem hjertet, vakler jeg rundt og forsøger at holde balancen
sabina sandager
Emmatell Jan 2014
den måde sammensætningen af vokaler og konsonanter
flød
gled
smuttede
hen over dine læber
rev fat i mig så langt inde
at det næsten ikke kunne mærkes

du åbnede op til dine inderste blodårer
lige foran min trommehinde

verbalt
brutalt
genialt

du er en demo på mine tideligere dårlige idéer
du strejfer de hengemte tankepakker jeg ellers havde pakket så fint ind i blødt papir
og gemt langt, langt ned under min seng
Louise Sep 2016
det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege

jeg selv er en del af det, og jeg trasker nynnende rundt mellem lattergaspatroner, smadrede oliofska flasker og knækkede stoleben
lad os kalde det en smuk losseplads

jeg er så stærkt fascineret af atmosfæren
også selv når mit hoved sumre og pumpes op af den velkendte klang af dak
og når jeg næsten dehydrere, af alt det vand jeg burde ha indtaget, i stedet for at anvende det til at drukne min hjerne i, når mine tanker lader sig sejle roterende rundt i orange bølger
dette dræner også én fra energi
så jeg mindes tydeligt øjeblikket, hvor vi tillod os selv at falde hen en times tid
og derefter, med et sæt, vågne op af tørsten samt trangen til at fortsætte indtagelsen af det påvirkende væske

vi går over mod apollo for at
endnu en gang
opleve nydelsen af tame impala's smukke udsendelser af øregangsorgasmer
jeg har det lidt halvdårligt, og forsøger lidt akavet at rette fokus mod mine eksotiske babyhår i panden, som stikker ud fra den gule skyggekasket, der meget udiskret og med en ekstrem ensfarvet sammensætning, matcher alt andet gult på min krop
for en stund virkede ignorancen

åh, se, en pomfritbod

et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær, lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes. selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet af et råsnaveri, og jeg ryster let på hovedet
mine midlertidige følgesvende hiver straks deres mobiler frem og filmer et nøjagtigt pragteksemplar af mit sørgelige kærlighedsliv, mens jeg står standhaftigt og udstråler et hjerteskærende ansigtstryk
under mit humoristiske og selvironiske lag af skuespil, står jeg og overvejer alvoren i den thomas helmig sang, mine ører skuer i det fjerne
og med ét fremstår hele situationen nærmest egentlig som en bedrøvelse i sig selv, når jeg realiserer sandhedens betydning

en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok, er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape
og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der dybt mærkes langs min rygsøjle
om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendige, fjollede småting eller de mange udmattende gåture på pladsen er jeg ikke helt klar over

nu ligger jeg herhjemme
ikke i teltet eller hos andrea, for den sags skyld
men helt hjemme
mine øjenlåg vibrerer af savn, når jeg hører musik, der minder mig om roskilde gengivelsen af de mange øjeblikke, 'nede mette' har sejlet rundt mellem mine slidte øregange, kan ikke fremstå på samme måde, som det gjorde på festivalpladsen
lugten af cigaretter sidder stadig mellem mine fingre
jeg spekulerer over, om det måske skyldes de mange gennempillet filtre

alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag
men jeg sidder alligevel her, inde i min nøddeskal og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder
emil hernried Mar 2018
Hej jag heter Kalle, jag är 17 vårar

och
jag är trött på att tårar faller ner från min kind.
Det hände senast i torsdags morgon i klassrummet när nina skapat ett
instagram konto
som hette kalle balle kalle balle är ful.

Jag tyckte det var töntigt för vi är sjutton år,
men alla andra skrattade så vad ska man göra då ?
Läraren sa inget fast han allting såg
han bara twittra på om något som jag ej kommer ihåg.

Även om dem flesta mobiler är på surr
så hör jag allt twitter som pågår i detta ***.
och jag vet att det mesta inte är om mig
och jag vet att man inte borde bry sig men
jag bryr mig.

och det känns så motsägelsefull
för jag har alltid hört att det är någonting fint i att bry sig
att bry sig,
men nu när jag är större är det som att världen har växt med mig
och nu finns det för mycket att bry sig,
att bry sig om.

Hej jag heter Kalle och jag mår inte bra,
jag får notiser om att det är så ungdomar ska ha det.
Jag sitter i min plats längst bak i klassrummet till vänster,
när jag plötsligt ser en bild,  
jag tror jag ser ett mönster.
här uppifrån som utanför vårt fönster.

för vi är ett *** fullt av instängda fåglar,

det finns svanar som alla anar kommer växa och bli kända som alla vill vara
det finns kråkor som är stolta över att ta andras lycka/ det andra har , och det finns hackspettar
och duvor
gökar
ugglor,
och jag

och jag är rädd att jag är en pingvin eller en struts
jag vet inte om ni vet men av alla 10000 fåglar är just dem de ända som inte kan flyga
och jag tror jag är en pingvin
men kanske är det bra för jag är jag.
a swedish one ...
Louise Sep 2016
diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme.
for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget.
jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig.
hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig.
jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig"
men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede.
i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende,  som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser
Ida Glitre Mar 2015
dagen er lys jeg elsker lys
jeg går ud i køkkenet tager en mandarin
eller to
tre
sætter mig ind i stuen ser på min kunst lys kunst
jeg sluger kernerne fra mandarinerne
vokser der et mandarintræ i mig?
det ville være fint at dø sådan
Louise Sep 2016
mit ambivalente flyvske sind
skiftende mellem svævende og faldene
mine drømmescenarier todimensionalt
men alligevel så åndssvagt livagtige
forhåbninger og forventninger
som fatamorganiske spillefilm
forårsblomster sprang så fint og nydeligt ud
da græsset var vindstille og månen på halv
visnede dog inden længe
afblomstrede
kun en kunne gro
den anden forfalde
når sollyset bliver erstattet af skygge
og belyser andre jordforbunde væsener
forsythiaer og syrener
de syv mørkerøde rosenknopper
dyrket med al din uvidenhed
Louise Sep 2016
det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege

jeg selv er en del af det
og jeg trasker nynnende rundt mellem
lattergaspatroner,
smadrede oliofska flasker
og knækkede stoleben
lad os kalde det en smuk losseplads

der er noget helt specielt ved atmosfæren
også selv når hovederne sumre og pumpes op af den nu velkendte klang af dak
og når man næsten dehydrerende, forstår manglen på alt det vand man burde ha indtaget
i stedet for det euforiserende væske

et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær,
lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes.
Selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet med et råsnaveri
og jeg ryster let på hovedet.
Samtidigt står jeg og overvejer alvoren i den
thomas helmig sang,
mine ører skuer i det fjerne.
Det hele får mig til at tænke over, hvad ægte kærlighed egentlig er

en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok,
er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape
og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der mærkes dybt langs min rygsøjle
om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendigt gøgl
eller de mange udmattende gåture på pladsen
er jeg ikke helt klar over

nu ligger jeg herhjemme
ikke i teltet, som jeg nu havde vænnet mig til
men helt hjemme
alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag
men jeg sidder alligevel her, inde i min egen boble og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder
flot!, formegentligt
fremadrettet
              for sent?,
                    fremmedartet, forvirret,
     farverigt, farvande,
forår
farvel, fare,
         faldefærdig,
        forloren, forlovet, fortalelse,
frelst, fred,
frihed
                 fryd, frygt,
                                  flamme, fyr, forbandet, fint!

flagrende, flitrende
filtret

fagdygtig, flamboyant

         flagstang, fremmedhad

fine fingre, flot                            forsigtig

     fordeling, forfinet

fnys, flad
#f
Laura Amstutz Jan 2019
Sammenlagt har jeg nok brugt flere måneder på
at findes i regnen
taget imod de åbne slusers indhold
som var de en nyåbnet chipspose
man ikke kan lade være med at æde
når først man er begyndt.
Begynder mine mange dage med at gnide
sandet ud af øjnene
fordi jeg glemmer at lukke dem i mine
drømme
under min hud er der tilkalkede badekar
fyldt med antikvariater
finder et minde frem på reol fire
åh hvor det føles fint
at være den sidste farve tilbage
på jorden
ingen kender mig som fortovets tørre pletter
efter gadens travlhed er skyllet bort
fodsporene gemt væk i afløbet.
Der står jeg tilbage
som en nydelig udstilling
plaskvåd af jordens ånde
dueblå og dynamisk
svøbt i københavns gardiner
Annesofie Olsen Mar 2016
Da jeg røg  min nat smøg ude på nordlysets bad, mens jeg kiggede udover broen der førte fra langeland til fyn, jeg kunne ikke se hele broen. Kunne se at den stoppet, som en vej væk fra livet. Synes det var fint på en måde også ikke, for det var bare en bro.
llcb Jul 2016
Du flyttede ind i mit tomrum for et par år siden. Udfyldte det fint med badekar, vindeltrapper, Helle Helle noveller og små kys morgen middag og aften. Talte om alle de steder vi skulle hen. Sammen.
Så tog du en dag afsted uden mig, og jeg sad tilbage med et tomrum. Igen.
Du strippede det, så man kunne se de ridsede linoleumsgulve og nøgne vægge.

Nu er det jo ryddet igen, og det gør mig hul og mit blik tomt; de er jo vinduer indtil rummet, hvor du plejede at læse Hemingway højt for mig mens du lå omvendt i den grønne velour sofa.

Vil du please komme tilbage med dine papkasser og løgnhistorier
så du kan fylde mit tomrum ud igen ?
llcb Aug 2016
Jeg ryger på grund af dig. Jeg røg første gang med dig, og nu, hver gang jeg mærker mit luftrør opsluges af smagen, så mindes jeg dine kys mellem min kæbe og øre og din lave lykkelige snak om fremtidsoplevelser og din barndom og din trang til grapefrugt og kaffe om morgenen og dit blik når du tænkte for dig selv. Og siden du ikke kysser mig længere, så må jeg bare holde mig til at kysse mine usle blå kings og føle at du sidder ved min side og holder mig på knæet mens du kigger fint udover stationen.
anna charlotte Apr 2016
tror ikke rigtig nogen nogensinde har forstået hvad jeg går ud på
folk tror *** jeg bliver ked af det
i virkeligheden er jeg bare lidt for stolt og gider ikke se mine egne fejl
præcis som når man får syv, man vil jo egenligt gerne vide hvorfor
men egenligt er syv helt fint, men så snart man spørger tror læreren bare man er utilfreds
det lidt sådan jeg tror vi har det, du er den sure lærer og jeg er bare den nysgerrige elev
Louise Sep 2016
og med et enkelt **** i luften
svævede jeg hele vejen hjem
gav slip
på alle mine uforklarlige tanker
om os to
fordi jeg så dig jo
for fanden hvor jeg så jer
da du så fint placerede
dine perfekte læber mod hans
som for ham måske var en lynhurtig scoring
men for mig
en oase af tårer
efterfulgt af [sangen] på repeat
og sorg løbende helt ned igennem mine forfrosne fingerspidser
ligeledes brændende på mine våde kinder
og overalt i min krop
over dig
og jeg selv lige så
jeg stivnede
luftgennemgangen i min hals
slog dobbeltknuder
de dobbeltknuder du har lært mig
jeg fandt fænomenet i at trække vejret
som umuligt
ligesom alt andet er
fuldstændig umuligt
en kort spillefilmsscene
printet dybt i mit sind
jeg ryster og skælver ved tanken om
øjeblikket jeg så jer
og dine øjne fangede mine i mørket
og trængte helt indtil det dybeste sted i mig
hvad tænkte du egentlig?
da du så lige igennem mig
kunne du se smerten i mine øjne?
jeg husker mit syn som utroligt sløret den aften
men i dét øjeblik, har det aldrig været skarpere
Louise Sep 2016
du umulige kærlighed
snart glemt, men alligevel forevigt gemt
inde i min indre og ydre bevidsthed
du popper oftes op i mine tanker, de gange jeg foruroliget passerer;
destinationer, individer, genstande
dér minder mig om dig
jeg kæmper stadig med afvendelsen af gamle vaner
der gang på gang, har formået at sætte hele mit tankesystem i livlige flammer, som har brændt mig op, indefra og ud

jeg ligger nu alene i græsset
glimtende illusioner springer så fint frem på den mørke nattehimmel
som det sidste jeg ser inden jeg
lukker begge mine øjne i
og møder dig i en af mine mange drømme
åh så naivt
og med forvrængede forhåbninger om
du og jeg

tørrer blidt, med knyttet hånd
en tåre af min venstre kind, mens jeg lader den højre dråbe løbe hele vejen ned til starten af mit kraveben
og dæmpet, fortæller jeg mig selv lavmælt  
med en snert af gråd i mit slidte stemmebånd
at dét forvrængede tankesystem her
er bygget på, at jeg så ynkeligt går og venter ivrigt og utålmodigt
på dét
jeg på én og samme tid absolut er bevidst om,
aldrig kommer til at ske
udover i mine drømme
ungdomspoet Nov 2018
hendes læber fangede hans blik
fyldige men sarte som et rosenblad
hendes store øjne med de lange vipper
som et dådyr
grønne som nåle på et grantræ
han stirrede direkte ind i dem
fortabte sig i dybet
hvor han så hendes sjæl
forbløffet over den godhed og rummelighed
han fandt
som en sol der titter frem bag grå skyer
*** var nærmest altid omringet
af en form for lys
glødende
han var taknemmelig for hver en kurve
hendes krop bølgede sig i
maveskindet der var så fint og blødt
hendes lange ben
som bar hende yndefuldt rundt på
jorden
hendes brune lokker
med pandehåret som *** til tider skjulte sig bag
fik hende til at ligne noget fra et
modeblad fra tredserne
og der var en slags ydmyghed
over måden *** bare ikke kunne
tage imod et kompliment uden
at blive forlegen
som om *** ikke selv kunne se
hvor fuldstændig håbløst smuk
*** egentligt er
hendes latter og stemme
sød og skrøbelig
hendes bevægelser der nærmest
var filmiske
som om *** dansede på en scene
han blev fascineret af hele hendes væsen
og fandt hende meget sexet
på en måde som er svær at forklare
han sagde til hende at
*** lignede lidt et kys
og et kys blev *** til
anna charlotte Jan 2017
jeg kan ikke mere
jeg nægter
jeg er sød
jeg ved det godt
det har du selv fortalt mig
flere gange
imens du ligeså fint har kysset min pande, og holdt om mig

jeg kan ikke mere
jeg nægter at græde mere
jeg ved ikke hvorfor
du har ikke fortalt mig hvad der er sket
fortæl mig det nu
kram mig og sig det hele var et uheld

jeg kan ikke mere
jeg nægter at blive trådt på
du var så sød
det ved du godt
det fortalte jeg dig
én enkelt gang
og nu synes du ikke om mig mere
amme Dec 2019
Jag undrar, känner Lady vad jag känner?
Bjöd ut henne på middag, ville vara mer än bara vänner.
Opera musik, något fint vin, pasta och ***** frikadeller.
Bildar mig en framtid med henne som vackra akvareller, slurpar upp spaghettin och undrar om hon kommer finnas på andra änden.
Men Lady var intresserad av andra grejer.
Eh.
Bagateller.
Sånt som händer.

Ett snedsteg man lär sig av i livets lidande.
Har ändå inte tid för romantik, måste lufsa vidare.
Bort från tragedi, monarki och slavdrivare.
Bort från folk som berikar sig med att tro att alla andras perspektiv av dom är genom en stjärnkikare.


Men man är ju närsynt som få.
Dammar in dimman vill försvinna, övervinna alla hinder men det är svårt.
Ger eloge till alla er som finner fingret ni kan stoppa ringen på, men förstå.
Paniken som uppstår av insikten att tiden rinner, broar brinner,
tjejer som du känner vill hellre vara dina vänner för dom väntar på Mister grå.

**** it..
Det ba så.
Låt det gå
vilken låt
stå på tå
låt musiken föra dig till morgondagen,
glöm igår.
Låt dom skörda,
fortsätt så.
Tills du når
varje mål.
Låt tiden läka alla sår.
AngLe Aug 2017
GOl sub equation
lay tooth fint fought
Raind electric bolt sharts faint
powers evail, pervail, purcue & protor

Card run card play Cards since Exploston
fee wickens as trembles, whence stand thy abrastion ånt
& heads stuck tapped o(rn)-pen
if believe/leave Sirens call motion to draught & daint

Alone we stand toget on gooth
tail not a purger bull ****** & crammer
exhaul the deek...

time stops guns melt cotton fesfered Acrlogia & history await no still mind {o+F} ðs New Nights (re)flect  
  
tobacco smoke ETHerS last wish
-ADDICTED TO KILLING NATURE
Natures soothing Kiss
#Book #Play

— The End —