Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"fint" poems
Kafferinge på skrivebordet, hænder på gelænderet, for lange bukser, fransk om onsdagen og cigaret til frokost, AT og NG og NV og AP, krudseduller på bordet, børster tænder i bad, kold kaffe i stuen, kruseduller i mit hoved, 10 minutter i tog, 6 timers søvn, et kvarters grin og et par sekunders gab, knækker fingre, kysser kinder, skriver beskeder, hvide gummisko i støvregn, capri Sonne på stationen, en god snak, Naja Marie Aidt, søndagsmiddag, aflevering på lectio, lektion ved min computer, møde om innovation og introduktion til AT konklusion, smukke mennesker, januarudsalg, skilsmisser, nye mennesker, øhm og det er så fint.
0
Nov 11, 2015
Nov 11, 2015 at 6:13 PM UTC
.
Jeg boede engang med en fisker Hans ansigt var endnu fint Hans hår var et net om hans tanker Hans liv var en gyngende skude Hvor er han min fisker fra havet Han sejler mod fjerne kyster Hans tanker er fremadrettede Hans krop blot et sted at bo Hans ord brændte fast i træet Dengang i mit glødende bål Nu er det blot kul under mine fødder Små tusind diamanter som vand
0
Dec 4, 2015
Dec 4, 2015 at 5:16 PM UTC
En fisker
Hej jag heter Kalle, jag är 17 vårar och jag är trött på att tårar faller ner från min kind. Det hände senast i torsdags morgon i klassrummet när nina skapat ett instagram konto som hette kalle balle kalle balle är ful. Jag tyckte det var töntigt för vi är sjutton år, men alla andra skrattade så vad ska man göra då ? Läraren sa inget fast han allting såg han bara twittra på om något som jag ej kommer ihåg. Även om dem flesta mobiler är på surr så hör jag allt twitter som pågår i detta *** och jag vet att det mesta inte är om mig och jag vet att man inte borde bry sig men jag bryr mig. och det känns så motsägelsefull för jag har alltid hört att det är någonting fint i att bry sig att bry sig, men nu när jag är större är det som att världen har växt med mig och nu finns det för mycket att bry sig, att bry sig om. Hej jag heter Kalle och jag mår inte bra, jag får notiser om att det är så ungdomar ska ha det. Jag sitter i min plats längst bak i klassrummet till vänster, när jag plötsligt ser en bild, jag tror jag ser ett mönster. här uppifrån som utanför vårt fönster. för vi är ett *** fullt av instängda fåglar, det finns svanar som alla anar kommer växa och bli kända som alla vill vara det finns kråkor som är stolta över att ta andras lycka/ det andra har , och det finns hackspettar och duvor gökar ugglor, och jag och jag är rädd att jag är en pingvin eller en struts jag vet inte om ni vet men av alla 10000 fåglar är just dem de ända som inte kan flyga och jag tror jag är en pingvin men kanske är det bra för jag är jag.
0
Mar 2, 2018
Mar 2, 2018 at 1:05 AM UTC
Fåglar Flyger Fritt (typ)
Hej jag heter Kalle, jag är 17 vårar och jag är trött på att tårar faller ner från min kind. Det hände senast i torsdags morgon i klassrummet när nina skapat ett instagram konto som hette kalle balle kalle balle är ful. Jag tyckte det var töntigt för vi är sjutton år, men alla andra skrattade så vad ska man göra då ? Läraren sa inget fast han allting såg han bara twittra på om något som jag ej kommer ihåg. Även om dem flesta mobiler är på surr så hör jag allt twitter som pågår i detta *** och jag vet att det mesta inte är om mig och jag vet att man inte borde bry sig men jag bryr mig. och det känns så motsägelsefull för jag har alltid hört att det är någonting fint i att bry sig att bry sig, men nu när jag är större är det som att världen har växt med mig och nu finns det för mycket att bry sig, att bry sig om. Hej jag heter Kalle och jag mår inte bra, jag får notiser om att det är så ungdomar ska ha det. Jag sitter i min plats längst bak i klassrummet till vänster, när jag plötsligt ser en bild, jag tror jag ser ett mönster. här uppifrån som utanför vårt fönster. för vi är ett *** fullt av instängda fåglar, det finns svanar som alla anar kommer växa och bli kända som alla vill vara det finns kråkor som är stolta över att ta andras lycka/ det andra har , och det finns hackspettar och duvor gökar ugglor, och jag och jag är rädd att jag är en pingvin eller en struts jag vet inte om ni vet men av alla 10000 fåglar är just dem de ända som inte kan flyga och jag tror jag är en pingvin men kanske är det bra för jag är jag.
Continue reading...
38
den måde sammensætningen af vokaler og konsonanter flød gled smuttede hen over dine læber rev fat i mig så langt inde at det næsten ikke kunne mærkes du åbnede op til dine inderste blodårer lige foran min trommehinde verbalt brutalt genialt du er en demo på mine tideligere dårlige idéer du strejfer de hengemte tankepakker jeg ellers havde pakket så fint ind i blødt papir og gemt langt, langt ned under min seng
0
Jan 25, 2014
Jan 25, 2014 at 7:12 AM UTC
Din tyngdekraft
diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme. for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget. jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig. hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig. jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig" men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede. i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende,  som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser
0
Sep 5, 2016
Sep 5, 2016 at 5:42 PM UTC
[en dans på roser]
diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme. for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget. jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig. hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig. jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig" men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede. i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende,  som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser
Continue reading...
7
Du fik mig til at drikke champagne på landet og have høne i lejligheden. Du kunne få selv en blå himmel til at rødme. Og du levede livet så fint så fint lille kat, og det er måske derfor en engel forelskede sig i dig Og de sagde at man ikke skulle kalde sig selv hel med sin elskede. At man selv var en hel. Men jeg er ingen hel nu. Ingen halv heller. Snarer ingenting. En sørgelig ting.
0
Jul 24, 2015
Jul 24, 2015 at 7:32 PM UTC
Lille kat
det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege jeg selv er en del af det og jeg trasker nynnende rundt mellem lattergaspatroner, smadrede oliofska flasker og knækkede stoleben lad os kalde det en smuk losseplads der er noget helt specielt ved atmosfæren også selv når hovederne sumre og pumpes op af den nu velkendte klang af dak og når man næsten dehydrerende, forstår manglen på alt det vand man burde ha indtaget i stedet for det euforiserende væske et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær, lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes. Selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet med et råsnaveri og jeg ryster let på hovedet. Samtidigt står jeg og overvejer alvoren i den thomas helmig sang, mine ører skuer i det fjerne. Det hele får mig til at tænke over, hvad ægte kærlighed egentlig er en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok, er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der mærkes dybt langs min rygsøjle om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendigt gøgl eller de mange udmattende gåture på pladsen er jeg ikke helt klar over nu ligger jeg herhjemme ikke i teltet, som jeg nu havde vænnet mig til men helt hjemme alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag men jeg sidder alligevel her, inde i min egen boble og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder
0
Sep 13, 2016
Sep 13, 2016 at 3:29 AM UTC
roskilde tanker pt 2
det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege jeg selv er en del af det og jeg trasker nynnende rundt mellem lattergaspatroner, smadrede oliofska flasker og knækkede stoleben lad os kalde det en smuk losseplads der er noget helt specielt ved atmosfæren også selv når hovederne sumre og pumpes op af den nu velkendte klang af dak og når man næsten dehydrerende, forstår manglen på alt det vand man burde ha indtaget i stedet for det euforiserende væske et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær, lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes. Selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet med et råsnaveri og jeg ryster let på hovedet. Samtidigt står jeg og overvejer alvoren i den thomas helmig sang, mine ører skuer i det fjerne. Det hele får mig til at tænke over, hvad ægte kærlighed egentlig er en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok, er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der mærkes dybt langs min rygsøjle om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendigt gøgl eller de mange udmattende gåture på pladsen er jeg ikke helt klar over nu ligger jeg herhjemme ikke i teltet, som jeg nu havde vænnet mig til men helt hjemme alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag men jeg sidder alligevel her, inde i min egen boble og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder
Continue reading...
30
dagen er lys jeg elsker lys jeg går ud i køkkenet tager en mandarin eller to tre sætter mig ind i stuen ser på min kunst lys kunst jeg sluger kernerne fra mandarinerne vokser der et mandarintræ i mig? det ville være fint at dø sådan
0
Mar 19, 2015
Mar 19, 2015 at 8:55 AM UTC
Untitled
mit ambivalente flyvske sind skiftende mellem svævende og faldene mine drømmescenarier todimensionalt men alligevel så åndssvagt livagtige forhåbninger og forventninger som fatamorganiske spillefilm forårsblomster sprang så fint og nydeligt ud da græsset var vindstille og månen på halv visnede dog inden længe afblomstrede kun en kunne gro den anden forfalde når sollyset bliver erstattet af skygge og belyser andre jordforbunde væsener forsythiaer og syrener de syv mørkerøde rosenknopper dyrket med al din uvidenhed
0
Sep 5, 2016
Sep 5, 2016 at 5:38 PM UTC
[sårbar botaniker]
duften havde brændt sig fast som det brændmærke jeg havde på håndleddet og jeg så dig stadig på tågede torsdage jeg tænkte om duften nogensinde ville gå væk for selvom den summende lyd stadig er der er jeg i tvivl om jeg er summende ..... og jeg talte regndråberne i flere dage *** fortalte mig at det var fint fint og jeg vidste, at alt jeg skrev var rene indtryk fra virkeligheden som ingen sammenhæng havde med hvad der i virkeligheden foregik for selvom den summende lyd stadig er der er jeg i tvivl om jeg er
0
Oct 5, 2015
Oct 5, 2015 at 3:50 PM UTC
blå time
hendes læber fangede hans blik fyldige men sarte som et rosenblad hendes store øjne med de lange vipper som et dådyr grønne som nåle på et grantræ han stirrede direkte ind i dem fortabte sig i dybet hvor han så hendes sjæl forbløffet over den godhed og rummelighed han fandt som en sol der titter frem bag grå skyer *** var nærmest altid omringet af en form for lys glødende han var taknemmelig for hver en kurve hendes krop bølgede sig i maveskindet der var så fint og blødt hendes lange ben som bar hende yndefuldt rundt på jorden hendes brune lokker med pandehåret som *** til tider skjulte sig bag fik hende til at ligne noget fra et modeblad fra tredserne og der var en slags ydmyghed over måden *** bare ikke kunne tage imod et kompliment uden at blive forlegen som om *** ikke selv kunne se hvor fuldstændig håbløst smuk *** egentligt er hendes latter og stemme sød og skrøbelig hendes bevægelser der nærmest var filmiske som om *** dansede på en scene han blev fascineret af hele hendes væsen og fandt hende meget sexet på en måde som er svær at forklare han sagde til hende at *** lignede lidt et kys og et kys blev *** til
0
Nov 4, 2018
Nov 4, 2018 at 1:13 PM UTC
du ligner et kys
flot!, formegentligt fremadrettet for sent?, fremmedartet, forvirret, farverigt, farvande, forår farvel, fare, faldefærdig, forloren, forlovet, fortalelse, frelst, fred, frihed fryd, frygt, flamme, fyr, forbandet, fint! flagrende, flitrende filtret fagdygtig, flamboyant flagstang, fremmedhad fine fingre, flot forsigtig fordeling, forfinet fnys, flad
0
Sep 7, 2015
Sep 7, 2015 at 4:27 PM UTC
storm
Sammenlagt har jeg nok brugt flere måneder på at findes i regnen taget imod de åbne slusers indhold som var de en nyåbnet chipspose man ikke kan lade være med at æde når først man er begyndt. Begynder mine mange dage med at gnide sandet ud af øjnene fordi jeg glemmer at lukke dem i mine drømme under min hud er der tilkalkede badekar fyldt med antikvariater finder et minde frem på reol fire åh hvor det føles fint at være den sidste farve tilbage på jorden ingen kender mig som fortovets tørre pletter efter gadens travlhed er skyllet bort fodsporene gemt væk i afløbet. Der står jeg tilbage som en nydelig udstilling plaskvåd af jordens ånde dueblå og dynamisk svøbt i københavns gardiner
0
Jan 30, 2019
Jan 30, 2019 at 3:18 PM UTC
dueblå og dynamisk
Når døren er åben Lader *** sit hår falde ned på ryggen Sætter håret op stramt og godt Lige på toppen af det perfekte ansigt Det hele er lige og fint Men hvad med indeni? Når døren er åben Lader *** sine kinder blusse rødt Den kolde luft er som is men den feder ikke Det er en perfekt rød farve Det hele er rødt og fint Men hvad med indeni? Når døren er åben Lader *** sig veje og måle Folk kigger og beundre den bare hud Den perfekte krop Det hele er hvidt og fint Men hvad med indeni? Når døren er lukket Lader *** tåren trille for nu er *** endelig alene Her kigger folk ikke Den perfekte krop som ryster indeni Det hele er sørgeligt og fint på samme tid Indeni er der mørkt og koldt Lad en ny dag begynde
0
Apr 24, 2017
Apr 24, 2017 at 3:07 PM UTC
Ude på og indeni
Da jeg røg min nat smøg ude på nordlysets bad, mens jeg kiggede udover broen der førte fra langeland til fyn, jeg kunne ikke se hele broen. Kunne se at den stoppet, som en vej væk fra livet. Synes det var fint på en måde også ikke, for det var bare en bro.
0
Mar 9, 2016
Mar 9, 2016 at 6:11 PM UTC
Natsmøg på Nl
Du flyttede ind i mit tomrum for et par år siden. Udfyldte det fint med badekar, vindeltrapper, Helle Helle noveller og små kys morgen middag og aften. Talte om alle de steder vi skulle hen. Sammen. Så tog du en dag afsted uden mig, og jeg sad tilbage med et tomrum. Igen. Du strippede det, så man kunne se de ridsede linoleumsgulve og nøgne vægge. Nu er det jo ryddet igen, og det gør mig hul og mit blik tomt; de er jo vinduer indtil rummet, hvor du plejede at læse Hemingway højt for mig mens du lå omvendt i den grønne velour sofa. Vil du please komme tilbage med dine papkasser og løgnhistorier så du kan fylde mit tomrum ud igen ?
0
Jul 8, 2016
Jul 8, 2016 at 5:29 PM UTC
TOMRUM TIL LEJE
Jag undrar, känner Lady vad jag känner? Bjöd ut henne på middag, ville vara mer än bara vänner. Opera musik, något fint vin, pasta och ***** frikadeller. Bildar mig en framtid med henne som vackra akvareller, slurpar upp spaghettin och undrar om hon kommer finnas på andra änden. Men Lady var intresserad av andra grejer. Eh. Bagateller. Sånt som händer. Ett snedsteg man lär sig av i livets lidande. Har ändå inte tid för romantik, måste lufsa vidare. Bort från tragedi, monarki och slavdrivare. Bort från folk som berikar sig med att tro att alla andras perspektiv av dom är genom en stjärnkikare. Men man är ju närsynt som få. Dammar in dimman vill försvinna, övervinna alla hinder men det är svårt. Ger eloge till alla er som finner fingret ni kan stoppa ringen på, men förstå. Paniken som uppstår av insikten att tiden rinner, broar brinner, tjejer som du känner vill hellre vara dina vänner för dom väntar på Mister grå. **** it.. Det ba så. Låt det gå vilken låt stå på tå låt musiken föra dig till morgondagen, glöm igår. Låt dom skörda, fortsätt så. Tills du når varje mål. Låt tiden läka alla sår.
0
Dec 10, 2019
Dec 10, 2019 at 1:57 PM UTC
Random Swedish lyrics
og med et enkelt **** i luften svævede jeg hele vejen hjem gav slip på alle mine uforklarlige tanker om os to fordi jeg så dig jo for fanden hvor jeg så jer da du så fint placerede dine perfekte læber mod hans som for ham måske var en lynhurtig scoring men for mig en oase af tårer efterfulgt af [sangen] på repeat og sorg løbende helt ned igennem mine forfrosne fingerspidser ligeledes brændende på mine våde kinder og overalt i min krop over dig og jeg selv lige så jeg stivnede luftgennemgangen i min hals slog dobbeltknuder de dobbeltknuder du har lært mig jeg fandt fænomenet i at trække vejret som umuligt ligesom alt andet er fuldstændig umuligt en kort spillefilmsscene printet dybt i mit sind jeg ryster og skælver ved tanken om øjeblikket jeg så jer og dine øjne fangede mine i mørket og trængte helt indtil det dybeste sted i mig hvad tænkte du egentlig? da du så lige igennem mig kunne du se smerten i mine øjne? jeg husker mit syn som utroligt sløret den aften men i dét øjeblik, har det aldrig været skarpere
0
Sep 5, 2016
Sep 5, 2016 at 5:20 PM UTC
[indprentet spillefilm]
z Alt er så fint i stil          heden her lige nu         hvor du ligger til         venstre for mig og         dynen er så varm          og brisen fra den           skarpe luft uden          for lister igennem           vinduet og triller ned ad mit højre ben, så det fun   gerer som luftrør for resten af min glade krop. Det er virkelig fint at ligge her og det er virkelig rart     at du ligger der. Med dit hoved gravet ind mellem min skulder og hals og det kilder næsten når du ån der ud. Jeg kan høre dit åndedrat tydeligt og  det ly der roligt. Bekvemt. Beroligende. Jeg ved ikke hvor længe vi kan ligge fint her i stilheden. Du vågner     nok om lidt og går ud for at tisse og så er det ikke   det samme som lige nu, ellers ringer det sikkert på døren, ellers begynder jeg sikkert at blive sulten ind en for en times tid. Det er bare ærgerligt når det er   så fint at ligge lige her og det er så rart at du ligger   lige der.
0
Nov 29, 2016
Nov 29, 2016 at 6:41 PM UTC
En søndag morgen
Jeg ryger på grund af dig. Jeg røg første gang med dig, og nu, hver gang jeg mærker mit luftrør opsluges af smagen, så mindes jeg dine kys mellem min kæbe og øre og din lave lykkelige snak om fremtidsoplevelser og din barndom og din trang til grapefrugt og kaffe om morgenen og dit blik når du tænkte for dig selv. Og siden du ikke kysser mig længere, så må jeg bare holde mig til at kysse mine usle blå kings og føle at du sidder ved min side og holder mig på knæet mens du kigger fint udover stationen.
0
Aug 23, 2016
Aug 23, 2016 at 6:19 PM UTC
Adfærdsprægning psyk C
du umulige kærlighed snart glemt, men alligevel forevigt gemt inde i min indre og ydre bevidsthed du popper oftes op i mine tanker, de gange jeg foruroliget passerer; destinationer, individer, genstande dér minder mig om dig jeg kæmper stadig med afvendelsen af gamle vaner der gang på gang, har formået at sætte hele mit tankesystem i livlige flammer, som har brændt mig op, indefra og ud jeg ligger nu alene i græsset glimtende illusioner springer så fint frem på den mørke nattehimmel som det sidste jeg ser inden jeg lukker begge mine øjne i og møder dig i en af mine mange drømme åh så naivt og med forvrængede forhåbninger om du og jeg tørrer blidt, med knyttet hånd en tåre af min venstre kind, mens jeg lader den højre dråbe løbe hele vejen ned til starten af mit kraveben og dæmpet, fortæller jeg mig selv lavmælt   med en snert af gråd i mit slidte stemmebånd at dét forvrængede tankesystem her er bygget på, at jeg så ynkeligt går og venter ivrigt og utålmodigt på dét jeg på én og samme tid absolut er bevidst om, aldrig kommer til at ske udover i mine drømme
0
Sep 5, 2016
Sep 5, 2016 at 6:05 PM UTC
[opslugt]
tror ikke rigtig nogen nogensinde har forstået hvad jeg går ud på folk tror *** jeg bliver ked af det i virkeligheden er jeg bare lidt for stolt og gider ikke se mine egne fejl præcis som når man får syv, man vil jo egenligt gerne vide hvorfor men egenligt er syv helt fint, men så snart man spørger tror læreren bare man er utilfreds det lidt sådan jeg tror vi har det, du er den sure lærer og jeg er bare den nysgerrige elev
0
Apr 20, 2016
Apr 20, 2016 at 3:47 PM UTC
Untitled
jeg kan ikke mere jeg nægter jeg er sød jeg ved det godt det har du selv fortalt mig flere gange imens du ligeså fint har kysset min pande, og holdt om mig jeg kan ikke mere jeg nægter at græde mere jeg ved ikke hvorfor du har ikke fortalt mig hvad der er sket fortæl mig det nu kram mig og sig det hele var et uheld jeg kan ikke mere jeg nægter at blive trådt på du var så sød det ved du godt det fortalte jeg dig én enkelt gang og nu synes du ikke om mig mere
0
Jan 8, 2017
Jan 8, 2017 at 2:22 PM UTC
Untitled
GOl sub equation lay tooth fint fought Raind electric bolt sharts faint powers evail, pervail, purcue & protor Card run card play Cards since Exploston fee wickens as trembles, whence stand thy abrastion ånt & heads stuck tapped o(rn)-pen if believe/leave Sirens call motion to draught & daint Alone we stand toget on gooth tail not a purger bull ****** & crammer exhaul the deek... time stops guns melt cotton fesfered Acrlogia & history await no still mind {o+F} ðs New Nights (re)flect tobacco smoke ETHerS last wish -ADDICTED TO KILLING NATURE Natures soothing Kiss
0
Aug 4, 2017
Aug 4, 2017 at 5:05 PM UTC
Cineama