"fingrene" poems - Hello Poetry

Jeg tager bøgerne ud af reolen og bladrer manisk siderne igennem For at finde en sætning Eller blot et ord Dedikeret til os Finde sammenlignelige, naive digtere for at prøve at bevise At der i andre tider levede nogle som os Gående op og ned ad de samme gader Med fingrene flettede på præcis samme måde Nogle som os med delt spyt, som vugges med hovedet hvilende på den andens bryst og dette blik, dette hjem vi har skabt i hinanden Men ikke det mest sortklædte firserpar, der skiftes til at tage et sug af deres delte Gauloises Ikke Strunge’s bankende brystlomme, nej, ikke engang Gainsbourg og Birkin, ikke Tafdrup eller Thomsen, ingen, nej, nej vi må være guder i al vores almindelighed, guder der køber cola i kiosken, guder når du skyller sveden af mig, vi må være engle når du ligger med dit hoved så fredeligt på puden, dine øjenvipper der ligner fjer og dit rytmiske åndedrag Vi må være søskende, skilt ad ved fødslen Skulle vi ikke skamme os, for alt det blod vi har delt Skulle det ikke være forbudt, ulykkeligt Skulle vi ikke love hinanden At lukke øjnene til hver en tid Skærme os fra solen

0

Nov 29, 2016

Nov 29, 2016 at 8:04 AM UTC

Ishauldall

Vores første afsked skete ved fødslen og vi brugte resten af tiden på at finde hinanden igen

Jeg tager bøgerne ud af reolen og bladrer manisk siderne igennem For at finde en sætning Eller blot et ord Dedikeret til os Finde sammenlignelige, naive digtere for at prøve at bevise At der i andre tider levede nogle som os Gående op og ned ad de samme gader Med fingrene flettede på præcis samme måde Nogle som os med delt spyt, som vugges med hovedet hvilende på den andens bryst og dette blik, dette hjem vi har skabt i hinanden Men ikke det mest sortklædte firserpar, der skiftes til at tage et sug af deres delte Gauloises Ikke Strunge’s bankende brystlomme, nej, ikke engang Gainsbourg og Birkin, ikke Tafdrup eller Thomsen, ingen, nej, nej vi må være guder i al vores almindelighed, guder der køber cola i kiosken, guder når du skyller sveden af mig, vi må være engle når du ligger med dit hoved så fredeligt på puden, dine øjenvipper der ligner fjer og dit rytmiske åndedrag Vi må være søskende, skilt ad ved fødslen Skulle vi ikke skamme os, for alt det blod vi har delt Skulle det ikke være forbudt, ulykkeligt Skulle vi ikke love hinanden At lukke øjnene til hver en tid Skærme os fra solen

17

Du har båret rundt på et hjerteformet stykke glas hele livet indtil du tabte det på det gulv der udløste smerten Glasset smadrede og splittede derefter til atomer Du prøvede at samle det men du fik glasskår ind mellem fingrene og du blødte sådan Du lod glasskårene ligge i et skab, satte en lås på og smed nøglen væk Nu vandrer du rundt med cigaretskodder i skoene og græder rødvin, du lader natten spise dig rå og sover på en pude der ikke er din Der går dage og der går år Du glemmer din identitet og ønsker ikke at redes mere, du har glemt alt om det glasformede hjerte Du var sikker på du gik alene i mørke gyder, men jeg har set dig og skriver dystre men smukke digte om dit knuste hjerteformede glas Hvis du læser disse ord en dag skal du smage på dem og skylle dem ned med kogende vand Jeg skrive dette digt i håb om du vil finde ud af du kan samle glasset og undgå angst og omklamrende sorg Du skal finde nøglen, det kan tage tid men når du står med den i hånden skal du gå hen til skabet og du skal kysse glasskårene Du vil bløde og du vil græde men så vil du mærke befrielse Du vil vide at ingen psykolog eller ingen mand ville kunne samle det men kun din egen tro på livet Du vil dø en dag og det kan være i morgen sågar som det kan være om tredive år men hjertet der før var af glas er solidt metal og du vil ikke lade nogle tabe det på jorden

0

Feb 2, 2015

Feb 2, 2015 at 4:09 PM UTC

frederikke-hyldgaard

et brev til dig

Du har båret rundt på et hjerteformet stykke glas hele livet indtil du tabte det på det gulv der udløste smerten Glasset smadrede og splittede derefter til atomer Du prøvede at samle det men du fik glasskår ind mellem fingrene og du blødte sådan Du lod glasskårene ligge i et skab, satte en lås på og smed nøglen væk Nu vandrer du rundt med cigaretskodder i skoene og græder rødvin, du lader natten spise dig rå og sover på en pude der ikke er din Der går dage og der går år Du glemmer din identitet og ønsker ikke at redes mere, du har glemt alt om det glasformede hjerte Du var sikker på du gik alene i mørke gyder, men jeg har set dig og skriver dystre men smukke digte om dit knuste hjerteformede glas Hvis du læser disse ord en dag skal du smage på dem og skylle dem ned med kogende vand Jeg skrive dette digt i håb om du vil finde ud af du kan samle glasset og undgå angst og omklamrende sorg Du skal finde nøglen, det kan tage tid men når du står med den i hånden skal du gå hen til skabet og du skal kysse glasskårene Du vil bløde og du vil græde men så vil du mærke befrielse Du vil vide at ingen psykolog eller ingen mand ville kunne samle det men kun din egen tro på livet Du vil dø en dag og det kan være i morgen sågar som det kan være om tredive år men hjertet der før var af glas er solidt metal og du vil ikke lade nogle tabe det på jorden

14

Jeg sidder med en vin på skødet og en smøg mellem fingrene imens jeg kigger på blå lys Drenge som taler om byer og piger der taler om drenge Slørede blikke svævende ord hen over menneskerne Du danser på et bord skriger at du eger verden. Er par år senere fortalte du mig at du døde indeni den tid At du var så i live udenpå men indeni var du helt tom udover røgen i dine lunger og vodkaen i din mave At det var tre år som du endte med at leve resten af dit liv Og nu lever du af resterne Og du er selv rester nu af en du tidligere har været.

0

Nov 9, 2015

Nov 9, 2015 at 5:41 PM UTC

llcb

S. Vanvid

Jeg sidder med en vin på skødet og en smøg mellem fingrene imens jeg kigger på blå lys Drenge som taler om byer og piger der taler om drenge Slørede blikke svævende ord hen over menneskerne Du danser på et bord skriger at du eger verden. Er par år senere fortalte du mig at du døde indeni den tid At du var så i live udenpå men indeni var du helt tom udover røgen i dine lunger og vodkaen i din mave At det var tre år som du endte med at leve resten af dit liv Og nu lever du af resterne Og du er selv rester nu af en du tidligere har været.

25

jeg ønsker mig et staffeli så det kan stå i mit hjørne og være trebenet og jeg tobenet og pensler bløde og bevægelige og tekster helst digtsamlinger tunge af følelser jeg ikke selv kan sætte ord på og kastanier fordi de er runde og rare at holde om som dig når du står og laver mad iført mine omklamrende umættede arme og solsikkekerner fordi man ikke kan spise solstråler udover d-vitaminpiller men de sætter sig altid i halsen som når man forsøger at holde tårer tilbage og planter højere end mig fordi jeg elsker at blive set ned på og papir til at tørre mig med, til at tørre fingrene i og til at tegne kruseduller på og en gryde med gennemsigtigt låg så jeg kan lave popcorn og følge med fordi det er mærkeligt når de pludselig fylder mere end til randen som mine tårer når jeg føler for meget

0

Jan 19, 2019

Jan 19, 2019 at 5:51 AM UTC

lauraamstutz

det gør jeg

jeg ønsker mig et staffeli så det kan stå i mit hjørne og være trebenet og jeg tobenet og pensler bløde og bevægelige og tekster helst digtsamlinger tunge af følelser jeg ikke selv kan sætte ord på og kastanier fordi de er runde og rare at holde om som dig når du står og laver mad iført mine omklamrende umættede arme og solsikkekerner fordi man ikke kan spise solstråler udover d-vitaminpiller men de sætter sig altid i halsen som når man forsøger at holde tårer tilbage og planter højere end mig fordi jeg elsker at blive set ned på og papir til at tørre mig med, til at tørre fingrene i og til at tegne kruseduller på og en gryde med gennemsigtigt låg så jeg kan lave popcorn og følge med fordi det er mærkeligt når de pludselig fylder mere end til randen som mine tårer når jeg føler for meget

24

med tårer i øjnene hiver jeg luft ned i mine ekspansive lunger, husker husker: det er bare nu'et. det er blot en brøkdel. og en dag vil jeg have glemt dette øjeblik, dette blink med øjnene, forbipasseret fortvivlelse og forvildelse og utilpashed og en dag vil jeg have varme, gyldne minder lokaliseret bag øjenhulen, bag drømmene og jeg vil have hængt hvidt vasketøj op, jeg vil have talt med en vred bille, kørt i en lyseblå bil og købt mine egne øko-appelsiner. jeg vil have klippet mit hår mindst ti gange, foldet fingrene om en andens krop, om en andens ømheder, en andens tanker, jeg vil have haft et hundrede forskellige par sko på mine to fødder, set nye vidundere og nye lavpunkter og det smelter sammen og alt det ubehagelige fylder mindst men lige nu kaster ubehag lange skygger

0

Apr 4, 2016

Apr 4, 2016 at 4:59 PM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

med tårer i øjnene hiver jeg luft ned i mine ekspansive lunger, husker husker: det er bare nu'et. det er blot en brøkdel. og en dag vil jeg have glemt dette øjeblik, dette blink med øjnene, forbipasseret fortvivlelse og forvildelse og utilpashed og en dag vil jeg have varme, gyldne minder lokaliseret bag øjenhulen, bag drømmene og jeg vil have hængt hvidt vasketøj op, jeg vil have talt med en vred bille, kørt i en lyseblå bil og købt mine egne øko-appelsiner. jeg vil have klippet mit hår mindst ti gange, foldet fingrene om en andens krop, om en andens ømheder, en andens tanker, jeg vil have haft et hundrede forskellige par sko på mine to fødder, set nye vidundere og nye lavpunkter og det smelter sammen og alt det ubehagelige fylder mindst men lige nu kaster ubehag lange skygger

8