"fingerspidserne" poems
En strøm af glæde i gennem min krop.
En ekstatisk glæde ud i fingerspidserne.
en øl, to øl.
et smil bliver til grin
en berøring bliver til kys
et skridt bliver til løb
Løb igennem gader
febrilske hænder
lystige blikke
let
flyvende
lykkelig i et tog mod endestationen
En del af noget, en del af dig
nattens mørke omslutter vores kroppe
toget bumler ud i mørket
med øjene mod livet
i mørke er alle bange
Ikke os for vi er børn af mørket
rodløse børn hånd i hånd
alligevel ikke
et hjem i din favn
kærlighed formet af dig
et silkebånd binder vores blod sammen
vi er ikke ét
vi, vi er én.
Apr 4, 2015
Apr 4, 2015 at 3:49 PM UTC
og jeg nyder at række ud efter mine gravlagte intentioner med nostalgi i fingerspidserne
at lade ordene flyde ud på papiret som blod fra et sår uden at tænke uden at tvivle
og jeg smiler altid når jeg hører skridtene på den hårde cement for jeg ved at jeg tænker på dig og selv når det er en anden er det helt okay
jeg lader skikkelsen drive forbi som de hvide plastikposer mod den skyfri blå himmel i Stalford, som en levende overført betydning og forurening pakket sammen i en flyvende flugt fra den oprindelige ejer
jeg gynger i en ensom park, på en ensom legeplads, ubenyttet
og jeg nyder den lette følelse boblerne af glæde indeni mig giver, som var jeg et sugerør i et cola-fyldt glas, der bliver skubbet op af kuldioxidens insisterende fysiske love og vi sidder på en kinesisk restaurant og taler om foreneligheden mellem videnskab og billedsprog, om push-faktorer og vores lærer sidder ved siden af og smiler og dugen er lyserød og mine kinder er varme og intentionerne er glemte
Mar 20, 2016
Mar 20, 2016 at 7:06 PM UTC