"fineste" poems
Mit astmamedicin er blevet skiftet ud med cigaretter, der får mine lunger til at hyle når jeg trækker vejret.
Mit fredagsslik bliver nu købt af en rockerbande i en skummel lejlighed.
Min sutteklud er af det fineste silke, der koster mere end en månedsløn.
Mine drømme er blevet slettet fra min hukommelse.
Min livsglæde er druknet i et hav af alkohol.
Tilbage er der kun:
Fremtidstrusler
Ensomhed
Længsel
Sult
(f.b)
Aug 19, 2014
Aug 19, 2014 at 11:31 AM UTC
vi har kolde hænder
fordi kulden bider mere
end mig i hans skulder
når han knepper mig mens mor hører på
og når hans ryg rammer væggen
og han fortæller mig at jeg er smuk
da slår mit hjerte en ekstra gang.
han er det fineste og rareste
Feb 23, 2016
Feb 23, 2016 at 12:09 PM UTC
Du ser på den fineste, fine pige
med naturlige bølger i håret
som dem af saltvand
der kysser stranden
ved hendes fødder.
Det kilder i din mave,
og den sitrende fornemmelse
kører til brystkassen,
som nu føles
tung
og fyldt.
Du smiler til hende
og dit smil bliver dobbelt så bredt,
da du ser
at *** smiler
tilbage.
Monets have blomstrer
og Noahs ark danser
i din mave,
ved synet
af hendes fine ansigt,
der lyser op
i solens stråler.
Du har givet hende
det smil,
som nu står malet
mellem hendes kinder.
Du er kunstneren
og *** er kunsten.
Sep 19, 2015
Sep 19, 2015 at 1:08 PM UTC
Hvorfor skal jeg altid
Sige alle de forkerte ting
Og aldrig ramme den rigtige
Tangent
Det er så tæt på
Jeg smed det hele på gulvet
Den smukke vase
For mine fødder
I tusinde stykker
Det fineste følelsmosaik
Dækker mit gulv
Og mangker i
Min bankende hjerne
Nov 21, 2014
Nov 21, 2014 at 5:07 PM UTC
den kolde luft river i mit ansigt
de farverige blade danser rundt om mine fødder som ildens stråler
jeg træder forkert, for jeg kan ikke danse i det tempo
har aldrig lært at danse to og to
jeg brænder mig
prøver desperat at slukke flammen
men den æder mig og min letantændelige krop op
jeg ender som det fineste sorte aske
efterårsvinden kommer susende forbi
og puster mig stille væk
så nu var det som om at jeg aldrig var faldet over
ildens lange ben og skubbet af den kolde luft
det var som om at jeg aldrig havde danset
det var som om mine dådyrøjne aldrig havde kigget i dine blå
det var som om at du aldrig havde forført mig mens de gule blade lå på jorden
og jeg kiggede op i luften og tænke
hvor er livet dog smukt
hvis bare jeg var ligesom efterår;
forførende men kold, smuk men trist
Nov 7, 2014
Nov 7, 2014 at 10:10 AM UTC