"fiktiv" poems - Hello Poetry

den blodrøde neglelak stryges henover de nyvaskede lagner i håb om at finde noget værdifuldt til samlingen af ødelagte knogler og forvrængte haleben længslen øges efter de mange tilsidesatte vittigheder der tilhører glemmekassen men alligevel dukker op fra underbevisthedens pulterkammer så sart det føles efter en gennemruskende kæbedroppende uforsigtig maskinevask lagnet så sart på ydresiden men så skrøbelig at selv den blodrøde neglelak gennemborer den ellers så perfekte facade ligegyldigheden er ikke længere en fiktiv indbildning men den mest logiske konstatering trods den ellers så gennemførte maskinevask ses resterne af den giftige sæbe som en sygdomsspredende plamage der nu har overtaget de hvide lagner

0

Feb 12, 2015

Feb 12, 2015 at 8:56 AM UTC

carololololo

de hvide lagner

den blodrøde neglelak stryges henover de nyvaskede lagner i håb om at finde noget værdifuldt til samlingen af ødelagte knogler og forvrængte haleben længslen øges efter de mange tilsidesatte vittigheder der tilhører glemmekassen men alligevel dukker op fra underbevisthedens pulterkammer så sart det føles efter en gennemruskende kæbedroppende uforsigtig maskinevask lagnet så sart på ydresiden men så skrøbelig at selv den blodrøde neglelak gennemborer den ellers så perfekte facade ligegyldigheden er ikke længere en fiktiv indbildning men den mest logiske konstatering trods den ellers så gennemførte maskinevask ses resterne af den giftige sæbe som en sygdomsspredende plamage der nu har overtaget de hvide lagner

32

Alting er så flygtigt Som Det sidste kys Der trækkes ud jointen der forsvinder byturen der nærmer sig sin ende nattens dug på min skulder lyset der brænder drypper sin stearin på mine fingre temperaturerne der skifter sæsoner der begynder og slutter den første sommerdag den sidste sommerdag jeg vil helst bare holde fast trække tiderne ud leve i min verden leve i mit tempo bare leve Følelsen af at føle sig fiktiv Føles mere jordnær End Ideen om at eksistere I en verden så fuckd som denne Verden er så ******* fiktiv Fikseret kun med sig selv Jeg findes ikke Alting er så flygtigt Det er så fandens svært at få lov til leve så fandens svært at få lov til at dø Enden virker nogen gange som et bedre sted at starte Slutning er håndterlig i sin uhåndterlighed Som en bekræftelse af det abstrakte Til **** Kan også jeg flyve Alting er så flygtigt

0

May 22, 2017

May 22, 2017 at 8:51 AM UTC

knudstrup

Alting er så flytigt

Alting er så flygtigt Som Det sidste kys Der trækkes ud jointen der forsvinder byturen der nærmer sig sin ende nattens dug på min skulder lyset der brænder drypper sin stearin på mine fingre temperaturerne der skifter sæsoner der begynder og slutter den første sommerdag den sidste sommerdag jeg vil helst bare holde fast trække tiderne ud leve i min verden leve i mit tempo bare leve Følelsen af at føle sig fiktiv Føles mere jordnær End Ideen om at eksistere I en verden så fuckd som denne Verden er så ******* fiktiv Fikseret kun med sig selv Jeg findes ikke Alting er så flygtigt Det er så fandens svært at få lov til leve så fandens svært at få lov til at dø Enden virker nogen gange som et bedre sted at starte Slutning er håndterlig i sin uhåndterlighed Som en bekræftelse af det abstrakte Til **** Kan også jeg flyve Alting er så flygtigt

39

at glæde sig til livet ikke bare gemme som udkast, men skrive i ét hug og så udgive det hvor meget er der er at se frem til? en bobbel springes, aldrig mere melankoli en mærkelig fase selvbekræftende mangel på motivation lørdag aften hovedet i en fiktiv verden uendelige små-ting arrangeret, på sine pladser blyanter, blade, mønter, planter, parfume, læbepomader tænker på et helt tomt lokale med alle mine ejendele spredt ud på gulvet efterlade det hele overflod

0

Jan 23, 2016

Jan 23, 2016 at 5:57 PM UTC

en-anonym-skikkelse

udkast

at glæde sig til livet ikke bare gemme som udkast, men skrive i ét hug og så udgive det hvor meget er der er at se frem til? en bobbel springes, aldrig mere melankoli en mærkelig fase selvbekræftende mangel på motivation lørdag aften hovedet i en fiktiv verden uendelige små-ting arrangeret, på sine pladser blyanter, blade, mønter, planter, parfume, læbepomader tænker på et helt tomt lokale med alle mine ejendele spredt ud på gulvet efterlade det hele overflod

13