"farven" poems - Hello Poetry

de to små streger skriger i mine øjne havde jeg været forsigtig, taget hvert skridt på æggeskaller og tænkt lange tanker, ville jeg løbe videre ubekymret i dette sekund og danse i nattens lys men nu nu, har jeg solens stråler i maven det smager bittert som om det ikke passer ind de lyseblå dråber fra mine øjne er krystalklare de skærer i mit sind og hvisker hvad jeg skal gøre de hvide vægge er kolde jeg ser min sorte pedicure og nu matcher den farven indeni jeg burde være tom men jeg fortsætter i ungdommens lange baner jeg tegner blomster på blankt papir og jeg smiler samtidig

0

Feb 27, 2015

Feb 27, 2015 at 8:59 AM UTC

sara-p

fortvivlelse

de to små streger skriger i mine øjne havde jeg været forsigtig, taget hvert skridt på æggeskaller og tænkt lange tanker, ville jeg løbe videre ubekymret i dette sekund og danse i nattens lys men nu nu, har jeg solens stråler i maven det smager bittert som om det ikke passer ind de lyseblå dråber fra mine øjne er krystalklare de skærer i mit sind og hvisker hvad jeg skal gøre de hvide vægge er kolde jeg ser min sorte pedicure og nu matcher den farven indeni jeg burde være tom men jeg fortsætter i ungdommens lange baner jeg tegner blomster på blankt papir og jeg smiler samtidig

27

i mørket er jeg igen og melankolien jeg fandt smuk er sort nu verden gør ondt og tredje verdenskrig tager sted i mit hoved det regner syrer og tiden fordriver vi flyver væk med vinden og vi kommer aldrig hjem jeg kan ikke bevæge mig længere min krop forsøger at forblive opretstående men mine knogler giver op og det hele falder ned på de råhvide marmor klinker mine tanker ridder galop i mit elektriske sind farven på mine læber er efterhånden blevet til nuancer af blå og mine negle med jeg har styr på det hele og så alligevel ikke jeg skriver sandheden ned på et silkepapir og fortrænger det med platoniske smil og blødende grin jeg prøver bare at falde i søvn før jeg falder fra hinanden du forstår ingen ting, og det har jeg klar forståelse for, for jeg ville heller ikke forstå det, hvis jeg ikke forstod det

0

Mar 10, 2015

Mar 10, 2015 at 5:22 PM UTC

sssk

vi havde det så godt, sammen

i mørket er jeg igen og melankolien jeg fandt smuk er sort nu verden gør ondt og tredje verdenskrig tager sted i mit hoved det regner syrer og tiden fordriver vi flyver væk med vinden og vi kommer aldrig hjem jeg kan ikke bevæge mig længere min krop forsøger at forblive opretstående men mine knogler giver op og det hele falder ned på de råhvide marmor klinker mine tanker ridder galop i mit elektriske sind farven på mine læber er efterhånden blevet til nuancer af blå og mine negle med jeg har styr på det hele og så alligevel ikke jeg skriver sandheden ned på et silkepapir og fortrænger det med platoniske smil og blødende grin jeg prøver bare at falde i søvn før jeg falder fra hinanden du forstår ingen ting, og det har jeg klar forståelse for, for jeg ville heller ikke forstå det, hvis jeg ikke forstod det

14

det kilder i min rygsøjle, små dråber af farven kirsebærrød rammer gulvet ved mine fødder de former fine, perfekte cirkler hvor er det typisk ironi unik, enestående blev der hvisket af en ukendt stemme i skyggen lys på højde med solens stråler var placeret med retning mod mig stilheden laver en klapsalve, som fylder salen jeg bliver ført rundt i manegen af hvem, tja, hvem ved sårene uden skorpe bliver revet op de fine, perfekte cirkler bliver til et vandfald af varm, rød væske det tunge gardin falder ned, lyset mister sin ***** der mindede en om den smukke sommerdag og det sidste syn er gråhvide, bløde tabte fjer

0

Mar 2, 2015

Mar 2, 2015 at 5:37 PM UTC

sara-p

sammensatte fjer

det kilder i min rygsøjle, små dråber af farven kirsebærrød rammer gulvet ved mine fødder de former fine, perfekte cirkler hvor er det typisk ironi unik, enestående blev der hvisket af en ukendt stemme i skyggen lys på højde med solens stråler var placeret med retning mod mig stilheden laver en klapsalve, som fylder salen jeg bliver ført rundt i manegen af hvem, tja, hvem ved sårene uden skorpe bliver revet op de fine, perfekte cirkler bliver til et vandfald af varm, rød væske det tunge gardin falder ned, lyset mister sin ***** der mindede en om den smukke sommerdag og det sidste syn er gråhvide, bløde tabte fjer

22

mine øjne klistrer på himlen udenfor vinduet der er ikke en afskygning af blå eller gul jo længere jeg kigger går det op for mig at farven er grumset som rester af kaffe i morgenens krus det er nuancen 45 på farvepaletten den matcher ikke de falske roser i min vindueskarm de er cremefarvet på den uægte måde alt imens de andre attenårige drikker lattes med mønstre i køber bobler og brus og danser i høje hæle, mens de kommunikerer hvert sekund så så, sidder jeg blandt lilla blomster på mit sengebetræk og skriver ord i rækkefølge, ser på himlens ene farve jeg er ikke iblandt andre

0

Feb 28, 2015

Feb 28, 2015 at 6:31 AM UTC

sara-p

ikke iblandt andre

mine øjne klistrer på himlen udenfor vinduet der er ikke en afskygning af blå eller gul jo længere jeg kigger går det op for mig at farven er grumset som rester af kaffe i morgenens krus det er nuancen 45 på farvepaletten den matcher ikke de falske roser i min vindueskarm de er cremefarvet på den uægte måde alt imens de andre attenårige drikker lattes med mønstre i køber bobler og brus og danser i høje hæle, mens de kommunikerer hvert sekund så så, sidder jeg blandt lilla blomster på mit sengebetræk og skriver ord i rækkefølge, ser på himlens ene farve jeg er ikke iblandt andre

22

Jeg sad på broen, med fødderne svævende over himlen. Jeg så mit spejlbillede, men jeg kunne ikke genkende det. Det kunne ingen. Så jeg lod mig falde. Omringet af kulde og farven blå. Alene i rummet. Tættere på intet. Længere væk fra alting. Det eneste jeg havde tilbage var mig selv, men ham kendte jeg desværre ikke. f.b

0

May 25, 2014

May 25, 2014 at 4:31 PM UTC

FrederikBartho

22/05/14

Jeg sad på broen, med fødderne svævende over himlen. Jeg så mit spejlbillede, men jeg kunne ikke genkende det. Det kunne ingen. Så jeg lod mig falde. Omringet af kulde og farven blå. Alene i rummet. Tættere på intet. Længere væk fra alting. Det eneste jeg havde tilbage var mig selv, men ham kendte jeg desværre ikke. f.b

2

et uforstående hjerte forsømte dagdrømme om at høre en elskedes hvisken mærke fingerneglene tegne spørgsmål på huden under huden hoster viljestyrken op flygter fra vinden, flygter fra de uforstående en krop under sandet, en tanke bag den lukkede mund underholder mig selv med at stille scenarier op som planter i en vindueskarm har ondt i mine fingre fra at skrive har ondt i min eksistens fra ikke at skrive at spejle det forhenværende tanker som at spise slimet spaghetti uden bestik knuderne vrider sig rundt og væk og ned på bordet min krop fortæller mig at jeg skal stoppe ligesom lyskurve der skriger med farven rød, ingen lytter, ingen lytter ræser over for gult følelsen i maven af kolliderende biler rødt lys

0

Apr 7, 2016

Apr 7, 2016 at 3:42 PM UTC

en-anonym-skikkelse

lyskurv

et uforstående hjerte forsømte dagdrømme om at høre en elskedes hvisken mærke fingerneglene tegne spørgsmål på huden under huden hoster viljestyrken op flygter fra vinden, flygter fra de uforstående en krop under sandet, en tanke bag den lukkede mund underholder mig selv med at stille scenarier op som planter i en vindueskarm har ondt i mine fingre fra at skrive har ondt i min eksistens fra ikke at skrive at spejle det forhenværende tanker som at spise slimet spaghetti uden bestik knuderne vrider sig rundt og væk og ned på bordet min krop fortæller mig at jeg skal stoppe ligesom lyskurve der skriger med farven rød, ingen lytter, ingen lytter ræser over for gult følelsen i maven af kolliderende biler rødt lys

20