Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"fald" poems
Hey hellopoetry people, I recently had a poem of mine published in the Ezine: **** Art Let's Dance* which is published through Nostrovia Poetry. I will also have two more poems published in issue #5 which will be live this August. Tell me what you think and give Nostrovia and FALD your support and readership. http://www.nostroviatowriting.com/issue-004.html Keep scribbling, Harry J. Baxter
0
Jul 19, 2014
Jul 19, 2014 at 2:14 PM UTC
Shameless self-promotion (not a poem)
Mine drukne indvolde afskyr deres beholder. Gennem nervebanen sendes stødende gnister af had. Hvor vil de overbevise og kalder på den sødmede gift hvor vil de have dens spreden af koma lignende afkom. Først ubehagen, så oppustet smerte der brister som en ballon og brændsel med selvantændelige kræfter. Den springer og opkast omsluger horisonten af mennesker, klipper, udviskede farver. Ujævne striber af rød er udfyldte billeder der drypper en anelse ro på mine øjne, det leder det fører ind gennem nervebanens flod. To mørke eller fire i hvert fald én gør døsig gør modig gør opgivenhed udholdenhed. De dage der kommer er vel taget imod i skrigen og styrke og tomhedens sod. Selskrevne ord fordamper salt. Efterladt, afsluttet, genfortalt i latterlige evig kedsomhed der udfylder fyldte *** af bevidsthed hvor pladsmanglens rod eliminerer sig selv. Usammenhængende lort skaber lyrik gør intet som helst og findes for ingenting. Jeg læner tilbage og betragter et snitteværk en udhugget skulptur. Stærke farver vender tilbage i kindrødt gennem abstrakt maleri og så rammer svien af blomster og fryd på eksperimenter af målrettet kunst. Skammende lys i hvid og i sort. Nøgterne syner synes skarpe for blikket og lukker en port. Brosten for brosten lægges på ny og en fejl af en vej af smil og meditativ.
0
Jul 27, 2015
Jul 27, 2015 at 4:36 PM UTC
Ensomheden
der sad vi 4 venner om et terrassebord en tidlig tirsdag morgen hvor solen var på vej op småfulde, glade og trætte efter én mandagsøl der blev til flere der blev til en flaske Southern Comfort og vi skal være stille for de andre i lejligheden sover men vi fniser og er fulde og Karina skal til eksamen i morgen så det er vigtigt vi er stille altanen vender ned mod gaden og udsigten er eventyrlig vi evaluerer aftenen og fniser igen vi prøver at fnise stille, Karina jo 4 venner der er enige om at denne aften har været sjov 4 venner der er enige om at onklen og nevøen kunne lære det da de blev smidt ud af dørmanden 4 venner der er enige om at vi hvert fald skal i skole i morgen eller det er jo faktisk senere i dag eller det er jo faktisk om 3 timer vi skal møde der bliver rullet en og den går på runde for 2 er det første gang for 2 er der ikke tal på gangen den kører rundt og rundt om bordet vi fniser igen, men dæmpet, Karina 3 tager hjem og 1 bliver tilbage   vi fniser hele vejen til bussen hele vejen i bussen og hjem 3 bliver til 2, 2 bliver til 1 jeg er tilbage og når mine 14 kvadratmeter jeg går i seng smilende ikke fnisende, det gør 4 venner sammen bare smilende og føler mig velsignet over disse 4 venner og dér er alt udmærket (Marolle)
0
May 14, 2015
May 14, 2015 at 5:41 AM UTC
Mandag den 11. maj
jeg synes, jeg er den mest inspirerende person i verden. jeg kan alt muligt. jeg  kan tegne, jeg  kan  skrive, jeg  kan læse  mine  egne  tanker, ikke  altid fejlfrit, men  mine  følelser  får  jeg  i  hvert  fald  nogenlunde  forstået,  og jeg ved, hvem jeg kan lide og hvad jeg kan lide og hvem jeg var. jeg synes, mine  følelser  for  hende  der  jeg på  en  måde elsker  (det  er  i hvert  fald det, jeg har læst mig frem til) er  mere  interessante end  hende,  det  synes alle andre også, det  ved  jeg,  det synes jeg er fornuftigt at synes, og jeg er fornuftigere  end dem. jeg har  god musiksmag  og god  tøjstil, og de fleste er  dummere  end  jeg.  nogle  gange  ønsker  jeg, at  de  ikke  ville være så dumme  og  uforstående  og stabile, og nogle  gange har  jeg ondt af  dem, fordi de  ikke inspirerer mig, med  mindre jeg tænker noget  om dem. men så skifter  jeg mening igen, jeg skifter mening, fordi jeg er glad for at jeg er sindsforstyrret og kan læse tanker og se mig ud af alting og rive mit ansigt fra       hinanden      og     skabe      kunst     af       de      hjerneceller,       der ryger                                                  med                                                       ud.
0
Jan 12, 2015
Jan 12, 2015 at 5:09 PM UTC
hjerne
jeg synes, jeg er den mest inspirerende person i verden. jeg kan alt muligt. jeg  kan tegne, jeg  kan  skrive, jeg  kan læse  mine  egne  tanker, ikke  altid fejlfrit, men  mine  følelser  får  jeg  i  hvert  fald  nogenlunde  forstået,  og jeg ved, hvem jeg kan lide og hvad jeg kan lide og hvem jeg var. jeg synes, mine  følelser  for  hende  der  jeg på  en  måde elsker  (det  er  i hvert  fald det, jeg har læst mig frem til) er  mere  interessante end  hende,  det  synes alle andre også, det  ved  jeg,  det synes jeg er fornuftigt at synes, og jeg er fornuftigere  end dem. jeg har  god musiksmag  og god  tøjstil, og de fleste er  dummere  end  jeg.  nogle  gange  ønsker  jeg, at  de  ikke  ville være så dumme  og  uforstående  og stabile, og nogle  gange har  jeg ondt af  dem, fordi de  ikke inspirerer mig, med  mindre jeg tænker noget  om dem. men så skifter  jeg mening igen, jeg skifter mening, fordi jeg er glad for at jeg er sindsforstyrret og kan læse tanker og se mig ud af alting og rive mit ansigt fra       hinanden      og     skabe      kunst     af       de      hjerneceller,       der ryger                                                  med                                                       ud.
Continue reading...
2
selvom vinden ikke længere hvisker dit navn, og selvom jeg har kysset andre læber, der var næsten lige så kolde som dine har jeg ikke glemt hvordan din tunge foldede sig som en rutsjebane, når du sad i bagagerummet med en cigaret i din højre hånd, og hvordan du kunne kysse mig og røre mig kun med øjnene, som altid smilede til mig selv når de var slørede af tårer jeg bar altid min kærlighed for dig i min inderste blodårer fordi jeg vidste at det var det mest sårbare jeg ejede, mere sårbart end luften i mine lunger, eller det troede jeg i hvert fald for du er her ikke længere, du er langt væk og jeg kan ikke længere sende dig tanker eller ord eller smile ad vores minder, for jeg har foræret kærligheden i mine årer til en anden
0
Sep 21, 2015
Sep 21, 2015 at 8:18 PM UTC
et digt om hvad engang var
Jeg er et sandkorn i Sahra et ud af mange jeg er her bare, indtil den dag jeg bliver blæst væk blæst væk af vinden hvor mon jeg lander ? jeg ved det i hvert fald ikke jeg kan lande hvor som helst på bunden eller på toppen men det slutter jo ikke her for om jeg er på toppen eller bunden blæser jeg væk igen hen til et nyt sted jeg blæser hele tiden væk.
0
Mar 26, 2015
Mar 26, 2015 at 12:17 PM UTC
Sandkorn
Ned ad min kind Vil Den snart falde Den har svært ved At give slip Den hænger godt fast Uden nytte Den er allerede udstødt Lad Den falde, lad Den give slip
0
Mar 31, 2015
Mar 31, 2015 at 9:14 AM UTC
Frit fald
hvorfor sove når man kan lave skolearbejde???!??     lad os blot synke i dette mudder af ligegyldighed og                                          falde ind i vanernes vold, kan man undslippe? kan man forsvinde fra Det Skemalagte Liv?        et klip-selv-ud liv, masseproduceret lige præcis til dig og dine behov                             skal vi ikke sige det i hvert fald. det er    n e m t             nemt                                   konformt, kedeligt, gråt
0
Sep 9, 2015
Sep 9, 2015 at 5:04 PM UTC
masseproduktion af blomstrende hjerner (dyb ironi)
Der er så meget mere i livet end at finde en der vil have dig eller være ked af det over en der ikke vil. Der er meget vidunderlig tid, der skal bruges på at finde dig selv, uden at håbe på at nogen vil forelske sig i dig på vejen, og det behøver ikke at være smertefuldt eller tomt. Du er nødt til at fylde dig selv op med kærlighed. Ikke alle andre. Bliv et helt væsen, på egen hånd. Tag på eventyr, fald i søvn i skoven med dine venner, tag bade uden for, gå rundt i byen om natten, sid på en café alene, skriv på toiletbåse, efterlad sedler i biblioteksbøger, pynt dig for din egen skyld, giv til andre, smil en masse. Gør alt med kærlighed, men du skal ikke romantisere livet, som kan du ikke leve uden det. Lev for dig selv og vær glad på egen hånd. Det er ikke mindre smukt, det lover jeg dig.
0
Feb 23, 2017
Feb 23, 2017 at 5:16 PM UTC
Untitled
Du daler og mærker Hvordan tyngdekraften rammer Et hårdt **** i samme bløde fald; Hvor man dog ønskede at kærligheden Var lige sådan, Ikke sandt?
0
Oct 18, 2020
Oct 18, 2020 at 6:10 PM UTC
Strunge,
jeg erindrer dig jeg erindrer den glasklare tosomhed som jeg nok aldrig kommer til mærke på samme måde igen dengang hvor jeg var lille og fuld og sårbar og da du boede i Vollsmose med lilla gardiner og rygerterasse nu er jeg en anelse mere hårdhudet og selvstændig og du er flyttet til det store sjælland langt væk fra det du og jeg kom fra jeg vil nok altid være lille og fuld og sårbar og du vil nok altid minde mig om en tryg hæs stemme smurt med klikcigaretter og ethanol i store mængder For minder dør aldrig I hvert fald ikke hvis man holder fast
0
Nov 10, 2017
Nov 10, 2017 at 4:07 PM UTC
Om at savne