"evige" poems - Hello Poetry

flyver på nattens sidste timer Med friske minder på min krop Jeg kigger op på månen Som *** rejser gennem natten min evige følgesven Jeg kunne forlade denne jord for hende og for evigt vandre i hendes sølven have med stjernerne til at vise mig vej

0

May 26, 2015

May 26, 2015 at 3:22 PM UTC

jane-deer

Nattens sidste tanker

flyver på nattens sidste timer Med friske minder på min krop Jeg kigger op på månen Som *** rejser gennem natten min evige følgesven Jeg kunne forlade denne jord for hende og for evigt vandre i hendes sølven have med stjernerne til at vise mig vej

8

Farver af liv har ødelagt mig Jeg sidder midt i natten Søger kærlighed, og betaler i naivitet Intet er som før Det eneste tilbage er evigheden Den evige længsel Cigaretterne, syntetiske Som din kærlighed, uægte Men du elsker mig og jeg elsker dig, syntetisk f.b

0

May 10, 2014

May 10, 2014 at 11:36 AM UTC

FrederikBartho

Grå

Farver af liv har ødelagt mig Jeg sidder midt i natten Søger kærlighed, og betaler i naivitet Intet er som før Det eneste tilbage er evigheden Den evige længsel Cigaretterne, syntetiske Som din kærlighed, uægte Men du elsker mig og jeg elsker dig, syntetisk f.b

14

jeg kunne skrive lange breve, sange og digte om dine hænder, der altid er blødere end mine, når jeg lader mine fingerspidse kærtegne dem. dine skuldre, som jeg lader min kind hvile på, når du holder mig i dine arme. dine små mørke krøller, der kilder din nakke, og som kun jeg må lade mine fingre glide igennem. og jeg ved jo godt, at det er åndsvagt og tåbeligt, men når dine læber beder mig om at gå og dine øjne tigger mig om at blive, falder mit indre sammen i små stykker og salte dråber løber ned at mine kinder. jeg ved jo godt, at du ikke mener det, når du siger at jeg ikke kan blive i dine hvide lagner for evigt, men dine ord trænger alligevel ind i mine inderste kamre og lukker op for alle tænkelige smerter som mine årer kan rumme. jeg ved jo også godt, at jeg ikke kan blive ved med at kysse dine fløjsbløde læber indtil ingenting gør ondt mere, men når dine brune øjne kigger på mig og vores næser er en millimeter fra berøring, vil den evige længsel ikke tage ende.

0

Mar 27, 2015

Mar 27, 2015 at 7:32 PM UTC

tesler

00.28

jeg kunne skrive lange breve, sange og digte om dine hænder, der altid er blødere end mine, når jeg lader mine fingerspidse kærtegne dem. dine skuldre, som jeg lader min kind hvile på, når du holder mig i dine arme. dine små mørke krøller, der kilder din nakke, og som kun jeg må lade mine fingre glide igennem. og jeg ved jo godt, at det er åndsvagt og tåbeligt, men når dine læber beder mig om at gå og dine øjne tigger mig om at blive, falder mit indre sammen i små stykker og salte dråber løber ned at mine kinder. jeg ved jo godt, at du ikke mener det, når du siger at jeg ikke kan blive i dine hvide lagner for evigt, men dine ord trænger alligevel ind i mine inderste kamre og lukker op for alle tænkelige smerter som mine årer kan rumme. jeg ved jo også godt, at jeg ikke kan blive ved med at kysse dine fløjsbløde læber indtil ingenting gør ondt mere, men når dine brune øjne kigger på mig og vores næser er en millimeter fra berøring, vil den evige længsel ikke tage ende.

1

du var som den tåge der blødt omfavner mig i den efterhånden kølige efterårs morgen ligeså svær var du at se igennem og du slørrede mit syn for omverden og da det blev sommer og du forlod mig kunne jeg pludselig se mere klart end nogensinde men nu er tågen tilbage og dit nærværs fravær puster mig koldt i nakken, så mine hår rejser sig alle dine løgne var spundet åh så nøje i det smukkeste spindelvæv og du havde fanget mig i det i takt med at sollyset forsvinder og dagene bliver kortere mister jeg også mine fjollede tanker om at kærlighed er mere end bare en myte så mine tanker flyver langt væk til dage hvor du holdt mig tæt og vi kiggede hinanden dybt i øjnene, med blikke der talte klarer end vi kunne med vores ord jeg mindes sønvløse nætter og langsomme morgner der næsten føltes uvirkelige som om vi var med i en spillefilm der kørte på replay de aftner hvor vi skålede i rødvin og lod os synke ind i en dyb rus som dig og mig gjorde det aller bedst du var den misforståede, flabede dreng der havde røget for mange cigaretter og ikke tænkte så store tanker om sig selv, men gik for meget op i hvad andre tænkte jeg så dig for så meget mere end hvad de andre så alle dine gode sider og alle dine slemme jeg så det hele, jeg følte det hele og jeg stod der alligevel - jeg står her endnu du vil altid have mig og det ved du min evige efterårsforelskelse hvor er du jeg ved du har en anden nu og du fortjener også kun det bedste der findes så må jeg jo erkende at det ikke var mig for jeg var den misforståede, naive pige der havde røget for mange cigaretter og ikke tænkte så store tanker om sig selv, men lærte at elske en misforstået dreng på trods af at *** endnu ikke havde lært at elske sig selv jeg er tom for ord for jeg ved at jeg allerede har sagt det hele du ændrede mig og du rørte mig som ingen anden har gjort og jeg savner dig, jeg mangler dig og dette efterår, drømmer jeg endnu engang kun om dig

0

Oct 28, 2015

Oct 28, 2015 at 6:01 PM UTC

ungdomspoet

år efter år

du var som den tåge der blødt omfavner mig i den efterhånden kølige efterårs morgen ligeså svær var du at se igennem og du slørrede mit syn for omverden og da det blev sommer og du forlod mig kunne jeg pludselig se mere klart end nogensinde men nu er tågen tilbage og dit nærværs fravær puster mig koldt i nakken, så mine hår rejser sig alle dine løgne var spundet åh så nøje i det smukkeste spindelvæv og du havde fanget mig i det i takt med at sollyset forsvinder og dagene bliver kortere mister jeg også mine fjollede tanker om at kærlighed er mere end bare en myte så mine tanker flyver langt væk til dage hvor du holdt mig tæt og vi kiggede hinanden dybt i øjnene, med blikke der talte klarer end vi kunne med vores ord jeg mindes sønvløse nætter og langsomme morgner der næsten føltes uvirkelige som om vi var med i en spillefilm der kørte på replay de aftner hvor vi skålede i rødvin og lod os synke ind i en dyb rus som dig og mig gjorde det aller bedst du var den misforståede, flabede dreng der havde røget for mange cigaretter og ikke tænkte så store tanker om sig selv, men gik for meget op i hvad andre tænkte jeg så dig for så meget mere end hvad de andre så alle dine gode sider og alle dine slemme jeg så det hele, jeg følte det hele og jeg stod der alligevel - jeg står her endnu du vil altid have mig og det ved du min evige efterårsforelskelse hvor er du jeg ved du har en anden nu og du fortjener også kun det bedste der findes så må jeg jo erkende at det ikke var mig for jeg var den misforståede, naive pige der havde røget for mange cigaretter og ikke tænkte så store tanker om sig selv, men lærte at elske en misforstået dreng på trods af at *** endnu ikke havde lært at elske sig selv jeg er tom for ord for jeg ved at jeg allerede har sagt det hele du ændrede mig og du rørte mig som ingen anden har gjort og jeg savner dig, jeg mangler dig og dette efterår, drømmer jeg endnu engang kun om dig

44

lyden af a-mennesker lyden af hundeluftere, af eneboere, af kærestepar og babyer og frimærkesamlere og dagdrømmere, lyden af regn, af busser, af cykel-ringeklokker og armbåndsure der tikker tusinde af by-lyde smelter sammen til én stor, stille larm regndråberne løber om kap på mit vindue blomsterne på mit natbord er derimod visne jeg har tre sammenfoldede digte i min ene jakkes lomme avocadoplanten vokser og skyder nye blade, grønne og spinkle som håbet havet bruser et sted langt væk herfra bilerne snoer sig afsted på krøllede hovedveje og trækker spor af lys efter sig månen følger bilen, hvis du spørger børnene indeni alting sker lige nu. i universet lyser stjerner og solen brænder sin evige brand fordømt og velsignet

0

Mar 2, 2016

Mar 2, 2016 at 8:17 AM UTC

en-anonym-skikkelse

det hele udenfor

lyden af a-mennesker lyden af hundeluftere, af eneboere, af kærestepar og babyer og frimærkesamlere og dagdrømmere, lyden af regn, af busser, af cykel-ringeklokker og armbåndsure der tikker tusinde af by-lyde smelter sammen til én stor, stille larm regndråberne løber om kap på mit vindue blomsterne på mit natbord er derimod visne jeg har tre sammenfoldede digte i min ene jakkes lomme avocadoplanten vokser og skyder nye blade, grønne og spinkle som håbet havet bruser et sted langt væk herfra bilerne snoer sig afsted på krøllede hovedveje og trækker spor af lys efter sig månen følger bilen, hvis du spørger børnene indeni alting sker lige nu. i universet lyser stjerner og solen brænder sin evige brand fordømt og velsignet

13

"man kan, hvad man vil" det sagde du selv da du tog mit hjerte i dine lune hænder efter 6 måneder i den evige kulde du og jeg dig og mig vi er så meget men lige nu, er vi ingenting længsel er vores drivkraft kærligheden er skrøbelig og vi skal passe på så vi ikke knuser den igen lad os prøve igen lad os elske igen det føles som gamle dage når dine øjne smiler til mig og minder mig om hvorfor jeg hoppede i det blå hav de består af til at starte med lygtepælens skær krammer din mørkegrønne bil med duggede ruder fordi vi trækker vejret istedet for at snakke jeg forsvinder i lyserøde skyer når du fortæller mig at du har savnet mig inden du trækker i mit halstørklæde for at lade vores læber mødes jeg ser ikke andet end hvad vi kunne blive du og jeg dig og mig igen

0

Oct 29, 2014

Oct 29, 2014 at 12:49 PM UTC

tesler

man kan, hvad man vil

"man kan, hvad man vil" det sagde du selv da du tog mit hjerte i dine lune hænder efter 6 måneder i den evige kulde du og jeg dig og mig vi er så meget men lige nu, er vi ingenting længsel er vores drivkraft kærligheden er skrøbelig og vi skal passe på så vi ikke knuser den igen lad os prøve igen lad os elske igen det føles som gamle dage når dine øjne smiler til mig og minder mig om hvorfor jeg hoppede i det blå hav de består af til at starte med lygtepælens skær krammer din mørkegrønne bil med duggede ruder fordi vi trækker vejret istedet for at snakke jeg forsvinder i lyserøde skyer når du fortæller mig at du har savnet mig inden du trækker i mit halstørklæde for at lade vores læber mødes jeg ser ikke andet end hvad vi kunne blive du og jeg dig og mig igen

38

Herregud, jeg påkaller Deg. Jeg ber Deg om ikke noe stort eller noe som endrer verdens evighet. Jeg ber Deg om å rense min sjel, og føre meg til det gode, omgitt av en verden hvori jeg angrer meget. Jeg ber Deg om å dyrke min tro slik at jeg dyrker Deg på den måten som fortjenes og trenges. Jeg ber Deg særlig om å forsyne min slekt med helse og nåde, selv om ikke alle innser Ditt ansikts lys. Men mitt siste ønske ber jeg mest innvilges; jeg ber Deg om å tilgi oss alle, Herregud, Freds Prins, i all Din herlighet. Led alle Dine falne barn inn i Din evige tilstedeværelse.

0

Jan 19, 2018

Jan 19, 2018 at 6:44 PM UTC

alexander-constantine

Herregud

Herregud, jeg påkaller Deg. Jeg ber Deg om ikke noe stort eller noe som endrer verdens evighet. Jeg ber Deg om å rense min sjel, og føre meg til det gode, omgitt av en verden hvori jeg angrer meget. Jeg ber Deg om å dyrke min tro slik at jeg dyrker Deg på den måten som fortjenes og trenges. Jeg ber Deg særlig om å forsyne min slekt med helse og nåde, selv om ikke alle innser Ditt ansikts lys. Men mitt siste ønske ber jeg mest innvilges; jeg ber Deg om å tilgi oss alle, Herregud, Freds Prins, i all Din herlighet. Led alle Dine falne barn inn i Din evige tilstedeværelse.

17

det der irriterer mig mest, er din evige OPSTANDELSE på min væg som minder mig om tider - vi ikke havde og det der irriterer mig mest er dit evige smil

0

Feb 7, 2016

Feb 7, 2016 at 12:50 PM UTC

digteomenits

M

det der irriterer mig mest, er din evige OPSTANDELSE på min væg som minder mig om tider - vi ikke havde og det der irriterer mig mest er dit evige smil

9