"enhver" poems - Hello Poetry

“There are two basic motivating forces: Fear and Love.” ~ John Lennon Frygt findes kun det ene sted du ikke kan flygte fra. Dit eget sind. Men til enhver frygt, findes der et håb. Et lys, til at blænde dig, så du ikke længere ser frygten. Men den er ikke væk, og en dag må du se den i øjnene. Du må lade frygten blive en del af dig, lade den løbe gennem dine årer, og så stå rank, og forkast den. Nogen frygter mørke, mens andre frygter døden, Men det alle egentlig frygter, er det ukendte. Kærlighed er også ukendt. Og dog er kærlighed det lys der får os til at glemme frygten. Måske er Frygt bare en illusion, det mørke, der skal opveje lyset, og opretholde balancen. Jeg har set min frygt i øjnene, og jeg er klar over at det jeg engang løb fra, i virkeligheden var mig selv. Jeg løb fra mit hjem, min familie, og mit liv, bare for at opdage at jeg aldrig kunne løbe fra mig selv.

0

Oct 26, 2014

Oct 26, 2014 at 12:00 PM UTC

jane-deer

Frygt

“There are two basic motivating forces: Fear and Love.” ~ John Lennon Frygt findes kun det ene sted du ikke kan flygte fra. Dit eget sind. Men til enhver frygt, findes der et håb. Et lys, til at blænde dig, så du ikke længere ser frygten. Men den er ikke væk, og en dag må du se den i øjnene. Du må lade frygten blive en del af dig, lade den løbe gennem dine årer, og så stå rank, og forkast den. Nogen frygter mørke, mens andre frygter døden, Men det alle egentlig frygter, er det ukendte. Kærlighed er også ukendt. Og dog er kærlighed det lys der får os til at glemme frygten. Måske er Frygt bare en illusion, det mørke, der skal opveje lyset, og opretholde balancen. Jeg har set min frygt i øjnene, og jeg er klar over at det jeg engang løb fra, i virkeligheden var mig selv. Jeg løb fra mit hjem, min familie, og mit liv, bare for at opdage at jeg aldrig kunne løbe fra mig selv.

3

Hendes negle er perfekt formede og lakerede sorte (*hendes fingre knækker, når *** bladrer i bogen*) Hendes hår falder naturligt ned ad ryggen med de små tjavser der former hendes ansigt (hendes hoved føles tungt men tomt) Hendes stemme er let og lyder af klokkeklang (hendes indre stemme skriger evigt) Hendes smil kan smelte enhver, og tænderne er en perlerække (hendes spejlbillede har ikke set et smil længe) Hendes ben er kilometerlange og giver hende en svævende gang (*hendes ben er blå af selvskyldige **** Hendes latter klinger gennem lokalet (hendes tanker griner ad hende selv)

0

Sep 4, 2014

Sep 4, 2014 at 6:34 PM UTC

jd-2

*** #3

Hendes negle er perfekt formede og lakerede sorte (*hendes fingre knækker, når *** bladrer i bogen*) Hendes hår falder naturligt ned ad ryggen med de små tjavser der former hendes ansigt (hendes hoved føles tungt men tomt) Hendes stemme er let og lyder af klokkeklang (hendes indre stemme skriger evigt) Hendes smil kan smelte enhver, og tænderne er en perlerække (hendes spejlbillede har ikke set et smil længe) Hendes ben er kilometerlange og giver hende en svævende gang (*hendes ben er blå af selvskyldige **** Hendes latter klinger gennem lokalet (hendes tanker griner ad hende selv)

13

*** var som himmelen Aldrig det samme skær udstrålede *** Som dagene før Nogle dage udstrålede *** intet, Og andre dage, svor jeg, at *** kunne Være forår for de, som var omkring hende *** kunne få enhver blomst til, at blomstre, Og redde dem fra den kolde frostige vinter, Som *** nogle dage selv blev opslugt af Mest af alt, var *** mit forår Og én blomst står stadig i min have, Den som *** plantede Selv gennem tiden, de år vi har været På hver vores sti i livet, som aldrig vil Krydse hinanden igen - har den stået Smukt og prægtig i min have, Aldrig vil den visne, for *** vil holde den i live, aldrig vil den visne og jeg håber, at ej heller *** visner, jeg håber *** finder sit forår og jeg vil i mit stille sind sørge over, at jeg ikke kunne være hendes forår dengang tilbage i tiden, for der fandtes intet, jeg hellere ville dengang eller nu.

0

Oct 15, 2014

Oct 15, 2014 at 3:27 PM UTC

thebeautyofyourwords

Emma

*** var som himmelen Aldrig det samme skær udstrålede *** Som dagene før Nogle dage udstrålede *** intet, Og andre dage, svor jeg, at *** kunne Være forår for de, som var omkring hende *** kunne få enhver blomst til, at blomstre, Og redde dem fra den kolde frostige vinter, Som *** nogle dage selv blev opslugt af Mest af alt, var *** mit forår Og én blomst står stadig i min have, Den som *** plantede Selv gennem tiden, de år vi har været På hver vores sti i livet, som aldrig vil Krydse hinanden igen - har den stået Smukt og prægtig i min have, Aldrig vil den visne, for *** vil holde den i live, aldrig vil den visne og jeg håber, at ej heller *** visner, jeg håber *** finder sit forår og jeg vil i mit stille sind sørge over, at jeg ikke kunne være hendes forår dengang tilbage i tiden, for der fandtes intet, jeg hellere ville dengang eller nu.

26

kapslen af frostgrader omkring mig smelter langsomt forbarmende forår jeg har en vinterjakke, men der er hul i den venstre lomme der er kun tre måneder tilbage det er tåget du er blevet til en myte omhyllet af tåge, bestående af tusinder af reflekterende vandpartikler uforståelig og fantastisk og håbefuld er du bag tæppet af tåge? der er noget fabelagtigt og verdensfjernt over støvregnen alt er indhyllet, umiddelbar udsigt over gaden, skjult passage noget magisk ved tanken om, at den enkelte dråbe i sig selv blot er regn men at formationen af de millioner af mikroskopiske dråber bliver til en dis, en stemning, en følelse når man står ét sted virker det som om, at tågen starter længere henne hvis man flytter sig derhen virker den til, at starte hvor man stod før et spørgsmål om placering subjektivt aldrig helt tæt på, en visuel løgn tåge bevæger sig ikke udelukkende horisontalt et tag hjælper ikke mod tåge, den smyger sig stillestående hvor regn blot uden skelnen kolliderer med enhver overflade noget blidt, noget magisk, noget nyt; sneen er væk - optøet forår

0

Jan 25, 2016

Jan 25, 2016 at 4:28 PM UTC

en-anonym-skikkelse

optøning

kapslen af frostgrader omkring mig smelter langsomt forbarmende forår jeg har en vinterjakke, men der er hul i den venstre lomme der er kun tre måneder tilbage det er tåget du er blevet til en myte omhyllet af tåge, bestående af tusinder af reflekterende vandpartikler uforståelig og fantastisk og håbefuld er du bag tæppet af tåge? der er noget fabelagtigt og verdensfjernt over støvregnen alt er indhyllet, umiddelbar udsigt over gaden, skjult passage noget magisk ved tanken om, at den enkelte dråbe i sig selv blot er regn men at formationen af de millioner af mikroskopiske dråber bliver til en dis, en stemning, en følelse når man står ét sted virker det som om, at tågen starter længere henne hvis man flytter sig derhen virker den til, at starte hvor man stod før et spørgsmål om placering subjektivt aldrig helt tæt på, en visuel løgn tåge bevæger sig ikke udelukkende horisontalt et tag hjælper ikke mod tåge, den smyger sig stillestående hvor regn blot uden skelnen kolliderer med enhver overflade noget blidt, noget magisk, noget nyt; sneen er væk - optøet forår

25

Rimen har lagt sig Fjorden er gemt I smug ryger jeg Hellige substanser Du bryder mit tabu èn chance for at leve Mine hemmeligheder strømmer Ud på hver en læbe Efter at røbe hendes sorg Fordærvede jeg mig selv Djævlen lod jeg tage over Mit sind Og min sjæl Nu itu Er de begge Men hellige substanser Ryger jeg i smug For de nu Kan fortælle min historie videre Til enhver der tør lytte Til de hellige substanser Jeg ryger i smug

0

Mar 27, 2015

Mar 27, 2015 at 4:30 AM UTC

amalie-kjr-andersen

smuglytteren

Rimen har lagt sig Fjorden er gemt I smug ryger jeg Hellige substanser Du bryder mit tabu èn chance for at leve Mine hemmeligheder strømmer Ud på hver en læbe Efter at røbe hendes sorg Fordærvede jeg mig selv Djævlen lod jeg tage over Mit sind Og min sjæl Nu itu Er de begge Men hellige substanser Ryger jeg i smug For de nu Kan fortælle min historie videre Til enhver der tør lytte Til de hellige substanser Jeg ryger i smug

22

jeg vil vende enhver sten, enhver bog, ethvert papir så jeg kan køre det våde stof hen over fladen og fjerne støvmolekylerne ligesom køre gennem værelset som en rengørende orkan jeg vil skrubbe hver en død hudcelle af, al snavs, alle dårlige følelser intet andet end opgaven foran mig: gør rent de døde hudceller, de hengemte støv-fnug, de døde følelser der hæmmer for udviklingen, henslængt over mit mentale værelse, som gamle sokker, som den glemte madpakke en ond cyklus af, at ville have det godt men ikke kunne overskue at ordne det, der skal til - hvilket leder til større energiunderskud og jeg er ved at eksplodere af rodet, beskidt, indelukket!! jeg vil tørre hele værelset af, endevende det hele til det er R E N T jeg vil åbne vinduerne på mit værelse i mit hoved jeg vil gøre rent

0

May 11, 2016

May 11, 2016 at 12:24 PM UTC

en-anonym-skikkelse

RENGØRING

jeg vil vende enhver sten, enhver bog, ethvert papir så jeg kan køre det våde stof hen over fladen og fjerne støvmolekylerne ligesom køre gennem værelset som en rengørende orkan jeg vil skrubbe hver en død hudcelle af, al snavs, alle dårlige følelser intet andet end opgaven foran mig: gør rent de døde hudceller, de hengemte støv-fnug, de døde følelser der hæmmer for udviklingen, henslængt over mit mentale værelse, som gamle sokker, som den glemte madpakke en ond cyklus af, at ville have det godt men ikke kunne overskue at ordne det, der skal til - hvilket leder til større energiunderskud og jeg er ved at eksplodere af rodet, beskidt, indelukket!! jeg vil tørre hele værelset af, endevende det hele til det er R E N T jeg vil åbne vinduerne på mit værelse i mit hoved jeg vil gøre rent

15

at totaludslette sig selv i krampagtige forsøg på at udvinde enhver dråbe af potentiale i en udslukt flod, udtørret at dele sig selv op i procenter, prioriteret 35,4% der, 100% der, indtil man pludselig er i minus hvor er man så? (på bunden) kold klarsindethed varm panik blodet strømmer til kinderne, stemningslæggende, smilende rammer tvivlen som en enkelt optrevlet maske i et udarbejdet system hold fingrende fra det, ubevidst pilfingret gennemanalyseret

0

Nov 8, 2015

Nov 8, 2015 at 10:28 AM UTC

en-anonym-skikkelse

flod

at totaludslette sig selv i krampagtige forsøg på at udvinde enhver dråbe af potentiale i en udslukt flod, udtørret at dele sig selv op i procenter, prioriteret 35,4% der, 100% der, indtil man pludselig er i minus hvor er man så? (på bunden) kold klarsindethed varm panik blodet strømmer til kinderne, stemningslæggende, smilende rammer tvivlen som en enkelt optrevlet maske i et udarbejdet system hold fingrende fra det, ubevidst pilfingret gennemanalyseret

16

impulsen til at skrive med store bogstaver for ligesom at lade noget af al den kaotiske energi der sliber mig op indefra som sandpapir ud som om livet gentager sig ikke flere emner end tre, der ligesom bare kører på repeat med forskellig indpakning jeg kan skrive en hel sang om, hvordan jeg fortrød at mase en bille fordi jeg ikke gad smide den ud af vinduet som normalt men jeg føler at jeg har hørt det hele før som om vi drukner i ekkoer i nedslidte ideer i nylonstrømper der løber i bølger af opbrugte stemmer sådan en undren om, hvorvidt enhver sætning indenfor de eksisterende sprog allerede er blevet sagt eller skrevet eller tænkt om nogen har artikuleret denne sætning i samme præcise formulering eller om der er r u m m e l i g h e d til mig

0

Apr 23, 2016

Apr 23, 2016 at 6:07 PM UTC

en-anonym-skikkelse

livet i loop

impulsen til at skrive med store bogstaver for ligesom at lade noget af al den kaotiske energi der sliber mig op indefra som sandpapir ud som om livet gentager sig ikke flere emner end tre, der ligesom bare kører på repeat med forskellig indpakning jeg kan skrive en hel sang om, hvordan jeg fortrød at mase en bille fordi jeg ikke gad smide den ud af vinduet som normalt men jeg føler at jeg har hørt det hele før som om vi drukner i ekkoer i nedslidte ideer i nylonstrømper der løber i bølger af opbrugte stemmer sådan en undren om, hvorvidt enhver sætning indenfor de eksisterende sprog allerede er blevet sagt eller skrevet eller tænkt om nogen har artikuleret denne sætning i samme præcise formulering eller om der er r u m m e l i g h e d til mig

13

stille under vandet holder vejret hovedet i stjernerne kroppen; vægtløs, flydende tanker som runde sten, stablet på strandene - en udstilling for enhver forbigående og for ingen overhovedet vakkelvornt arrangement, naivt en søgen efter alt, der bare minder om magi stjernekastere og musik busture og sovepose-samtaler på en græsplæne midt ude i mælkevejen violiner og tændstikker og jungler sanselige og sammenfoldelige mentale billeder samlet som fund af et tingfinderbarns nysgerrige og nye hænder

0

Feb 9, 2016

Feb 9, 2016 at 6:06 PM UTC

en-anonym-skikkelse

tingfinderbarn

stille under vandet holder vejret hovedet i stjernerne kroppen; vægtløs, flydende tanker som runde sten, stablet på strandene - en udstilling for enhver forbigående og for ingen overhovedet vakkelvornt arrangement, naivt en søgen efter alt, der bare minder om magi stjernekastere og musik busture og sovepose-samtaler på en græsplæne midt ude i mælkevejen violiner og tændstikker og jungler sanselige og sammenfoldelige mentale billeder samlet som fund af et tingfinderbarns nysgerrige og nye hænder

12

eksistensiel forsømthed fordømt, for tømt for ting et hvidt *** blænder tænderne under læberne sammenknebne livet har trukket mig med sig på slæb jeg kigger på dig men jeg kan ikke se dig som en fantomforbløffelse hvem er du men det er vel et unfair spørgsmål ikke enhver kan besvare taber man energien, taber man pusten, taber man tråden? endten har ingen det, ellers har alle det alting opløses foran mig foran min opløselige krop som en treo i vandhanevand som blod på tube gennemanalyseret og forsømt min krop er af gelé og jeg smelter ned i min madras hvem vil ikke gerne danse hver aften? hvordan opnår vi hvad vi vil hvorfor vil vi det livet er abstrakt for tiden

0

Apr 23, 2016

Apr 23, 2016 at 5:55 PM UTC

en-anonym-skikkelse

usammenhængende

eksistensiel forsømthed fordømt, for tømt for ting et hvidt *** blænder tænderne under læberne sammenknebne livet har trukket mig med sig på slæb jeg kigger på dig men jeg kan ikke se dig som en fantomforbløffelse hvem er du men det er vel et unfair spørgsmål ikke enhver kan besvare taber man energien, taber man pusten, taber man tråden? endten har ingen det, ellers har alle det alting opløses foran mig foran min opløselige krop som en treo i vandhanevand som blod på tube gennemanalyseret og forsømt min krop er af gelé og jeg smelter ned i min madras hvem vil ikke gerne danse hver aften? hvordan opnår vi hvad vi vil hvorfor vil vi det livet er abstrakt for tiden

25

frostgrader ensomheden og kulden januar måned selvom man pakker sig ind i flere lag trænger kulden sig ind ved enhver mulighed arbejder frosten sig ind til knoglerne, til selveste væsenets væv, kerne, oprindelse minusgrader

0

Jan 23, 2016

Jan 23, 2016 at 5:59 PM UTC

en-anonym-skikkelse

ensomheden

frostgrader ensomheden og kulden januar måned selvom man pakker sig ind i flere lag trænger kulden sig ind ved enhver mulighed arbejder frosten sig ind til knoglerne, til selveste væsenets væv, kerne, oprindelse minusgrader

7