Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"elskede" poems
Fulde hænder og hænderne fulde Fuglehænder og hændernes fugle Tankespind fra hjernen, hver gang dine Beskidte hænder får mig til at gispe Af ængstelse efter berøring fra andre Himlen lyser mørkerødt, men indeni Er min lunge kollapset. Sort. Skænker dig ikke en tanke når jeg Mærker himlende fornemmelser, Som tager mig langt væk fra dig Trækker vejret dybt og sukker - Søde tanker mod de dybblå Have, og strømmende bølger Himlen brænder og dyrene skriger For at sætte dig fri; fra mig Dømmende blikke og blikkende dømmes Deres øjne følger mig når jeg går ned Nedenom og hjem, ned af gaden Nedværdige kommentarer snurrer. Månen lyser himlen op, men kroppen Damper mørke skyer på boulevarden. Spejder og søger, efter svar på vores Problemstillinger, af nederste skuffe, Min yndlings dig, mit hjerteskud på Øverste del af himlen. Ses kun i kort tid. Vandrende på vejen leder jeg efter Det vi begyndte med at have. Kærlighed Du elskede mig ind til benet, men mit Skind bedragede, min eneste dig, du Skal forgudes, tilbedes og elskes.
0
Feb 1, 2015
Feb 1, 2015 at 2:44 AM UTC
Farvel
de er hårdt at sige farvel til en du elsker eller har elsket lige meget hvad der bliver sagt eller hvordan det bliver gjort fordi ordet farvel er symbolet på en afsked og ikke løsrivelse i den forstand at man sagtens kan sige farvel uden at give slip og jeg tror aldrig helt at jeg har sluppet dig eller at du har sluppet mig selvom vi sagde farvel for længe længe siden og jeg savner dig stadig nogle gange når tiden går baglæns og jeg mindes alle de gange du rørte mig med dine lange fingre og dit skæve smil der afslørede skæve tænder og jeg elskede hvert sekund med dig selv de sekunder hvor jeg havde lyst til at rive dit hovede af fordi du frustrede mig så meget da du var inkompetent i forhold til at være ærlig overfor dig selv og mig nu ville jeg bare ønske at jeg havde holdt fast på dig og sørget for at du følte dig tryg så du kunne være ærlig men nu ligger vi i to forskellige ender af landet og savner hinanden for vi ved ikke hvordan vi skal være venner for det var vi vel egentlig aldrig men jeg har ikke sluppet dig fri endnu du vil stadig altid være min store kærlighed og hvem ved om du finder din vej ind i min radius igen så vi kan smelte sammen og ligge i din seng på en gade i København og drømme om et mere spændene liv men lige nu har du en anden som ikke er mig og selvom jeg godt ved at du ikke elsker hende som du elsker mig er det stadig kærlighed og jeg elsker at du endelig har turde at satse lidt på dig selv for du ved jeg syntes du var det hele værd, selvom du ikke selv kunne se at du var andet end ét stort rod du ved jeg ønsker dig alt det bedste så indtil vi mødes igen skal du vide at det altid er hårdt at sige farvel og da jeg fortalte dig at det var for sent nu var dét det sværeste jeg nogensinde har gjort fordi jeg ikke har givet slip endnu
0
Mar 13, 2016
Mar 13, 2016 at 5:21 PM UTC
giv slip
de er hårdt at sige farvel til en du elsker eller har elsket lige meget hvad der bliver sagt eller hvordan det bliver gjort fordi ordet farvel er symbolet på en afsked og ikke løsrivelse i den forstand at man sagtens kan sige farvel uden at give slip og jeg tror aldrig helt at jeg har sluppet dig eller at du har sluppet mig selvom vi sagde farvel for længe længe siden og jeg savner dig stadig nogle gange når tiden går baglæns og jeg mindes alle de gange du rørte mig med dine lange fingre og dit skæve smil der afslørede skæve tænder og jeg elskede hvert sekund med dig selv de sekunder hvor jeg havde lyst til at rive dit hovede af fordi du frustrede mig så meget da du var inkompetent i forhold til at være ærlig overfor dig selv og mig nu ville jeg bare ønske at jeg havde holdt fast på dig og sørget for at du følte dig tryg så du kunne være ærlig men nu ligger vi i to forskellige ender af landet og savner hinanden for vi ved ikke hvordan vi skal være venner for det var vi vel egentlig aldrig men jeg har ikke sluppet dig fri endnu du vil stadig altid være min store kærlighed og hvem ved om du finder din vej ind i min radius igen så vi kan smelte sammen og ligge i din seng på en gade i København og drømme om et mere spændene liv men lige nu har du en anden som ikke er mig og selvom jeg godt ved at du ikke elsker hende som du elsker mig er det stadig kærlighed og jeg elsker at du endelig har turde at satse lidt på dig selv for du ved jeg syntes du var det hele værd, selvom du ikke selv kunne se at du var andet end ét stort rod du ved jeg ønsker dig alt det bedste så indtil vi mødes igen skal du vide at det altid er hårdt at sige farvel og da jeg fortalte dig at det var for sent nu var dét det sværeste jeg nogensinde har gjort fordi jeg ikke har givet slip endnu
Continue reading...
62
Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat. Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.
0
Sep 12, 2015
Sep 12, 2015 at 10:53 AM UTC
Billedrammer og Neonlys
Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat. Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.
Continue reading...
2
Jeg skulle have krammet dig lidt længere i morges Ved godt der kun er to dage til vi ses igen men jeg måler det ikke i døgn, men i matematikmoduler; og det løber hurtigt op Men jeg havde en drøm om at du elskede mig og da jeg vågnede var det virkelighed Så jeg kan godt vente
0
Sep 15, 2016
Sep 15, 2016 at 4:55 PM UTC
Længe til lørdag
Kan jeg? brænde mig selv ned med hud og neglerod hver en sprække af fregnede smil og skarpe vinterknogler havde man fingre af kul kunne man tegne sig selv op i silhuet en skælvene kvindes begyndende skygge tager form på halvmånens blege papir under fuldmånen er jeg en lysende diamant indtil da danser jeg på tåspidsen om bålet kan jeg se mig selv gå op i røg og damp stolt som den enøjede konge Skal jeg? presses sammen til noget du ikke genkender når vi støder ind i hinanden i gaderne tilfældigt, selvfølgeligt gyderne af vores måneskinsvandringer hvor vi drømte om en måne der var hel skal jeg samle månens stykker sammen uden dig til at smile når jeg ikke blot er konturer af vores drømme og jeg lyser gyderne op Må jeg? glemme at du fandtes den dag hvor der var måneformørkelse og du ikke dukkede op i gyden jeg så dig gå op i røg jeg så at ilden i dit hjerte aldrig brændte for mig må jeg vide at jeg kan blive en funklende diamant også efter at jeg brændte mine fingre på dit hjerte da du sagde at du elskede mig under månen og jeg vidste at du var aftagende
0
Jul 19, 2014
Jul 19, 2014 at 3:10 PM UTC
Måneformørkelse
da vi først mødtes plantede du liljer på min altan og roser i mit sind og over sommeren kom du gerne forbi for at pleje og vande dem og elskede at se dem vokse men det blev oktober og ikke alle blomster kan klare kulden og langsomt visnede alt nu er liljerne faldet sammen og jeg går ikke ud på min altan længere rosenbladene er faldet af der er kun torne tilbage i mit sind og jeg kan mærke at jeg slår rødder
0
Oct 10, 2014
Oct 10, 2014 at 2:17 AM UTC
min tid med en gartner
Jeg drømte, at du elskede mig og du fortalte mig det hele tiden ved hjælp af ord ved hjælp af blikke ved hjælp af handlinger Jeg drømte, at jeg kunne mærke dig og du kunne mærke mig og vi mærkede hinanden Jeg drømte at nutiden var vigtigst af alt fortiden var glemt fremtiden var uendelig Men jeg er vågen nu og det eneste, jeg kan mærke er kolde lagner regnen imod ruden omklamrende tomhed
0
May 13, 2014
May 13, 2014 at 12:52 PM UTC
Elsk mig når vi vågner
Jeg savner din duft og dit smil Og dit rolige blik Dit nærvær der gjorde mig tryg og glad Og dine varme knus da du omfavnede mig Du dømte mig aldrig Du elskede mig og du viste det Jeg kan knap nok huske det Men dine knus var perfekte Du er her stadig men bare ikke hos mig Hvor jeg ellers følte at du tilhørte Men mennesker tilhører ikke hinanden Og det ved jeg også godt Jeg prøver at acceptere det Og selvom jeg tænker på dig hver dag Så er det ved at gå op for mig At jeg heller ikke tilhører dig Jeg tror at jeg har givet slip Men inderst inde vil du jo altid være den bedste Og jeg ville altid vælge dig frem for alt og alle Også selvom at vi ikke har talt i flere år
0
Dec 20, 2015
Dec 20, 2015 at 12:44 PM UTC
Bedste ven
Du fik mig til at drikke champagne på landet og have høne i lejligheden. Du kunne få selv en blå himmel til at rødme. Og du levede livet så fint så fint lille kat, og det er måske derfor en engel forelskede sig i dig Og de sagde at man ikke skulle kalde sig selv hel med sin elskede. At man selv var en hel. Men jeg er ingen hel nu. Ingen halv heller. Snarer ingenting. En sørgelig ting.
0
Jul 24, 2015
Jul 24, 2015 at 7:32 PM UTC
Lille kat
Kom nærmere Kom nærmere Lyt til mig, elskede Dine øjne bliver blanke Kramperne sætter ind i mellemgulvet Du taber håret Dine tænder falder ud Gud? Gud? Fader takker ja Han vil ikke undvære "dig" Du er jo så syg Dit krav på opmærksomhed Bliver genopfyldt Her er ingen gud Hør mig nu bare ud Alt du gjorde var jo bare At sætte to fingre i halsen Og kalde på far? Far, far, far Se mig nu Med hovedet i kummen Og stemplet så uperfekt For gud og hver mand Er du nu ingen Og far han græder Fordi du løj
0
Mar 17, 2015
Mar 17, 2015 at 5:35 AM UTC
ambulatoriet i venstrefløjen
Bedende øjne og knuste hjerter, sprang over det hele som sultne hunde tiggende efter spildte følelser som da du slog mig med din dunklende pik og det fløj med stjerner, som i en dårlig tegneserie og børnene nede på gaden, når de snakker om kærlighed og gudskelov for det, at de snakker om det for det gjorde vi aldrig, men dine følelser hang udenpå tøjet, som udsalg i Superbrugsen i konstrast til mine, gemt som papmache figuren, jeg lavede i 4 klasse, da du hviskede fortryllende ord i mine lukkede ører; for tre år siden, sagde du at du elskede mig; i dag, da du kyssede mig, sagde jeg det næsten igen
0
Mar 16, 2015
Mar 16, 2015 at 6:19 PM UTC
tømte hjerter
Han har den her teori om, at livet er én stor lidelse, og meningen med det hele er udfordringen i at vi skal forsøge at holde os ignorante, og finde de ting i verden, som får os til at glemme denne sorg. Som får det hele til ikke at stinke, selv hvis det bare er for en stund. Siden han fortalte mig dette stoppede jeg med at ønske at han så mig som sin elskede - det ved jeg, at han aldrig ville kunne give mig. Nu stræber jeg bare efter at være den ene person som får ham til at glemme at han har det sådan. Jeg vil være hans pusterum, hans tilflugt. Måske endda den, som får ham til at ændre dette deprimeret syn på verdenen.
0
Sep 25, 2016
Sep 25, 2016 at 2:49 PM UTC
Teorier og tanker
Jeg slukkede min tørst i dine søde ord Jeg var mæt i dagevis, fordi du sagde, at du elskede mig Men nu går jeg på kur En stram diæt Og det er med diæter, som det er med kærlighed; Regler er til for at blive brudt
0
May 12, 2014
May 12, 2014 at 12:28 PM UTC
5:2 kuren
det var en mærkelig følelse den dag hvor jeg endelig slog mine øjne op og så dig for den du var og ikke for hvad vi var tomheden smagte bittert men sødere end jalousien og i min ensomhed, var jeg pludselig ikke så ensom længere jeg havde fundet lykken i et nyt bekendskab og ligeså havde du blondinen som du forguder og jeg pudser mine tænder for jeg har åbne øjne nu og det jeg ser gør mig ikke bange længere jeg forstår nu hvorfor du ikke elskede mig ikke fordi jeg ikke er god nok simpelthen fordi du var bange for at jeg bare var nok
0
May 10, 2015
May 10, 2015 at 5:50 PM UTC
blinde
blev formet og mast og presset ind i en cirkel forklædt som en ramme, der gjorde det vanedannende at være en udgave af mig selv, jeg ikke kunne genkende så jeg kendte ikke nogen, og følte mig hjemløs i min egen entré gik ture ved din opgang, og læste dit navn op indtil mine læber blødte af savnet fra dine nøgne fingerspidser og blå øjne, der kunne få mig til at smile med tårer i øjnene jeg var altid elleve år gammel i undertøj på din højre side med dine ribben op ad mine egne lænede mig så meget op ad dig, at jeg glemte at trække vejret selv om det så var på marmorgulvet i dit køkken med ømme ankler af berøringer havde kun klaustrofobi, da du ikke var her jeg var kun et menneske, da jeg elskede dig havde kun hjemve da jeg holdte op igen
0
Jun 2, 2015
Jun 2, 2015 at 6:48 AM UTC
vanekærlighed II
spiser min tunge for at være sikker på, jeg ikke siger noget, jeg fortryder om lidt du sidder på sengekanten med dit højre ben under venstre lår, ruller endnu en cigaret siger du ikke er afhængig af andet end blå mandage, og jeg ved ikke hvilken dag det er i nat hvis champagne havde været tøj, ville du være nøgen hvis cigaretskodder havde været mad, ville vi begge to være mætte mine ankler er ømme af kærlighed mine fingre svider af frygt for, de ikke kan gøre op for alt det, jeg sjældent lader dig høre jeg var kun et barn, da jeg elskede dig havde svært ved at holde op igen
0
Jun 2, 2015
Jun 2, 2015 at 4:03 AM UTC
vanekærlighed
Jeg mindes ikke et Før Dig For mig findes nu kun os to Lige siden du sparkede min dør ind og gav genklang i mit hjerterum Noget så nådesløst Tog pusten fra mig, helt hensynsløst For mig findes nu kun os to Alle mine ord læser Forbeholdt min elskede
0
Nov 7, 2016
Nov 7, 2016 at 11:41 AM UTC
Forbeholdt min elskede
Rør mig og jeg dør, som var jeg en sommerfugl Din berøring er giftig, dine hænder er dødelige, dine kys er som narkotika Når du først rører mig, kan jeg ikke få nok og jeg vil have mere. Det ved du jo godt, så du giver mig mere, og en dag dør jeg En overdosis af din kærlighed, men du sagde aldrig, du elskede mig
0
Nov 2, 2014
Nov 2, 2014 at 4:17 AM UTC
Untitled