"eksisterende" poems - Hello Poetry

Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Han bliver i tvivl om det er hans sind eller ruden, der holder ham fra fristelsen. Han står ude midt i natten. Hans ånde bliver til en tåge, der bliver til et minde, der dækker den fraværende himmel. De ikke eksisterende stjerner, får ham til at bemærke, at intet er som før. Intet er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen. Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Ruden splintrer og han er ikke bange. Han bliver omringet af vand, der bliver til hænder, der presser alt liv ud af ham. Han kærtegner hænderne, for de får ham til at indse, at alt er som før. Alt er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen. f.b

0

May 9, 2014

May 9, 2014 at 3:40 AM UTC

FrederikBartho

Oceaner af hende

Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Han bliver i tvivl om det er hans sind eller ruden, der holder ham fra fristelsen. Han står ude midt i natten. Hans ånde bliver til en tåge, der bliver til et minde, der dækker den fraværende himmel. De ikke eksisterende stjerner, får ham til at bemærke, at intet er som før. Intet er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen. Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Ruden splintrer og han er ikke bange. Han bliver omringet af vand, der bliver til hænder, der presser alt liv ud af ham. Han kærtegner hænderne, for de får ham til at indse, at alt er som før. Alt er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen. f.b

5

I mit livs sommer er jeg Midnatsdans på køkkengulvet med fars dyre hvidvin. Anonyme beskeder til smukke ansigter. Stress med aflevering; mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag. Smuglede smil til usunde sataner med lidt for rodet hår og hoved. Sparring på cigaretter. Færdigbag da alt andet er for ekstravagant. Iskold øl på brandvarm asfalt, og brandvarme blik til iskolde drenge. Meterlange køer, men hver en krone værd. Togkonsulent med en gave til dig på 750 kr. , og derefter en halv time for sent på arbejdet. Uventede komplimenter fra uventede mennesker, og uventede oplevelser på uventede tider. I mit livs vinter lever jeg ånder lidt for ivrigt efter pauser. Neglelak som krakelerer i kanterne efter blot en dag. Dage uden at se solen selvom solen er evigt eksisterende på himlen. Køber ikke koncertbilletten, fordi muligheden jo nok opstår en anden gang. Støv som har permanent bopæl i hjørnet, og ridsen tværs over computeren som er kommet for at blive. Lampen uden pæren og pæren med blåt skær. Mangel på sokker. Sætninger man fortryder, ligesåvel som sætninger man ønsker man havde indført. Mangel på søvn, tid og mad i køleskabet. Kendskab til hemmeligheder, som er hemmeligt at man har kendskab til. Og alt-alt-alt for mange valg at træffe og truffe.

0

Jan 25, 2015

Jan 25, 2015 at 2:55 PM UTC

llcb

I mit livs sommer

I mit livs sommer er jeg Midnatsdans på køkkengulvet med fars dyre hvidvin. Anonyme beskeder til smukke ansigter. Stress med aflevering; mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag. Smuglede smil til usunde sataner med lidt for rodet hår og hoved. Sparring på cigaretter. Færdigbag da alt andet er for ekstravagant. Iskold øl på brandvarm asfalt, og brandvarme blik til iskolde drenge. Meterlange køer, men hver en krone værd. Togkonsulent med en gave til dig på 750 kr. , og derefter en halv time for sent på arbejdet. Uventede komplimenter fra uventede mennesker, og uventede oplevelser på uventede tider. I mit livs vinter lever jeg ånder lidt for ivrigt efter pauser. Neglelak som krakelerer i kanterne efter blot en dag. Dage uden at se solen selvom solen er evigt eksisterende på himlen. Køber ikke koncertbilletten, fordi muligheden jo nok opstår en anden gang. Støv som har permanent bopæl i hjørnet, og ridsen tværs over computeren som er kommet for at blive. Lampen uden pæren og pæren med blåt skær. Mangel på sokker. Sætninger man fortryder, ligesåvel som sætninger man ønsker man havde indført. Mangel på søvn, tid og mad i køleskabet. Kendskab til hemmeligheder, som er hemmeligt at man har kendskab til. Og alt-alt-alt for mange valg at træffe og truffe.

4

Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.

0

Dec 11, 2015

Dec 11, 2015 at 5:01 PM UTC

najaquist

selvfølgeligheder

Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.

92

det er som om, at han længes efter at skændes som har han et ønske om, at vi skal slynge ord efter hinanden, vi sammen kan samle op fra gulvet og fortryde imorgen han tirrer mig og det er på grænsen til patetisk, hvor tydeligt det er, at formålet er ikke-eksisterende han savner vel adrenalinet, støjen og forløsningen men jeg er træt så nu går jeg i seng imens råber han af døren, velvidende om, at døren ignorerer ham ligeledes gør jeg

0

Jun 19, 2014

Jun 19, 2014 at 6:37 AM UTC

nikoline

onsdag aften

det er som om, at han længes efter at skændes som har han et ønske om, at vi skal slynge ord efter hinanden, vi sammen kan samle op fra gulvet og fortryde imorgen han tirrer mig og det er på grænsen til patetisk, hvor tydeligt det er, at formålet er ikke-eksisterende han savner vel adrenalinet, støjen og forløsningen men jeg er træt så nu går jeg i seng imens råber han af døren, velvidende om, at døren ignorerer ham ligeledes gør jeg

9

Hvorfor lader du mig hænge Når du ved jeg afhænger af dig Jeg lyser Men aflyser Så snart du er tæt Vi danser på solen Jeg bliver kun forbrændt Mens du Bliver gylden I et ikke-eksisterende to-mands moment Du iscenesætter en historie Som så *** er fortalt Men som dog Fortælles forskelligt En historie som burde være kompromiser og engelsang Men som blot Er en giftig afhængighed Jeg bygger op Mens du river ned Jeg tæller hvert sekund Du fortsætter Jeg fortsætter Hvorfor er vi ikke ærlige Det er dét Igen af os ved En erklæring Holder jeg inde Mens jeg tror På en kommende løsning Men jeg ved Og du ved Der ingen er I giftig afhængighed

0

Jun 25, 2015

Jun 25, 2015 at 10:32 AM UTC

kajk

Giftig afhængighed

Hvorfor lader du mig hænge Når du ved jeg afhænger af dig Jeg lyser Men aflyser Så snart du er tæt Vi danser på solen Jeg bliver kun forbrændt Mens du Bliver gylden I et ikke-eksisterende to-mands moment Du iscenesætter en historie Som så *** er fortalt Men som dog Fortælles forskelligt En historie som burde være kompromiser og engelsang Men som blot Er en giftig afhængighed Jeg bygger op Mens du river ned Jeg tæller hvert sekund Du fortsætter Jeg fortsætter Hvorfor er vi ikke ærlige Det er dét Igen af os ved En erklæring Holder jeg inde Mens jeg tror På en kommende løsning Men jeg ved Og du ved Der ingen er I giftig afhængighed

33

hvordan lyder et spørgsmålstegn? for det er lyden af mig; dine ikke-eksisterende ord skærer i min hud som skarpt papir disse dage er hårde og mest af alt ligner jeg dine beskidte sneaks der ikke klarede sidste fest jeg er en juli morgen du er en mandag morgen og på en skala fra 1 til 10, er du leverpostej og det er så meget jeg forstår dine følelser men vi er jo bare teenagere, beskidte sneaks og mandag morgen uundgåelige og alligevel den bedste kombination altså på en juli dag dét er lyden af et spørgsmålstegn, hvilken?

0

Mar 19, 2015

Mar 19, 2015 at 3:29 PM UTC

nicoso

Untitled

hvordan lyder et spørgsmålstegn? for det er lyden af mig; dine ikke-eksisterende ord skærer i min hud som skarpt papir disse dage er hårde og mest af alt ligner jeg dine beskidte sneaks der ikke klarede sidste fest jeg er en juli morgen du er en mandag morgen og på en skala fra 1 til 10, er du leverpostej og det er så meget jeg forstår dine følelser men vi er jo bare teenagere, beskidte sneaks og mandag morgen uundgåelige og alligevel den bedste kombination altså på en juli dag dét er lyden af et spørgsmålstegn, hvilken?

20

jeg er en konstellation af ord kun eksisterende i kraft af spildt blæk og søvnløse nætter jeg har ord under huden, ord i blodet ord på læberne og ord i munden ord under neglene ord i håret ord på skrå, kryds, tværs ord i lungerne ind ud ind ud ind jeg udånder ord ord, der kommer snublende, vaklende frem som om de frygter dagens lys og aldrig tør være andet end usagt; forevigt hvis jeg havde været et ord havde jeg heller ikke turdet

0

May 30, 2015

May 30, 2015 at 4:54 PM UTC

klara

tør du?

jeg er en konstellation af ord kun eksisterende i kraft af spildt blæk og søvnløse nætter jeg har ord under huden, ord i blodet ord på læberne og ord i munden ord under neglene ord i håret ord på skrå, kryds, tværs ord i lungerne ind ud ind ud ind jeg udånder ord ord, der kommer snublende, vaklende frem som om de frygter dagens lys og aldrig tør være andet end usagt; forevigt hvis jeg havde været et ord havde jeg heller ikke turdet

19

Jeg er ved at dykke ned i den verden jeg frygter aller mest. Den verden hvor alting vender op og ned på ALTING. Jeg ved ikke om jeg skal dykke længere, for jeg er bange for at drukne. Prøver at bevare roen, selvom at den ro jeg har inden i er en vedvarende uro. Jo længere jeg dykker ned, jo mere bliver jeg kvalt i den ikke eksisterende tid. Uforstående er vi vel begge to, mindre og mindre skal der til for at tid ligepludselig bliver eksistentiel og at vi begge ender på bunden kvalt og alene i hinandens tilstedeværelse.

0

May 9, 2017

May 9, 2017 at 7:00 PM UTC

HazelLamb

·[Uro]·[Tid]·

Jeg er ved at dykke ned i den verden jeg frygter aller mest. Den verden hvor alting vender op og ned på ALTING. Jeg ved ikke om jeg skal dykke længere, for jeg er bange for at drukne. Prøver at bevare roen, selvom at den ro jeg har inden i er en vedvarende uro. Jo længere jeg dykker ned, jo mere bliver jeg kvalt i den ikke eksisterende tid. Uforstående er vi vel begge to, mindre og mindre skal der til for at tid ligepludselig bliver eksistentiel og at vi begge ender på bunden kvalt og alene i hinandens tilstedeværelse.

6

impulsen til at skrive med store bogstaver for ligesom at lade noget af al den kaotiske energi der sliber mig op indefra som sandpapir ud som om livet gentager sig ikke flere emner end tre, der ligesom bare kører på repeat med forskellig indpakning jeg kan skrive en hel sang om, hvordan jeg fortrød at mase en bille fordi jeg ikke gad smide den ud af vinduet som normalt men jeg føler at jeg har hørt det hele før som om vi drukner i ekkoer i nedslidte ideer i nylonstrømper der løber i bølger af opbrugte stemmer sådan en undren om, hvorvidt enhver sætning indenfor de eksisterende sprog allerede er blevet sagt eller skrevet eller tænkt om nogen har artikuleret denne sætning i samme præcise formulering eller om der er r u m m e l i g h e d til mig

0

Apr 23, 2016

Apr 23, 2016 at 6:07 PM UTC

en-anonym-skikkelse

livet i loop

impulsen til at skrive med store bogstaver for ligesom at lade noget af al den kaotiske energi der sliber mig op indefra som sandpapir ud som om livet gentager sig ikke flere emner end tre, der ligesom bare kører på repeat med forskellig indpakning jeg kan skrive en hel sang om, hvordan jeg fortrød at mase en bille fordi jeg ikke gad smide den ud af vinduet som normalt men jeg føler at jeg har hørt det hele før som om vi drukner i ekkoer i nedslidte ideer i nylonstrømper der løber i bølger af opbrugte stemmer sådan en undren om, hvorvidt enhver sætning indenfor de eksisterende sprog allerede er blevet sagt eller skrevet eller tænkt om nogen har artikuleret denne sætning i samme præcise formulering eller om der er r u m m e l i g h e d til mig

13

Tomhændede hænder det er det jeg ender med at stå tilbage med. En ikke eksisterende kærligheds falset, som gentagende gange laver falske pirouetter. Vi går begge på linen, men ingen af os danser. Du falder ned i nettet, imens jeg falder ned i uendeligheden. Vores øjne vender synkront, men vi kigger ikke på hinanden ikke på samme måde som vi gjorde før hen! Dine øjne lyste op når de fik kontakt med mine. De lyste op på en måde hvor på lyset gik i ét med mørket. Dit nærvær går igennem kroppen på mig, koldt.. Er det min opfattelse, eller er det din? jeg ved vi er unge men jeg føler mig ældre, tiden går ligeså hurtigt som hvis tiden ikke gik.

0

May 21, 2017

May 21, 2017 at 5:13 PM UTC

HazelLamb

···TOM···

Tomhændede hænder det er det jeg ender med at stå tilbage med. En ikke eksisterende kærligheds falset, som gentagende gange laver falske pirouetter. Vi går begge på linen, men ingen af os danser. Du falder ned i nettet, imens jeg falder ned i uendeligheden. Vores øjne vender synkront, men vi kigger ikke på hinanden ikke på samme måde som vi gjorde før hen! Dine øjne lyste op når de fik kontakt med mine. De lyste op på en måde hvor på lyset gik i ét med mørket. Dit nærvær går igennem kroppen på mig, koldt.. Er det min opfattelse, eller er det din? jeg ved vi er unge men jeg føler mig ældre, tiden går ligeså hurtigt som hvis tiden ikke gik.

13