"eksistere" poems - Hello Poetry

man glemmer aldrig den som knuser ens hjerte. slet ikke når det var dig der knuste hendes, for at hele dit eget. *** sniger sig ind og sætter sig på din hjerne, på hele dit nervesystem, så hver gang du hører de sange, *** sendte til dig klokken 2 om natten og skrev at *** savnede dig, så meget det gjorde ondt, kramper du sammen af smerte, mens varme tårer, der slet ikke burde eksistere for piger som hende, løber ned af dine kinder. du prøver på at stoppe den knytnæve, af hårde ord og levende eksistenser, der banker ind i dit hjerte mens den skriger af dig, at det at leve dit eget liv og tænke selvstændigt, uden hende, er fuldstændigt utænkeligt, også selvom piger som hende, er kolde som sten, og har metalhjerter, med skarpe kanter. men tænk tilbage på den tid. vi var ægte, vi skete.

0

Jul 19, 2014

Jul 19, 2014 at 6:52 PM UTC

Perfektionist

vi var ægte, vi skete

man glemmer aldrig den som knuser ens hjerte. slet ikke når det var dig der knuste hendes, for at hele dit eget. *** sniger sig ind og sætter sig på din hjerne, på hele dit nervesystem, så hver gang du hører de sange, *** sendte til dig klokken 2 om natten og skrev at *** savnede dig, så meget det gjorde ondt, kramper du sammen af smerte, mens varme tårer, der slet ikke burde eksistere for piger som hende, løber ned af dine kinder. du prøver på at stoppe den knytnæve, af hårde ord og levende eksistenser, der banker ind i dit hjerte mens den skriger af dig, at det at leve dit eget liv og tænke selvstændigt, uden hende, er fuldstændigt utænkeligt, også selvom piger som hende, er kolde som sten, og har metalhjerter, med skarpe kanter. men tænk tilbage på den tid. vi var ægte, vi skete.

25

det er bare tomme ord tomme ord der fylder rummet tomme ord der bryder igennem stilhedens tykke vægge ord man ved hvis betydning ikke eksistere fordi de tomme ord er ord der bliver sagt når venskabet allerede har mistet dets ynde og pragt c.t

0

Nov 3, 2014

Nov 3, 2014 at 5:02 PM UTC

carololololo

tomme ord

det er bare tomme ord tomme ord der fylder rummet tomme ord der bryder igennem stilhedens tykke vægge ord man ved hvis betydning ikke eksistere fordi de tomme ord er ord der bliver sagt når venskabet allerede har mistet dets ynde og pragt c.t

11

Jeg skriver digte om personligheder der skulle eksistere, i en afspejling af mig selv. Tanken om at indrømme den iskolde smerte - er så skinger og ubærlig at jeg ville være nødsaget til at bide i kniven og lade den tage over. Jeg beskriver pigen ved bussen, drengen med stemmen, kvinden med hosten og manden der er skizofren. Men du må aldrig bede mig om at sætte navn på dem, du må ikke spørge om de findes

0

Oct 8, 2014

Oct 8, 2014 at 1:04 AM UTC

frederikke-hyldgaard

De eksisterer ikke

Jeg skriver digte om personligheder der skulle eksistere, i en afspejling af mig selv. Tanken om at indrømme den iskolde smerte - er så skinger og ubærlig at jeg ville være nødsaget til at bide i kniven og lade den tage over. Jeg beskriver pigen ved bussen, drengen med stemmen, kvinden med hosten og manden der er skizofren. Men du må aldrig bede mig om at sætte navn på dem, du må ikke spørge om de findes

2

Jeg frygter fremtiden, at fortidens spor, der er i dag er altafgørende alt vi gør er at kæmpe for at eksistere. Smagen af verden ændrer sig, og hvor skal jeg gå hen? Weekendens distraktioner bliver en inhibitor der holder fast i glasøjne og naivitet. Jorden er sort og jeg ser mine organer blive gennemboret af snefnuggene, der falder. Tankeløst. I et splitsekund, forstår jeg uvisheden, om måske aldrig at møde dig. Mit hjerte falder ud, og lander i dine hænder. Ud af min blodsprængte øjenkrog skimter jeg kaffen. Jeg kan se mine lunger punktere og skyerne kommer nærmere, og jeg ser det falde, nattens blod eller din sjæl? og orkesterets toner spiller kærlighed under min hud, men intet kan jeg mærke. Jeg smadrer min hånd Et antiklimaks af ferskenhud og fløjlstårer. Når du siger mit navn vokser der universer på min krop "månen er død" flyder det ud af din mund og intet kan jeg stille op. Man skulle have været barn af en anden tid.

0

Jan 3, 2015

Jan 3, 2015 at 2:30 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Inhibitere

Jeg frygter fremtiden, at fortidens spor, der er i dag er altafgørende alt vi gør er at kæmpe for at eksistere. Smagen af verden ændrer sig, og hvor skal jeg gå hen? Weekendens distraktioner bliver en inhibitor der holder fast i glasøjne og naivitet. Jorden er sort og jeg ser mine organer blive gennemboret af snefnuggene, der falder. Tankeløst. I et splitsekund, forstår jeg uvisheden, om måske aldrig at møde dig. Mit hjerte falder ud, og lander i dine hænder. Ud af min blodsprængte øjenkrog skimter jeg kaffen. Jeg kan se mine lunger punktere og skyerne kommer nærmere, og jeg ser det falde, nattens blod eller din sjæl? og orkesterets toner spiller kærlighed under min hud, men intet kan jeg mærke. Jeg smadrer min hånd Et antiklimaks af ferskenhud og fløjlstårer. Når du siger mit navn vokser der universer på min krop "månen er død" flyder det ud af din mund og intet kan jeg stille op. Man skulle have været barn af en anden tid.

27

hendes farveløse slappe mund rodløs og opgivende *** kysser min hals af kærlighed og uvidenhed *** ved ikke bedre hendes liv forsvandt for **** år siden jeg kan mærke hendes desperate forsøg *** anstrenger sig for at eksistere om ikke andet så kan sorgen bringe os sammen

0

Sep 3, 2014

Sep 3, 2014 at 2:10 PM UTC

khch

FEBER

hendes farveløse slappe mund rodløs og opgivende *** kysser min hals af kærlighed og uvidenhed *** ved ikke bedre hendes liv forsvandt for **** år siden jeg kan mærke hendes desperate forsøg *** anstrenger sig for at eksistere om ikke andet så kan sorgen bringe os sammen

8

Rødvinsrusen komplicere vores normale nærvær Frem og tilbage om hvorvidt dette er korrekt, frem og tilbage om hvorvidt dette er forkert. Jeg kigger i dine øjne, tilbage kigger du! Samtalen stopper BRAT!!! Mine ord er blevet til ligegyldige sætninger og jeg prøver at danne *** af noget, hvor højde, længde og bredde ikke eksistere. dybden er bare ikke dyb nok! Så her sidder jeg som jeg altid har gjordt Lader mine tanker danne min virkelighed og lader realiteten fortælle mig om min uvirkelighed. Jeg lytter hverken til eller fra.

0

May 17, 2017

May 17, 2017 at 1:42 PM UTC

HazelLamb

Hvidvin

Rødvinsrusen komplicere vores normale nærvær Frem og tilbage om hvorvidt dette er korrekt, frem og tilbage om hvorvidt dette er forkert. Jeg kigger i dine øjne, tilbage kigger du! Samtalen stopper BRAT!!! Mine ord er blevet til ligegyldige sætninger og jeg prøver at danne *** af noget, hvor højde, længde og bredde ikke eksistere. dybden er bare ikke dyb nok! Så her sidder jeg som jeg altid har gjordt Lader mine tanker danne min virkelighed og lader realiteten fortælle mig om min uvirkelighed. Jeg lytter hverken til eller fra.

10

Alting er så flygtigt Som Det sidste kys Der trækkes ud jointen der forsvinder byturen der nærmer sig sin ende nattens dug på min skulder lyset der brænder drypper sin stearin på mine fingre temperaturerne der skifter sæsoner der begynder og slutter den første sommerdag den sidste sommerdag jeg vil helst bare holde fast trække tiderne ud leve i min verden leve i mit tempo bare leve Følelsen af at føle sig fiktiv Føles mere jordnær End Ideen om at eksistere I en verden så fuckd som denne Verden er så ******* fiktiv Fikseret kun med sig selv Jeg findes ikke Alting er så flygtigt Det er så fandens svært at få lov til leve så fandens svært at få lov til at dø Enden virker nogen gange som et bedre sted at starte Slutning er håndterlig i sin uhåndterlighed Som en bekræftelse af det abstrakte Til **** Kan også jeg flyve Alting er så flygtigt

0

May 22, 2017

May 22, 2017 at 8:51 AM UTC

knudstrup

Alting er så flytigt

Alting er så flygtigt Som Det sidste kys Der trækkes ud jointen der forsvinder byturen der nærmer sig sin ende nattens dug på min skulder lyset der brænder drypper sin stearin på mine fingre temperaturerne der skifter sæsoner der begynder og slutter den første sommerdag den sidste sommerdag jeg vil helst bare holde fast trække tiderne ud leve i min verden leve i mit tempo bare leve Følelsen af at føle sig fiktiv Føles mere jordnær End Ideen om at eksistere I en verden så fuckd som denne Verden er så ******* fiktiv Fikseret kun med sig selv Jeg findes ikke Alting er så flygtigt Det er så fandens svært at få lov til leve så fandens svært at få lov til at dø Enden virker nogen gange som et bedre sted at starte Slutning er håndterlig i sin uhåndterlighed Som en bekræftelse af det abstrakte Til **** Kan også jeg flyve Alting er så flygtigt

39

jeg ved nu at du ikke gjorde mig til den bedste version af mig selv for jeg har set at med de rigtige mennesker blomstrer jeg som en valmue smuk og rød mens den lever frit på marken men hvis du plukker den dør den jeg ved nu at jeg ikke skal leve for at passe ind i et andet menneskes liv men finde mennesker der passer ind i mit som vil leve side om side med mig på den frie mark jeg ved også at det er okay at jeg forelskede mig blindt i lyden af din stemme dit grin din hjerne i måden dine læber rørte mine den måde du så mig det er okay men først nu ved jeg at jeg ikke er en kærlighed fattigere men en kærlighed rigere for du vil altid side i mig have en plads i mit hjerte for tiden vi har tilbragt sammen kommer aldrig tilbage minderne vi har skabt sammen de forsvinder aldrig vi vil altid eksistere i datiden det kan ingen af os løbe fra og det er okay nu for nu ved jeg at det var meningen at vi skulle forelske os for at skilles igen og lære noget om kærlighed

0

Apr 16, 2018

Apr 16, 2018 at 5:00 PM UTC

ungdomspoet

nu ved jeg

jeg ved nu at du ikke gjorde mig til den bedste version af mig selv for jeg har set at med de rigtige mennesker blomstrer jeg som en valmue smuk og rød mens den lever frit på marken men hvis du plukker den dør den jeg ved nu at jeg ikke skal leve for at passe ind i et andet menneskes liv men finde mennesker der passer ind i mit som vil leve side om side med mig på den frie mark jeg ved også at det er okay at jeg forelskede mig blindt i lyden af din stemme dit grin din hjerne i måden dine læber rørte mine den måde du så mig det er okay men først nu ved jeg at jeg ikke er en kærlighed fattigere men en kærlighed rigere for du vil altid side i mig have en plads i mit hjerte for tiden vi har tilbragt sammen kommer aldrig tilbage minderne vi har skabt sammen de forsvinder aldrig vi vil altid eksistere i datiden det kan ingen af os løbe fra og det er okay nu for nu ved jeg at det var meningen at vi skulle forelske os for at skilles igen og lære noget om kærlighed

47

det underligt jeg er ret underlig i forgårs kunne jeg skrige i dag kan jeg ikke få en lyd ud jeg er så glad jeg er ved at sprænges og jeg aner ikke engang hvorfor måske fordi det forbi med mit hoveds endeløse tankestrøm om ting der ikke eksistere længere det er en lettelse, men jeg har det som om jeg er højere end nogensinde før og jeg er endda fuld clean

0

Sep 24, 2016

Sep 24, 2016 at 6:59 AM UTC

annacharlotte

Untitled

det underligt jeg er ret underlig i forgårs kunne jeg skrige i dag kan jeg ikke få en lyd ud jeg er så glad jeg er ved at sprænges og jeg aner ikke engang hvorfor måske fordi det forbi med mit hoveds endeløse tankestrøm om ting der ikke eksistere længere det er en lettelse, men jeg har det som om jeg er højere end nogensinde før og jeg er endda fuld clean

9