"efterlader" poems - Hello Poetry

Det varme brød ånder på træbordet Sukker, efterlader spor af tilværelsen i sveden Smurt ind i olie Som mine lunger nu er smurt ind i tjære - så blev det hele værre Mit sind er nok sort nu fordi jeg fodrer det Med hvide vægge og blå kameler Farver indersiden af mine øjenlåg med nøgne løgne Fordi sandheden er som en knytnæve der tæver Og blod I skridtets indre maskineri Der fungerer som en rulletrappe Kører alle de ufødte børn ud Kyler alle de ufødte børn ud Skuffer moder jord igen Er ************ og abortion nu egentlig ikke det samme? Jeg drømmer så der står blomster ud af begge ører Danner min egen rosenhave Venter på en gartner graver sig gennem torne og forestillinger til han når De indre vægge i mit rytmisk, blodige hjertekammer

0

Nov 10, 2018

Nov 10, 2018 at 3:30 PM UTC

lauraamstutz

Subjektiv kvindekrop

Det varme brød ånder på træbordet Sukker, efterlader spor af tilværelsen i sveden Smurt ind i olie Som mine lunger nu er smurt ind i tjære - så blev det hele værre Mit sind er nok sort nu fordi jeg fodrer det Med hvide vægge og blå kameler Farver indersiden af mine øjenlåg med nøgne løgne Fordi sandheden er som en knytnæve der tæver Og blod I skridtets indre maskineri Der fungerer som en rulletrappe Kører alle de ufødte børn ud Kyler alle de ufødte børn ud Skuffer moder jord igen Er ************ og abortion nu egentlig ikke det samme? Jeg drømmer så der står blomster ud af begge ører Danner min egen rosenhave Venter på en gartner graver sig gennem torne og forestillinger til han når De indre vægge i mit rytmisk, blodige hjertekammer

20

Balancen er daglig mellem om vi efterlader et hul i den tid vi har fået os, eller om tidens dyne er lappet fra højre og venstre med oplevelser af træhuler med meterlange lyskæder og lidt for meget indomita vin en ydmyg tirsdag aften. Er der en ting jeg ved, så er det at vi ikke selv bestemmer start - og sluttidspunkter, og **** altså vi bestemmer nok heller ikke selv hvilke dage solen skal glo lidt på os, fordi den synes vi er smukke. Det er der en gud eller en tilfældighed eller en kærlighed eller måske min uvidenhed til at afgøre. Men jeg ved en ting, som forlyder således; din tid er til din disponering. Det er den gave tiden har givet dig, nu hvor den har dårlig samvittighed over at den er begrænset. Du vælger selv for fanden, og du vælger dagligt. Hver dag, hele tiden. Så vælg det som er godt for dig. Kys dem du vil, fordi du for helvede fik for meget vin og elsker dem en lille smule det øjeblik. Lav den opgave om moskusokse i nordnorge, fordi viljen til fuldførelse gavner mere end du overhovedet aner. Skriv det læserbrev, fordi der skal gøres noget ved det problem og du har lysten til udførelsen af initiativet. Du kender dig og jeg kender mig, og tiden kan sku godt bruges på en velunderrettet og skøn, skøn, skøn måde samtidig. Så brug din tid, så du gør godt for smukke du.

0

Dec 8, 2014

Dec 8, 2014 at 5:43 PM UTC

llcb

Balance

Balancen er daglig mellem om vi efterlader et hul i den tid vi har fået os, eller om tidens dyne er lappet fra højre og venstre med oplevelser af træhuler med meterlange lyskæder og lidt for meget indomita vin en ydmyg tirsdag aften. Er der en ting jeg ved, så er det at vi ikke selv bestemmer start - og sluttidspunkter, og **** altså vi bestemmer nok heller ikke selv hvilke dage solen skal glo lidt på os, fordi den synes vi er smukke. Det er der en gud eller en tilfældighed eller en kærlighed eller måske min uvidenhed til at afgøre. Men jeg ved en ting, som forlyder således; din tid er til din disponering. Det er den gave tiden har givet dig, nu hvor den har dårlig samvittighed over at den er begrænset. Du vælger selv for fanden, og du vælger dagligt. Hver dag, hele tiden. Så vælg det som er godt for dig. Kys dem du vil, fordi du for helvede fik for meget vin og elsker dem en lille smule det øjeblik. Lav den opgave om moskusokse i nordnorge, fordi viljen til fuldførelse gavner mere end du overhovedet aner. Skriv det læserbrev, fordi der skal gøres noget ved det problem og du har lysten til udførelsen af initiativet. Du kender dig og jeg kender mig, og tiden kan sku godt bruges på en velunderrettet og skøn, skøn, skøn måde samtidig. Så brug din tid, så du gør godt for smukke du.

1

jeg får lyst til at begrave mine negle i dine mørke krøller, svømme rundt i havet som venter på mig i dine brune øjne jeg vil kysse dine læber blå, som en iskold november nat jeg kunne tegne tusind malerier på dine nøgne skuldre af cirkler kreeret af mine fugtige fingerspidser drømme om dine omfavnelser imens du er i en koma af søvn, som var du næsten borte mærke varmen i mit indre, når du hvisker mit navn efterlader ildrøde linjer på dit bryst med skælvende hænder, når du endelig får din vilje kun så du ikke glemmer mig, når du ser dig i spejlet næste morgen, når din seng er kold, fordi jeg listede ud i natten kl 4

0

Sep 11, 2014

Sep 11, 2014 at 3:34 PM UTC

tesler

brune øjne

jeg får lyst til at begrave mine negle i dine mørke krøller, svømme rundt i havet som venter på mig i dine brune øjne jeg vil kysse dine læber blå, som en iskold november nat jeg kunne tegne tusind malerier på dine nøgne skuldre af cirkler kreeret af mine fugtige fingerspidser drømme om dine omfavnelser imens du er i en koma af søvn, som var du næsten borte mærke varmen i mit indre, når du hvisker mit navn efterlader ildrøde linjer på dit bryst med skælvende hænder, når du endelig får din vilje kun så du ikke glemmer mig, når du ser dig i spejlet næste morgen, når din seng er kold, fordi jeg listede ud i natten kl 4

16

på fredag tømmer vi endnu en papvin og fylder vores lunger med nydelsens affald og snakker om det andet køn og hvordan vi fortjener bedre end drengen med krøllerne og manden med slipset vi burde de voksne fortæller os vi burde udnytte tiden ressourcerne på at lære kvantefysik andengradsligninger franske adverbier og vi burde men drengen har fysik i skolen slipset er bøjet som en p l a e r a b og fransk er alligevel ubrugeligt jeg kender allerede chateau og bourgogne så vi går på kompromis kompromiser skal der til hvis ikke man vil spilde det hele på jorden og det vil jeg ikke rødvin pletter efterlader pletter der ikke kan fjernes

0

Mar 17, 2015

Mar 17, 2015 at 11:34 AM UTC

nikoline

en rødvinsplet pt. II

på fredag tømmer vi endnu en papvin og fylder vores lunger med nydelsens affald og snakker om det andet køn og hvordan vi fortjener bedre end drengen med krøllerne og manden med slipset vi burde de voksne fortæller os vi burde udnytte tiden ressourcerne på at lære kvantefysik andengradsligninger franske adverbier og vi burde men drengen har fysik i skolen slipset er bøjet som en p l a e r a b og fransk er alligevel ubrugeligt jeg kender allerede chateau og bourgogne så vi går på kompromis kompromiser skal der til hvis ikke man vil spilde det hele på jorden og det vil jeg ikke rødvin pletter efterlader pletter der ikke kan fjernes

40

*Hæderlige børn hopper gennem mudderet efterlader brune plamager på deres nystrøget skjorter overfladen bliver krøllet utilfredse forestillinger om det ellers så perfekte barn*

0

Oct 28, 2015

Oct 28, 2015 at 4:34 AM UTC

andrea-raavn

Det perfekte barn

*Hæderlige børn hopper gennem mudderet efterlader brune plamager på deres nystrøget skjorter overfladen bliver krøllet utilfredse forestillinger om det ellers så perfekte barn*

4

diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme. for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget. jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig. hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig. jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig" men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede. i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende, som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser

0

Sep 5, 2016

Sep 5, 2016 at 5:42 PM UTC

Louiselarsen22

[en dans på roser]

diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme. for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget. jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig. hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig. jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig" men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede. i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende, som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser

7

Du ser i mine blå øjne og fortæller mig at jeg er typen. Typen som folk forelsker sig i i juni måned for at aldrig se igen til august. Typen som fortæller en historie der efterlader folk med åbne munde og vandede øjne. Og som danser på vejen fordi at *** stoler på at bilerne stopper for hendes skyld. Typen som taler så tæt på en at man næsten burde kysse, men det er bare for at se ens øjenfarve i mørket. Typen som giver ærlige komplimenter om ens ansigt ud ad det blå og ikke forventer gengæld. Typen som man tænker over bagefter, men aldrig nok til at komme tilbage til. Typen som man kun kysser en gang. Jeg lever og ånder for at forelske folk Og hvor er det dog trist at være et tidsfordriv på et eller andet punkt.

0

Jun 16, 2015

Jun 16, 2015 at 5:09 PM UTC

llcb

Lige typen

Du ser i mine blå øjne og fortæller mig at jeg er typen. Typen som folk forelsker sig i i juni måned for at aldrig se igen til august. Typen som fortæller en historie der efterlader folk med åbne munde og vandede øjne. Og som danser på vejen fordi at *** stoler på at bilerne stopper for hendes skyld. Typen som taler så tæt på en at man næsten burde kysse, men det er bare for at se ens øjenfarve i mørket. Typen som giver ærlige komplimenter om ens ansigt ud ad det blå og ikke forventer gengæld. Typen som man tænker over bagefter, men aldrig nok til at komme tilbage til. Typen som man kun kysser en gang. Jeg lever og ånder for at forelske folk Og hvor er det dog trist at være et tidsfordriv på et eller andet punkt.

4

Parlamentarisme rimer ikke på Flertalsdiktatur Men i mit snævre hoved Kommer det til syne på tur patriarken er autoritær De lyver oppe på borgen Synger sange om at være os nær Efterlader os til sorgen Relevansen er ligegyldig De lod en matriark drage stemmer Væltede patriarken med alle lemmer Bankede hele folket ned Som endnu et af borgens spil Det er ligegyldigt hvad de siger Man kan da ikke have en statsminister Til at støtte vores piger Kampen for feminisme Blev hurtigt frosset af hans isse De har fandme bare at holde kæft Ingen af dem burde arbejde i den gesjæft De skal alle brænde en dag Skærsilden lader ingen gå tilbag' De kan alle spinne som de vil Men en dag så er det **** som et spil De ender deres omgang Synger den samme sang Skattesnydere alle sammen Jeg føler mig så vammel En dag skal jeg stemme Om min tanke vil væmme? Jeg stemmer blankt Mens jeg lytter til skambankt

0

Feb 25, 2015

Feb 25, 2015 at 4:06 AM UTC

amalie-kjr-andersen

luderpiksvin

Parlamentarisme rimer ikke på Flertalsdiktatur Men i mit snævre hoved Kommer det til syne på tur patriarken er autoritær De lyver oppe på borgen Synger sange om at være os nær Efterlader os til sorgen Relevansen er ligegyldig De lod en matriark drage stemmer Væltede patriarken med alle lemmer Bankede hele folket ned Som endnu et af borgens spil Det er ligegyldigt hvad de siger Man kan da ikke have en statsminister Til at støtte vores piger Kampen for feminisme Blev hurtigt frosset af hans isse De har fandme bare at holde kæft Ingen af dem burde arbejde i den gesjæft De skal alle brænde en dag Skærsilden lader ingen gå tilbag' De kan alle spinne som de vil Men en dag så er det **** som et spil De ender deres omgang Synger den samme sang Skattesnydere alle sammen Jeg føler mig så vammel En dag skal jeg stemme Om min tanke vil væmme? Jeg stemmer blankt Mens jeg lytter til skambankt

32

kridtet fedter af på alle overflader, med sin tørre tilstedeværelse strejfer den alles liv og efterlader sit uendeligt hvide mærke. kridtet tegner og støver og brækkes og ruller og gemmer sig under radiatoren i biologilokalet under jorden. kridtet kommer også fra et sted under jordens overflade - fra havet, siger de på stevns klint hvor vi er unge og nye og uspolerede af kridtet og af verden, hvor jeg er 15 og alt er nyt. kridtets forældede tilstand i sin oprindelse og i sin kapgang med plastiktavler og whiteboardtuscher. kridtet, der følger folk fra barndomsgaden i flerfarvet naiv fantasi til institutionaliseret indlæren, t a v l e u n d e r v i s n i n g e n og vi ser ikke en brøkdel af vores asfalteventyr i de hvide, kompakte, pragmatiske ruller. et anstrengt forhold det hvide, sammenpakkede støv hersker i klassen, opdager vi i efter en dansktime, hvor jeg tænkte på mine fingre dækket i det omklamrende materiale, fingerneglene på tavlen, g å s e h u d e n. min mors yndlingsslik er skolekridt og *** spiser en pose på en halv time, hvorefter *** rystende genovervejer, om *** overhovedet kan lide dem. jeg dufter til kridtet der minder mig om kalk, om kælder, om saltsten fra limfjorden og kridtet sidder på mine fingre og i mine tanker

0

Mar 3, 2016

Mar 3, 2016 at 4:54 PM UTC

en-anonym-skikkelse

hurtigskrivning (kridt)

kridtet fedter af på alle overflader, med sin tørre tilstedeværelse strejfer den alles liv og efterlader sit uendeligt hvide mærke. kridtet tegner og støver og brækkes og ruller og gemmer sig under radiatoren i biologilokalet under jorden. kridtet kommer også fra et sted under jordens overflade - fra havet, siger de på stevns klint hvor vi er unge og nye og uspolerede af kridtet og af verden, hvor jeg er 15 og alt er nyt. kridtets forældede tilstand i sin oprindelse og i sin kapgang med plastiktavler og whiteboardtuscher. kridtet, der følger folk fra barndomsgaden i flerfarvet naiv fantasi til institutionaliseret indlæren, t a v l e u n d e r v i s n i n g e n og vi ser ikke en brøkdel af vores asfalteventyr i de hvide, kompakte, pragmatiske ruller. et anstrengt forhold det hvide, sammenpakkede støv hersker i klassen, opdager vi i efter en dansktime, hvor jeg tænkte på mine fingre dækket i det omklamrende materiale, fingerneglene på tavlen, g å s e h u d e n. min mors yndlingsslik er skolekridt og *** spiser en pose på en halv time, hvorefter *** rystende genovervejer, om *** overhovedet kan lide dem. jeg dufter til kridtet der minder mig om kalk, om kælder, om saltsten fra limfjorden og kridtet sidder på mine fingre og i mine tanker

6

Og du Planter blomster I mine årer Og hejser solen I mine øjne Du kysser mine tårer Væk Og efterlader din kærlighed Hvor jeg altid har været kold

0

Oct 12, 2013

Oct 12, 2013 at 4:00 PM UTC

jd-2

Lykkepille

Og du Planter blomster I mine årer Og hejser solen I mine øjne Du kysser mine tårer Væk Og efterlader din kærlighed Hvor jeg altid har været kold

9

eksistenser der efterlader ar i huden, trukket over ryggen, over leggene, over identiteten mulden i hjertet, hjertet i halsen gravsten i ribbenene og knive i albuerne asfalt under neglene, asfaltsmanicure river huden op river en i stykker vi vil underholde vi nedbrydder os selv smil for smil tænder et lys i mit hjerte for dig jeg vil stråle men først skal tågen af melankoli fordampe mit lys ligger bag et gardin af tristhed sådan en rodløs forvirring en rodløs ligegyldighed med murbroksruiner i lungerne får jeg vejrtrækningsproblemer og skårrene i din latter stikker ingen er ødelagte, men alle er flitrende vi vil underholdes

0

May 14, 2016

May 14, 2016 at 3:24 PM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

eksistenser der efterlader ar i huden, trukket over ryggen, over leggene, over identiteten mulden i hjertet, hjertet i halsen gravsten i ribbenene og knive i albuerne asfalt under neglene, asfaltsmanicure river huden op river en i stykker vi vil underholde vi nedbrydder os selv smil for smil tænder et lys i mit hjerte for dig jeg vil stråle men først skal tågen af melankoli fordampe mit lys ligger bag et gardin af tristhed sådan en rodløs forvirring en rodløs ligegyldighed med murbroksruiner i lungerne får jeg vejrtrækningsproblemer og skårrene i din latter stikker ingen er ødelagte, men alle er flitrende vi vil underholdes

14

alle ved at dagens første cigaret er noget helt specielt lige præcis som den første kærlighed brænder den sig fast i den nøgne morgen-hud og efterlader lyserøde ar alle de steder den (han) rørte dig

0

Dec 11, 2014

Dec 11, 2014 at 6:46 PM UTC

ungdomspoet

dagens (livets) første

alle ved at dagens første cigaret er noget helt specielt lige præcis som den første kærlighed brænder den sig fast i den nøgne morgen-hud og efterlader lyserøde ar alle de steder den (han) rørte dig

7

OG JEG ER FYLDT MED ORD OG FØLELSER UDEN ORD FYLDT MED LYDE OG FARVER OG LYS OG SANSER DER IKKE EKSISTERER FLYDENDE I MIN EGEN EKSISTENS I BOGSTAVERNES INDRE LOGIK JEG GRIBER UD EFTER NYE ORD, NYE KOMBINATIONSMULIGHEDER SOM DET EVINDELIGT ÆNDREDE MØNSTER I TØJET PÅ TØRRESNORREN OG JEG TÆNKER PÅ KATTEN, DER HOPPEDE FRA TOPPEN PÅ BILLEDERNE VI TOG OG STJERNERNE VI KIGGEDE PÅ OM DE ER DER ENDNU HVOR MEGET VI IKKE VED HVOR LIDT VI EGENTLIGT VED HVILKE MÆRKER VI SÆTTER PÅ STEDERNE VI EFTERLADER MENNESKERNE VI GÅR FRA OG DET HELE ULMER SOM LAVA UNDER STEN-HINDEN SOM EN SNESTORM I DET YDRE *** UFORKLARLIGT OG RASENDE SOM BARN VAR DET MEST FORUNDERLIGE JEG KUNNE FORESTILLE MIG EN TUR I RUMMET DET MEST OMVÆLTENDE OG EKSISTENTIELLE OG JEG ER BANGE FOR AT TABE DEN MÆLKETAND TABE DEN URO DEN MIDLERTIDIGHEDS-FORNEMMELSE AT ALTING BLOT VAR ET GLIMT AF EN EKSISTENS OG IKKE EN UENDELIGT UDSTRAKT OPLEVELSE SOM STENENES REJSE FRA KLIPPERNE TIL HAVENE TIL STRANDENE TIL PARCELHUSINDKØRSLERNE OG BØRNENES LOMMER OG VINDUESKARMENE LIVET BÆRER EN MED SIG BÆRER EN FORAN SIG SOM EN FORÆLDER SOM ET DAMPLOKOMOTIV DER SKUBBER LUFTEN FREMAD UD I LIVET

0

Mar 20, 2016

Mar 20, 2016 at 6:40 PM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

OG JEG ER FYLDT MED ORD OG FØLELSER UDEN ORD FYLDT MED LYDE OG FARVER OG LYS OG SANSER DER IKKE EKSISTERER FLYDENDE I MIN EGEN EKSISTENS I BOGSTAVERNES INDRE LOGIK JEG GRIBER UD EFTER NYE ORD, NYE KOMBINATIONSMULIGHEDER SOM DET EVINDELIGT ÆNDREDE MØNSTER I TØJET PÅ TØRRESNORREN OG JEG TÆNKER PÅ KATTEN, DER HOPPEDE FRA TOPPEN PÅ BILLEDERNE VI TOG OG STJERNERNE VI KIGGEDE PÅ OM DE ER DER ENDNU HVOR MEGET VI IKKE VED HVOR LIDT VI EGENTLIGT VED HVILKE MÆRKER VI SÆTTER PÅ STEDERNE VI EFTERLADER MENNESKERNE VI GÅR FRA OG DET HELE ULMER SOM LAVA UNDER STEN-HINDEN SOM EN SNESTORM I DET YDRE *** UFORKLARLIGT OG RASENDE SOM BARN VAR DET MEST FORUNDERLIGE JEG KUNNE FORESTILLE MIG EN TUR I RUMMET DET MEST OMVÆLTENDE OG EKSISTENTIELLE OG JEG ER BANGE FOR AT TABE DEN MÆLKETAND TABE DEN URO DEN MIDLERTIDIGHEDS-FORNEMMELSE AT ALTING BLOT VAR ET GLIMT AF EN EKSISTENS OG IKKE EN UENDELIGT UDSTRAKT OPLEVELSE SOM STENENES REJSE FRA KLIPPERNE TIL HAVENE TIL STRANDENE TIL PARCELHUSINDKØRSLERNE OG BØRNENES LOMMER OG VINDUESKARMENE LIVET BÆRER EN MED SIG BÆRER EN FORAN SIG SOM EN FORÆLDER SOM ET DAMPLOKOMOTIV DER SKUBBER LUFTEN FREMAD UD I LIVET

27

jeg er betaget af hænder fødder ører fordi de sjældent lægges mærke til først jeg ser hvordan de krummer sig snørkler sig gemmer sig når virkeligheden bliver for virkelig for bragende for alarmerende som når du bliver nervøs for at skulle se mig jeg er et publikum til din ballet en plante der spirer en nød der falder og triller en blottet sodavandsflaske indkvarteret uden låg dine hænder griber om mig tømmer mig stiller mig tilbage “still, not sparkling” dine nervers sitren er nu dulmet du efterlader mig med en tør gane og dårlig smag i munden du må undskylde at mit indhold for dig ikke var nok

0

Feb 3, 2019

Feb 3, 2019 at 8:20 AM UTC

lauraamstutz

tømt

jeg er betaget af hænder fødder ører fordi de sjældent lægges mærke til først jeg ser hvordan de krummer sig snørkler sig gemmer sig når virkeligheden bliver for virkelig for bragende for alarmerende som når du bliver nervøs for at skulle se mig jeg er et publikum til din ballet en plante der spirer en nød der falder og triller en blottet sodavandsflaske indkvarteret uden låg dine hænder griber om mig tømmer mig stiller mig tilbage “still, not sparkling” dine nervers sitren er nu dulmet du efterlader mig med en tør gane og dårlig smag i munden du må undskylde at mit indhold for dig ikke var nok

23