We were down in the province of Basra, Iraq
For reasons not precisely clear.
Our objective that day was a Shia run town;
A town named Sari Mi Dyr.
The road to the town was a minefield of sorts
It was *****-trapped with I.E.D.’s.
Still it was the constant sniping that caused
the bulk of our casualties.
The day was as hot as a woman’s scorn
when the last of her tears have dried.
I’ll remember this road to Sari Mi Dyr
On which so many good friends have died.
The day was near spent when command showed some sense;
We heard our choppers draw near.
They aborted the mission and extracted my men
From that hellhole called Sari Mi Dyr.
I’m writing my after action report,
and trying to hold back a tear;
When I think of the good men and women who died
On the road to Sari Mi Dyr.

We were down in the province of Basra, Iraq
For reasons not precisely clear.
Our objective that day was a Shia run town;
A town named Sari Mi Dyr.
The road to the town was a minefield of sorts
It was *****-trapped with I.E.D.’s.
Still it was the constant sniping that caused
the bulk of our casualties.
The day was as hot as a woman’s scorn
when the last of her tears have dried.
I’ll remember this road to Sari Mi Dyr
On which so many good friends have died.
The day was near spent when command showed some sense;
We heard our choppers draw near.
They aborted the mission and extracted my men
From that hellhole called Sari Mi Dyr.
I’m writing my after action report,
and trying to hold back a tear;
When I think of the good men and women who died
On the road to Sari Mi Dyr.

måske flyver jeg; fri
svævende over en
flammende jord
med ildblå vingeslag

jeg er en ørn, phønix
gøg
jeg kan ikke
tæmmes, ikke
fanges
uendeligt; utæmmelig

forsvinde
sprede vingerne i
dans over himlen
friere, højere men
hvor er mine vinger?

Du holder mig vågen om natten,
Jeg tænker på de ting du siger
Selvom du ofte gør noget andet.
Når himlen er i brand, glemmer
jeg at kigge ud. Min sjæl er for fuld.
Liderlige øl strømmer som blod i årene.
Fuldemandssange om kærlighed
Ikke ægte kærlighed, men kærlighed til den kærlighed
som ingen af os føler, men mærker helt ind til skindet.
Du flår mig som et lille dyr. Forvildet i tusmørket.
Når jeg ligger her, med tanker, som kan starte en apokalypse
Tvivler jeg på det hele, på ham, på hende og alle de andre.
Undtagen dig, undtagen os og undtagen vores samtaler.

min mor har altid set på mig som en kat
*** kan ikke fordrage det dyr
betegnelsen var baseret på et digt *** engang hørte
noget om en kat der strejfede rundt
og ikke havde nogen ejermand
for den var helt sin egen

trods min mor ikke kan fordrage katte
er der én kat *** elsker ubetinget
den sorte kat fra digtet
og jeg har altid været katten der ikke
ville fanges, ikke ville tæmmes eller bestemmes
så min mor gav op og lod mig gå mine egne veje

et og et halvt år gammel og store øjne
min mor prøvede at beskytte og nusse om mig
men allerede der var jeg blevet til en kat
jeg svarede hende "det skal du ikke kymre dig om mor"
så drejede jeg om og spaserede væk
min mor kunne aldrig beskytte den sorte kat

så *** lærte at elske den, netop fordi den er helt sin egen
og ingen andres

begyndte at græde i danskundervisningen idag
men det er da også uforsvarlig at en ung pige
med en depression på bagen og friske sår på håndledet
skal side og analysere digte der handler om selvmordsforsøg
og netop dét som *** går rundt og kæmper med
at hendes evne til at forstå disse digte bliver til en skrøbelighed
og denne helt samme skrøbelighed kommer nu til syne
for hele klassen og alt hendes arbejde for at virke glad
falder pludselig til jorden og *** føler sig gennemsigtig
som om at hendes langærmede bluse nu ikke er lang nok
til at skjule de lange sår på hendes håndled og de
er til offentligt skue og skaber frygt og rædsel
og alligevel sidder de bare dér og kigger med store øjne
som om *** er et fremmed dyr der taler følelsernes sprog
og det lyder som vulapyk i deres øre fordi de aldrig selv
har følt apatien
aldrig har indset at der ikke er noget
der er værd at leve for