ambivalent over livet
en uopnåelig eksistens
isoleret og glemt
husket og eftertragtet
jeg har ventet på dig
i lyskrydset
i biografens dybrøde sæder
modtagelig for kærlighed
én af os sover hvisker du
forsvundet i dynerne
stormvejret er på vej
bølgerne bliver større
men jeg kan ikke åbne mine øjne
af skræk for drømme
som ikke var virkelighed
vil jeg vågne op alene
uden dine stjerneklare øjne
eller bedøvende varme
drøm er bedre end virkelighed
jeg holder mine øjne lukkede
indtil det ikke mere er anstrengende
indtil jeg ikke kan kende forskel
lukkede.