Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"dynen" poems
Samtaler i mørket mellem du, jeg og lidt af alt. Magtesløse i det magtfulde mørke med mørkerad og rad for mening. Korte sætninger efterfuldt af lange svar, og korte svar efterfulgt af længere spørgsmål. Den vinter i den hæms med dig og det kolde gulv under os med de fugtige vægge. Ligegyldigt var det og gyldne var vi. Med dig indenunder dynen og indenunder sindet, som knoppen af rosen og rosen af buketteten. Og nu hvor jeg fra tid til anden leger en eller andet sindsforvirret fanget mellem paradokse som; ædru og dranker, søvn og klarhed, mørke og morgen. Så mindes jeg dig og husker den cigaret du røg for at trække vejret og den ***** du drak for at tænke klart, og jeg tænker en stille tanke om din kærlighed til mig og den stjerneklarehimmel du lidt for ofte ville lidt for tæt på - og som engang imellem kom så tæt på os, at vi kunne se at det var skoldende sole forklædt som smukke stjerner. Ligesom du og jeg. Håber du har fundet dig til rette blandt solene
0
Dec 14, 2014
Dec 14, 2014 at 10:59 AM UTC
Samtaler i mørket
Jeg gik hjem og sov med dynen han sidst brugte hos mig For måske var han ikke min længere, men det var den og det er det tætteste jeg nogensinde ville komme på ham igen
0
Aug 21, 2016
Aug 21, 2016 at 11:36 PM UTC
den er lilla
Mange møder lige to timer senere Sender trætte signaler ud i den travle by, som ingen kan følge med i. I byen, hvor alt alligevel starter automatisk op til en ny uge. Uden hjælp fra de mange, der møder lige to timer senere. Senere, udskudt, fortrængt, ligegyldigt. Lige om lidt. Lidt er ligegyldigt. Småt er ikke stort og lave forventninger er det samme som ingen. Der er brug for det bedste. Bedre skal det være. Men mange møder lige to timer senere, når det er en grå mandag og alt uden for dynen er koldt og ligegyldigt.
0
May 18, 2015
May 18, 2015 at 6:54 AM UTC
Mandag
Jeg sidder med min varme kaffe Og kigger ud af vinduet Der er ingen hjemme Ikke en stemme Jeg ligger mig ned under dynen Her føler jeg mig tryg Dynen føles som et varmt kram Mod min bare ryg Jeg lukker øjnene og nyder lyden Af regnen mod mit vindue Rejser mig aldrig igen Dette er mit lykkested Ingen bekymringer Ingen forpligtelser Kun mig Regnen Og min varme kaffe
0
Oct 23, 2014
Oct 23, 2014 at 12:44 PM UTC
Mit lykkested
Vinduet står på klem, så jeg kan høre biler der kører på vejen et par etager nede. De larmer og er ligeglade, så de holder mig vågen. Med øjne som er åbne og pupiller der er udspilede, kigger jeg rundt og føler mig rastløs og som raster af hende der grinte på gaden tidligere. Jeg finder mig selv i vindueskammen et minut senere med bilerne som selskab. Byen griner af mig. Håner mig for at være træt, og dens larmende latter holder mig vågen, ligesom den hjemløse på hjørnet af Nordhavn st., der råber ad dem der venter på togene. Byen gider ikke holde kæft, så jeg tager min frakke på og lister ned ad trapperne, så jeg ikke vækker mine underboer, som byen forhåbentlig ikke håner her i nat. På gaden smiler folk som om vi kender hinanden, og kigger på mig med bløde blikke. Blomster kysser bænke og kærestepar kysser hinanden. Byen er en god ven af mange og en dyb forelskelse af nogle. Her i nat, med latter og bløde blikke, så er byen og jeg de allerbedste venner, trods dens humørsvingninger og melankolske humor. En time senere er byen tavs. Den hjemløse mand er fuld og sovende på en bænk, bilerne strækker sig nu på motorveje og folk ligger med bare tæer i deres senge. Jeg kaster frakken i sofaen og ligger mig med dynen over mine skuldrer. Byen kysser mig stille godnat til stilheden fra de tomme gader, og jeg sover indtil den kærligt kysser mig godmorgen til følelsen af sollys på mine øjenlåg og lyden af mennesker der taler på fortove.
0
Oct 11, 2015
Oct 11, 2015 at 5:44 PM UTC
Godnathistorie
Vinduet står på klem, så jeg kan høre biler der kører på vejen et par etager nede. De larmer og er ligeglade, så de holder mig vågen. Med øjne som er åbne og pupiller der er udspilede, kigger jeg rundt og føler mig rastløs og som raster af hende der grinte på gaden tidligere. Jeg finder mig selv i vindueskammen et minut senere med bilerne som selskab. Byen griner af mig. Håner mig for at være træt, og dens larmende latter holder mig vågen, ligesom den hjemløse på hjørnet af Nordhavn st., der råber ad dem der venter på togene. Byen gider ikke holde kæft, så jeg tager min frakke på og lister ned ad trapperne, så jeg ikke vækker mine underboer, som byen forhåbentlig ikke håner her i nat. På gaden smiler folk som om vi kender hinanden, og kigger på mig med bløde blikke. Blomster kysser bænke og kærestepar kysser hinanden. Byen er en god ven af mange og en dyb forelskelse af nogle. Her i nat, med latter og bløde blikke, så er byen og jeg de allerbedste venner, trods dens humørsvingninger og melankolske humor. En time senere er byen tavs. Den hjemløse mand er fuld og sovende på en bænk, bilerne strækker sig nu på motorveje og folk ligger med bare tæer i deres senge. Jeg kaster frakken i sofaen og ligger mig med dynen over mine skuldrer. Byen kysser mig stille godnat til stilheden fra de tomme gader, og jeg sover indtil den kærligt kysser mig godmorgen til følelsen af sollys på mine øjenlåg og lyden af mennesker der taler på fortove.
Continue reading...
5
Og der låg jeg så Ødelagt, af din mangel på ord Jeg ville græde, men det kunne jeg ikke Så himlen gjorde det for mig Med fødderne ude fra dynen Så jeg kunne mærke kulden, jeg genkendte fra dig Den kulde jeg troede var lagt som et sjal om dig, viste sig at komme fra dit dybeste kammer Jeg kiggede på mine fingre, og de mindede mig om de mange gange jeg ville ønske de var svøbet om dig, som en baconsvøbt pølse, fra vognen ved Nørreport. Du lærte mig at elske de små ting i livet, selvom du selv var stor Lille som jeg er, må jeg vel bare forlade den tanke om os, jeg så standhaftigt holder mig fast ved
0
Nov 16, 2014
Nov 16, 2014 at 6:53 PM UTC
Himlen græder
z Alt er så fint i stil          heden her lige nu         hvor du ligger til         venstre for mig og         dynen er så varm          og brisen fra den           skarpe luft uden          for lister igennem           vinduet og triller ned ad mit højre ben, så det fun   gerer som luftrør for resten af min glade krop. Det er virkelig fint at ligge her og det er virkelig rart     at du ligger der. Med dit hoved gravet ind mellem min skulder og hals og det kilder næsten når du ån der ud. Jeg kan høre dit åndedrat tydeligt og  det ly der roligt. Bekvemt. Beroligende. Jeg ved ikke hvor længe vi kan ligge fint her i stilheden. Du vågner     nok om lidt og går ud for at tisse og så er det ikke   det samme som lige nu, ellers ringer det sikkert på døren, ellers begynder jeg sikkert at blive sulten ind en for en times tid. Det er bare ærgerligt når det er   så fint at ligge lige her og det er så rart at du ligger   lige der.
0
Nov 29, 2016
Nov 29, 2016 at 6:41 PM UTC
En søndag morgen
Gennem fedtede ruder skyernes nuancer skifter De er kommet indenfor Ind under dynen Der er ingen originaler De viser os kun kopierne Skærmen flimrer vi nærmer os det sorte hul
0
Mar 30, 2015
Mar 30, 2015 at 7:56 AM UTC
De